Kristi Himmelfartsdag | 26.05.2022 | Lukas 24,46-53 | Tine Illum |<\/p>\n\n\n\n
GUDS H\u00d8JRE H\u00c5ND ER ALLE STEDER.<\/p>\n\n\n\n
Den danske pr\u00e6dikenperikope er Lukasevangeliet kapitel 24 vers 46-53. Jeg synes, der er gode grunde til at l\u00e6se helt fra vers 36, alts\u00e5 umiddelbart efter Emmaus-beretningen. I den nyeste danske overs\u00e6ttelse st\u00e5r der her, at disciplene er \u201dskeptiske og forvirrede\u201d (hvilket vi vel finder ganske forst\u00e5eligt), og s\u00e5 er der den helt uimodst\u00e5elige fort\u00e6lling om, at forvirringen netop drejer sig om, hvorvidt Jesus er et sp\u00f8gelse? Eller er han det menneske af k\u00f8d og blod (han viser dem naglem\u00e6rkerne), de kender? Jesus undlader lange dogmatiske fort\u00e6llinger om tonaturl\u00e6ren, men siger bare, at han er sulten, – og s\u00e5 giver de ham et stykke stegt fisk. Hvis vi tager verdens klogeste kat, siger hjerneforskeren Peter Lund Madsen, og hvis vi sender den i katteskole, s\u00e5 l\u00e6rer den aldrig at regne. For der er en begr\u00e6nsning i kattehjernen, som ganske enkelt ikke kan overskrides. M\u00e5ske er det her, den st\u00f8rste overtro er: at vi tror, at al erkendelse sidder i hjernens evne til logisk t\u00e6nkning – at det, der ikke kan forst\u00e5s ad den vej, ganske enkelt ikke findes \u2013 ja, mere end det: at hvis vi tror p\u00e5 Gud, s\u00e5 begr\u00e6nser det vores evne til erkendelse. Vi m\u00e5 rent faktisk leve med, at videnskaben fort\u00e6ller os, at vores hjerne er begr\u00e6nset. Tro er og bliver i sit inderste v\u00e6sen et mysterium. Og den dag jeg m\u00e6rker, at jeg kan st\u00e5 p\u00e5 det mysterium og alligevel have fast grund under f\u00f8dderne, vil jeg m\u00e6rke, hvor fri jeg er. N\u00e5r jeg t\u00f8r give mig hen, s\u00e5 begr\u00e6nser troen netop ikke, men \u00e5bner mine \u00f8jne for nye horisonter. S\u00e5 kan jeg m\u00e5ske i et susende kraftfuldt nu fornemme, at gr\u00e6nser for tid og sted kan oph\u00e6ves\u2026. ogs\u00e5 selvom det ikke kan v\u00e6re i min hjerne.<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8rste kristne har i hvert fald anet, at her var der er en s\u00e6rlig guddommelig kraft og de har t\u00e6nkt, at dagen, hvor Jesus blev l\u00f8ftet op til himlen, var s\u00e5 vigtig, at de skrev \u201dopfaret til himmels\u201d ind i deres trosbekendelse og fejrede dagen som noget helt s\u00e6rligt. Derfor fejrer vi Kristi Himmelfart. Det er en vigtig dag. Den minder os om, at vi ikke m\u00e5 g\u00f8re troen til et lille luftt\u00e6t og overskueligt rum. For Guds himmel er \u00e5ben i mere end \u00e9n forstand. Her er luft og rum og en evighed af alt godt. Det kalder vi \u00c5nd. <\/p>\n\n\n\n Vi kan ikke t\u00e5le at v\u00e6re \u00e5ndsforladte og det ved Jesus godt. Det er derfor han forlader os. Det er det, Kristi Himmelfart handler om. Engang var Jesus\u2019 liv begr\u00e6nset til et lille geografisk omr\u00e5de i Mellem\u00f8sten. Her m\u00f8dte han mennesker, og det han gjorde og sagde, var det, Gud gjorde og sagde. Han spiste og drak og sov og blev syg og lo og blev sulten og t\u00f8rstig og tr\u00e6t. Som ethvert andet menneske. P\u00e5 ethvert andet sted. Hans familie og venner kendte ham. De kendte hans stemme, hans m\u00e5de at g\u00e5 p\u00e5, den m\u00e5de han t\u00f8mrede p\u00e5. Det h\u00f8rer nu engang med til at v\u00e6re et rigtigt menneske, at man er begr\u00e6nset af tid og sted. Men n\u00e5r vi holder gudstjeneste er det ikke for at mindes en venlig og sulten mand med gode id\u00e9er, der levede for 2000 \u00e5r siden. Kirken er ikke til minde om Jesus, s\u00e5dan som vi kan opleve det, n\u00e5r vi ser H.C.Andersens hus eller Kaj Munks pr\u00e6steg\u00e5rd. Jesus er i Himmelen, hos Gud, for at han kan v\u00e6re overalt og hos hvert eneste menneske. Hver gang vi har d\u00e5b, h\u00f8rer vi det: \u201dJeg er med jer alle dage indtil verdens ende.