P\u00e5skedag | Mt 28,1-8 | 17.04.2022 | Af Marianne Christiansen |<\/p>\n\n\n\n
Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden. Giv det videre. For nu er det sagt til jer.<\/p>\n\n\n\n
Med frygt og stor gl\u00e6de l\u00f8b de fra graven. Hvis det begyndte i panik og forskr\u00e6kkelse, fik deres ben alligevel en retning \u2013 de l\u00f8b hen for at fort\u00e6lle det til nogle andre, til nogen, der s\u00f8rgede og sad for lukkede d\u00f8re og var bange. Sk\u00f8nt englen ved graven sagde: \u201dFrygt ikke\u201d, var de alligevel fulde af frygt \u2013 og af gl\u00e6de. Om det var gl\u00e6den eller frygten, der fik dem til at l\u00f8be, kan vi ikke vide, kunne pr\u00f8ve p\u00e5 vores egne ben.<\/p>\n\n\n\n
Frygt har vi. Og frygt kan v\u00e6re lammende. Frygten for krigen, frygten for de k\u00e6res liv, frygten for fremtiden. Vores folk har l\u00e6rt frygten at kende igennem de seneste \u00e5r \u2013 frygt for sygdom og krig \u2013 den frygt, som mange af verdens folkeslag l\u00e6nge har levet t\u00e6t p\u00e5 og har som vilk\u00e5r, uden at vi har brudt os om at t\u00e6nke p\u00e5 det. Og nu, hvor sygdom og krig er rykket t\u00e6t p\u00e5, kan vi endda blive s\u00e5 optaget af vores egen frygt, at den skygger for de mennesker, der faktisk bliver ramt og har brug for hj\u00e6lp. Jo, frygten kender vi. Den kan s\u00e6tte sig i benene som i et mareridt, hvor man pr\u00f8ver at l\u00f8be, men f\u00f8dderne kl\u00e6ber sig sejt til jorden, alt bliver langsomt og angstfyldt.<\/p>\n\n\n\n
Men kvinderne l\u00f8ber fra graven med deres frygt. Den lammer dem ikke. Der er kommet liv i deres ben. De l\u00f8ber med frygt OG stor gl\u00e6de. De l\u00f8ber ikke fra noget, men til noget. Til de andre. Og de l\u00f8ber med<\/em> noget – de har ord med, et rygte, et h\u00e5b, et r\u00e5b: Opstandelse. Deres ben er blevet fulde af spring.<\/p>\n\n\n\n Hvem skulle nu have troet det. Ingen. <\/p>\n\n\n\n Rygtet om opstandelsen er s\u00e5 vildt, at ingen kan finde ud af at tro p\u00e5 det af sig selv. Men nogen kalder det frem. Gud kan skabe en gl\u00e6de i kroppen, en overstr\u00f8mmende gl\u00e6de ved at v\u00e6re til, der f\u00e5r benene til at springe og det bange hjerte til at \u00e5bne sig, s\u00e5 der bryder et svar frem: \u201dJa, han er sandelig opstanden\u201d. \u201dJa, jeg ved du siger sandt. Frelseren stod p\u00e5 af d\u00f8de\u201d. Det er ikke noget gennemt\u00e6nkt svar, ikke en erkl\u00e6ring eller en bekendelse. Det er noget, vi ikke kan g\u00f8re for. Gud har s\u00e5et opstandelse i den verden, og den bryder ud og s\u00e6tter liv i os og f\u00e5r os til at give hinanden noget, vi ikke selv har: H\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n For det r\u00e5b, der er bragt videre gennem tiden skaber samme gl\u00e6de midt i frygten som i Maria Magdalene og de andre bange gl\u00e6desl\u00f8bere. Opstandelsen er den store k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til denne verden og dette liv. Jesu opstandelse.<\/p>\n\n\n\n For det er Jesus, der er opstanden. Ikke en h\u00e6vner, ikke en en despot eller umenneskelig magtmaskine, der \u00e9n gang for alle vil bringe orden i verden og tvinge mennesker til at leve efter bestemte regler. Det er det menneske, der blev henrettet sammen de millioner af andre navnl\u00f8se ofre i dag som den. Det menneske, der tilbragte sit liv med at leve Guds k\u00e6rlighed ind i verden og vise barmhjertighed og \u00e5bne Gudsrige for alle afm\u00e6gtige tabere, ham der gjorde sig lille for at give Guds v\u00e6rdighed til de mindste. Det er ham, der opstanden.<\/p>\n\n\n\n Han bliver i verden. Han lader sig ikke udrydde. Al den vold, som verden, kloden og alle skabninger lider under, al den ondskab, der griber mennesker, s\u00e5 vi bliver ligeglade med andres lidelser, eller f\u00f8ler storhedsvanviddets ret til at sl\u00e5 ihjel og udrydde mennesker s\u00e5vel som andet liv, alt det f\u00e5r ikke lov at triumfere. D\u00f8den, den st\u00f8rste despot, der bringer alt til tavshed, er blevet modsagt, Og bliver ved med at blive modsagt.<\/p>\n\n\n\n Jesu opstandelse er en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til denne verden. For man kunne nok mene, at denne verden, som den ser ud, ikke kan rumme den fuldkomne k\u00e6rlighed. Selvf\u00f8lgelig blev han sl\u00e5et ihjel, selvf\u00f8lgelig var der ikke plads til ham og hans urealistiske blik p\u00e5 mennesker og kritik af magthaverne. Han var for god til denne verden. og ingen ville kunne bebrejde ham, hvis han mistede al tro p\u00e5 mennesker og valgte evighedens frihed og \u00e5ndelige salighed. Jesus kunne blive en ide. En \u00e5ndelig forening med Gud, ude bag universerne. Et minde om, at der en gang havde v\u00e6ret et glimt af Guds evige k\u00e6rlighed p\u00e5 denne fortabte planet, som ikke tog imod ham.