{"id":6635,"date":"2021-12-30T11:47:22","date_gmt":"2021-12-30T10:47:22","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6635"},"modified":"2022-02-08T11:54:10","modified_gmt":"2022-02-08T10:54:10","slug":"hellig-tre-konger-matt-21-12","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/hellig-tre-konger-matt-21-12\/","title":{"rendered":"Hellig tre konger | Matt. 2,1-12"},"content":{"rendered":"<h3>Hellig tre konger | Matt. 2,1-12 | Af Thomas Reinholdt Rasmussen |<\/h3>\n<p><strong>\u00a0<\/strong>En af vor tids st\u00f8rste moralske indpiskere her i landet er psykologen og samfundsdebatt\u00f8ren Svend Brinkmann. Han br\u00f8d for alvor igennem med bogen \u201dSt\u00e5 fast\u201d. Den var et moralsk opg\u00f8r med tidens tendens til at alt skulle v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Alt skulle bev\u00e6ge sig og vi skulle alle forandres hele tiden.<\/p>\n<p>Bogen var et tiltr\u00e6ngt opg\u00f8r med en forpustet verden.<\/p>\n<p>For som en anden sagde for et par uger siden -det var en direkt\u00f8r for en st\u00f8rre bank her i landet: hvis alt i virksomheden skal \u00e6ndres i l\u00f8bet af de n\u00e6ste m\u00e5neder, s\u00e5 har man et problem. S\u00e5 har man ingen kerne. Som har man, i det sprog, intet produkt.<\/p>\n<p>Og det er jo korrekt nok: hvis alt skal v\u00e6re i bev\u00e6gelse, s\u00e5 falder alt hele tiden. Vi er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at st\u00e5 fast, og her var Brinkmanns udsagn ord til rette tid.<\/p>\n<p>Men som Martin Luther engang har sagt det, s\u00e5 er verden som en fuld bonde: n\u00e5r man hj\u00e6lper ham op p\u00e5 hesten p\u00e5 den ene side, s\u00e5 falder han ned p\u00e5 den anden side.<\/p>\n<p>Og det er som om, at vi er som en flok fulde b\u00f8nder, der konstant falder ned p\u00e5 den ene eller den anden side af hesten. For n\u00e5r vi f\u00f8rst er holdt op med at v\u00e6re i konstant forandring, s\u00e5 st\u00e5r vi ubehj\u00e6lpeligt fast. Fra den ene gr\u00f8ft til den anden gr\u00f8ft.<\/p>\n<p>En klog mand har engang sagt, at et k\u00e6tteri er en sandhed, der er drevet for vidt. S\u00e5dan kan \u201dSt\u00e5 fast-ideologien\u201d drives for vidt, som \u201dforandres-ideologien\u201d kan drives for vidt. \u201dSt\u00e5 fast\u201d kan ogs\u00e5 blive til stilstand og d\u00f8d. Som Kaalund skriver det i h\u00f8jskolesangen \u201dJeg elsker den brogede verden\u201d:<\/p>\n<p>Kamp m\u00e5 der til, skal livet gro,<\/p>\n<p>ej kamp blot for dagligt br\u00f8d,<\/p>\n<p>men kamp for frihed i liv og tro &#8211;<\/p>\n<p>thi evig stilstand er d\u00f8d!<\/p>\n<p>St\u00e5 fast kan blive til evige stilstand. Og konstant bev\u00e6gelse det samme. Det m\u00e5 v\u00e6re en tredje vej. For det var da egentlig godt, at De hellige tre Konger ikke stod fast. De blev sat i bev\u00e6gelse af ordet. De blev sat i bev\u00e6gelse af den stjerne, som ordet satte til at lyse p\u00e5 himlen. De blev sat i bev\u00e6gelse, for at f\u00f8res til ordet. Bev\u00e6gelse for dem var ikke m\u00e5let. Det var midlet til at n\u00e5 til m\u00e5let.<\/p>\n<p>Og problemet i vore dage er nok at vi g\u00f8r midlet til m\u00e5let. At bev\u00e6gelsen og forandringen var selve m\u00e5let. At vi forandrer for forandringen skyld. Og det er da virkeligt tab af \u00e5nd.<\/p>\n<p>De hellige tre konger blev sat i bev\u00e6gelse. De bev\u00e6gede sig til barnet i krybben. Deres liv blev sat i bev\u00e6gelse af ham, der l\u00e5 stille i en krybbe og af stjernen, der stod stille over det sted, hvor barnet var, som skrevet st\u00e5r. Og det var da godt, at noget stod stille i al den bev\u00e6gelse. Og De hellige tre konger vidste, at deres bev\u00e6gelse ikke var m\u00e5let, men kun midlet til at n\u00e5 til m\u00e5let. Det var afg\u00f8rende.