Palmes\u00f8ndag | Mt 21,1-9 | Leise Christensen | <\/p>\n\n\n\n
Hvis man tager en tilf\u00e6ldig avis og l\u00e6ser i den, vil man se, at avis er fyldt med beretninger om krigens gru i Ukraie, f\u00f8r i tiden var det i Congo, om det frygtelige folkemord i Rwanda for 25 \u00e5r siden, om kampe i Syrien, Afghanistan, set oprivende scener ved forskellige landes gr\u00e6nser, hvor folk enten vil ind eller ud af farlige eller fattige lande, og ja, s\u00e5 er der de l\u00e6ngst glemte, men stadig p\u00e5g\u00e5ende krige i verdens afkroge og alt muligt andet. Vi m\u00e5 sande, at der n\u00e6sten ingen ende er p\u00e5 r\u00e6dslerne, som rammer tilf\u00e6ldige, almindelige mennesker i tilf\u00e6ldige, almindelige byer og lande. <\/p>\n\n\n\n
I dag er det Palmes\u00f8ndag, den dag, som er indgangen til den stille uge, som de f\u00f8rste dage i p\u00e5skeugen kaldes. De stille dage. De dage, hvor der er tid til overvejelse. Ved indgangen til de stille dage kommer Jesus ridende p\u00e5 sit \u00e6sel ind i Jerusalem, det langsomme, st\u00e6rke og ukuelige \u00e6sel, som altid har kendetegnet kongens ankomst i det antikke Mellem\u00f8sten. Sagtmodig kom han, som der st\u00e5r. Det er i de stille dage, at vi skal overveje betydningen af dette. Der er stor forskel p\u00e5 at komme dr\u00f8nende med d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse i moderne krigsmaskineri og at komme lige s\u00e5 langsomt og sagtmodigt frem ved \u00e6selkraft. Som Jesus. Der er mange m\u00e5der at opn\u00e5 magt p\u00e5 i samfundet, b\u00e5de dengang og nu for lige at n\u00e6vne de to yderpunkter: Ved magtanvendelse og bomber og ved \u2013 s\u00e5m\u00e6nd \u2013 sagtmodighed. Mange havde vel h\u00e5bet, at Jesus med sine s\u00e6rlige evner, der kunne forvandle vand til vin og lave mad til tusinder af mennesker ud af fem br\u00f8d og to fisk og dertil helbrede alle sygdomme og tr\u00e6lse forhold, at han kunne smide den forhadte romerske bes\u00e6ttelsesmagt p\u00e5 porter, s\u00f8rge for ordentlige forhold for ordentlige mennesker i Jerusalem og i det hele taget v\u00e6re en konge, der var v\u00e6rd at snakke om. Man havde m\u00e5ske h\u00e5bet, at han kom med lidt st\u00f8rre kraft end et \u00e6sel, m\u00e5ske med et par missiler i sadeltaskerne eller i hvert fald med stor guddommelig kraft og styrke og med noget mindre sagtmodighed. Ja, man havde h\u00e5bet, at n\u00e5r han nu kom som konge p\u00e5 et \u00e6sel (det er alts\u00e5 ikke noget ydmygt dyr) s\u00e5dan som alle tidligere konger i Israels historie, kunne han vel ogs\u00e5 opf\u00f8re sig som en konge og g\u00f8re noget ved alle problemerne. At han ville fremme nationens sag og magtforhold. Ligesom man i dag fors\u00f8ger at fremme sin sag med magt. Dengang som nu ville man g\u00f8re sin sag klar med \u00e9t, man vil have \u00e6ndringer hurtigt. Man vil gennemtrumfe sin vilje. Hurtigt. Det var derfor, at man dengang r\u00e5bte: \u201dHosianna\u201d, da Jesus red ind i byen p\u00e5 sit stilf\u00e6rdige \u00e6sel. Hosianna betyder ganske enkelt: \u201dS\u00e5 frels os dog. S\u00e5 red os dog\u201d. De s\u00e5, at Jesus var konge, den ventede konge og den, som opfyldte profetien. Men det er p\u00e5 en anden m\u00e5de med Jesus. Han kommer ikke hurtigt med fly, med giftgasbomber eller uhyrligheder. Han kommer langsomt. Uden v\u00e5ben. Sagtmodigt. Og det tager tid for hans rige at bryde igennem. Det kan ikke bombes eller k\u00e6mpes igennem. Magtanvendelse kan v\u00e6re n\u00f8dvendig. Men der er ting, man nikke kan tvinge igennem med magt. <\/p>\n\n\n\n
Og vi m\u00e5 ikke glemme, at vi alle har det i os. Evnen til at g\u00f8re andre ondt. Evnen til at g\u00f8re fortr\u00e6d. Evnen til at s\u00e6tte os selv foran de andre. Evnen til at g\u00f8re det, som vi helst selv vil uanset de andres behov og \u00f8nsker. Evnen til at handle mod f\u00e6llesskabet eller k\u00e6rligheden. Evnen til at tro, at netop det, som jeg personligt vil, er det bedste for alle \u2013 i virkeligheden m\u00e5ske alle diktatorers dr\u00f8m og udgangspunkt, den her tanke om, at det jo ikke er noget, jeg g\u00f8r for mig selv, det er for folket, de ved det bare ikke lige endnu. Det gode og det onde k\u00e6mper i stadig kamp alle vegne og ogs\u00e5 og m\u00e5ske mest v\u00e6sentligt i os selv. I hver eneste en af os. Den erkendelse kommer langsomt til os med \u00e6selrytteren den dag i Jerusalem. Det rige, han kommer med, kan ikke bombes frem, det kommer indefra, fra de fr\u00f8, som han har s\u00e5et i vore sind. De fr\u00f8, der handler om den l\u00e6ngsel, som vi ogs\u00e5<\/em> har mod fred og k\u00e6rlighed, det h\u00e5b vi har om f\u00e6llesskab og samh\u00f8righed, den tro, vi har p\u00e5, at den skabte verden trods alle ting, der tyder p\u00e5 det modsatte, er god, fordi den er villet af Gud, den tanke, at ogs\u00e5 det sagtmodige har