Langfredag | 15.04.2022 | Af Marianne Frank Larsen |<\/p>\n\n\n\n
Det er korsets tr\u00e6 i midten. Ikke d\u00f8dt, men tydeligvis levende, med riflet bark, hvor lyset spiller i v\u00e6den og spr\u00e6kkerne i mange farver. Der er ingen mennesker p\u00e5 Per Kirkebys alterbillede i Gentofte kirke. Og dog. For ved tr\u00e6ets fod finder vi den klare bl\u00e5 farve p\u00e5 den ene side og den klare r\u00f8de p\u00e5 den anden. Det kan ikke v\u00e6re andet end en hentydning til de to mennesker, som har st\u00e5et d\u00e9r i kirkekunsten siden middelalderen, p\u00e5 altertavler, i krucifiksgrupper, p\u00e5 ikoner, som tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde og maleri og i mosaikker som den helt vidunderlige i San Clemente-kirken i Rom. Maria i kappen, der er s\u00e5 bl\u00e5 som himlen, og Johannes i kappen, der er s\u00e5 r\u00f8d som blod \u2013 og som k\u00e6rlighed. Hvis der st\u00e5r to mennesker ved korsets fod, s\u00e5 kan vi regne med, at det er dem. Jesu mor og den discipel, Jesus elskede. Det er den meget gamle tradition, Per Kirkeby inddrager i sit helt nye alterbillede; det er de to menneskers tilstedev\u00e6relse, han antyder med den klare bl\u00e5 og den klare r\u00f8de farve ved korsets fod. <\/p>\n\n\n\n
Motivet er hentet fra lidelseshistorien, s\u00e5dan som Johannes fort\u00e6ller den, s\u00e5 man kan sige: de st\u00e5r der, fordi det st\u00e5r i teksten. Men det er kunstnere som bekendt ikke bundet af, s\u00e5 det er ikke begrundelse nok. N\u00e5r Per Kirkeby og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 Arne Haugen S\u00f8rensen og flere andre inddrager den gamle, middelalderlige tradition i deres helt nye fortolkninger af langfredag, er det et bevidst valg. Maria og Johannes tilf\u00f8rer nemlig billedet af korset en hel r\u00e6kke af frugtbare tydninger. <\/p>\n\n\n\n
De to st\u00e5r ved korsets fod som vidner om Jesu omsorg. For som Johannes fort\u00e6ller, er Jesus ikke opslugt af sin egen lidelse og smerte. Selv mens han h\u00e6nger p\u00e5 korset og d\u00f8r sin frygtelige d\u00f8d, har han blik for de mennesker, der er forbundet med ham, og blik for det tab, hans d\u00f8d betyder i deres liv. Ogs\u00e5 i de sidste timer str\u00f8mmer hans k\u00e6rlighed frit og f\u00e5r ham til at betro Maria og Johannes i hinandens varet\u00e6gt. S\u00e5dan f\u00e5r Maria den omsorg, han selv skulle have givet hende, hvis ikke hans gerning havde v\u00e6ret en anden. Han havde elsket sine egne, som Johannes siger et sted, og han elskede dem til det sidste. Det er d\u00e9t, Maria og Johannes ved korsets fod er vidner om.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5dan kommer de to ogs\u00e5 til at vidne om den omsorg, som vi kan give hinanden, n\u00e5r katastrofen eller tabet rammer os. Og som den korsf\u00e6stede forpligter os til. N\u00e5r vi bliver ramt af sygdom eller ulykke eller fortr\u00e6d, og n\u00e5r mister dem, vi ikke kan undv\u00e6re, g\u00f8r det en verden til forskel, om vi st\u00e5r alene, eller der kommer nogen og st\u00e5r ved siden af os og r\u00e6kker ud efter os, som Johannes r\u00e6kker ud efter Maria og tager vare p\u00e5 hende i den yderste n\u00f8d. Varmen fra et andet menneskes h\u00e5nd eller ord eller favn kan v\u00e6re det, der holder os fast p\u00e5, at vores liv er v\u00e6rd at leve, ja at vi overhovedet er i live trods den undergang, vi st\u00e5r midt i. Det er det eneste, vi kan give hinanden. Tilsyneladende er det s\u00e5 forsvindende lidt, og dog er det bogstaveligt talt livgivende for den, der har mistet. Den omsorg er Maria og Johannes vidner om ved korsets fod. <\/p>\n\n\n\n
Men de er vidner om mere end det. For de er jo vidner om, hvad de ser og h\u00f8rer. Maria og Johannes st\u00e5r ved korsets fod i middelalderen og i dag, fordi de er vidner til, hvad der sker langfredag p\u00e5 Golgata. Og derfor vidner om<\/strong>, hvad der sker: At han d\u00f8r med en ro som den, der ved, at det, han gennemg\u00e5r, giver uendelig god mening. Som den, der ser de grusomme begivenheder med evighedens \u00f8jne og stoler fuldt og fast p\u00e5, at ogs\u00e5 her er han \u00e9t med Faderen, ja, at han s\u00e5dan set aldrig har v\u00e6ret mere \u00e9t med Faderen, end han er netop nu, da han bliver oph\u00f8jet p\u00e5 korset, som Johannes siger. Det er den herligg\u00f8relse, han har stilet imod, lige fra han f\u00f8rste gang forandrede menneskers virkelighed ved brylluppet i Kana. Det er ord, vi st\u00f8der os p\u00e5. Oph\u00f8jelse og herligg\u00f8relse \u2013 brugt om en brutal henrettelse og en frygtelig d\u00f8d. Men det er den mening, han selv ser i begivenhederne