Min pr\u00e6diken er en slags erindringshistorie set fra et barns perspektiv. Meget er sandt, lige s\u00e5 meget er fiktion. Hvor den gr\u00e6nse g\u00e5r, ved jeg ikke.<\/p>\n
Langt ude i familien s\u00e5 langt ude, at jeg ikke husker det, men kun kender historierne, fort\u00e6lles der om en murarbejdsmand ved navn Johannes. En verdslig og lidt forhutlet fyr. Johannes St\u00f8beren kaldte man ham med en reference til Johannes D\u00f8beren. Man kaldte ham ogs\u00e5 eneboeren, eremitten eller jordrotten, ham med det st\u00f8vede og hvidkalkede h\u00e5r.<\/p>\n
I mods\u00e6tning til D\u00f8beren, der d\u00f8bte i Jordanfloden, st\u00f8bte Johannes i beton n\u00e6r Ikast en 2-4-9 blanding kun tilsat ganske lidt vand. Han var kendt for sine t\u00f8rre blandinger og sit ilter sind. Han var ateist helt ind til benet, troede ikke p\u00e5 noget himmelsk v\u00e6sen. \u201dMennesket \u00e6der og drikker og formerer sig og d\u00f8r\u201d, sagde han med et citat hentet hos Gustav Wied. \u201dDet er menneskets sk\u00e6bne\u201d, fortsatte han med et b\u00f8vs og tog et stykke ost med skorpe og stempeldato og proppede det hele i munden.<\/p>\n
Johannes var spartansk, men ikke n\u00e6rig. Han s\u00e5 ingen grund til at fylde sit liv med materiel overflod. Derfor havde han kun to s\u00e6t t\u00f8j, et til hverdag og et til fest. De to s\u00e6t var fuldst\u00e6ndig identiske, s\u00e5 man ikke var i stand til at se forskel. Til geng\u00e6ld kunne man lugte forskel. Johannes var \u00e9t med sin p\u00e5kl\u00e6dning. Kl\u00e6der skaber mennesker, s\u00e5 derfor viste man altid, hvor man havde ham. For ikke at slide de to s\u00e6t i stykker vendte han dem hver anden gang med vrangen ud.<\/p>\n
Maden blev der heller ikke gjort meget ud af. Johannes kogte som regel 10 kilo kartofler p\u00e5 en gang. Dem spiste han s\u00e5 i l\u00f8bet af ugen tilsat lidt salt og fl\u00e6sk, hvortil han drak kogt vand. Alkohol r\u00f8rte han ikke. Han spillede heller ikke kort. Ikke p\u00e5 grund af moralske skrupler, men fordi livet var for kostbart til den slags. Til geng\u00e6ld brugte han mange timer p\u00e5 at t\u00e6nke over livet, n\u00e5r han gik hjemme hos sig selv.<\/p>\n
Det fort\u00e6lles, at han til en fest engang kom op at diskutere med en gammel v\u00e6kkelsespr\u00e6dikant om omvendelse og syndernes forladelse. En diskussion, som endte med et brudt venskab, ikke til mission\u00e6ren, men til Bertel, Johannes bedste ven. V\u00e6kkelsespr\u00e6dikanten pr\u00f8vede forg\u00e6ves at overbevise Johannes om hans synd og behov for Guds tilgivelse. Han talte om omvendelse og b\u00f8n i en lind str\u00f8m, s\u00e5 til sidst blev Johannes s\u00e5 tr\u00e6t af alle de ord om Gud og himmel, at han gik ud p\u00e5 toilettet, vendte t\u00f8jet med vrangen ud, vente tilbage, og gik luks hen til mission\u00e6ren og sagde: \u201dNu er jeg omvendt, hvad er du?\u201d<\/p>\n
V\u00e6kkelsespr\u00e6dikanten fik et chok. Johannes var nu k\u00f8rt varm. Han fortalte med et ironisk glimt i \u00f8jet, at han som murerarbejdsmand var t\u00e6ttere p\u00e5 Guds v\u00e6sen end pr\u00e6dikanten. Pr\u00e6dikanten havde det kun i munden, mens Johannes havde det i hele kroppen. \u201dDet er trods alt os, som l\u00e6gger soklen med de bare n\u00e6ver\u201d, fortalte han og fortsatte: \u201dDet kan godt v\u00e6re, at Gud l\u00e6gger hj\u00f8rnestenen, men vi tjekker den med lodstokken, og hvad ang\u00e5r dig, s\u00e5 kan du ikke engang h\u00e5ndtere \u00f8ksen, der som bekendt ligger ved tr\u00e6ets rod\u201d.<\/p>\n
P\u00e5 det tidspunkt var Bertel n\u00f8dt til at gribe ind. Han tog Johannes med sig og spurgte ham, hvorfor han hidsede sig s\u00e5dan op. \u201dPr\u00e6dikanten er da en venlig mand\u201d, sagde Bertel stille til Johannes og tilf\u00f8jede: \u201dM\u00e5ske er der noget om snakken, du ved Johannes, din egenr\u00e5dighed og kompromisl\u00f8shed. Det kl\u00e6der dig ikke\u201d.<\/p>\n
Johannes s\u00e5 undrende p\u00e5 Bertel, som n\u00e5r Guds ser p\u00e5 et menneske og enten velsigner eller forbander det, og sagde: \u201dBertel, min ven, hvad er du bange for? Hvad ryster dig og g\u00f8r dig s\u00e5 blid? Tror du, at mission\u00e6ren er n\u00e6rmere frelsen end jeg er, vi er begge d\u00f8bte? Hans tale om omvendelse falder jo til jorden, n\u00e5r manden ikke engang kan svinge den \u00f8kse, han f\u00e6lder andre med. De farligste mennesker er dem, der forsvarer Gud. Husk det, Bertel\u201d \u2013 og Johannes forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dGud skal man ikke forsvare, ham skal man tale imod. Man skal vriste kraften fra ham, og modigt turde leve uden hans tilstedev\u00e6relse. Jeg tvivler p\u00e5, at Gud kan v\u00e6kke Abrahams b\u00f8rn af en dynge perlegrus. Til geng\u00e6ld er der ikke tvivl om, at livet er en \u00f8rkenvandring, triviel altid t\u00f8rstende, men alligevel med oaser af frodighed og gl\u00e6de. Vejen, vi skal g\u00e5 i denne \u00f8rken, m\u00e5 vi selv vandre, der er ingen som baner den for os og retter stierne ud og g\u00f8r det let tilg\u00e6ngeligt.\u201d<\/p>\n
