Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn v\u00e6re i fred!\u00a0 Det er synd for dem, at de aldrig f\u00e5r lov til at kede sig. Da jeg var barn lejede mine for\u00e6ldre et sommerhus p\u00e5 Langeland. S\u00e5 sad familien tre uger og kiggede ud af vinduet p\u00e5 regnen, mens vi slikkede dug af indersiden af ruden. Efter s\u00e5dan en ferie var alle udhvilede. I dag laver for\u00e6ldrene aktiv ferie med deres b\u00f8rn. Moderne for\u00e6ldre er frygtelig rastl\u00f8se. Ungerne sl\u00e6bes rundt i Europa, Legoland, Bonbonland, Tivoli. Det er vildt anstrengende for b\u00e5de b\u00f8rn og voksne. Jeg har l\u00e6st i aviserne, at mange b\u00f8rn vender stressede tilbage fra ferie med deres for\u00e6ldre, og har behov for nogle fridage. Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn v\u00e6re i fred. Hvis de keder sig, ros dem for det. Det bedste b\u00f8rn kan g\u00f8re, er at kede sig. Vi er rigtig gode i kirken til at kede b\u00f8rn p\u00e5 den fede m\u00e5de. De kan – her i dette rum-\u00a0 f\u00e5 tid til at t\u00e6nke vilde tanker og opleve en anden ro, et andet sprog, en anden stemning, en anden arkitektur og en anden kunst end andre steder i samfundet. Det er n\u00e5r b\u00f8rn ikke laver noget som helst, at de bliver mest kreative.\u00a0 Ud af ingenting kommer alt. Det ved vi fra dengang Gud skabte verden. Der var ingenting, og alligevel blev alt til. Mange b\u00f8rn har s\u00e5 meget leget\u00f8j i deres v\u00e6relse, at de ikke har plads til at lege p\u00e5 deres v\u00e6relse. Det er ligesom med os voksne. Vi har s\u00e5 mange ting, at vi ind imellem ikke kan se livet p\u00e5 grund af ting. Jeg tager mit barnebarn, der er 1 \u00bd \u00e5r p\u00e5 Glyptoteket s\u00e5 tit som muligt, og viser ham gr\u00e6ske statuer. Inden han er to \u00e5r h\u00e5ber jeg, at han kan kende forskel p\u00e5 korintiske, doriske og joniske s\u00f8jler.\u00a0 I fredag brugte vi en time p\u00e5 at se p\u00e5 malerier af den store franske kunstner Claude Monet. Blandt andet et billede af en sovende dreng, som mit barnebarn var meget optaget af. Han mente, det var et portr\u00e6t af ham selv. S\u00e5dan er god kunst. Man skal kunne spejle sig i den.\u00a0 Ikke et ondt ord om Gurli-gris.\u00a0 Det er en s\u00f8d tegneserie. Men til de helt sm\u00e5 b\u00f8rn skal den bruges meget sj\u00e6ldent.\u00a0 Det er ikke iPad \u2018en der siger: Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig. Det er Jesus.\u00a0 I for\u00e6ldre m\u00e5 se i \u00f8jnene, at I ikke har mere travlt end I \u00f8nsker. Travlhed kommer indefra og ikke udefra. Og hvis I har for travlt i jeres liv med arbejde og sport og vennerne, er det fordi I \u00f8nsker det, fordi det er nemmere at v\u00e6re p\u00e5 arbejde og dyrke sport og v\u00e6re sammen med vennerne end det er at v\u00e6re hos sine b\u00f8rn. Men iPad\u2019 en er ikke en barnepige. Og hvis det er en barnepige, fyr barnepigen omg\u00e5ende.\u00a0 IPad \u2018en har d\u00e5rlig indflydelse p\u00e5 de helt sm\u00e5 b\u00f8rn. Sundhedsstyrelsen er af samme opfattelse. Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig, siger Jesus. Jeg kender ingen andre religioner, hvor Gud har v\u00e6ret et barn.\u00a0 Det er et k\u00e6mpe kompliment til b\u00f8rnene, at Jesus ikke kom til vores verden ligesom Arnold Schwarzenegger i terminator filmen. Han dumpede ned fra himlen splittern\u00f8gen og i alderen omkring de 35 og st\u00e6rk som ti Hell Angels rockere p\u00e5 en gang. Jesus kommer til vores verden som et sp\u00e6dbarn. Til alle bleb\u00f8rn her i kirken, vil jeg gerne sige: Gud har ogs\u00e5 brugt ble og sikkert ogs\u00e5 sut. Han er solidarisk med jer. Vi voksne skal derfor have respekt for b\u00f8rn og ikke overf\u00f8re vores rastl\u00f8se lyster til ungerne.