O, at v\u00e6re et f\u00e5r. At g\u00e5 ude i marsken en morgen med dug i pelsen og de sm\u00e5 lam springende omkring. Ikke skulle noget s\u00e6rligt andet end at gumle gr\u00e6s og h\u00f8re p\u00e5 fuglene og se ud over engene til lyset, der kommer b\u00e5de oppe fra himlen og nede fra havet. Og n\u00e5r man ikke gider g\u00e5 mere den ene vej, s\u00e5 kan man g\u00e5 den anden vej \u2013 og hvis de andre er irriterende, kan man g\u00e5 lidt v\u00e6k og passe sig selv; der er jo mad nok. Og n\u00e5r det bliver aften, beh\u00f8ver man ikke at t\u00e6nke: Fik jeg nu gjort det, jeg skulle? N\u00e5ede jeg det hele? Har jeg spildt endnu en dag? For jeg, et f\u00e5r, har ikke udrettet noget som helst andet end at v\u00e6re til, og det var nok.<\/p>\n
\u201dMine f\u00e5r h\u00f8rer min r\u00f8st og jeg kender dem, og de f\u00f8lger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed g\u00e5 fortabt, og ingen skal rive dem ud af min h\u00e5nd.\u201d<\/p>\n
S\u00e5dan h\u00f8rer vi Jesus sige i dag. Der er ganske vist ikke meget smigrende i at v\u00e6re et f\u00e5ret uldhoved – det er ikke det man skriver \u00f8verst p\u00e5 CV\u2019et: Jeg, et f\u00e5r. Men det er tr\u00f8stende og h\u00e5befuldt at h\u00f8re til og hvile i det evige livs gr\u00f8nne enge.<\/p>\n
Talen om f\u00e5rene er taget ud af en l\u00e6ngere samtale mellem Jesus og nogle af de religi\u00f8se ledere (\u2013 n\u00e5r der st\u00e5r \u2019j\u00f8derne\u2019 i Johannes-evangeliet, er der tale om de ledende i samfundet og synagogen; Jesus var jo ogs\u00e5 selv j\u00f8de ligesom hans disciple og de fleste folk omkring ham). Jesus vandrer i Salomos s\u00f8jlegang rundt om tempelpladsen i Jerusalem, d\u00e9r, hvor der nu er strid og ufred. D\u00e9r vandrer han i det fri som de gamle gr\u00e6ske filosoffer. Salomo var ber\u00f8mt for sin visdom. S\u00e5 hvis du vil lytte til visdom, s\u00e5 kan du vandre med-\u00a0\u00a0 ellers kan du bare lade v\u00e6re. Jesus vandrer i det \u00e5bne. Og s\u00e5 hedder det: \u201dDe slog ring om ham og spurgte, Hvor l\u00e6nge vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, s\u00e5 sig os det lige ud?<\/p>\n
De fors\u00f8ger at standse vandringen, at kredse ham ind og f\u00e5 styr p\u00e5 ham. Og f\u00e5 ham til at passe ind i forventningerne om, hvordan Kristus, Messias, Guds udvalgte, skulle v\u00e6re. \u201dHvordan kan vi vide, at du er en sand repr\u00e6sentant for Gud?\u00a0 Bevis det.\u201d<\/p>\n
Kort forinden har Jesus nemlig helbredt en blindf\u00f8dt mand, som han m\u00f8dte ham p\u00e5 sin vej. Men det v\u00e6kker ikke gl\u00e6de for andre end manden selv, at Jesus helbreder ham, for det er p\u00e5 en sabbat, en hviledag. De religi\u00f8se ledere tager voldsomt anst\u00f8d af det og vil have, at den helbredte mand skal tage afstand fra Jesus, hvis ikke han vil udst\u00f8des af f\u00e6llesskabet. Men manden siger til dem: \u201dOm han er en synder ved jeg ikke, men \u00e9n ting ved jeg: Jeg var blind og nu kan jeg se.\u201d<\/p>\n
S\u00e5 jager de ham ud, og senere hen finder han Jesus. Han s\u00e5 ham aldrig, h\u00f8rte kun stemmen \u2013 alligevel fandt han frem til ham.<\/p>\n
S\u00e5 det er midt i denne strid om, hvorvidt det kan v\u00e6re rigtigt at Jesus er Messias, at f\u00e5rene, der h\u00f8rer hyrdens stemme, kommer ind i samtalen.\u00a0 For de j\u00f8diske ledere ops\u00f8ger Jesus, stopper hans vandring og sl\u00e5r ring om ham: \u201dHvor l\u00e6nge vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, s\u00e5 sig os lige ud.\u201d<\/p>\n
Og Jesus svarer: \u201dJeg har sagt det, men I tror det jo ikke, De gerninger jeg g\u00f8r i Guds navn, vidner om mig\u201d.<\/p>\n
Og andet er der s\u00e5dan set ikke at sige, hverken dengang eller nu.<\/p>\n
Se p\u00e5 gerningerne. Se p\u00e5 Jesu liv, lyt til fort\u00e6llingen om ham. Det er jo ikke noget bevis. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er hele tiden: Er det, vi ser i Jesu liv, Guds mening? Er der overhovedet mening med nogen ting? Er det at \u00e5bne en blindf\u00f8dts \u00f8jne og g\u00f8re ham fri til at g\u00e5, hvorhen han vil, Guds gerning? \u00a0Hvis det er Kristus, der handler s\u00e5dan, s\u00e5 er Kristus ikke en ny lov, et nyt system, som der kan sl\u00e5s ring om og vogtes p\u00e5. S\u00e5 er Kristus \u00e9n, der vandrer rundt og skaber uventet befrielse.<\/p>\n