Bertel ligner til forveksling \u00e9n, der har set et sp\u00f8gelse. Han st\u00e5r med opspilede \u00f8jne og ser m\u00e5ll\u00f8s p\u00e5 Johannes. Han ved ikke sine levende r\u00e5d og aner ikke, hvad han skal sige.<\/p>\n
\u201dBertel er du stadig med?\u201d, sp\u00f8rger Johannes og fors\u00e6tter: \u201dMeningen med livet er ikke et andet sted, i Guds himmel eller i et rige, hvor man sidder til h\u00f8jbords med alle disciplene. Livet er ikke i kongernes slotte eller i de kul\u00f8rte blade, heller ikke i penge, magt og viden. Livet er her og nu, det forbandede og velsignede liv.<\/p>\n
F\u00f8rst n\u00e5r vi begynder at g\u00e5 vores \u00f8rkenvandring, m\u00e6rker vi livet. Her f\u00e5r vi mod og h\u00e5b og t\u00f8r st\u00e5 ved os selv som de n\u00f8gne mennesker, vi er. Vi binder os til sandet, vores liv slibes af sand, sten og sol. Vi beder ikke, vi sveder, det er vores natur. Eller rettere: Sveden er vores b\u00f8n. Derfor, Bertel, og det kan lyde selvmodsigende, har jeg mere respekt for Jesus af Nazaret end for Gud selv. Jesus kendte \u00f8rkenvandringen og var solidarisk med den fysiske og reelle virkelighed, han levede i. Ham f\u00f8lger jeg gerne\u201d.<\/p>\n
Bertel \u00e5bner forsigtig munden og sp\u00f8rger: \u201dJohannes, hvis livet er en \u00f8rkenvandring, er det jo ikke til at holde ud for os almindelige mennesker? Det kan v\u00e6re, at du trives med en s\u00e5dan forklaring p\u00e5 livet, men for mit vedkommende forekommer det sv\u00e6rt\u201d.<\/p>\n
Johannes griber ind: \u201dK\u00e6re Bertel, p\u00e5 denne vandring er der mange, som ser fatamorganaer og begynder at bilde sig selv og andre ind, at d\u00e9t er det sande liv. De ser ikke \u00f8rkenen af lutter bl\u00e6ndv\u00e6rk. De tror p\u00e5 Gud og p\u00e5 \u00e5nder og p\u00e5 store ideologier, men ikke p\u00e5 den Jesus, der vandrede i \u00f8rkenen. Til geng\u00e6ld t\u00f8rster de og springer fra fatamorgana til fatamorgana i den tro, at det kan lindre. Man s\u00f8ger tilflugt i det flygtige, det der kommer og g\u00e5r, det nye og fascinerende, men bor i et sandslot, og er selv lavet af k\u00f8d og blod for engang at blive til st\u00f8v og jord\u201d.<\/p>\n
Bertel og Johannes skiltes muligvis som venner. Bertel gik hjem til sin kone og b\u00f8rn, Johannes gik hjem for at skifte t\u00f8j. Men inders inde var Bertel rystet. Johannes havde talt s\u00e5 afklaret og sikkert. Han var b\u00e5de kristen og ateist. Bertel kunne ikke regne ham ud, og det plagede ham.<\/p>\n
Havde v\u00e6kkelsespr\u00e6dikanten mon ret?! Var Johannes en v\u00e6rre synder, der ikke ville omvende sig? Eller var livet vitterligt en \u00f8rkenvandring, et liv levet i skyggen af Jesus fra Nazaret?<\/p>\n
Amen<\/p>\n
___<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n
5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n
Emal: ankj@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mari\u00e6 bebudelse | Lk 1,46-55 | 03.03.22| Af Anders Kj\u00e6rsig |\u00a0Johannes St\u00f8beren | Min pr\u00e6diken er en slags erindringshistorie set fra et barns perspektiv. Meget er sandt, lige s\u00e5 meget er fiktion. Hvor den gr\u00e6nse g\u00e5r, ved jeg ikke. Langt ude i familien s\u00e5 langt ude, at jeg ikke husker det, men kun kender historierne, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7521,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,336,157,108,111,262,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7517","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7517","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7517"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7517\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7522,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7517\/revisions\/7522"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7521"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7517"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7517"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7517"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7517"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7517"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7517"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7517"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}