\u2018Korsets teologi er vores teologi\u2019, siger Luther. Eller p\u00e5 det sprog, han skrev det p\u00e5, nemlig latin: \u201dCRUX sola est nostra theologia\u201d. Mange teologer vil kende dette citat. F\u00e6rre kirkeg\u00e6ngere. Jeg kan fort\u00e6lle jer, at Luther skriver ordet kors med stort: KORS. CRUX. Ligesom han skrev Gud med store bogstaver, eller som vi gjorde i den gamle bibelovers\u00e6ttelse, hvor Herren ogs\u00e5 blev skrevet ud med store bogstaver hele vejen igennem.<\/p>\n
Luther-citatet stammer fra Luthers forel\u00e6sninger over Salmernes Bog fra 1519-1521. Heri findes endog et endnu bedre citat, at \u2019korset er altings pr\u00f8ve\u2019. Disse centrale og afg\u00f8rende Luther-formuleringer fremkom ogs\u00e5 lige efter det skrift, hvor Luther mest ber\u00f8mt formulerede sin s\u00e5kaldte korsteologi. Det gjorde han i de s\u00e5kaldte Heidelberg-teser fra en akademisk forhandling ved universitetet i selvsamme by i 1518. Jeg vil i dag pr\u00e6dike med udgangspunkt i disse teser, ikke mindst fordi jeg ud fra et lille tekststykke i disse teser kom til at t\u00e6nke p\u00e5 dagens evangelium. Jesus taler i dag om, at vi skal banke p\u00e5 Guds d\u00f8r. En formulering, der ogs\u00e5 i \u00e5rhundreder indgik i den danske kirkes d\u00e5bsritual \u2013 den s\u00e5kaldte bede-banke-b\u00f8n, som kom ind i den danske liturgi fra Luther af. Det er ikke med i det nuv\u00e6rende ritual \u2013 men indimellem har jeg dog brugt ritualet for voksend\u00e5b, der er \u00e6ldre og stadig gyldigt. Her beder vi med ord fra dagens evangelium: \u201dVi r\u00e5ber til dig over denne din tjener \u2013 eller tjenerinde \u2013 som beder om din d\u00e5bs gave og i genf\u00f8delsens bad beg\u00e6rer din evige n\u00e5de: Herre, tag imod ham \u2013 eller hende \u2013 og, som din enb\u00e5rne s\u00f8n har sagt: \u2019Bed, s\u00e5 skal der gives jer; s\u00f8g, s\u00e5 skal I finde; bank p\u00e5, s\u00e5 skal der lukkes op for\u2019\u201d osv. D\u00e5ben er den d\u00f8r, der \u00e5bner ind til Gud og samfund med ham. Det er en st\u00e6rk b\u00f8n, og det er v\u00e6rd at eftersp\u00f8rge, at den m\u00e5ske kan komme med ind i det almindelige d\u00e5bsritual igen. Biskopperne har, som det vil v\u00e6re nogen bekendt, i alle tilf\u00e6lde planer om, at en d\u00e5bskommission snart skal arbejde med kirkens d\u00e5bsritualer.<\/p>\n
N\u00e5, men tilbage til Luther. For i Heidelberg-teserne skriver Luther et sted under henvisning til sidste s\u00f8ndags pr\u00e6diketekst om Fillip, der gerne vil se Gud \u2013 men bliver vist hen til at se Gud i Kristus. Det f\u00e5r Luther til at sige, at \u201ddet er s\u00e5ledes i den korsf\u00e6stede Kristus, den sande teologi og erkendelse findes\u201d. \u201dKristus er d\u00f8ren\u201d, slutter Luther sin forklaring p\u00e5 det stykke. Det er Kristus, der er d\u00f8ren \u2013 og en d\u00f8r er kun til for at blive g\u00e5et ind ad. Kristus er d\u00f8r og vej p\u00e5 en og samme gang. Luther siger i en af sine teser, at \u201dnavn af teolog fortjener den, som forst\u00e5r Guds synlige og udadvendte v\u00e6sen ad den vej, at han f\u00e5r indsigt deri gennem lidelse og kors\u201d. Med andre ord, kan vi ikke se Gud, vi kan hverken gribe om hans herlighed, eje hans majest\u00e6t eller se ham ansigt-til-ansigt. Eller jo, kun i gennem hans mods\u00e6tning: Kristus p\u00e5 korset. Gud dyrkes p\u00e5 den rette m\u00e5de, mener Luther, n\u00e5r