I den lange samtale, der er g\u00e5et forud, er Jesus begyndt at tale om f\u00e5r. F\u00e5r er et gammelt billede p\u00e5 folket, Israels folk, som Moses f\u00f8rte ud af \u00c6gypten til frihed. Men Jesus f\u00f8jer noget nyt til og siger om sig selv: \u201dJeg er d\u00f8ren, som f\u00e5rene kan g\u00e5 frit ind og ud ad; jeg er den gode hyrde, som ikke er ligeglad med f\u00e5rene, men s\u00e6tter sit liv til for dem.\u201d \u2013 Det bliver nye billeder p\u00e5, hvem Kristus er: \u00c9n, der s\u00e6tter f\u00e5rene i frihed og som s\u00e6tter sig selv ind p\u00e5 at redde hvert eneste af dem.<\/p>\n
Hvis det er Jesus, der er Kristus, s\u00e5 er Kristus en d\u00f8r og en hyrde, der s\u00e6tter sit liv til for f\u00e5rene.<\/p>\n
\u201dJeg har sagt det til jer, og I tror det ikke\u201d. Og hvorfor tror de det ikke? M\u00e5ske fordi de forventer, at Kristus skulle v\u00e6re noget mere eller noget andet. Der skulle v\u00e6re et system, nogle regler, men det er der ikke. Der er bare et menneske, der taler og helbreder; som lider og d\u00f8r og som opst\u00e5r fra de d\u00f8de og tilgiver. Det er, hvad der er.<\/p>\n
Der er den fuldst\u00e6ndige frihed til at h\u00f8re det eller afvise det.<\/p>\n
Og s\u00e5 g\u00e5r han videre. \u201dF\u00e5rene st\u00e5r der endnu og glor\u201d (dansk sang) \u2013 eller ogs\u00e5 lunter de med. Hvis de ikke synes, at det her er nok til at leve af, ja, s\u00e5 m\u00e5 de jo g\u00e5 andre steder hen. Det er der ingen, der tvinger dem.<\/p>\n
Den blindf\u00f8dte mand var blevet seende og kunne nu g\u00e5, hvorhen han ville. Men da han f\u00f8rst havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 Jesus, som han ellers kun havde h\u00f8rt stemmen af, fulgte han med ham. \u201dMine f\u00e5r h\u00f8rer min r\u00f8st, og jeg kender dem og de f\u00f8lger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed g\u00e5 fortabt.\u201d<\/p>\n
Det g\u00e6lder altid ogs\u00e5 os. I samme \u00f8jeblik, vi h\u00f8rer evangeliet, de gl\u00e6delige budskab om, at Gud kommet til syne i det omvandrende menneske Jesus, – i samme \u00f8jeblik vi f\u00e5r h\u00e5b om, at det betyder opstandelse, tilgivelse, befrielse\u00a0 – s\u00e5 er vi Kristi f\u00e5r i de gr\u00f8nne enge. F\u00e5r, der ikke skal pr\u00e6stere noget bestemt, men bare vandre under \u00e5ben himmel og hvile i de gr\u00f8nne enge\u2013 endda befriet for frygten for d\u00f8den, befriet til opstandelse. Befriet til at v\u00e6re til og lytte til fuglenes sang og hyrdens stemme.<\/p>\n
En d\u00f8r, som man frit vandrer ind og ud ad. En hyrde, der kalder og finder os, n\u00e5r vi intet kan se. S\u00e5dan m\u00f8der vi Kristus. Amen.<\/p>\n
___<\/p>\n
Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n
Ribe Landevej 37
\n6100 Haderslev<\/p>\n
Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 01.05.2022 | Joh 10,22-30 | Af Marianne Christiansen | O, at v\u00e6re et f\u00e5r. At g\u00e5 ude i marsken en morgen med dug i pelsen og de sm\u00e5 lam springende omkring. Ikke skulle noget s\u00e6rligt andet end at gumle gr\u00e6s og h\u00f8re p\u00e5 fuglene og se ud over engene til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7843,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,337,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-7842","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7842","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7842"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7842\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7845,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7842\/revisions\/7845"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7843"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7842"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7842"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7842"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=7842"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=7842"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=7842"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=7842"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}