{"id":6728,"date":"2022-01-10T15:58:05","date_gmt":"2022-01-10T14:58:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6728"},"modified":"2022-01-10T15:59:42","modified_gmt":"2022-01-10T14:59:42","slug":"2-sondag-efter-hellig-tre-konger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/2-sondag-efter-hellig-tre-konger\/","title":{"rendered":"2. s\u00f8n. efter Hellig tre Ko."},"content":{"rendered":"<h3>Johannes 4, 5-30 | 2. s\u00f8ndag efter Hellig tre Konger 2021 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen |<\/h3>\n<p>Tr\u00e6t og t\u00f8rstig Gud s\u00f8ger menneskelig n\u00e6rhed, &#8211; her sidder han ved br\u00f8nden og r\u00e6kker ud til et medmenneske, til en kvinde, der sidst af alle regner med at blive anset for et menneske med noget at give. Hun forventer at blive skammet ud.<\/p>\n<p>Lyt engang ind i deres samtale, Jesus starter:<\/p>\n<ul>\n<li>Giv mig noget at drikke! (basalt medmenneskeligt behov)<\/li>\n<li>Hvem er du, der regner mig for et medmenneske og beder mig om hj\u00e6lp? (Hvad vil du med mig, mig er der er ingen, der regner med!)<\/li>\n<li>Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig kildevand (Vi kunne bytte roller?)<\/li>\n<li>Ja, og i s\u00e5 fald har du jo brug for en spand \u2013 eller hvad? (jeg har faktisk mere end du, \u2013 jeg har nemlig spanden!)<\/li>\n<li>Det vand, jeg giver, slukker t\u00f8rsten for altid og bliver til et kildev\u00e6ld, der v\u00e6lder med vand til evigt liv! (Der er noget, der er vigtigere end vand!)<\/li>\n<li>Ja tak, s\u00e5 slipper jeg for at komme her. (Det kan du sagtens sige, der ikke skal tage sl\u00e6bet i det daglige! Jeg har h\u00f8rt, du sagde \u201dGud\u201d og \u201devigt liv\u201d, men det her er den virkelige verden!)<\/li>\n<\/ul>\n<p>Nu skifter samtalen spor, Jesus siger:<\/p>\n<ul>\n<li>G\u00e5 hen og kald p\u00e5 din mand! (Hvad nu, hvis jeg siger, at jeg har set dig?)<\/li>\n<li>Jeg har ingen mand! (Jeg kan godt selv, tak!)<\/li>\n<li>Det har du ret i, du har haft 5 og ham, du har nu, er ikke din mand. (Jeg har set dig, og jeg er her stadig)<\/li>\n<\/ul>\n<p>Og nu taler de for alvor sammen, kvinden siger:<\/p>\n<ul>\n<li>Herre! Du ser og forst\u00e5r mere end de fleste, s\u00e5 ved du ogs\u00e5, at jeg har t\u00e6nkt over det med Gud, og det, der skiller os som mennesker med forskellig tro. Er det her p\u00e5 bjerget eller er det i Jerusalem, Gud vil m\u00f8des? Hvad er det for noget med en Gud, der s\u00e6tter skel og forlanger regler for at m\u00f8des?<\/li>\n<li>Nu er det dig, der griber til Skrift og regler, og s\u00e5 er det m\u00e5ske mere Jerusalem end her, men Gud er \u00c5nd og m\u00f8des med mennesker, der \u00e6rligt kalder p\u00e5 ham. Jeg er i \u00f8vrigt da lige g\u00e5et over de skel, du nu taler om?<\/li>\n<li>Ja, jeg ved godt, at Kristus kommer, \u2013 s\u00e5 ved vi besked om det med Gud. Jeg vil se det, f\u00f8r jeg tror det!<\/li>\n<li>Det er mig! Jeg er lige her!<\/li>\n<\/ul>\n<p>I det bibelske univers m\u00f8der m\u00e6nd deres tilkommende ved br\u00f8nden. Her er det Gud selv, der tr\u00e6t og t\u00f8rstig m\u00e5 diskutere teologi med en kvinde, &#8211; der forh\u00e5bentligt kan multitaske og har s\u00f8rget for at give ham vand, mens de taler.<\/p>\n<p>I 2022 m\u00f8des vi stadig i k\u00f8kkenet ved vandhanen af og til \u2013 selv efter adskillige \u00e5rs samliv bringes vi sammen af vandets n\u00f8dvendighed.<\/p>\n<p>Af og til m\u00f8des vi i samtale, men da sj\u00e6ldent s\u00e5 insisterende samtale om Gud.<\/p>\n<p>Jesus insisterer p\u00e5 det menneskelige som f\u00e6lles, han blotl\u00e6gger sin t\u00f8rst, sit behov for hj\u00e6lp, beder om hendes medmenneskelighed. Han ender med at h\u00e6vde deres f\u00e6llesskab i \u00e5nden; deres f\u00e6lles l\u00e6ngsel efter evighed, hjemsted, forl\u00f8sning.<\/p>\n<p>Han s\u00e6tter med sin krop og fysiske t\u00f8rst en n\u00e6rhed, der bryder murer ned, g\u00e5r over gr\u00e6nser og former lige ind i hjertet.<\/p>\n<p>Hun derimod forskanser sig bag det materielle; det formelle, der skiller dem ad. Hun h\u00e6vder en uovervindelig afstand.<\/p>\n<p>Han kalder hende f\u00f8rst medmenneske, hj\u00e6lper.