Disciplene vil gerne have en st\u00f8rre tro. Jesus svarer: Tro kan ikke m\u00e5les i st\u00f8rre eller mindre. Et gran af tro kan udrette det umulige. Men i stedet for at kigge p\u00e5 jeres egen tro og vurdere st\u00f8rrelsen p\u00e5 den, skulle I hellere t\u00e6nke p\u00e5 at leve jeres liv som tjeneste og bare g\u00f8re, hvad I har f\u00e5et besked p\u00e5, uden at bl\u00e6re jer.<\/p>\n
Det var s\u00e5 det. Og hvis disciplene nu er os – ved vi s\u00e5, hvad vi har f\u00e5et besked p\u00e5?<\/p>\n
Jo, det g\u00f8r vi vel: Elsk din n\u00e6ste som dig selv; elsk dine fjender; g\u00f8r godt imod dem, der hader dig; bed for dem, der forf\u00f8lger dig; kl\u00e6d den n\u00f8gne, m\u00e6t den sultne, helbred de syge, bes\u00f8g de fangne; tilgiv; giv dig; b\u00e6r over.<\/p>\n
Ikke s\u00e5 s\u00e6rt at disciplene f\u00e5r trang til noget mere tro. Stillet over for hverdagens uudt\u00f8mmelige opgaver, melder trangen til at f\u00e5 noget tro. Den kan m\u00e5ske f\u00e5 os til at f\u00f8le, at det giver mening. M\u00e5ske kan troen f\u00e5 os til m\u00e6rke Gud og give os en vished, at Gud er med os. M\u00e5ske kan den give os t\u00e5lmodighed kunne holde medmennesket og livet ud. M\u00e5ske kan den ligefrem give os overmenneskelige kr\u00e6fter og evner?<\/p>\n
Men ved vi over hovedet, hvad vi taler om, n\u00e5r vi taler om tro? Formentlig ikke. Bare i en dansk kontekst er der et v\u00e6ld af betydninger i ordet tro \u2013 r\u00e6kkende fra religi\u00f8s trosl\u00e6re over personlig overbevisning til en usikker formodning om noget. Og dertil kommer de betydninger, der ligger i det danske ords sl\u00e6gtskab med det tyske Treue og Vertrauen: trofasthed, oprigtighed, tillid, hengivenhed. Mens det tyske ord Glaube, s\u00e5 vidt jeg forst\u00e5r, er besl\u00e6gtet med Liebe: Troen er at holde noget k\u00e6rt, at s\u00e6tte noget h\u00f8jt og holde det for sandt. Og dertil skal l\u00e6gges, at Jesus talte aram\u00e6isk og blev gengivet p\u00e5 gr\u00e6sk, hvor ordet pistis <\/em>har betydninger som trofasthed, p\u00e5lidelighed, l\u00f8fte, bevis og tillid.<\/p>\n S\u00e5 m\u00e5ske ved vi aldrig helt, hvad vi taler om, n\u00e5r vi taler om tro. Hverken, n\u00e5r det drejer sig om vores egen tro, eller – slet ikke – n\u00e5r det drejer sig om andres. Og alligevel taler vi om det, ligesom disciplene. Forfatteren til Hebr\u00e6erbrevet skrev om troen og bestemte den s\u00e5ledes: Tro er fast tillid til det, der h\u00e5bes p\u00e5, overbevisning om det, der ikke ses<\/em> (Hebr 11,1). Luther talte om troen i sin katekismus som en gave, som Hellig\u00e5nden giver igennem evangeliet: Jeg tror, at jeg ikke af egen kraft kann tro p\u00e5 Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Hellig\u00e5nden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro.<\/em><\/p>\n Alts\u00e5 er tro noget, men ikke selv kan skaffe sig, men som kaldes frem \u2013 af den, som viser sig trov\u00e6rdig og v\u00e6kker tro i \u00e9n.<\/p>\n Vi kan sige lidt og meget om troen. Tilbage st\u00e5r, at disciplene gerne ville have den, og at mange mennesker ogs\u00e5 i dag \u00f8nsker sig tro. Der forskes i tro og udgives forskningsresultater, der bevidner, at tro er sundt og livsforl\u00e6ngende, at tro s\u00e5gar beviseligt skulle virke blodtryksneds\u00e6ttende. Og stadig ved vi ikke, hvad vi taler om. Det er i pr\u00e6diketeksten, som om Jesus afviser disciplenes og vores forst\u00e5else af tro som noget, der findes i sm\u00e5 og store st\u00f8rrelser og giver superkr\u00e6fter til at g\u00f8re spektakul\u00e6re ting. I stedet henviser han dem og os til at leve i en slags ans\u00e6ttelsesforhold hos Gud, et forhold, der giver masser af arbejde, ikke megen tak, men dog bevidsthed om at have opgaver og ikke selv at v\u00e6re Gud eller m\u00e5let med tilv\u00e6relsen. M\u00e5ske er det ogs\u00e5 tro.<\/p>\n <\/p>\n I hvert fald er Jesu ord et opg\u00f8r med troen som en egenskab eller en pr\u00e6station, som man kan have mere eller mindre af. Troen er et forhold, en relation.