<\/p>\n\n\n\n Men han ville ikke forsvinde. Han ville absolut blive – som i h\u00e5bl\u00f8s k\u00e6rlighed til denne verden. M\u00e5ske fordi den er s\u00e5 fin og usigelig sk\u00f8n, m\u00e5ske p\u00e5 grund af den m\u00e5de det krusede lav gror p\u00e5 m\u00f8rnede tr\u00e6stammer, p\u00e5 grund af de bl\u00e5 scillablomster, der er mere bl\u00e5 end himlen. M\u00e5ske p\u00e5 grund af de pr\u00e6gtige insekter og bittesm\u00e5 standhaftige fugle, der synger til hinanden henover menneskenes t\u00e5beligheder, de dybe hemmelige dyr i havets afgrunde, som kun Gud kender navnene p\u00e5. M\u00e5ske p\u00e5 grund af menneskenes fortabte sind, der elsker og l\u00e6nges og s\u00f8rger over d\u00f8den. M\u00e5ske bare af ufortjent overstr\u00f8mmende k\u00e6rlighed til det skr\u00f8belige liv.<\/p>\n\n\n\n Jesus bliver i verden. Den h\u00e5bl\u00f8se k\u00e6rlighed overvinder d\u00f8den. Han er tilstede som sit ord, der kalder tro og h\u00e5b frem. Han er til stede i det andet menneske, der kommer med hj\u00e6lp, og i det menneske, der har brug for hj\u00e6lp. Han er til stede med sin \u00e5nd, der indgyder mod i bange kroppe og kr\u00e6fter i h\u00e6nderne til at g\u00f8re k\u00e6rlighedens gerninger. Hver gang vi ved det lille bitte m\u00e5ltid af br\u00f8d og vin siger: Opstandne herre og Frelser, du som selv er tilstede iblandt os med al din k\u00e6rligheds rigdom\u201d, s\u00e5 taler vi til ham som den mellemmand, der g\u00f8r Guds evige k\u00e6rlighed menneskelig. Vi indtager ham med munden, med \u00f8rerne og med hjertet.<\/p>\n\n\n\n Det er muligvis ikke de rigtige ord til at beskrive, hvordan den opstandne Jesus er tilstede i verden. Den opstandelse, vi fejrer i dag, vil altid v\u00e6re en blanding af en vild p\u00e5stand, et r\u00e5b: \u201dHan er opstanden\u201d og en erfaring, et h\u00e5b: \u201dJa, han er sandelig opstanden\u201d Erfaringen af opstandelsen, gl\u00e6den, der springer frem og giver kr\u00e6fter i benene og mod p\u00e5 levet, m\u00e5 Gud kalde frem i os. M\u00e5ske g\u00f8r han det ved at \u00e5bne vores \u00f8jne for verdens vidunderlighed og det under, at livet findes, m\u00e5ske g\u00f8r han det ved at skabe forsoning mellem fjender, s\u00e5 de ser hinandens menneskelighed; m\u00e5ske g\u00f8r han det ved at g\u00f8re Jesu ord og ordene om ham levende i vore hjerter, s\u00e5 troen opst\u00e5r i os og vi f\u00e5r det h\u00e5b, at d\u00f8den er overvundet og aldrig vil f\u00e5 det sidste ord. For det har Jesus. Det er Jesus.<\/p>\n\n\n\n Med frygt og stor gl\u00e6de l\u00f8ber vi ind i fremtiden. D\u00e9r er der al mulig brug for at f\u00e5 fortalt, at Kristus er opstanden, at Gud elsker verden, og at d\u00f8den ikke er meningen med livet. Nu har vi h\u00f8rt det, det er sagt til os. Vi har f\u00e5et h\u00e5bet for at give det videre. Gl\u00e6delig p\u00e5ske. Amen.<\/p>\n\n\n\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n\n\n\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5skedag | Mt 28,1-8 | 17.04.2022 | Af Marianne Christiansen | Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden. Giv det videre. For nu er det sagt til jer. Med frygt og stor gl\u00e6de l\u00f8b de fra graven. Hvis det begyndte i panik og forskr\u00e6kkelse, fik deres ben alligevel en retning \u2013 de l\u00f8b hen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4817,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,305,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7593","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7593","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7593"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7593\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7595,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7593\/revisions\/7595"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4817"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7593"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7593"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7593"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7593"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7593"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7593"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7593"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\n\n\n
6100 Haderslev<\/p>\n\n\n\n