<\/p>\n<p>M\u00e5ske er vor tids problem, at vi forveksler middel og m\u00e5l. At vi g\u00f8r forandring til det afg\u00f8rende, fordi vi ikke har noget m\u00e5l at sigte mod.<\/p>\n<p>Det er ogs\u00e5 derfor at Svend Brinkmanns projekt bliver sig underligt tomt. For der er egentlig ikke andet m\u00e5l end at st\u00e5 fast, og det har Kaalund jo en v\u00e6sentlig kommentar til. Bev\u00e6gelse og forandring skal til for at n\u00e5 til et m\u00e5l. Men m\u00e5let m\u00e5 ikke overskygges af rejsen, for det er da selvoptagethed af h\u00f8jeste grad.<\/p>\n<p>Men det var jo heller ikke det kongerne gjorde. De glemte rejsen, da de kn\u00e6lede ved m\u00e5let. Og m\u00e5let sendte dem tilbage til verden igen \u201dad en anden vej\u201d, som ogs\u00e5 skrevet st\u00e5r.<\/p>\n<p>S\u00e5dan blev bev\u00e6gelsen ikke m\u00e5let i sig selv. M\u00e5let var et andet sted end bev\u00e6gelsen. Det var der, hvor stjernen stod stille. Eller stod fast, fristes man til at sige. Der var m\u00e5let og kongernes forandring var ikke i bev\u00e6gelsen, men i stilstanden. Det var barnet, sv\u00f8bt og liggende i krybbe, der forandrede alt.<\/p>\n<p>Vi skal passe p\u00e5 med ikke at falder i gr\u00f8fter, eller v\u00e6re som den fulde bonde, der l\u00f8ftes op p\u00e5 hesten og falder ned p\u00e5 den anden side. B\u00e5de det at bev\u00e6ge sig og at st\u00e5 fast er afg\u00f8rende, og begge dele kan faktisk lade sig g\u00f8re, hvilket fort\u00e6llingen om de hellige tre konger viser os. For den, der har et fast holdepunkt, t\u00f8r at bev\u00e6ge sig. Det er ordene fra evangeliet til i dag. Bev\u00e6ge sig til verden og bev\u00e6ge sig til hinanden. Ud fra barnet i krybben.<\/p>\n<p>Det er en m\u00e6rkelig horisont at have, at alt skal forandres og \u00e6ndres, blot fordi man kan. Der skal v\u00e6re noget, der kr\u00e6ver det, og det \u201dnoget\u201d var for kongerne barnet i krybben. Lad ogs\u00e5 barnet i krybben v\u00e6re den fordring, der stilles til os: at vi lader os bev\u00e6ge af ham og sendes til verden med det julebud, at der er tr\u00f8st til tr\u00f8stesl\u00f8se, fred til fredl\u00f8se, tilgivelse til utilgivelige. Ja, evangelium til verden. Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n<p>DK- 9000 Aalborg<\/p>\n<p>E-Mail: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hellig tre konger | Matt. 2,1-12 | Af Thomas Reinholdt Rasmussen | \u00a0En af vor tids st\u00f8rste moralske indpiskere her i landet er psykologen og samfundsdebatt\u00f8ren Svend Brinkmann. Han br\u00f8d for alvor igennem med bogen \u201dSt\u00e5 fast\u201d. Den var et moralsk opg\u00f8r med tidens tendens til at alt skulle v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Alt skulle bev\u00e6ge [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6610,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6635","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6635","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6635"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6635\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6972,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6635\/revisions\/6972"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6610"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6635"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6635"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6635"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6635"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6635"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6635"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6635"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}