At v\u00e6re \u00e9t om noget andet end sig selv<\/strong><\/p>\n M\u00e5ske er det en af de lykkeligste erfaringer, man kan g\u00f8re. Erfaringen af at blive \u00e9t eller v\u00e6re \u00e9t med et andet menneske. Forelskede par er \u00e9t i den f\u00e6lles fryd over at opdage og blive opdaget af hinanden. Men hvis de er heldige, s\u00e5 vokser der ud af forelskelsen en k\u00e6rlighedshistorie, hvor de to bliver \u00e9t om noget andet end sig selv. Og det er netop d\u00e9t andet, der binder dem sammen, m\u00e5ske oven i k\u00f8bet \u00e5r ud og \u00e5r ind. Det begynder m\u00e5ske med f\u00e6lles gl\u00e6der. Noget som begge f\u00e5r lys i \u00f8jnene over. Og det forts\u00e6tter m\u00e5ske med en f\u00e6lles adresse, en f\u00e6lles hverdag, f\u00e6lles opgaver, m\u00e5ske ligefrem f\u00e6lles b\u00f8rn, som de to er \u00e9t om. Et bord, de sidder sammen ved. En seng, de ligger sammen i. F\u00e6lles familie, f\u00e6lles venner, f\u00e6lles bekymringer, f\u00e6lles sorg, f\u00e6lles gl\u00e6der. Og hvis det holder, s\u00e5 bliver det til en ganske s\u00e6rlig, f\u00e6lles historie. Og da er det ikke de to alene, der holder sammen p\u00e5 hinanden, men alt det meget forskellige, de er f\u00e6lles om, der g\u00f8r dem til \u00e9t og binder dem sammen.<\/p>\n Det er selvf\u00f8lgelig noget andet end at blive ens eller blive enige. Hvad enhver vil vide, der er kommet l\u00e6ngere end til forelskelsens f\u00f8rste frydefulde forening. Ens bliver vi aldrig. Og m\u00e5ske heller ikke enige. Vi f\u00f8ler ikke det samme, t\u00e6nker ikke det samme, mener ikke det samme, vil ikke det samme, og det er indimellem b\u00e5de en skuffelse og en irritation, men vi kan godt v\u00e6re \u00e9t alligevel. Fordi vi stadigv\u00e6k er \u00e9t om noget andet end det, vi ser s\u00e5 forskelligt p\u00e5. Noget, som er vigtigere, og som binder os sammen p\u00e5 trods af uenighed, p\u00e5 trods af viljer og f\u00f8lelser, der stritter i alle retninger. Der er forh\u00e5bentlig stadigv\u00e6k de f\u00e6lles gl\u00e6der. Og i hvert fald er der en historie, som begyndte gl\u00e6deligt, og der er en familie, en opgave, en hverdag, som vi er \u00e9t om, uanset hvad der skiller os. I d\u00e9t lys er uenighederne og de forskellige fornemmelser m\u00e5ske ikke afg\u00f8rende \u2013 heller ikke selv om de g\u00f8r ondt. Det er det, vi er \u00e9t om, det kommer an p\u00e5. S\u00e5 l\u00e6nge det er d\u00e9t, kan historien g\u00e5 hen og blive gl\u00e6delig igen.<\/p>\n I dagens evangelium er de \u00e9t om et bord. Tretten forskellige m\u00e6nd, som overhovedet ikke er ens, som hverken t\u00e6nker ens eller handler ens; som heller ikke f\u00f8ler det samme eller mener det samme, men som de sidder d\u00e9r ved det samme bord, er de alligevel \u00e9t. For de er f\u00e6lles om at spise af det samme br\u00f8d og drikke af den samme vin, som i de daglige og festlige f\u00e6llesskaber vi kender. Men de er f\u00e6lles om mere end det. De er f\u00e6lles om ham, der sidder i midten. Ikke f\u00e6lles om et s\u00e6t meninger, for han sidder slet ikke og bel\u00e6rer dem om, hvad de skal mene. Men f\u00e6lles om en person og en relation. \u00c9t om, at han er centrum i deres liv. Forbundet i erfaringen af, at de forunderlige ord, han siger, og de livgivende gerninger, han g\u00f8r, kalder en helt ny tro og et helt nyt h\u00e5b og en helt ny k\u00e6rlighed frem i deres hjerter. Over ham f\u00e5r de alle sammen lys i \u00f8jnene. De kommer med hver deres historie og hver deres personlighed, og nogle tror, nogle t\u00f8ver, nogle br\u00e6nder for sagen, nogle tvivler, nogle svigter, nogle forr\u00e5der, nogle holder ud. De er pr\u00e6cis lige s\u00e5 forskellige som os, der er samlet her i dag. Men de er alligevel \u00e9t. \u00c9t om ham, de tror p\u00e5. \u00c9t i Kristus.