Salmer: Hellig\u00e5nd tag mig ved h\u00e5nden<\/p>\n
Send os din Hellig\u00e5nd og g\u00f8r os \u00e5bne for, hvad du vi sige til os. S\u00e5dan beder vi i indgangsb\u00f8nnen til de fleste gudstjenester.<\/p>\n
Hellig\u00e5nden er den som \u00e5bner os, den som g\u00f8r os i stand til at modtage budskabet fra evangeliet. Med Hellig\u00e5nden ser vi verden i et andet lys, nemlig Guds lys. Med Hellig\u00e5ndens komme i verden er verden ikke l\u00e6ngere et gudsforladt sted, men et sted hvor Gud lever og \u00e5nder med os. I Hellig\u00e5ndens lys f\u00e5r vi \u00f8jnene op for hvor smuk verden er. I tidernes morgen skabte Gud verden, han skabte vandet og jorden han skabte kv\u00e6g og alt hvad der g\u00e5r og r\u00f8rer sig p\u00e5 jorden, fisk i vandene og fugle i himlen og han s\u00e5 at det var godt! Han skabte de lyse n\u00e6tter, han skabte \u00e5rstidernes vekslen, han skabte blomster og bier som jo har sit eget form\u00e5l, men som vi kan gl\u00e6des og frydes over. Han skabte mennesket og bl\u00e6ste sin livs\u00e5nde ind i ham, og Gud s\u00e5 at det var godt.<\/p>\n
I sin godhed skabte Gud verden og han skabte mennesket. Men for at se Guds storhed, kr\u00e6ver det at vi ser verden i Hellig\u00e5ndens lys. Hellig\u00e5nden er altid det f\u00e6lles, det arbejde p\u00e5 sine egne pr\u00e6misser. Vi kan ikke bem\u00e6gtige os den, ikke bruge dens kr\u00e6fter til at fremme vores egen sag.<\/p>\n
Kaj Munk skriver i sin pinsepr\u00e6diken 1941 om et m\u00f8de i april med propriet\u00e6ren Store Lars, Lars har en nybygget g\u00e5rd og ovenik\u00f8bet sit eget elektricitetsv\u00e6rk, alt ser ud til at lykkes for ham. Kaj Munk sagde: N\u00e5, Lars, nu er L\u00e6rkerne begyndt at synge.\u201d Lars svarede \u201cDet bliver aldrig For\u00e5r i \u00c5r, s\u00e5 En kan komme i Jorden.\u201d Kaj Munk m\u00f8dte Lars igen en halvanden M\u00e5ned efter: \u201cN\u00e5, s\u00e5 fik Du tils\u00e5et, Lars!\u201d Lars svarede: \u201cJa, hvad kan det hj\u00e6lpe? Det bliver jo hverken Varme eller Regn i \u00c5r. Hele Arbejdet et spildt.\u201d\u00a0 \u201cGud vil give b\u00e5de Varme og Regn til den bestemte Tid,\u201d svarede sognepr\u00e6sten lidt kort for Hovedet. En uge efter, da Gud lod regnen falde fra sin Himmel til det danske Land, m\u00f8dte Kaj Munk Lars igen. \u201dN\u00e5, Lars, kan De s\u00e5 se, at Gud s\u00f8rger for alting!\u201d sagde Kaj Munk. Lars sparkede olm ud efter traktoren og svarede: \u201cS\u00e5 skulde han ogs\u00e5 engang imellem lade det regne med benzin.\u201d<\/p>\n
N\u00e5r vi betragter verden i Hellig\u00e5nden lys, s\u00e5 har vi meget at frydes over. Men det sker at Hellig\u00e5ndens lys bliver v\u00e6k for os. Vi arbejder og bekymrer os, og synes ikke at vi ser frugterne af vores arbejde. M\u00e5ske ville vores liv v\u00e6re lettere, hvis vi dyrkede taknemmeligheden noget mere? P\u00e5 den anden side ved jeg det godt: \u201dDet er altid den utilfredse der bringer menneskeheden fremad<\/em>. \u201d Det er den utilfredse, der vil \u00e6ndre verdens gang. Den, der mener at nogle ting ville kunne g\u00f8res bedre, hurtigere, eller smartere opfinder nye l\u00f8sninger og forbedrer verden derved verden. Traktoren var en revolutionerende opfindelse, der var med til at l\u00f8fte landbruget. Vi ved i dag at benzin er en stor kilde til forurening og global opvarmning, men vi kan ikke undv\u00e6re traktorer, derfor