langfredag: S\u00e5dan g\u00f8r han sin fars vilje \u2013 ved at d\u00f8 den d\u00f8d, vi mennesker d\u00f8r. Det er den tillid til Faderen, Maria og Johannes er vidner til, n\u00e5r de ser hans ro og h\u00f8rer ham d\u00f8, ikke med et skrig, men med vished om, at det er fuldbragt. Det er, som det skal v\u00e6re. Han er, hvor han skal v\u00e6re. I vores lidelse og d\u00f8d \u2013 i sin fars h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n Men dermed er vi ogs\u00e5 fremme ved den inderste mening med, at Maria og Johannes st\u00e5r, hvor de st\u00e5r, ved korsets fod. De er ikke alene vidner. De er repr\u00e6sentanter. Johannes er mand, s\u00e5 ung, at han endnu ikke har f\u00e5et sk\u00e6g, og heller ikke familie. Maria er kvinde og hustru og mor, og hun er ikke l\u00e6ngere ung. Til sammen repr\u00e6senterer de os alle, kvinder og m\u00e6nd, unge og \u00e6ldre, barnl\u00f8se og singler, m\u00f8dre og f\u00e6dre, s\u00f8nner og d\u00f8tre. Skr\u00f8belige og afm\u00e6gtige, elskende og s\u00f8rgende. De st\u00e5r der, fordi det er for dem, han d\u00f8r. Eller for os. For at vi skal stole p\u00e5, at det er midt imellem os, i vores almindelige liv, han lever, og at det er vores d\u00f8d, han d\u00f8r. Ind i vores livs skr\u00f8belighed og katastrofer b\u00e6rer han sin fars n\u00e6rv\u00e6r, liv og skaberkraft. Og ind i m\u00f8rket i vores d\u00f8d. Det er det varme gule lys, der driver m\u00f8rket p\u00e5 flugt p\u00e5 Per Kirkebys alterbillede. Hverken n\u00e5r vi st\u00e5r ved vores kors som Maria og Johannes, eller n\u00e5r vi ligger i vores grave, er vi uden for r\u00e6kkevidde af hans far og hans k\u00e6rlighed. Det er det, Maria og Johannes fort\u00e6ller os uden ord. Og dybest set derfor, de er med p\u00e5 altertavler, krucifikser og billeder, i middelalderen s\u00e5vel som i Gentofte i 2012.<\/p>\n\n\n\n Og i 2013. I N\u00f8rremarkskirken ved Vejle har Peter Brandes lavet en korsf\u00e6stelse, der er dybt bev\u00e6gende i mine \u00f8jne. Ogs\u00e5 her ser vi Maria til venstre for den korsf\u00e6stede og Johannes til h\u00f8jre, nedb\u00f8jede, s\u00f8rgende. De minder om Eva og Adam og alle andre kvinder og m\u00e6nd, der s\u00f8rger. Den gyldne v\u00e6g er da ogs\u00e5 d\u00e6kket af gyldne t\u00e5rer. Det er dem, Maria og Johannes og vi andre gr\u00e6der, n\u00e5r vi mister dem, vi elsker. Eller er det gyldne flammer, som allerede nu varsler, at gl\u00e6den kan t\u00e6ndes p\u00e5 ny? Eller gyldne kerner? Hvedekorn, der falder i jorden og d\u00f8r for at give mange fold? I hvert fald har Kristus f\u00e5et skikkelse af en s\u00e6demand. Samtidig med, at han er den korsf\u00e6stede. Det er forunderligt og meget smukt. L\u00e6ndekl\u00e6det er flyttet op over armen og forvandlet til den pose, s\u00e6demanden b\u00e6rer kornet i. Den ene arm er l\u00f8snet fra korset. Med sin store h\u00e5nd str\u00f8r han det gyldne korn i den verden, hvor Maria og Johannes og vi andre lever, og i den jord, hvor vi skal ligge til sidst. Smukkere kan det m\u00e5ske ikke siges, at han d\u00f8r for s\u00e5 sit liv som gyldne kerner i vores tilv\u00e6relse. Amen.<\/p>\n\n\n\n —<\/p>\n\n\n\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n\n\n\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n\n\n\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Langfredag | 15.04.2022 | Af Marianne Frank Larsen | Det er korsets tr\u00e6 i midten. Ikke d\u00f8dt, men tydeligvis levende, med riflet bark, hvor lyset spiller i v\u00e6den og spr\u00e6kkerne i mange farver. Der er ingen mennesker p\u00e5 Per Kirkebys alterbillede i Gentofte kirke. Og dog. For ved tr\u00e6ets fod finder vi den klare bl\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,161,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7582","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-marianne-frank-larsen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7582","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7582"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7582\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7590,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7582\/revisions\/7590"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7582"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7582"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7582"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7582"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7582"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7582"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7582"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}