{"id":6970,"date":"2022-02-08T11:52:40","date_gmt":"2022-02-08T10:52:40","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6970"},"modified":"2022-03-08T23:16:24","modified_gmt":"2022-03-08T22:16:24","slug":"matthaeus-2514-30-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2514-30-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 25,14-30"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-medium-font-size wp-block-paragraph\"><strong>Septuagesimae | Mt 25,14-30 | Af Rasmus H.C. Dreyer |<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et armensk ordsprog lyder: \u201dHvis et br\u00f8d smager godt, s\u00e5 sp\u00f8rger man ikke, om det er bagt af en j\u00f8de eller en muslim\u201d. Det er rigtig nok. Men n\u00e5r man sp\u00f8rger om religi\u00f8se r\u00e5d, er det ikke lige meget, hvem man sp\u00f8rger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 amerikansk sp\u00f8rger de \u201dwhat would Jesus do?\u201d, ja, hvad vil Jesus g\u00f8re, sp\u00f8rger folk i naiv forventning om, at Bibelen skulle kunne give dem svar p\u00e5, hvordan de skal leve livet. I evangeliet til 1. tekstr\u00e6kke til denne s\u00f8ndag septuagesima, sp\u00f8rger tilh\u00f8rerne n\u00e6sten Jesus p\u00e5 samme m\u00e5de, som amerikanerne g\u00f8r: \u201dHvad skal vi g\u00f8re, for at vi kan g\u00f8re Guds gerninger?\u201d Og s\u00e5 giver han dem kristendommens bedste og st\u00f8rste r\u00e5d: Tro. Tro p\u00e5 Gud. Det giver liv til verden. Det tr\u00f8ster og n\u00e6rer. Hans ord er livets br\u00f8d, som han videre siger. Ellers som han svarer i dag: G\u00e5 ud og brug dine talenter og stol s\u00e5 p\u00e5, at du g\u00e5r med Gud i vold. Det er i virkeligheden essensen af Jesu r\u00e5d til os, hvordan vi skal leve vores liv. Bibelen er ingen selvhj\u00e6lpsbog. Men den er et budskab til at turde v\u00e6re sig selv og leve det liv, vi har som os selv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Er der tr\u00f8st i det? Ja da! For at kunne v\u00e6re og leve som os selv indbefatter altid, hvad Jesus har gjort for os. Han har tilgivet os, og han vedbliver at tilgive. Hvis vi vel at m\u00e6rke t\u00f8r leve livet og ikke gemmer talentet v\u00e6k. Troen skal g\u00f8re os st\u00e6rke og modige og handlekraftige.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg l\u00e6ste engang om en mand, som havde overnattet p\u00e5 s\u00f8mandshjemmet i Hanstholm. P\u00e5 natbordet l\u00e5 som altid Bibelen, og p\u00e5 den f\u00f8rste side havde en g\u00e6st skrevet: \u201dSavner du tr\u00f8st, s\u00e5 l\u00e6s Joh 3,16; for s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv\u201d. Tr\u00f8sterigt. Nedenunder havde en anden g\u00e6st skrevet: \u201dEller ring til Anita p\u00e5 telefon 97 96 osv.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sidste var bestemt en mere profan og verdslig form for tr\u00f8st. P\u00e5 en m\u00e5de kan vi sige, at det er netop denne sp\u00e6nding, som er p\u00e5 f\u00e6rde i dagens evangelium. Forskellen p\u00e5 at leve sit liv med tr\u00f8sten i ryggen og s\u00f8ge den nemme tr\u00f8st ved at gemme sig for livet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5dan lever vi af Jesu ord som et dagligt br\u00f8d. T\u00e6nk p\u00e5 symbolikken i et af hans mest kendte mirakler: det s\u00e5kaldte bespisningsunder. Jesus m\u00e6tter her med fem br\u00f8d og to fisk 5000 mennesker. P\u00e5 Jesu tid har j\u00f8derne i den forbindelse t\u00e6nkt p\u00e5 en lignende historie fra Det Gamle Testamente. Det er historien om mannaen i \u00f8rkenen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dengang vandrede j\u00f8derne i Sinai-\u00f8rkenen. De var ved at omkomme af sult. Men s\u00e5 lod Gud det regne med manna. De spiste og blev m\u00e6tte i helt bogstavelig og fysisk forstand. Moses instruerede dem i, at det eneste, de ikke m\u00e5tte g\u00f8re med dette m\u00e6rkelige liv-br\u00f8d fra himmelen, var at gemme det som mad til de n\u00e6ste dage. S\u00e5 ville alt ford\u00e6rves. De fulgte ikke r\u00e5det. De fyldte deres krukker med mannaen, og da de \u00e5bnede dem igen n\u00e6ste dag, var den ford\u00e6rvet og uspiselig. Vi skal forst\u00e5, at vi ikke kan overlade vores liv til Gud. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 selv yde, plante, dyrke og arbejde her i livet. Guds ord kan ikke puttes i en b\u00f8tte og gemmes d\u00e9r; nej, det skal g\u00e5 i maven, ford\u00f8jes og omplantes til energi og handlekraft her i livet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis vi vidste, hvad manna i virkeligheden var, ville vi m\u00e5ske forst\u00e5 denne pointe bedre. For manna findes. Det er en v\u00e6kst, som er spiselig, og som netop gror i morgenduggen i \u00f8rkenen. Den kan dog ikke gemmes. Den r\u00e5dner med det samme. Historien er alts\u00e5 sand. Men ogs\u00e5 sand p\u00e5 en overf\u00f8rt m\u00e5de. Lad dig n\u00e6re nu og her af ordet og g\u00e5 da frit enhver til sidst her efter gudstjenesten og lev videre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For den, der vil sikre sig; den, der tror, han kan gemme sine talenter, sin manna fra Himlen, ja, selve livets br\u00f8d i et hul i jorden ford\u00e6rver det hele. Akkurat dette er, hvad vi skal h\u00f8re i historien om de betroede talenter, hvor den af tjenerne, som gravede sin guldm\u00f8nt, talenten, ned i jorden \u2013 fordi han troede, at han p\u00e5 den m\u00e5de gjorde sin herres vilje \u2013 gik glip af det hele.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Eller som den 3-4-\u00e5rige dreng, der engang gr\u00e6d efter sin mor, der var g\u00e5et i Brugsen. Faren kunne ikke f\u00e5 stoppet gr\u00e5den. Storebroren p\u00e5 6 \u00e5r vidste r\u00e5d: \u201dN\u00e5r mor kommer hjem om lidt, ved du, hvad jeg s\u00e5 tror? S\u00e5 tror jeg, hun har slik med!\u201d Den mindste bror holdt straks op med at gr\u00e6de, og spurgte, \u201dm\u00e5 jeg tro med?\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det m\u00e5 vi. Og troen er livets grove og n\u00e6rende br\u00f8d; g\u00f8dningen, der skal f\u00e5 vores talent her i mit og hinandens liv til at gro. \u201dJeg er livets br\u00f8d\u201d, siger Jesus om sig selv, \u201dog den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror p\u00e5 mig, skal aldrig t\u00f8rste.\u201d Det er hans bedste r\u00e5d i livet. Og vi ved godt alle sammen, at tro ligger bag alting i vores liv. Bag enhver teori ligger en formodning, ja, en tro. De dristige tjenere, som turde oms\u00e6tte og omplante deres betroede talenter, handlede p\u00e5 formodning. De handlede i tillid til deres herre og dermed i tro p\u00e5, at han ville dem det bedste. S\u00e5dan skal ogs\u00e5 vi tro.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Livet er p\u00e5 den m\u00e5de baseret p\u00e5 tro og tillid og formodning. Det betyder ikke, at alt er relativt og intet er sikkert. Snarere tv\u00e6rtimod. For n\u00e5r Jesus er livets n\u00e6ring selv, s\u00e5 betyder det, at det er Guds ord, der er rugbr\u00f8det for livet. Skylder jeg ikke en forklaring p\u00e5 det? Jo, og her skiller kristendommen sig i s\u00e6rlig grad ud fra alle andre religioner:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kristendommen er realistisk. Vores Gud er k\u00e6rlig, fordi han ser realistisk p\u00e5 os. Han kender os som lige dele st\u00f8v og \u00e5nd. Vi kan s\u00e6tte de mest utrolige ting i v\u00e6rk, og vi kan fejle som ingen andre skabninger. Vi er syndere. Og Gud ved det. Og netop derfor sendte han sin s\u00f8n til verden, for at vi kunne blive i stand til at leve livet alligevel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Livets br\u00f8d er det Guds ord, som har v\u00e6ret med lige fra det f\u00f8rste skaber-bliv i tidernes morgen, og som har forfulgt mennesket, siden det begik sin f\u00f8rste fejl. Et ord, der vil skabe dig p\u00e5 ny og sige: \u201dDine synder er dig forladt\u201d! Det er ord, vi ligesom det daglige br\u00f8d, alle har brug for at f\u00e5 talentet til at gro. Ikke s\u00e5dan p\u00e5 nogen exceptionel facon, blot ved at turde leve med Gud i ryggen. Gud i vold, som man sagde p\u00e5 dansk i gamle dage. Som vores reformator Martin Luther meget enkelt forklarede det, da han sagde noget i retning af: \u201dDer st\u00e5r en og sigter p\u00e5 dig med et gev\u00e6r, og alligevel er der ingen fare; s\u00e5dan er det med syndernes forladelse\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I en pr\u00e6diken af en det 20. \u00e5rhundredes store m\u00e6nd i Indre Mission hedder det meget godt, at der \u201dkl\u00e6ber synd ved alt, hvad vi g\u00f8r\u201d. Han fremh\u00e6ver den skrivemaskine, han har skrevet pr\u00e6dikenen p\u00e5. Selv den kl\u00e6ber der synd til. For hvad med arbejderne p\u00e5 fabrikken, der lavede den? De blev sikkert udnyttet, og hvad ved jeg \u2013 for vi forlanger altid produkterne billigst muligt. Og derfor kunne vi slet ikke v\u00e6re i verden, hvis ikke vi begyndte med syndernes forladelse. Og derfor handler alt i vores tro om syndsforladelse og tilgivelse. D\u00e5ben taler om syndsforladelse. Nadveren er syndsforladelse. Ja, det ligger i hvert eneste ord, som Jesus har talt, fordi det er talt af ham, der bar synderne op p\u00e5 korset og stod op fra d\u00f8den for at v\u00e6re sammen med os p\u00e5 ny, s\u00e5 vi kunne leve og vokse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er det virkelig mirakul\u00f8se, at Gud igen og igen vil s\u00e6tte sig til bords med os, der forr\u00e5der hans k\u00e6rlighed. Det sande livets br\u00f8d er derfor ben\u00e5dning, ja, en gave. Uden at have denne tro at leve og d\u00f8 p\u00e5 \u2026 bliver det sv\u00e6rt at leve. S\u00e5 graver vi talenterne ned i jorden. S\u00e5 er vi bare materielle forekomster i en automatisk st\u00e5en-op og g\u00e5en-i-seng.