{"id":6931,"date":"2022-02-03T09:29:40","date_gmt":"2022-02-03T08:29:40","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6931"},"modified":"2022-02-03T09:34:00","modified_gmt":"2022-02-03T08:34:00","slug":"johannes-1223-33","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1223-33\/","title":{"rendered":"Johannes 12,23-33"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-medium-font-size\"><strong>Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | Johannes 12,23-33 | Af Mikkel Tode Raahauge | <\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5 beder vi dig, vor Gud:<\/p>\n\n\n\n<p>B\u00f8j du vort stive, stolte sind<\/p>\n\n\n\n<p>ligesom vinden b\u00f8jer sivet,<\/p>\n\n\n\n<p>s\u00e5 vi f\u00f8lger ind og ud<\/p>\n\n\n\n<p>den retning, dit ord har givet.<\/p>\n\n\n\n<p>Amen.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg tror, at der findes en r\u00e6kke forhold i ethvert menneskes liv, som det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de kan forekomme uoverskueligt at skulle forholde sig til. Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig b\u00e5de de forhold, som er mere eller mindre individuelle, f.eks. forholdet til vores for\u00e6ldre eller andre afg\u00f8rende relationer, til vores krop, til alkohol, til sex, til penge eller hvad, det nu m\u00e5tte v\u00e6re. De fleste af os kan nok komme i tanker om et eller andet forhold, som vi helst ikke vil grave os alt for dybt ned i \u2013 simpelthen fordi man aner, at g\u00f8r man det, s\u00e5 er der ogs\u00e5 en overh\u00e6ngende fare for, at man bliver n\u00f8dt til at tage b\u00e5de sig selv og hele sin tilv\u00e6relse op til revision. Og n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, hvor omfattende konsekvenserne af d\u00e9t kan risikere at blive, s\u00e5 er det i mange tilf\u00e6lde det letteste \u2013 og m\u00e5ske endda ogs\u00e5 det tryggeste \u2013&nbsp;bare at skubbe det til side, lade det ligge og s\u00e5 leve med det, som man siger. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Det g\u00e6lder de forhold, som er mere eller mindre individuelle, ja; men jeg tror ogs\u00e5, at det g\u00e6lder nogle af dem, som vel ganske vist opleves som dybt, dybt personlige, men som samtidig er fuldst\u00e6ndig universelle. Og her t\u00e6nker jeg is\u00e6r p\u00e5 to. Dels p\u00e5 forholdet til vores egen fejlbarlighed og utilstr\u00e6kkelighed;&nbsp;i store tr\u00e6k d\u00e9t, som vi her i kirken kalder for synd: nemlig den bitre erkendelse, som ethvert menneske g\u00f8r sig, at det gode, som jeg vil, det g\u00f8r jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det g\u00f8r jeg. Det er kun meget lidt, der kan f\u00e5 det til at l\u00f8be \u00e9n s\u00e5 koldt ned ad ryggen, som n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 alle de gange, man i selvoptagethed har brugt eller spildt sin tid eller sine ord p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at man er kommet til at g\u00f8re et andet menneske ondt \u2013&nbsp;det v\u00e6re sig mere eller mindre bevidst. Det er jo derfor, at det er s\u00e5 vanskeligt at f\u00e5 fremstammet det lille ord \u201dundskyld,\u201d og tilsvarende s\u00e5 let at finde p\u00e5 s\u00f8forklaringer eller slet og ret at tie sine overtr\u00e6delser ihjel.<\/p>\n\n\n\n<p>Men f\u00f8rst og fremmest, s\u00e5 tror jeg der er \u00e9t forhold, som vi alle sammen helst vil undg\u00e5 at besk\u00e6ftige os for meget med. Et, som intet menneske \u2013 uanset hvor from og god, man s\u00e5 end er! \u2013 slipper hverken godt eller levende fra; et forhold, som de fleste af os har t\u00e6t, t\u00e6t inde p\u00e5 livet, og som der er al mulig grund til at frygte for: nemlig den ulykkelige omst\u00e6ndighed, at vi skal d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n<p>Der findes ganske vist dem, som h\u00e6vder, at de ikke er bange for d\u00f8den \u2013 vi her i kirken er m\u00e5ske faktisk i en s\u00e6rlig grad tilb\u00f8jelige til at tro, at vi er afklaret med den! \u2013 men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg faktisk sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 det. Selvf\u00f8lgelig er der nogle, der vil h\u00e6vde, at d\u00f8den er det mest naturlige af alt. Mennesket f\u00f8des og mennesket d\u00f8r, meget i stil med planterne og alt andet levende p\u00e5 jorden, og d\u00f8den kan p\u00e5 denne m\u00e5de reduceres til en slags medicinsk faktum. Men selve foruds\u00e6tningen for at t\u00e6nke s\u00e5dan, det er, at man ligeledes reducerer selve mennesket til et stykke fysik; en samling atomer, en neutral maskine, der bev\u00e6ger sig gennem tiden og rummet uden hverken m\u00e5l eller med. Denne tanke er inhuman i ordets egentlige betydning, og selvom den kan v\u00e6re nok s\u00e5 tillokkende \u2013 for dermed kommer d\u00f8den jo ikke mig ved! \u2013 s\u00e5 er virkeligheden immerv\u00e6k en anden.