\u201d Ikke nogen dage – en gang imellem – visse steder – i firs eller femten \u00e5r. Alle dage. Indtil verdens ende. Tid og rum er ikke en begr\u00e6nsning for Kristus. Han er Guds h\u00f8jre h\u00e5nd, og Guds h\u00f8jre h\u00e5nd er alle steder. Guds himmel findes hos os her. P\u00e5 ethvert sted. Til enhver tid. I gamle dage tegnede man verden ved at tegne en himmel \u00f8verst, jorden i midten og d\u00f8dsriget nederst. I dag ville de fleste nok undlade d\u00f8dsriget, mange ogs\u00e5 himlen. Og s\u00e5 bliver der kun jorden tilbage – og det vores begr\u00e6nsede hjerne kan begribe. Men s\u00e5 bliver vores horisont ogs\u00e5 derefter \u2013 flad som en pandekage. N\u00e5r livet kun leves p\u00e5 overfladen – ja, s\u00e5 bliver det overfladisk! Kraftesl\u00f8st og \u00e5ndsforladt. Verden er ikke gudsforladt. Den er velsignet. Der er velsignelse i at blive kaldt ud af mit eget selvbegr\u00e6nsende tankespind. Lad os bede:<\/p>\n\n\n\n Kristus. Kristus \u2013 i denne tid beder vi s\u00e6rligt for Ukraine \u2013 og ind i den b\u00f8n l\u00e6gger vi b\u00f8nnen for alle, der udenfor mediernes s\u00f8gelys er ofre for krig, for vold og \u00f8del\u00e6ggelse. Vi beder for Ukraines ledere, Vi beder om, at freden m\u00e5 komme Vi beder for os selv: Kom du os selv i m\u00f8de p\u00e5 den store p\u00e5skemorgen. —<\/p>\n\n\n\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n\n\n\n DK-6091 Bjert<\/p>\n\n\n\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kristi Himmelfartsdag | 26.05.2022 | Lukas 24,46-53 | Tine Illum | GUDS H\u00d8JRE H\u00c5ND ER ALLE STEDER. Den danske pr\u00e6dikenperikope er Lukasevangeliet kapitel 24 vers 46-53. Jeg synes, der er gode grunde til at l\u00e6se helt fra vers 36, alts\u00e5 umiddelbart efter Emmaus-beretningen. I den nyeste danske overs\u00e6ttelse st\u00e5r der her, at disciplene er \u201dskeptiske og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5105,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,319,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-8269","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8269","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8269"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8269\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8270,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8269\/revisions\/8270"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5105"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8269"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8269"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8269"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=8269"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=8269"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=8269"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=8269"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Denne indledning danner en fin baggrund for det sidste i dagens evangelium (og i Lukasevangeliet i det hele taget): at disciplenes skepsis og forvirring fordufter, og de er fulde af gl\u00e6de.
<\/em><\/p>\n\n\n\n
Det synes jeg lyder fornuftigt.