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der var engang en \u00e6ldre dame ved navn Karen. Hun boede p\u00e5 et hvilehjem, som de fandtes f\u00f8r i tiden. Da hun blev firs, gjorde hun op, hvor mange gange, hun netop var st\u00e5et op til en ny dag. 29.220 inkl. 20 skuddage. Det er i sig selv en stor pr\u00e6station af st\u00e5 op af sengen sm\u00e5 30.000 gange i sit liv og tage dagen p\u00e5 sig. Det kr\u00e6ver en vis ukuelighed \u2013 og tro, hvis ikke man skal rende sur i det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Familien fortalte, at ingen nogensinde havde h\u00f8rt hende beklage sig. Her var intet \u2019jeg orker ikke mere\u2019. Hendes liv havde ellers v\u00e6ret h\u00e5rdt nok. Hun var husmandskone. Havde f\u00f8dt 12 b\u00f8rn, hvoraf de tre var d\u00f8de. Familien sov sammen i et v\u00e6relse, og et af b\u00f8rnene havde hun af udmattelse og tr\u00e6thed kommet til at ligge ihjel. Det lyder dramatisk i dag, hvor vi overv\u00e5ger vores \u00f8nskeb\u00f8rn med apparater, babyalarmer og kontroller. Men i gamle dage, var det slet ikke s\u00e5 us\u00e6dvanligt, selvom Karens uheld fandt sted s\u00e5 sent som i 1952. Karen var naturligvis ked af det h\u00e6ndte, hun form\u00e5ede dog alligevel at leve videre med uimodst\u00e5elig livsduelighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og hvorfra havde hun denne livs- og grokraft? Jo, hun satte ikke sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved Guds eksistens eller hans altid bagvedliggende tilgivelse. Hun tog udgangspunkt i, at Gud er med og ser i n\u00e5de til sine mennesker. Det gav hende grund at st\u00e5 p\u00e5 og tyngde og mod i tilv\u00e6relsen. For den, der indtager kristendommens grove og n\u00e6rende br\u00f8d, falder ikke sammen som en klynkende karklud, n\u00e5r modgangen melder sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da Karen kom p\u00e5 hvilehjem, begyndte hun at brodere. I ved, de der soverkammerprydelser og bibelord, man h\u00e6nger op over d\u00f8ren. P\u00e5 en af dem broderede hun nogle ord af Grundtvig: \u201dGud give os at skinne s\u00e5, som himmellys, sk\u00f8nt af de sm\u00e5\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og uanset st\u00f8rrelsen p\u00e5 vores livslys eller talent, havde hun forst\u00e5et noget grundl\u00e6ggende kristent. At Guds ord er en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring s\u00e5 v\u00e6sentlig for os mennesker som vort daglige br\u00f8d. Amen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Phd. Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">DK \u2013 4180 Sor\u00f8, Elmevej 6<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">E-mail: <a href=\"mailto:rhd@km.dk\">rhd(at)<\/a>teol.ku.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Septuagesimae | Mt 25,14-30 | Af Rasmus H.C. Dreyer | Et armensk ordsprog lyder: \u201dHvis et br\u00f8d smager godt, s\u00e5 sp\u00f8rger man ikke, om det er bagt af en j\u00f8de eller en muslim\u201d. Det er rigtig nok. Men n\u00e5r man sp\u00f8rger om religi\u00f8se r\u00e5d, er det ikke lige meget, hvem man sp\u00f8rger. P\u00e5 amerikansk sp\u00f8rger [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6950,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,109,834],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6970","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-predigten","category-rasmus-h-c-dreyer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6970","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6970"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6970\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7260,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6970\/revisions\/7260"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6950"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6970"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6970"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6970"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6970"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6970"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6970"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6970"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}