Evangelisten Johannes er glad for kontraster. I l\u00e6sningen i dag modstilles s\u00e5ledes Gud og Dj\u00e6vel, sandhed og l\u00f8gn, \u00e6re og van\u00e6re. Mods\u00e6tningen lys og m\u00f8rke tr\u00e6der desuden talrige gange frem igennem hele Johannesevangeliet.<\/p>\n
Evangelisten Johannes skal have tak for at tr\u00e6kke disse kontraster frem fra Jesu forkyndelse, for de tydeligg\u00f8r, at alt ikke er relativt, og at der virkelig er noget, som er godt og skidt ved de handlinger, vi mennesker g\u00f8r.<\/p>\n
Sandhed og l\u00f8gn findes, og det er n\u00f8dvendigt, s\u00e5dan som vi g\u00f8r det i gudstjenesten fortsat at forsage, dvs. sige nej, til dj\u00e6velen og takke Gud.<\/p>\n
Men det er samtidigt vigtigt at huske at Jesu forkyndelse ikke er dualistisk og livsfjendsk.<\/p>\n
Kernen i Jesu forkyndelse er forbindelsen, tilknytningen og forbundetheden mellem Gud og menneske, himmel og jord.<\/p>\n
Det bliver formuleret allerede i Johannesevangeliet begyndelse med ordene: Gud lod sit ord blive k\u00f8d og blod<\/em>.<\/p>\n Gud har dermed ikke overladt verden i sit eget m\u00f8rke. Jesus er stigen mellem himmel og jord. Han er den gyngende bro over dybet. Han er vejen, sandheden og livet.<\/p>\n Vi mennesker kan nu virkelig leve i tillid til, igen med Johannes\u00b4 egne ord, at m\u00f8rket ikke kan f\u00e5 bugt med lyset.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n Mods\u00e6tningerne mellem liv og d\u00f8d, Gud og dj\u00e6vel, sandhed og l\u00f8gn, lys og m\u00f8rke er virkelige og sande, men evangeliet er, at Gud m\u00f8der os ogs\u00e5, hvor m\u00f8rke og dj\u00e6velskab synes at herske.<\/p>\n M\u00f8rket kan derfor ikke for altid slukke lyset, l\u00f8gnen ikke tild\u00e6kke sandheden, og d\u00f8den ikke vinde over livet.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n N\u00e5r det er vigtigt ikke at blive st\u00e5ende i kontrasten, s\u00e5 er det fordi det er en stadig menneskelig fristelse at skabe sig et verdensbillede, hvor vi d\u00f8mmer andre ude i m\u00f8rket, og opbygger fjendebilleder.<\/p>\n Det onde skal bek\u00e6mpes, og der skal siges fra overfor det, som \u00f8del\u00e6gger livet, men f\u00f8r vi d\u00f8mmer andre, skal vi altid huske skyggen i os selv, og pr\u00f8ve at se p\u00e5 dem, vi d\u00f8mmer, med det blik, som Gud ser p\u00e5 os.<\/p>\n Vi m\u00e5 ikke glemme k\u00e6rlighedens og n\u00e5dens blik og den vilje til forsoning, Gud har lagt for dagen ved at lade sit ord blive k\u00f8d og blod, sin s\u00f8n komme til verden.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n I disse dage og uger, hvor den russiske invasion af Ukraine og krigen, som nu finder sted, fylder vores sind og tanker \u2013 ogs\u00e5 selv om vi bor langt fra Ukraine \u2013 er der al god grund til at holde fast i Guds tr\u00f8st til os om, at m\u00f8rket ikke skal sejre.<\/p>\n Magtesl\u00f8se ser vi til, at krigen h\u00e6rger og \u00f8del\u00e6gger byer og menneskeliv, ja driver millioner p\u00e5 flugt. Og samtidig v\u00e6kker krigen en frygt i os for Europas fremtid, ja nu tegner der sig et billede af \u00e5rtier med en ny kold krig, som vil m\u00e6rke vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n Billederne fra krigen og en m\u00e6rk fremtid f\u00f8les ind imellem helt ub\u00e6rligt.<\/p>\n Der er her brug for kritik af den, som kun lever i kontrasternes verden, som n\u00e5r f.eks. den russiske patriark har talt om krigens n\u00f8dvendighed og s\u00e6tter den i relation til en h\u00f8jere sags tjeneste, og n\u00e5r Putin stempler alle modstandere som fascister. Her er kritik virkelig p\u00e5 sin plads, ligesom der er al god grund til at kritisere den manglende ytringsfrihed i Rusland og hos andre despoter.<\/p>\n Samtidig m\u00e5 vi aldrig slippe selvkritikken; n\u00e5r vi g\u00f8r os for stereotypt og forenklet et billede af andre i denne konflikt.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n F\u00f8rst og fremmest skal vi hj\u00e6lpe hinanden i at holde fast i evangeliets h\u00e5b, lade Guds ord tale til os til tr\u00f8st og h\u00e5b.<\/p>\n Hvad skete for to tusinde \u00e5r siden, da Gud lod sit ord blive k\u00f8d og blod og sin \u00e5nd bl\u00e6se over landet finder stadigv\u00e6k sted.<\/p>\n Johannesevangeliet slutter med ordene, her if\u00f8lge Bibelen 2020:<\/p>\n \u201dJesus gjorde ogs\u00e5 mange andre ting. Hvis hver eneste ting skulle skrives ned, tror jeg ikke, at der ville v\u00e6re plads nok i verden til alle de b\u00f8ger, der s\u00e5 m\u00e5tte skrives.\u201d<\/p>\n Evangeliernes beretning har naturligvis ikke kunnet gribe hele Jesu liv, men jeg h\u00f8rer i disse ord det underforst\u00e5et, at Jesu liv ikke blot er tilendebragt. Broen over dybet ligesom forbindelsen til himlen er fortsat os givet. Det sidste ord i Guds fort\u00e6lling med os er ikke sagt. K\u00e6rlighedens, sandhedens og fredens \u00e5nd bl\u00e6ser stadigv\u00e6k. Livet kan ved Guds n\u00e5de ikke sl\u00e5s ned.<\/p>\n I Jesu navn, Amen.<\/p>\n ___<\/p>\n Biskop Elof Westergaard<\/p>\n Korsbr\u00f8dregade 7<\/p>\n DK 6760 Ribe<\/p>\n eve(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3. s\u00f8ndag i fasten | Joh 8,42-51 | 20.03.22 | Af Elof Westergaard | Evangelisten Johannes er glad for kontraster. I l\u00e6sningen i dag modstilles s\u00e5ledes Gud og Dj\u00e6vel, sandhed og l\u00f8gn, \u00e6re og van\u00e6re. Mods\u00e6tningen lys og m\u00f8rke tr\u00e6der desuden talrige gange frem igennem hele Johannesevangeliet. Evangelisten Johannes skal have tak for at tr\u00e6kke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7399,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,175,233,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7396","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-08-chapter-08","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7396","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7396"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7396\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7400,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7396\/revisions\/7400"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7399"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7396"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7396"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7396"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7396"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7396"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7396"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7396"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}