Til geng\u00e6ld er det uendeligt provokerende, at han siger, at uanset hvor fantastisk menneskers hjerne er, s\u00e5 har den ogs\u00e5 sin begr\u00e6nsning. <\/p>\n\n\n\n
En anekdote fort\u00e6ller om en mand, der med overlegen mine fortalte sin kone, at han virkelig ikke kunne tro p\u00e5 Gud, for det hindrede hans hjerne ham simpelthen i. Hans kone s\u00e5 p\u00e5 ham og bem\u00e6rkede t\u00f8rt, at det synes hun godt nok var en meget lille hindring.<\/p>\n\n\n\n
Og inden da havde de skrevet: „nedfaret til D\u00f8dsriget“ eller \u201dnedfaret til helvede\u201d, som man ogs\u00e5 kan overs\u00e6tte det \u2013 for vi tror ikke, at Kristus sidder ur\u00f8rlig i sin himmel, og er neutral tilskuer til det, der sker p\u00e5 jorden.
Han er alle helvedesstederne. I k\u00e6ldrene i Mariupol, i eksploderende kampvogne. P\u00e5 hostpitalernes lukkede afdeling, og i mine m\u00f8rkeste timer. Som h\u00e5b og som den, der med Guds kraft g\u00e5r imod alt det livs\u00f8del\u00e6ggende, selv d\u00f8den.
Han h\u00e6lder himlen over de sm\u00e5 b\u00f8rn. R\u00e6kker os br\u00f8d med liv i og et b\u00e6ger, der aldrig drikkes ud. Han er i vores inderste hjerteslag, og der er evighed og mening ind i vores liv. Korsf\u00e6stet. Nedfaret til d\u00f8dsriget. Opstanden \u2013 levende som kraft og \u00c5nd.<\/p>\n\n\n\n
Her overskrides hjernens begr\u00e6nsning \u2013 s\u00e5 let som ingenting \u2013 for her har vi med Guds kraft og \u00c5nd at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi h\u00f8rer, at Jesus siger: \u201dJeg er sulten\u201d og spiser stegt fisk, s\u00e5 fort\u00e6ller han uden ord, at han er et rigtigt menneske. Sp\u00f8gelser spiser ikke fisk.<\/p>\n\n\n\n
Kirken \u2013 og gudstjenesten \u2013 er et m\u00f8de. Her m\u00f8der vi den levende Kristus. Korsf\u00e6stet og opstanden. Som \u00c5nd og kraft.
De gamle sagde det meget kort: Jesus Kristus er menneske og Gud. Ikke halvt menneske og halvt Gud. Men helt menneske og helt Gud. Det kan vores begr\u00e6nsede hjerne ikke forst\u00e5. Men det er sandt alligevel. Gud ske tak og lov.<\/p>\n\n\n\n
Det har vi brug for at h\u00f8re. Tit. For n\u00e5r vi ser s\u00f8nnernes og f\u00e6drenes grave i Ukraines k\u00f8kkenhaver eller sp\u00e6db\u00f8rn med t\u00e6ndstiktynde arme i Sudan. Eller n\u00e5r vi – eller dem, vi elsker – rammes af ulykker eller d\u00f8delig sygdom \u2013 ja, s\u00e5 kan vi da let t\u00e6nke: hvis Gud findes, s\u00e5 er det ikke her.
Da skal vi h\u00f8re: selv der er Kristus. Korsf\u00e6stet og opstanden. Nedfaret til helvede. L\u00f8ftet op i Himlen. P\u00e5 \u00e9n gang.