<\/p>\n<p>Hun kalder ham j\u00f8de og mand.<\/p>\n<p>Hvor m\u00f8des Gud og menneske i \u00e5nd og sandhed?<\/p>\n<p>En kvinde m\u00f8dte ham engang ved en br\u00f8nd. Midt i sin hverdag. Midt i sit m\u00f8rke \u2013 dannet af andres og efterh\u00e5nden sin egen forkastelse af hendes menneskev\u00e6rd. Hun g\u00f8r sit bedste for at v\u00e6re undseelig, og g\u00e5r til br\u00f8nden i middagsstunden, hvor ingen andre g\u00f8r. Hun svarer den fremmede, s\u00e5 han ved, at hun forventer hans foragt og forkastelse.<\/p>\n<p>Jesus taler til hendes l\u00e6ngsel, til hendes sj\u00e6l. Han taler hjertesprog. Hjertesproget er det, der for alvor kl\u00e6der os af for hinanden, f\u00f8rend den mindste t\u00f8jflig er l\u00f8ftet.<\/p>\n<p>Samtalen p\u00e5 kanten af Jakobs br\u00f8nd er k\u00e6rlighedens samtale, sj\u00e6len dialog med Gud, der ser.<\/p>\n<p>Vidste vi det allerede \u2013 eller anede vi det ikke? At der er s\u00e5 meget k\u00e6rlighed, s\u00e5 megen n\u00e6rhed og \u00e6rlig \u00f8mhed i at h\u00f8re Guds ord? Vidste vi det m\u00e5ske engang, anede det \u2013 men glemte eller turde ikke tro?<\/p>\n<p>Vejen tilbage til kilden, der v\u00e6lder med vand til evigt liv, begynder i \u00e5benhed: En lytten, en smule opm\u00e6rksomhed<\/p>\n<p>og en given afkald p\u00e5 facaderne, forsvarsv\u00e6rkerne, der med tiden g\u00f8r det til instinkt at holde livet p\u00e5 arms afstand. Det er en dialog. Gud kalder \u2013 det er mig \u2013 du kan svare, komme t\u00e6t p\u00e5 \u2013 opgive distancen og som kvinden ved br\u00f8nden lade alle v\u00e5ben falde.<\/p>\n<p>Gud og menneske m\u00f8des \u2013 et k\u00e6rlighedsm\u00f8de. De forvikles, ja, det er, som om de bytter plads! Og det er den store pointe. Gud blev menneske for at finde sted i vores hverdag \u2013 vores liv. Guds insisterer p\u00e5 forening udover regler og huse og helligsteder og alle salmebogens vers. Han vil nemlig ogs\u00e5 m\u00f8de os, n\u00e5r vi er udenfor, langt fra alt det rigtige. N\u00e5r vi er forkastet af os selv og af alle andre. N\u00e5r livet er t\u00f8rt og barskt og \u00f8de. Han ser os, han kender os og er her stadig.<\/p>\n<p>Han sidder p\u00e5 kanten af en br\u00f8nd, t\u00f8rstig, tr\u00e6t og s\u00e5rbar. Han insisterer p\u00e5 n\u00e6rheden, p\u00e5 samtalen i \u00e5nd og sandhed. Han har sagt os, hvem han er. Han siger, hvad vi ogs\u00e5 er, og hvad vi kan blive i evigheden, n\u00e5r l\u00e6ngslen f\u00e5r lov at slippe fri og blive opfyldt. N\u00e5r vi vedkender os menneskeligheden og m\u00f8der ham som Gud, der f\u00e5r k\u00e6rlighedens kilder til at str\u00f8mme frit i os. Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n<p>DK-4100 Ringsted<\/p>\n<p>Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Johannes 4, 5-30 | 2. s\u00f8ndag efter Hellig tre Konger 2021 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen | Tr\u00e6t og t\u00f8rstig Gud s\u00f8ger menneskelig n\u00e6rhed, &#8211; her sidder han ved br\u00f8nden og r\u00e6kker ud til et medmenneske, til en kvinde, der sidst af alle regner med at blive anset for et menneske med noget at give. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6710,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[423,157,108,111,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6728","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6728","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6728"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6728\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6730,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6728\/revisions\/6730"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6710"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6728"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6728"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6728"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6728"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6728"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6728"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6728"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}