{"id":7810,"date":"2022-04-19T17:29:00","date_gmt":"2022-04-19T15:29:00","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=7810"},"modified":"2022-04-18T18:35:31","modified_gmt":"2022-04-18T16:35:31","slug":"esajas-4310-12","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/esajas-4310-12\/","title":{"rendered":"Esajas 43,10-12"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-medium-font-size wp-block-paragraph\">1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 24.04.2022| Esajas 43,10-12; Apostlenes Gerninger 2,22-28; F\u00f8rste Petersbrev 1,17-25; Johannesevangeliet 21,15-19 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen<em>&nbsp;<\/em>|<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forslag til salmer: 403 \u201dDenne er dagen, som Herren har gjort; 825 Begik du livet (Kirkesangbogen), 249 \u201dHvad er det at m\u00f8de den opstandne mester; 218 \u201dKrist stod op af d\u00f8de\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En digter n\u00e6rmer sig sit livs afslutning, men han beder om, at afslutningen m\u00e5 blive p\u00e5 et andet tidspunkt:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ikke nu hvor jeg bl\u00e6ndes<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">af klarhed<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">hvor gr\u00e6sset gennemborer min hud<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">med v\u00e6rens fylde.<a href=\"applewebdata:\/\/43D8E47C-E643-4AAE-876D-3CB127865357#_ftn1\"><sup>[1]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gr\u00e6sset er ikke t\u00f8rret ind, blomsterne er ikke visnet. I stedet er der noget, der hvisker til ham. Det hvisker \u2013 lev, lev, lev.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den samme hvisken er ogs\u00e5 n\u00e5et evangelisten Johannes. Han n\u00e6rmer sig det sidste punktum, d\u00e9r hvor der ikke skal f\u00f8jes mere til. Og s\u00e5 alligevel endnu et kapitel p\u00e5 et evangelium, der ellers for den umiddelbare betragtning synes at v\u00e6re n\u00e5et til sin afslutning.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis nogen havde spurgt digteren, hvis hud er gennemboret af v\u00e6rens fylde, om han ikke her mod slutningen ville fort\u00e6lle om det liv, han havde levet, ville han sikkert have v\u00e6gret sig. Ikke nu. Der var stadig alt for meget liv, der pressede sig p\u00e5. Det var ikke tid at v\u00e6re bagudskuende. Hvorfor fort\u00e6lle om gamle dage, lade den ene anekdote afl\u00f8se af den anden, n\u00e5r gr\u00e6sset lyser gr\u00f8nt og bl\u00e6nder en med klarhed.&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvem ved, m\u00e5ske havde digteren det ogs\u00e5, som mange andre. M\u00e5ske var ogs\u00e5 hans hukommelse hullet p\u00e5 en m\u00e5de, hvor der ikke tegnede sig et klart line\u00e6rt forl\u00f8b bagude. Fortiden ligger sj\u00e6ldent stakket som udf\u00f8rlige referater. Og det er en udfordring, n\u00e5r der sp\u00f8rges om en fremadskridende biografisk fort\u00e6lling. Fortiden tr\u00e6der snarere frem som sm\u00e5 sammenfoldede \u00f8jeblikke, der ved en lugt, et blik, lyden af et navn eller nogle toner pludselig kan folde sig ud \u2013 sm\u00e5 aktiverede erindringer hos ellers glemsomme.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selvf\u00f8lgelig betyder vores historie noget. Hvad den betyder, er bare ikke s\u00e5dan at sige, ikke p\u00e5 \u00e9n gang i hvert fald. Og s\u00e5 er der alts\u00e5 ogs\u00e5 dette nu, der kan gribe en og kr\u00e6ve ens hele opm\u00e6rksomhed.&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som det g\u00e6lder en digter, g\u00e6lder det ogs\u00e5 en evangelist. Det kan godt v\u00e6re, at Johannes n\u00e6rmer sig afslutningen p\u00e5 sit evangelium, men det er i givet fald en afslutning, der peger fremad. D\u00e9r hvor hans tekst holder op, s\u00e6ttes vi s\u00e5ledes i gang. \u201dF\u00f8lg mig\u201d kalder den opstandne. En afslutningsreplik med mere begyndelse end afslutning i.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kaldet til efterf\u00f8lgelse n\u00e5r f\u00f8rst Peter. Ogs\u00e5 han ville sikkert have v\u00e6gret sig, hvis nogen havde bedt ham om at fort\u00e6lle om sit liv. Dog n\u00e6ppe fordi han ikke husker, eller fordi han er for optaget af dette nu. For Peter er problemet nok snarere, at han husker alt for godt.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jo, den betyder noget vores historie. Den er med til at forme os b\u00e5de p\u00e5 godt og ondt. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Peter. Hvis han faktisk havde gjort fors\u00f8get og vendt blikket bagud, ville det derfor ogs\u00e5 have v\u00e6re et broget syn, der m\u00f8dte ham. P\u00e5 den en side ville der tegne sig et billede af et menneske, der havde levet fuldt og helt? Et menneske, der havde bundet kjortlen op om sig selv, taget fat, kastet garnet ud og hevet det ind igen. Et menneske, der havde vovet sig ud p\u00e5 de 70.000 favne. Et ivrigt menneske der havde v\u00e6ret dedikeret til livets inderste kerne og mening og en klippe der havde st\u00e5et fast midt i verdens larm og ligegyldigheder.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men p\u00e5 den anden side ville han ogs\u00e5 i tilbageblikket have set et elendigt menneske. Et menneske der havde svigtet, da det gjaldt, som havde trukket sig ind i skyggerne i stedet for at have tr\u00e5dt frem. Et lille menneske, der vaklede og l\u00f8j og sagde om den mest betydningsfulde i hans liv: \u201dJeg kender ham ikke\u201d.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hullede hukommelser kan v\u00e6re n\u00e5dige for dem, der har fejlet i deres liv. Men for Peter er svigtene ikke l\u00e6ngere tilbage end, at han ikke kan andet end have dem i frisk i erindring. Eller nok snarere: svigtene er for store til, at de lader sig glemme igen.