v\u00e6rdi. Jesu rige er ikke af denne verden og har ikke noget med denne verdens tummel at g\u00f8re. Den fred, han kommer med, er ikke n\u00f8dvendigvis en fred for verden, en fred i verden eller en fred for denne verdens tyranner. Vi kan jo bare kaste et blik rundt i vores megaurolige verden, og det, vi ser, vil forsikre os om, at freden endnu ikke er en realitet, hvis der dermed menes fred for v\u00e5benmagt, fred for overgreb, fred for undertrykkelse og fred for sultens d\u00e6mon. S\u00e5 nej, det var ikke den fred, som Jesus kom med den dag under indtoget i Jerusalem. Det var tv\u00e6rtimod en fred til hvert enkelt menneskesind. Ja, ja, t\u00e6nker vi m\u00e5ske, hvad i alverden kan vi bruge det til i dag? I en verden fyldt med problemer og b\u00f8vl b\u00e5de p\u00e5 verdensscenen, hjemme og i os selv. Her sidder vi i en travl hverdag, hvor det sagtmodige ikke ligefrem er en efterspurgt kvalitet p\u00e5 arbejdsmarkedet, hvor ting som effektivitet, initiativrigdom, hurtighed og en vis portion overmod og h\u00e5rdkogthed er de v\u00e6rdsatte dyder. Forestil jer en jobans\u00f8gning, hvor ans\u00f8geren skriver, at han er v\u00e6ldig, v\u00e6ldig sagtmodig. Vi ved godt, hvilken bunke den ender i. Og s\u00e5 kan han ellers sige nok s\u00e5 meget, at han er konge, det er arbejdsgiveren vist n\u00e6rmest ligeglad med! Her sidder vi i en verden fyldt med krig, n\u00f8d, d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse, og s\u00e5 tales der bare om sagtmodighed og om en fred, der ikke er af denne verden, men tilh\u00f8rer Gudsriget. Hvad skal vi stille op med s\u00e5dan en uh\u00e5ndgribelig fred? Svaret er det enkle og vanskelige, at det skal vi stille alt op med! Guds fred er ikke nogen politisk st\u00f8rrelse, der med lind h\u00e5nd kan str\u00f8es ud over Sydsudan, Damaskus eller Jerusalem. Guds fred taler til det enkelte menneskes indre. Guds fred er det, der gives til mennesket, s\u00e5 vi trods alle ting kan \u00f8jne h\u00e5b i livet. Guds fred er det, der hj\u00e6lper os op igen, n\u00e5r vi er faldet, og n\u00e5r vi synes, at nu orker vi alts\u00e5 ikke mere. Guds fred er det, der giver os kr\u00e6fter til at k\u00e6mpe mod alle de tilb\u00f8jeligheder, som vi har mod ikke at ville vores medmenneske det godt. S\u00e5 l\u00e6nge verden st\u00e5r, vil Guds ord fort\u00e6lle om en levende, fremspirende virkelighed, der er s\u00e5et af Gud i vores sind. Guds ord – i skikkelse af en mand p\u00e5 et \u00e6sel – taler tr\u00f8st til de bange, h\u00e5b for de fangne og f\u00e6llesskab for de ensomme. Som levende ord har Gud virket i alle skikkelser. Han har fulgt mennesker ud i tilv\u00e6relsens gr\u00e6nseomr\u00e5der med sin fred. Han er g\u00e5et med ned i det dybeste m\u00f8rke og har der bragt lys (det h\u00f8rer vi om senere p\u00e5 ugen), ligesom han i det v\u00e6rste stormvejr har holdt os fast. Det er den fred, som Jesus kom med den dag i Jerusalem, det er den fred, som han kommer til os med i dag, det er den fred, som han sk\u00e6nker vore b\u00f8rn i d\u00e5ben og om lidt, n\u00e5r vi g\u00e5r til alters. Der gentager vi r\u00e5bet fra Jerusalem: Hosianna \u2013 befri os. Alt det her g\u00f8r han, selvom det ofte er noget andet, verden \u00f8nsker, og det g\u00f8r han for, at vi trods alle ting skal have mod til at g\u00e5 ud og leve vores liv \u2013 for n\u00e6sten og for os selv. Amen.<\/p>\n\n\n\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n\n\n\n DK 8200 Aarhus N<\/p>\n\n\n\n Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Palmes\u00f8ndag | Mt 21,1-9 | Leise Christensen | Hvis man tager en tilf\u00e6ldig avis og l\u00e6ser i den, vil man se, at avis er fyldt med beretninger om krigens gru i Ukraie, f\u00f8r i tiden var det i Congo, om det frygtelige folkemord i Rwanda for 25 \u00e5r siden, om kampe i Syrien, Afghanistan, set oprivende […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6950,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,274,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7566","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7566","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7566"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7566\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7609,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7566\/revisions\/7609"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6950"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7566"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7566"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7566"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7566"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7566"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7566"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7566"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\n\n\n