vi ser ham, \u201dsom han er skjult i sine lidelser\u201d. Det virker bagvendt. Og det er i alle tilf\u00e6lde paradoksalt. Det indr\u00f8mmer Luther ogs\u00e5 \u00e5bent og \u00e6rligt. Luther viser videre til endnu en bibeltekst, nemlig 1. Korintherbrev kapitel 1 og Paulus\u2019 modstilling af verdens visdom og pr\u00e6dikenens d\u00e5rskab (1 Kor 1,21). Anderledes sagt: Det virker bagvendt, ja, dumt, at selveste Gud skal kendes via den fornedrede og lidende Kristus p\u00e5 korset. At korset er vores sande erkendelse om Gud.<\/p>\n
I en senere tese fra Heidelberg g\u00e5r Luther direkte imod dem, han kalder for herlighedsteologer. Det er hans samtids l\u00e6rde og skolastiske teologer. Men det er ogs\u00e5 mere end det: Det er ogs\u00e5 os. Vi, der vil gribe Gud, n\u00e6rme os ham gennem vores egne pr\u00e6stationer, eller ikke vil se, at lidelsen, det dybe m\u00f8rke, d\u00f8den og intetheden, er der, hvor Gud er og der, hvor Gud kan rejse os op igen. Luther siger: \u201dHerlighedsteologen kalder d\u00e9t, som er ondt, godt og d\u00e9t, som er godt, ondt. Korsteologen kalder tingene ved deres rette navn\u201d. Herlighedsteologen foretr\u00e6kker alt det, der er omvendt det egentlige: Han foretr\u00e6kker gerninger, fremgang osv. frem for lidelser, nedgang, kors og undergang, som der hvor Gud kommer os n\u00e6r.<\/p>\n
Det lyder dystert. Og Luther mener ligefrem, at vi skal helt ned i m\u00f8rket, helt ned i en tilintetg\u00f8relse af os selv, f\u00f8r vi kan blive rejst op igen. Igen er det korset, der er p\u00e5 f\u00e6rde. Vi skal d\u00f8 og opst\u00e5 ogs\u00e5 nu og her. Ligesom Kristi kors er d\u00f8d, men ogs\u00e5 opstandelse.<\/p>\n
N\u00e5r Kristus siger, at mennesket skal f\u00f8des p\u00e5 ny (Joh 3), m\u00e5 mennesket f\u00f8rst d\u00f8 og s\u00e5 oph\u00f8jes med Kristus. Det kan vi ogs\u00e5 med et teologisk ord kalde for kenosis. Selvudt\u00f8mning og tilintetg\u00f8relse af mennesket \u2013 det er Guds fremmede og for os skjulte og ukendte v\u00e6rk i tilv\u00e6relsen, men det er samtidig en vejbereder for n\u00e5den. Korsteologien, hvor vi f\u00e6ldes af os selv, hvor vi smerter og v\u00e5nder os over, at vi ikke selv kan pr\u00e6stere os frem til lykke og tilfredshed; hvem bliver nogensinde tilfreds med sit liv. Nej, ingen kan pr\u00e6stere det perfekte, men i Kristus kan vi, er er ufuldkomne blive fuldkomne. Korset er er s\u00e5ledes ikke slutningen p\u00e5 en proces \u2013 at vi ogs\u00e5 engang skal d\u00f8 og opst\u00e5. Det er heller ikke en art erkendelsesprincip, at vi kun kender Gud gennem hvordan han fremtr\u00e5dte historisk i verden og d\u00f8de p\u00e5 et kors. Nej, korset er udgangspunktet for os som kristne \u2013 d\u00e9r, hvor Gud begynder sit egentlige v\u00e6rk med os. Og Guds egentlige v\u00e6rk \u2013 hvad Gud vil os \u2013 er at r\u00e6kke sin n\u00e5de. F\u00f8rst m\u00e5 vi vende vrangen ud, og det skal vi nok opleve igennem et liv \u2013 bagefter kan vi s\u00e5 ikl\u00e6de os t\u00f8jet p\u00e5 den rette m\u00e5de. S\u00e5dan elsker Gud os, der er uelskelige. Ikke i vores egne \u00f8jne, men i Guds \u00f8jne, fordi vi tror, vi kan klare os selv. Men her kommer vi altid til kort. Eller til kors, frises jeg til at sige. Luther er befriende \u00e6rlig: \u201dLoven (alts\u00e5, hvad vi b\u00f8r g\u00f8re if\u00f8lge Gud) siger: G\u00f8r denne gerning! \u2013 og den bliver aldrig gjort. N\u00e5den siger: Tro p\u00e5 denne person! \u2013 og straks er alting gjort\u201d.<\/p>\n