<\/p>\n\n\n\n<p>Og det samme kan vi s\u00e5dan set sige om dette: under henvisning til Gud at bilde sig selv og eller andre ind, at d\u00f8den ligesom er aflyst. Det er den <em>ikke<\/em>, og bliver man alligevel i illusionen, s\u00e5 skal man nok f\u00e5 andet at m\u00e6rke. Men, n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 tror jeg der er noget ganske basalt, og meget forst\u00e5eligt i \u00f8vrigt, p\u00e5 f\u00e6rde, n\u00e5r vi s\u00e5 gerne vil afdramatisere d\u00f8den. Jeg tror \u2013&nbsp;for s\u00e5 vidt at jeg selv kender s\u00e5 udm\u00e6rket til denne mekanisme \u2013&nbsp;at det handler om, at vi ikke kan holde tanken om den ud, og derfor for alt i verden fors\u00f8ger at h\u00e6ve os eller f\u00e5 kontrol over den, s\u00e5 at d\u00f8den p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bliver uskadeliggjort, og livet dermed ogs\u00e5 bliver noget ufarligt og sikkert, som vi kan v\u00e6re vores egne oph\u00f8jede og ur\u00f8rlige herrer over.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er dette, Vorherre mener med at elske sit liv \u2013 og at den, som g\u00f8r d\u00e9t, f\u00f8r eller siden bliver slemt skuffet og mister det. For n\u00e5r d\u00f8den kommer efter os for at g\u00f8re krav p\u00e5 sit, s\u00e5 viser den sig aldrig som en neutral eller uv\u00e6sentlig begivenhed. Den kommer altid som en brutal adskillelse fra alt det og alle dem, vi elsker \u2013 uanset, om det s\u00e5 er vores egen d\u00f8d eller den andens. Den kommer over os som den ub\u00e6rlige virkelighed, der kaster sin skygge over hele vores liv; som denne verdens fyrste, der knuser vores dr\u00f8mme, sl\u00e5r vores hjerter itu og stj\u00e6ler vores fremtid uden at lade det mindste blive tilbage \u2013&nbsp;desv\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n<p>Men nu i dag lyder der en r\u00f8st fra himlen, og den lyder for vores skyld. Der lyder et budskab om, at Gud har herliggjort sit navn og atter vil herligg\u00f8re det. Der lyder en forkyndelse af, at dette er hele grunden til, at Gud blev menneske: nemlig at jage denne verdens fyrste ud og drage alle mennesker til sig. For i ham, der nu g\u00e5r frivilligt ind til sin lidelse og d\u00f8d, i manden p\u00e5 korset, i ham betaler Gud selv for alle vores overtr\u00e6delser, for at vi igen kan s\u00e6nke skuldrende og l\u00f8fte blikket. I ham g\u00e5r Gud selv ind i vores d\u00f8d for at dele sit liv med os og viser dermed, at Guds k\u00e6rlighed til os er som et hvedekorn, der b\u00e6rer tredive, tres, hundrede, millioner og milliarder fold, fordi den over for ethvert menneske understreger, at d\u00e9r, hvor vores fremtid ender, der begynder Guds.<\/p>\n\n\n\n<p>Alt dette betyder vel ikke, at vores forhold til hverken livet eller d\u00f8den ligesom ved et trylleslag er forandret. Det betyder ikke, at vi n\u00f8dvendigvis bliver bedre i stand til at se vores faktiske forhold i \u00f8jnene. Men det betyder, at <em>n\u00e5r<\/em> vi i vores liv erfarer den skr\u00f8belighed, den utilstr\u00e6kkelighed og den d\u00f8d, som fylder i det; <em>n\u00e5r<\/em> vi hader vores liv i denne verden og m\u00e5 indse, at vi ikke kan v\u00e6re vores egne herrer, at vi da kan se hen p\u00e5 den korsf\u00e6stede som vores herre og elske vores liv i ham \u2013 fordi vi i ham kan se, at Gud elskede det f\u00f8rst. Og da kan vi jo m\u00e5ske m\u00e6rke bare et lille gran af frimodighed til at leve det liv, som det er, og d\u00f8 den d\u00f8d, som engang bliver vores \u2013 i tillid til, at vi aldrig nogensinde skal v\u00e6re overladte til os selv, men at Gud i sin k\u00e6rlighed har givet os b\u00e5de et levende h\u00e5b og en \u00e5ben fremtid i og med Jesus Kristus. For s\u00e5ledes har Faderen h\u00f8jt oph\u00f8jet S\u00f8nnen, for at han, med sin d\u00f8d og opstandelse, skal oph\u00f8je os. Amen.<\/p>\n\n\n\n<p>Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n\n\n\n<p>Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n\n\n\n<p>Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | Johannes 12,23-33 | Af Mikkel Tode Raahauge | S\u00e5 beder vi dig, vor Gud: B\u00f8j du vort stive, stolte sind ligesom vinden b\u00f8jer sivet, s\u00e5 vi f\u00f8lger ind og ud den retning, dit ord har givet. Amen. Jeg tror, at der findes en r\u00e6kke forhold i ethvert menneskes liv, som [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6920,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,693,851,3],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6931","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6931","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6931"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6931\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6932,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6931\/revisions\/6932"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6920"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6931"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6931"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6931"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6931"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6931"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6931"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6931"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}