N\u00e5r vi beder: „Fader vor, du som er i Himmelen“, betyder det naturligvis ikke, at vi beder til en far, som ikke er der, og ikke h\u00f8rer os. Det er omvendt, Vi beder til en virkelig og n\u00e6rv\u00e6rende far, der er indenfor h\u00f8revidde. <\/p>\n\n\n\n
Hvis vi aldrig t\u00f8r sl\u00e5 blikket ned og se ned i det dybeste i os selv, og d\u00e9r f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 den barske virkelighed, der ogs\u00e5 indeholder sorg og savn og skyld, s\u00e5 l\u00f8fter vi vel heller ikke blikket mod himlen og ser, at der er en stor gl\u00e6de og et h\u00e5b, der er st\u00e6rkere end vor frygt og bekymring. Et h\u00e5b, som giver os kraft og forvandler.<\/p>\n\n\n\n
Men: \u201dI skal f\u00e5 kraft fra Himlen\u201d, siger Jesus til disciplene, <\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at alt er lidelsesfrit og nemt.
Vi beh\u00f8ver bare at se p\u00e5, hvor sv\u00e6rt livet viste sig at blive for disciplene bagefter. Men velsignet var det.
Hvis det mysterium sl\u00e5r rod i mit liv, kan jeg slippe min overtro p\u00e5 min ubegr\u00e6nsede og alm\u00e6gtige hjerne. Og s\u00e5 bliver mit liv p\u00e5 \u00e9n gang himmelvendt og jordn\u00e6rt, fordi jeg i dette mysterium aner, at uanset hvor meningsl\u00f8st eller \u00f8delagt mit liv ser ud, s\u00e5 er det velsignet. H\u00e5befuldt og kraftfuldt. Altid. <\/p>\n\n\n\n
Der er velsignelse i at blive sendt ud \u2013 v\u00e6k fra mig selv \u2013 ud mod de andre, der hvor det altid g\u00e6lder om at g\u00f8re det s\u00e5 godt som muligt med mit medmenneske for \u00f8je og Guds velsignelse i ryggen.
Der er velsignelse i l\u00f8ftet her Kristi Himmelfart om, at Kristus kommer synligt igen. Det er ikke forbi. Det er kun lige begyndt.
Det kan vi ikke undv\u00e6re at h\u00f8re. Det kan vi ikke leve uden at vide.<\/p>\n\n\n\n
Tak fordi du er hos os \u2013 korsf\u00e6stet og opstanden – med evige ord, og kraft fra himlen.
Tak for de mennesker, der engang bar os til d\u00e5b,
og for dem, der hj\u00e6lper os med at tro.
I dag beder vi s\u00e6rligt for alle, der tror, at du er langt borte og ikke h\u00f8rer dem eller ser dem.
Vi beder for alle der om morgenen t\u00e6nker: hvis helvede findes, s\u00e5 er det her. Og alle der frygter nattens hvislende ensomme tanker eller bombernes brag.<\/p>\n\n\n\n
Vi beder for flygtningene,
for alle der ikke ved, hvor deres k\u00e6re er,
for alle der v\u00e9d eller ikke ved, hvor de ligger begravet,
og for alle der selv om de er segnef\u00e6rdige forbinder de s\u00e5rede, synger h\u00e5b frem de umuligste steder, beskytter de svage, og tr\u00f8ster de s\u00e5rede og d\u00f8ende.<\/p>\n\n\n\n
for soldaterne, de gamle og b\u00f8rnene.
Vi beder for mennesker i Rusland,
for at de m\u00e5 h\u00f8re den sandhed, der skjules for dem,
og for kirkerne i Rusland, s\u00e5 de st\u00e5r op imod magthaverne,
s\u00e5 l\u00f8gnene afsl\u00f8res, og s\u00e5 krigen h\u00f8rer op.<\/p>\n\n\n\n
at st\u00f8vet m\u00e5 l\u00e6gge sig
at s\u00e5r p\u00e5 sj\u00e6l og krop m\u00e5 l\u00e6ges.<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6r os n\u00e6r og velsign os.
Lad os huske og tro, at himmel og jord hver dag m\u00f8des: Vi beh\u00f8ver bare at r\u00e6kke ud til et menneske, der har brug for os, for at f\u00e5 himmel p\u00e5 h\u00e6nderne.
Giv os kraft fra himlen, og hj\u00e6lp os med at leve, s\u00e5 verden bliver et mere barmhjertigt sted.<\/p>\n\n\n\n
Amen.<\/p>\n\n\n\n