Judas, -navnet er kendt som forr\u00e6derens navn. \u201dS\u00e5dan en Judas\u201d, siger vi, n\u00e5r man bliver forr\u00e5dt af en fra inderkredsen. Af blive forr\u00e5dt af en af sine n\u00e6rmeste er meget v\u00e6rre, end hvis en kendt fjende tilf\u00f8jer en et slag. For en fjende kan man se komme imod sig, og m\u00e5ske kan man gardere sig mod ham, men en forr\u00e6der kommer snigende, med et falsk smil p\u00e5 l\u00e6ben, og pludselig sl\u00e5r han til.<\/p>\n
Fort\u00e6llingen om Judas er en trist historie, for hvordan kunne<\/em> han f\u00e5 sig selv til at g\u00f8re det? Var det de 30 s\u00f8lvpenge han blev bel\u00f8nnet med, eller var det fordi han ikke l\u00e6ngere troede p\u00e5 Jesus som herre og mester? I f\u00f8lge traditionerne fortr\u00f8d Judas senere og h\u00e6ngte sig selv.<\/p>\n I dag fejrer vi sk\u00e6rtorsdag. Vi fejrer at Jesus satte sig til bords med sine disciple og indstiftede nadveren. Men Sk\u00e6rtorsdag betyder ikke nadver, det betyder renselse. I dag l\u00e6ste jeg fra Johannesevangeliet, hvor nadverberetningen er anderledes end i de andre evangelier. Johannes evangeliet berettet detaljeret om hvad Jesus sagde, da han sad til bords med disciplene- men nadveren indstiftes ikke! Der er ingen tegnhandling, hvor Jesus tog br\u00f8det, takkede, br\u00f8d det, og liges\u00e5 med vinen. Centralt st\u00e5r en anden tegnhandling. Jesus rejste sig fra bordet, tog et vandfad, og gav sig til at vaske disciplenes f\u00f8dder.<\/p>\n Det var aldeles ydmygende og gr\u00e6nseoverskridende, b\u00e5de for Jesus og for dem han vaskede f\u00f8dder p\u00e5. Hvem vaskede f\u00f8dderne p\u00e5 Jesu tid? Fodvaskning var slave- eller kvindearbejde. Peter, den vakse discipel gjorde indvendinger, da turen kom til ham, men Jesus svarede: \u201dDet jeg g\u00f8r, fatter du ikke nu, men senere vil du forst\u00e5\u201d. Peter udbr\u00f8d: \u201dS\u00e5 ikke kun f\u00f8dderne men ogs\u00e5 hovedet og h\u00e6nderne.\u201d Peter har ikke forst\u00e5et tegnhandlingens betydning: \u201dI er allerede rene!\u201d Jesus n\u00e6rhed har gjort dem rene. Fodvaskningen er kun en tegnhandling, p\u00e5 samme m\u00e5de med vores d\u00e5b. Her n\u00f8jes vi med tre h\u00e5ndfulde vand, som tegn p\u00e5 d\u00e5bens n\u00e5degave, at vi er rene for vor Herre!<\/p>\n Da Jesus kn\u00e6lede ned ved hver enkelt discipel, skete der en rolleomfordeling eller en v\u00e6rdiomv\u00e6ltning. Jesus er ikke l\u00e6ngere kun l\u00e6rer og mester, nu bliver han ogs\u00e5 deres tjener. Ligesom Jesus tjener disciplene, s\u00e5dan skal de ogs\u00e5 tjene hinanden. Nu er det tjenerens rolle, der er den store, vi alle b\u00f8r str\u00e6be mod at v\u00e6re.<\/p>\n Det kan v\u00e6re ydmygende og skamfuld at modtage en tjeneste. Nogle menigheder har p\u00e5 Sk\u00e6rtorsdag eksperimenteret med at vaske hinandens f\u00f8dder, til stor forlegenhed for nogle. Det er ydmygende at have et andet menneske til at krybe for sig, ligesom det kan v\u00e6re ydmygende at v\u00e6re tjeneren, der m\u00e5 bukke sig ned og vaske f\u00f8dder p\u00e5 andre. Tjenestebegrebet kan alts\u00e5 medf\u00f8re en dobbelt forlegenhed, b\u00e5de for den der tjener og den der lader sig tjene. Det h\u00e6nger sammen med vores begreb om frihed og selvbestemmelse. Vi gruer for den dag, hvor vi ikke l\u00e6ngere er i stand til at tage vare p\u00e5 os selv, men m\u00e5 have hj\u00e6lp til selv de mest almindelige situationer som at spise og g\u00e5 p\u00e5 toilettet. Men Kristus viser ved fodvaskningen en vej ud af vores forlegenhed og skam. Ligesom Kristus tjente sine disciple, s\u00e5dan skal vi tjene hinanden. N\u00e5r b\u00e5de den der tjener og den der bliver (be)tjent, er opm\u00e6rksomme, kan tjenesten alts\u00e5 udf\u00f8res p\u00e5 v\u00e6rdig vis for begge parter. Vi skiftes til at v\u00e6re tjener og den der skal tjenes, begge roller har den v\u00e6rdighed Kristus giver.