Men okay \u2013 hvad er s\u00e5 tro? Er det i vores autencitetskr\u00e6vende samtid ikke ogs\u00e5 noget, der er en pr\u00e6station. \u2019\u00c6gte tro\u2019 kan vi nogle gange tale om. Eller konfirmanderne taler om en \u2019100 procent-tro\u2019. Nej, tro er ikke en pr\u00e6station. If\u00f8lge Luther er troen ogs\u00e5 rakt os af Gud. Det er, at Kristus \u201der i os ved troen, ja, er \u00e9t med os\u201d. I gennem korset, ved troen, er Kristus i os. Kristus tager del i os, og vi tager del i Kristus. Er i en union med Kristus i troen. S\u00e5 er vi b\u00e5de intet og alt, b\u00e5de synder og retf\u00e6rdig, d\u00f8delig og ud\u00f8delig. Det er som med d\u00e5ben og nadveren. Vi ser \u00e9t, men h\u00f8rer noget andet. Vi h\u00f8rer, at Kristus d\u00f8ber, vi h\u00f8rer, at Kristus er i br\u00f8det og vinen. S\u00e5dan er Kristus ogs\u00e5 i os i troen. For ogs\u00e5 Kristus har v\u00e6ret, og er som os. Han er endda d\u00f8d som os. Derfor er korset d\u00f8ren, hvorigennem vi g\u00e5r ind til f\u00e6llesskab med ham i hans opstandelse. Der er m\u00e5ske f\u00e5, som finder den d\u00f8r \u2013 eller port, som Jesus taler om senere i dagens evangelium. Ikke fordi, der er f\u00e5, der skal blive frelst. Men fordi der er sv\u00e6rt at begribe, at vejen til Gud g\u00e5r gennem det mest mods\u00e6tningsfulde til Gud selv: Et torturinstrument, hvorp\u00e5 Gud d\u00f8r med og som os. Men ikke for at d\u00f8 \u2013 for at vi ogs\u00e5 skal leve.<\/p>\n
Jeg skal slutte. Og forlad mig min synd, hvis det blev for akademisk. Jeg ved, at det fremf\u00f8rte kan v\u00e6re et kors for tanken alt sammen. Men h\u00f8r s\u00e5 Luthers sidste artikel fra Heidelberg. Den handler om Guds k\u00e6rlighed. Igennem denne sidste artikel, skal alle hans \u00f8vrige 27 artikler fra Heidelberg selvf\u00f8lgelig begribes.<\/p>\n
Den sidste artikel rummer en paradoksal mods\u00e6tning: Guds k\u00e6rlighed kontra menneskets k\u00e6rlighed: \u201dGuds k\u00e6rlighed finder ikke men, skaber d\u00e9t, den elsker. Menneskets k\u00e6rlighed bliver til ved d\u00e9t, den elsker\u201d Den menneskelige k\u00e6rlighed, forklarer Luther, er en bundet k\u00e6rlighed, fordi dens \u00e5rsag er dens genstand: en, der elsker en anden, elsker den anden p\u00e5 grund af den andens v\u00e6rdi. Over for denne menneskets k\u00e6rlighed, der i virkeligheden s\u00f8ger sit eget, n\u00e5r den s\u00f8ger k\u00e6rlighed, st\u00e5r Guds k\u00e6rlighed. Guds k\u00e6rlighed er ikke er afh\u00e6ngig af dens genstands v\u00e6rdi. Ergo elsker Gud ikke mennesker, fordi de g\u00f8r godt imod ham; tv\u00e6rtimod elsker Gud det uelskelige. Det er os. Os, der \u00e6rligt talt er svage. S\u00e5dan er det i livet, vi kan liges\u00e5 godt sige det, selvom vi gerne vil vise vores st\u00e6rke sider frem \u2013 ogs\u00e5 over for Gud. Vi er svage, men Gud vil elske os, der er sv\u00e6re at elske og g\u00f8re os st\u00e6rke. S\u00e5dan giver Gud fra sig, er gunstig, god og giver os en gave \u2013 hans k\u00e6rlighed er ydende. Det er en omvendt forst\u00e5else af, hvad vi som mennesker g\u00f8r. Derfor er det et kors for os. Men gennem korset bankes der p\u00e5, lukkes der op \u2013 og f\u00e5r vi del og f\u00e6llesskab med Gud. Amen.<\/p>\n
___<\/p>\n
Phd. Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n
DK \u2013 4180 Sor\u00f8, Elmevej 6<\/p>\n