<\/p>\n <\/p>\n Den aktuelt omdiskuterede Hollywood-film Don\u00b4t look up<\/em> ender (spoiler alert!) <\/em>i mine \u00f8jne smukt: Da personerne til sidst m\u00e5 give op og se d\u00f8den og deres egen unyttighed i \u00f8jnene, bliver troens gave det v\u00e6sentligste: Trofastheden, tilliden, k\u00e6rligheden, hengivenheden. I mange andre film og moderne forst\u00e5elser udretter troen mirakler og g\u00f8r det umulige. I denne film udretter den m\u00e5ske ogs\u00e5 et mirakel, men miraklet er, at brudte forhold bliver helet, og mennesker giver hinanden h\u00e5nd, deler livet og d\u00f8den og l\u00e6gger det hele i Guds h\u00e5nd, som det hed i gamle dage og m\u00e5ske hedder igen.<\/p>\n Lige nu h\u00e5ber vi i hele verden p\u00e5 et mirakel, der kan afvende de ulykker, vi i den rige del af verden har bragt over jorden. At bede om tro til at udrette mirakler er ikke fremmed for os \u2013 mest fordi det ville v\u00e6re nemmere end at skulle g\u00e5 den vanskelige vej gennem afkald og livsforandringer, ja, man kan roligt kalde det anger og bod.<\/p>\n Men Jesus viser os tilbage p\u00e5 kaldet til at leve som tjenere \u2013 i relation til Gud og til hinanden. Til at g\u00f8re det, vi kan og skal.<\/p>\n \u201dOg n\u00e5r I har gjort alt det, I har f\u00e5et besked p\u00e5, skal I sige: \u201dVi er kun unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle\u201d.<\/p>\n Det er en befrielse ved dags ende at kunne se sin egen unyttighed i \u00f8jnene med fred. Hvis vi skulle m\u00e5les p\u00e5 nytten af vores liv, m\u00e5tte vi ligge v\u00e5gne n\u00e6tter igennem og evaluere og spejde efter de velomplantede morb\u00e6rfigentr\u00e6er og vellykkede verdensredninger<\/p>\n Nej, n\u00e5r alt er sagt og gjort, s\u00e5 er vi stadig s\u00e5 unyttige, som da vi kom ud af moders liv, og det er nok.<\/p>\n Det er stort at v\u00e6re tjener. Den st\u00f8rste af alle er Jesus, der selv ender med \u2013 stik modsat verdensordenen,- at lade tjenerne s\u00e6tte sig til bords, binder et forkl\u00e6de om sig og varter op for de disciple, der aldrig kan blive f\u00e6rdig med at diskutere, hvis tro der er st\u00f8rst, og hvem der er st\u00f8rst. Han er iblandt os som den, der tjener og s\u00f8rger for os, give os noget at leve af, ord og br\u00f8d og vin og vand.<\/p>\n Vi m\u00e5 bede Gud skabe de undere, vi ikke har fantasi til at bede om. Og vi m\u00e5 bede om tro i alle dens betydninger og om at f\u00e5 mod til at leve som unyttige tjenere s\u00e5 godt, vi kan. Tro er fast tillid til det, der h\u00e5bes p\u00e5. S\u00e5 lad os h\u00e5be det bedste. Amen.<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3. s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 17,5-10 | Af Marianne Christiansen | Disciplene vil gerne have en st\u00f8rre tro. Jesus svarer: Tro kan ikke m\u00e5les i st\u00f8rre eller mindre. Et gran af tro kan udrette det umulige. Men i stedet for at kigge p\u00e5 jeres egen tro og vurdere st\u00f8rrelsen p\u00e5 den, skulle I hellere […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6769,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,603,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6786","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17-lukas","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6786","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6786"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6786\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6789,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6786\/revisions\/6789"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6769"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6786"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6786"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6786"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6786"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6786"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6786"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6786"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n