<\/p>\n Ved at ydmyge sig selv, b\u00e5de ved fodvaskningen og senere selve korsf\u00e6stelsen oph\u00f8jer Kristus menneske. \u201dDu tog vor skyld og bar vor skam\u201d som vi sang det i salmen \u201dAleneste Gud i Himmerig\u201d<\/p>\n Nadverbordet giver mennesket v\u00e6rdighed. Vi kn\u00e6ler ydmygt ned, i erkendelse af at vi er i underskud, at Kristus kan give os det, vi l\u00e6nges efter. Og s\u00e5 sker det forunderlige: Kristus giver os sig selv! Han<\/em> ydmyger sig, han<\/em> lader sig s\u00f8nderrive, han<\/em> lader sig bryde som br\u00f8det, for at vi alle kan f\u00e5 en stump af ham. Derved sker en v\u00e6rdiomv\u00e6ltning, og vi kan oprejste g\u00e5 derfra. I nadveren f\u00e5r mennesket oprejsning, dette er pagten: At I Jesu blod grundl\u00e6gges et nyt forhold mellem Gud og mennesker, hvor alle kan f\u00e5 tilgivelse for det, de har gjort forkert.<\/p>\n Men hvad med Judas, forr\u00e6deren, er der ogs\u00e5 tilgivelse for ham? Johannesevangeliet har en klar pointe med Judas. Han er n\u00f8dt til at forr\u00e5de Jesus, hvis frelseshistorien skal g\u00e5 sin gang. Og det skal den jo for vores alles skyld. Alts\u00e5 m\u00e5 <\/em>Judas forr\u00e5de, selvom det er synd for mennesket Judas. Men netop her har Johannesevangeliet en tr\u00f8sterig pointe: Judas forlader nadveren med br\u00f8det i h\u00e5nden!<\/p>\n Da Jesus havde fortalt af \u00e9n skulle forr\u00e5de ham, s\u00e5 disciplene p\u00e5 hinanden og blev usikre, hvem talte Jesus om? Til sidst tog Peter mod til sig og spurgte \u201dHvem er det?\u201d Jesus svarede: \u201dDet er ham, jeg giver dette stykke br\u00f8d, som jeg nu dypper\u201d. S\u00e5 br\u00e6kkede Jesus et stykke af br\u00f8det, dyppede det i olien, rakte det til Judas og sagde: \u201dHvad du g\u00f8r, g\u00f8r det snart\u201d. Da Judas havde f\u00e5et br\u00f8det, gik han straks ud. Det var nat.<\/p>\n Det var nat, ja, for en m\u00f8rkets gerning er det at forr\u00e5de Jesus. Men tr\u00f8sterigt er det, at Judas gik derfra med br\u00f8det i h\u00e5nden, det br\u00f8d Jesus selv havde rakt ham. Det er for langt at str\u00e6kke den, at sige at Judas gik med Jesu velsignelse, men han gik med Jesu viden om det forest\u00e5ende, og han gik med Jesu milde og tilgivende blik, ja han gik med br\u00f8det i h\u00e5nden, han gik med ham, der er livets br\u00f8d.<\/p>\n Det er en tr\u00f8sterig pointe for Judas, at ogs\u00e5 for ham er det tilgivelse, han g\u00e5r med n\u00e5dens br\u00f8d i h\u00e5nden. Og det er tr\u00f8sterigt for alle os, der indimellem fortryder vores handlinger: N\u00e5r vi g\u00e5r fra nadveren, s\u00e5 g\u00e5r vi med br\u00f8det i maven, vi b\u00e6rer Jesus med ud i vores liv, at han m\u00e5 virke i os, give os sin n\u00e6ring, s\u00e5 vi f\u00e5r mod til ikke at tjene os selv, som en Judas, men at tjene ham, som er vores herre og hinanden.<\/p>\n Jeg ved ikke, om Judas havde et valg. Om han kunne have handlet anderledes. Da han fik br\u00f8det i h\u00e5nden af Jesus, fort\u00e6lles det, at Satan f\u00f3r i ham. Derfor er sidste vers i salmen Aleneste Gud<\/em> vigtig, for her anr\u00e5ber vi Hellig\u00e5nden, vores tr\u00f8stermand; \u201dBesk\u00e6rm os fra Dj\u00e6velens falske list og hj\u00e6lp os at tro p\u00e5 Jesus Krist\u201d.<\/p>\n Judas-fort\u00e6llingen viser os, at selv hvis det v\u00e6rste sker, at vi bliver dem, der forr\u00e5der Jesus, s\u00e5 er det ogs\u00e5 h\u00e5b for os, for Judas fik br\u00f8det i h\u00e5nden. I morgen er det langfredag. Judas gjorde sine forberedelser, han forlod Jesus og disciplene.<\/p>\n Det var nat.<\/p>\n Amen.<\/p>\n ___<\/p>\n Salmer:<\/p>\n 435 Aleneste Gud i Himmerig<\/p>\n 192 Hil dig frelser<\/p>\n 848 Du har \u00e5bnet din lysende bue<\/p>\n