\u00a0 Vi kan til geng\u00e6ld l\u00e6re en masse af b\u00f8rnene. En af de f\u00f8rste ting de siger er: Min eller mit. Det viser at politiske holdninger, der g\u00e5r ud p\u00e5 at vi skal dele alt, ikke ligger naturligt for os mennesker. Og s\u00e5 kan vi af b\u00f8rnene l\u00e6re tillid.. Giver vi dem en iPads er de sikre p\u00e5, at det er det rigtige vi voksne g\u00f8r. Giver vi dem al vores n\u00e6rv\u00e6r, er de ogs\u00e5 sikre p\u00e5, at det er det rigtige vi g\u00f8r. S\u00e5 det er ikke b\u00f8rnene, der skal afg\u00f8re hvad der er rigtigt for dem. De magter det ikke. Det er os voksne og den l\u00f8sning der er mest besv\u00e6rlig for os, nemlig at give b\u00f8rnene vores n\u00e6rv\u00e6r, er den rigtige l\u00f8sning.\u00a0 Jesus siger ikke til disciplene. Underhold b\u00f8rnene for mig.\u00a0 Han siger: lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig. Det betyder, at Jesus tager b\u00f8rnene til sig med al den k\u00e6rlighed som evigheden rummer. Men ogs\u00e5 at han fort\u00e6ller b\u00f8rnene, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. I \u00f8jeblikket kan vi l\u00e6se i de trykte medier, at l\u00e6rerne p\u00e5 skolerne oplever at eleverne siger s\u00e5 frygtelig ord til dem, at jeg ikke engang her p\u00e5 pr\u00e6dikestolen vil vove at gentage disse ord. Ofte skyldes det, at for\u00e6ldrene tillader b\u00f8rnene at sige grimme ord til for\u00e6ldrene selv.\u00a0 Men at elske et barn er ikke det samme som at give et barn lov til alt. Vi for\u00e6ldre er b\u00f8rnenes autoritet mens de er sm\u00e5. Vi skal l\u00e6re dem at tale p\u00e6nt til os og alle andre. Og s\u00e5 m\u00e5 vi tage konflikten med dem, selv om den er opslidende og besv\u00e6rlig.\u00a0 Jesus k\u00e6rlighed til os er gr\u00e6nsel\u00f8s. Men samtidig kr\u00e6ver han ogs\u00e5 af os, at vi skal elske hinanden og viser respekt for hinanden. Jeg s\u00e5 en film med mine konfirmander. Der var en gammel mand, der i hele filmen blev ved med at klage over hvor forf\u00e6rdelig alderdommen er.\u00a0 Han tissede elendigt, hofterne gjorde ondt, ingen gad h\u00f8re p\u00e5 hans meninger osv. Men efter nogle fantastiske oplevelser med sit barnebarn sagde han pludselig: Alderdommen er en gave. Og hvorfor er den det? Fordi vi gamle kan opleve vores b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn.\u00a0 Men det er ogs\u00e5 en gave at vores b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn kan opleve os.\u00a0 Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til deres bedstefor\u00e6ldre og oldefor\u00e6ldre. Drop familiefejderne. For selv om vi bedstefor\u00e6ldre og oldefor\u00e6ldre er gamle og rynkede og gr\u00e5h\u00e5rene, er der et barn i os, der kan hoppe og springe og gerne vil elske og blive elsket. Gud ske lov kan Jesus se dette barn i os og derfor er vi inkluderet, n\u00e5r han siger: Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig. Gud i vold. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
1. s\u00f8ndag efter helligtrekonger | Markus 10,13-16 | Af Poul Joachim Stender | Lad de sm\u00e5 b\u00f8rn v\u00e6re i fred!\u00a0 Det er synd for dem, at de aldrig f\u00e5r lov til at kede sig. Da jeg var barn lejede mine for\u00e6ldre et sommerhus p\u00e5 Langeland. S\u00e5 sad familien tre uger og kiggede ud af vinduet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6674,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,108,111,279,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6685","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-13-chapter-13-markus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6685","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6685"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6685\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6690,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6685\/revisions\/6690"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6674"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6685"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6685"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6685"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6685"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6685"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6685"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6685"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}