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvad skulle Peter have gjort, hvis Gud havde kr\u00e6vet geng\u00e6ld? Hvis langfredags skyld skulle betales tilbage \u00f8je for \u00f8je, tand for tand. Ja, hvad skulle en menneskehed i det hele taget have gjort, hvis geng\u00e6ldelsens lov, var den lov vi var blevet efterladt med. Mon ikke det netop er derfor, der er f\u00f8jet endnu et kapitel p\u00e5 Johannes\u2019 evangelium? For at vi ikke skal efterlades i vores flossede fortid, og for at vi ikke skal v\u00e6re i tvivl om, at det er k\u00e6rlighedens lov, der g\u00e6lder og skal v\u00e6re g\u00e6ldende i vores liv.&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Johannes\u2019 evangelium slutter som et k\u00e6rlighedsbrev. \u201dElsker du mig\u201d, sp\u00f8rger den opstandne. Ja, svarer Peter tre gange og f\u00e5r med dette svar lov at omforme de tre svigt i natten til langfredag til tre k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Peters liv har v\u00e6ret rodet, som det nu er rodet at leve i de menneskelige blandinger af at v\u00e6re b\u00e5de elendig og god. Og hans historie betyder noget. Den b\u00e6rer han med sig. Men dette betyder mere. K\u00e6rligheden lader ikke som om, det der er passeret, er ligegyldigt. Men den efterlader heller ikke syndere bagude, lukket inde i deres fortids svigt. K\u00e6rligheden genoprejser og fris\u00e6tter i stedet til at leve fremadrettet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er mere, der skal g\u00f8res og trods svigt kan Peter stadig bruges. Heller ikke det gl\u00e6delige budskab skal nemlig lukkes inde i fortiden. Det skal ud i verden, blive til tr\u00f8st, gl\u00e6de og h\u00e5b, blive til k\u00f8d og blod i k\u00e6rlighedsgerninger. Frelsen g\u00e6lder alle og Peter kaldes til at forkynde det.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er usynlige b\u00e5nd mellem en digter og en evangelist. D\u00e9r hvor de begge n\u00e6rmer sig en afslutning, begynder det s\u00e5ledes for dem begge for alvor igen. S\u00e6t i gang, lyder det, og ordene skaber, hvad de siger.&nbsp;&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Elendige og samtidig gode s\u00e6tter vi s\u00e5ledes i gang hver dag. Vi s\u00e6tter i gang med hullede hukommelser, men dog med den dannelse, der kommer af at v\u00e6re skabt i Guds billede. Vi s\u00e6tter fra p\u00e5 k\u00e6rligheden. Den er vores udgangspunkt. Den b\u00e6rer os, leder os hen imod hinanden, peger p\u00e5 vores ansvar. Der er noget der skal siges og noget der skal g\u00f8res. Der er et gl\u00e6deligt budskab, der skal deles og et h\u00e5b, der skal bredes ud som den f\u00e6lles horisont. Hver dag lidt opmuntring, lidt poesi, lidt himmel, lidt k\u00e6rtegn. Hver dag et ansvar for at v\u00e6re medarbejdere p\u00e5 hinandens gl\u00e6de. Hver dag tillid og tilgivelse.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi f\u00e5r aldrig hold p\u00e5 den store uopklarede, guddommelige k\u00e6rlighed. Det er nu engang k\u00e6rlighedens v\u00e6sen, at den overstiger vores forstand. Men det gl\u00e6delige budskab er, at vi er omsluttet af den. Den var der i begyndelsen, skriver evangelisten Johannes og den er der slut. S\u00e5 nej:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ikke nu hvor jeg bl\u00e6ndes<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">af klarhed<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">hvor gr\u00e6sset gennemborer min hud<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">med v\u00e6rens fylde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er ikke tid til det sidste punktum. K\u00e6rligheden hvisker \u2013 lev, lev, lev.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Amen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">E-mail: cgh(at)km.dk&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator\"\/>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"applewebdata:\/\/43D8E47C-E643-4AAE-876D-3CB127865357#_ftnref1\"><sup>[1]<\/sup><\/a>&nbsp;Poul Borum, \u201dHvis det\u201d, Gyldendal 1994<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 24.04.2022| Esajas 43,10-12; Apostlenes Gerninger 2,22-28; F\u00f8rste Petersbrev 1,17-25; Johannesevangeliet 21,15-19 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen&nbsp;| Forslag til salmer: 403 \u201dDenne er dagen, som Herren har gjort; 825 Begik du livet (Kirkesangbogen), 249 \u201dHvad er det at m\u00f8de den opstandne mester; 218 \u201dKrist stod op af d\u00f8de\u201d En digter n\u00e6rmer sig [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5705,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22,2,157,853,283,108,111,443],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7810","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-jesaja","category-at","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-43-chapter-43"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7810","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7810"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7810\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7811,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7810\/revisions\/7811"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5705"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7810"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7810"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7810"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7810"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7810"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7810"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7810"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}