<\/p>\n Lys i \u00f8jnene f\u00e5r de, fordi han har vist dem sin herlighed. Fordi de har set ham fylde tomme glas med vidunderlig vin og fylde lamme lemmer med nye kr\u00e6fter og fylde blinde \u00f8jne med lys og nye syner. Og til sidst har de set ham fylde en lukket grav med liv og de s\u00f8rgendes hjerter med gl\u00e6de. Man kunne sige, at det var magi. Eller tilf\u00e6ldighedernes spil. For der er ingen beviser og ingen tvang i historien om Jesus. Men nogen har \u00e5bnet deres \u00f8jne, s\u00e5 de har set, at alt det liv og al den fylde og al den gl\u00e6de \u2013 eller kort sagt: hele den herlighed – kun kan komme fra den gode Gud. De er kommet til at tro p\u00e5, at manden i midten ikke bare er en mirakelmager, men at han er udsendt af Skaberen selv. Og han har selv bekr\u00e6ftet dem i det, for han har l\u00e6rt dem, at Gud hedder far. For dem og for ham. At han selv med andre ord er Guds s\u00f8n, \u00e9t med Gud, s\u00e5 n\u00e5r man har set ham og hans gerninger, har man set, hvem Gud er. Ikke en fjern og tvetydig Gud, men en far, der \u00f8ser sin herlighed ud over de mennesker, han elsker. S\u00e5 de f\u00e5r lys i \u00f8jnene p\u00e5 ny \u2013 og bliver inddraget i k\u00e6rligheden mellem far og s\u00f8n. Enheden i rummet er alts\u00e5 en enhed mellem tre. Mellem manden i midten og hans far i himlen og m\u00e6ndene rundt om bordet. Men det er manden i midten, der forbinder dem. Det er ham, de er \u00e9t om.<\/p>\n Det er derfor, han er n\u00f8dt til at bede, som han g\u00f8r. For i det \u00f8jeblik, han ikke l\u00e6ngere sidder d\u00e9r i midten, er der en risiko for, at det hele falder fra hinanden. S\u00e5dan er det, n\u00e5r vi mister det, vi er f\u00e6lles om. N\u00e5r der ikke l\u00e6ngere er noget andet end os selv, der binder os sammen. B\u00f8nnen i dagens evangelium beder Jesus aftenen f\u00f8r, han skal d\u00f8. Han ved, at han skal skilles fra sine n\u00e6rmeste, og han ved, at det indeb\u00e6rer en risiko for, at f\u00e6llesskabet mellem dem og ham og mellem dem indbyrdes falder fra hinanden. Hvis de skal blive sammen, m\u00e5 hans far holde sammen p\u00e5 dem. Det kan de ikke selv. Derfor beder han sin far om, at de m\u00e5 v\u00e6re \u00e9t og forblive \u00e9t, nu da deres f\u00e6lles historie p\u00e5 jorden er ved at v\u00e6re forbi. Og det er ikke en p\u00e6n og h\u00f8flig anmodning, ikke: jeg kunne godt t\u00e6nke mig, eller: det kunne v\u00e6re dejligt, hvis. Men: Jeg vil, siger han, og det er et st\u00e6rkt udtryk at bruge, n\u00e5r man beder en anden om noget, men s\u00e5 st\u00e6rkt m\u00e5 det \u00e5benbart siges, hvis ordene skal svare til styrken af hans l\u00e6ngsel og hans h\u00e5b: Jeg vil, at hvor jeg er, skal ogs\u00e5 de, som du har givet mig, v\u00e6re hos mig. Det er jo en umulig b\u00f8n, n\u00e5r man skal d\u00f8. Men han beder alligevel, om at de skal v\u00e6re sammen. At f\u00e6llesskabet mellem dem m\u00e5 best\u00e5 ikke bare i tid, men i evighed.<\/p>\n Hvis ikke faderen opfylder b\u00f8nnen, har s\u00f8nnen levet forg\u00e6ves. S\u00e5 har hele hans livsv\u00e6rk v\u00e6ret spildt. Hvis m\u00e6ndene bare g\u00e5r hver til sit, og deres liv g\u00e5r i opl\u00f8sning, var det til ingen verdens nytte, at han viste dem sin herlighed. Hvis ingen l\u00e6ngere er \u00e9t med ham eller hinanden, hvis d\u00f8den f\u00e5r lov til at splitte f\u00e6llesskabet ad, kan det v\u00e6re det samme. S\u00e5 var det l\u00f8gn, hvad han sagde og viste dem, at Gud var hans og deres far. Derfor er det ham livet om at g\u00f8re, at faderen holder dem fast p\u00e5 det navn, han har l\u00e6rt dem at kende, holder dem fast p\u00e5, at han virkelig er Jesu far og deres far. Derfor siger han: Jeg vil.<\/p>\n N\u00e5r vi sidder her i kirken i dag, er det, fordi faderen opfyldte hans b\u00f8n p\u00e5skemorgen, da han fyldte sin d\u00f8de s\u00f8n med liv, og pinsedag, da han fyldte disciplenes hjerter med sin \u00e5nd. S\u00e5dan stod han ved det navn, hans s\u00f8n havde gjort kendt for dem, stod ved, at han ikke er fjern og tvetydig, men Jesu far og deres far. Ved at g\u00f8re Jesus levende og g\u00f8re ham n\u00e6rv\u00e6rende i \u00c5nden s\u00f8rgede han for, at de stadig kunne v\u00e6re \u00e9t. Og vi andre med. For det smukke er jo, at Jesus ikke alene beder for disciplene ved aftensbordet dengang, men ogs\u00e5 for dem, som ved deres ord tror p\u00e5 ham. Det er os. Vi tror p\u00e5 ham ved disciplenes ord, som er g\u00e5et fra mund til mund, til de n\u00e5ede vores \u00f8rer og vores hjerter. Ellers sad vi her ikke i dag. S\u00e5 vi er med i hans b\u00f8n, som de forel\u00f8big sidste led i en uendelig lang k\u00e6de af mennesker, der har f\u00e5et lys i \u00f8jnene af at h\u00f8re p\u00e5 ham og h\u00f8re om ham.<\/p>\n Vi er ikke ens. Vi kommer med vidt forskellige historier, vi er vidt forskellige steder i vores liv, vi har vidt forskellige opgaver og evner og muligheder og vilk\u00e5r. For slet ikke at tale om f\u00f8lelser. Vi er sikkert heller ikke enige, tv\u00e6rtimod, der er uden tvivl rigtig meget, vi er uenige om. Men vi er alligevel \u00e9t. Fordi vi alle har set et glimt af en herlighed, vi ikke kan undv\u00e6re. Den har vi set i fort\u00e6llingen om det menneske, der gjorde sig til \u00e9t med os, ogs\u00e5 n\u00e5r livet g\u00f8r allermest ondt. For at vi skulle v\u00e6re \u00e9t med ham i hans tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed. Vi b\u00e6rer vores sm\u00e5 b\u00f8rn herind, for at de skal v\u00e6re del af den enhed eller det samfund. Som hedder et samfund, fordi vi har fundet sammen om en anden end os selv. Vi vil, at vores b\u00f8rn skal v\u00e6re \u00e9t med ham og os i den tro og det h\u00e5b og den k\u00e6rlighed, som kaster et lys over vores liv, som vi ikke kan undv\u00e6re. \u00c9t med dem, der kom f\u00f8r os, og med dem, der kommer efter. Ens bliver vi aldrig, enige heller ikke. Men s\u00e5 forskellige vi ogs\u00e5 er, er vi dog \u00e9t om ham, vi tror p\u00e5. Amen.<\/p>\n ___<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 29.05.22 | Joh 17,20-26 | Marianne Frank Larsen | At v\u00e6re \u00e9t om noget andet end sig selv M\u00e5ske er det en af de lykkeligste erfaringer, man kan g\u00f8re. Erfaringen af at blive \u00e9t eller v\u00e6re \u00e9t med et andet menneske. Forelskede par er \u00e9t i den f\u00e6lles fryd over […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8326,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,366,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-8325","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8325","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8325"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8325\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8327,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8325\/revisions\/8327"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8326"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8325"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8325"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8325"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=8325"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=8325"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=8325"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=8325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}