forskes der nu i brint- og eldrevne k\u00f8ret\u00f8jer som ikke er s\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende for vores jord, alts\u00e5 en smartere l\u00f8sning. Det er den, der har blik for verdens svaghed, der arbejder for at forbedre verden. Jeg dr\u00f8mmer om en verden hvor evangeliet kan udfolde sig frit. En verden hvor mennesker deler jorden ressourcer med hinanden, hvor nid og nag og kampen for rampelyset ikke findes, en verden hvor stres og velf\u00e6rdssygedomme ikke findes \u2013 alts\u00e5 et Gudsrige p\u00e5 jorden.<\/p>\n Vi \u00f8nsker os alle en bedre verden, sp\u00f8rgsm\u00e5let er bare hvordan vi kommer derhen? Derfor har vi brug for Hellig\u00e5nden, brug for et nyt lys p\u00e5 vores liv.<\/p>\n Efter at Jesus p\u00e5 Kristi Himmelfartsdag var taget tilbage til sin himmel ventede disciplene 10 dage i Jerusalem, p\u00e5 det som Jesus havde lovet dem, nemlig Hellig\u00e5nden. Kraften fra det h\u00f8je. P\u00e5 pinsedagen, alts\u00e5 50ens tyvende dagen efter p\u00e5ske kom Hellig\u00e5nden som et vindst\u00f8d gennem huset og den fyldte hver enkelt af dem og gav dem kr\u00e6fter og mod til at g\u00e5 ud og forkynde det gl\u00e6delige budskab at Gud er n\u00e6r os, at Hellig\u00e5nden er for alle<\/em>. Derefter drog nogle af disciplene ud i alverden og begyndte at missionere. Andre blev i Jerusalem og byggede der en menighed. Menigheden holdt fast ved apostlenes l\u00e6re, de fortalte alle fort\u00e6llingerne om Jesus, hvad han havde sagt og gjort, de holdt fast ved b\u00f8nnerne- og det som i den tidlige kristendom kaldes br\u00f8dets brydelse. Alts\u00e5 de br\u00f8d br\u00f8det. N\u00e5r jeg bruger det udtryk, er konfirmanderne ved at d\u00f8 af grin, de har aldrig h\u00f8rt udtrykket at bryde br\u00f8d. At bryde br\u00f8d er et symbolladet udtryk. Det betyder ikke, at de kristne ikke fik andet at spise end t\u00f8rt br\u00f8d, det betyder at de spiste sammen. I n\u00e6sten ethvert mellem\u00f8stligt m\u00e5ltid indg\u00e5r br\u00f8det som en hovedbestanddel. Man sk\u00e6rer ikke br\u00f8det i skiver som vi har for vane og dynger det til med p\u00e5l\u00e6g og pynt, nej man br\u00e6kket br\u00f8det af og dypper det i tilbeh\u00f8ret. De f\u00f8rste kristne br\u00f8d br\u00f8det sammen, betydningen er dybere end hvis de blot spiste sammen. Ordet lever stadig i vores nadverritual: I den nat tog Jesus et br\u00f8d, br\u00f8d det, gav sine disciple og sagde: Tag dette og spis det, dette er mit legeme som gives for jer. Vi spiser br\u00f8det for at blive m\u00e6tte i maven, for at f\u00e5 ny energi til vores krop, men Jesu br\u00f8d er ikke kun til den fysiske ford\u00f8jelse, nej det er ogs\u00e5 til at m\u00e6tte sj\u00e6le med. \u201dJeg er livets br\u00f8d. Jeg er det levende br\u00f8d som kommer ned fra himlen, den der spiser af det br\u00f8d, skal leve til evig tid.\u201d<\/p>\n N\u00e5r vi spiser af livets br\u00f8d, s\u00e6ttes vores tilv\u00e6relse i et andet perspektiv. Livets br\u00f8d r\u00e6kkes os ved nadverbordet, men det r\u00e6kkes og ogs\u00e5 dagligt, for Hellig\u00e5nden lever og \u00e5nder i os. Livets br\u00f8d er ikke det fysiske m\u00e5ltid, men den n\u00e6ring vi modtager fra Hellig\u00e5nden. I Hellig\u00e5ndens lys kan vi se verden i Guds lys.<\/p>\n Hellig\u00e5nden er ikke s\u00e5dan at styre. Nogle gange kunne vi godt \u00f8nske at vi var lidt mere be\u00e5ndede, at vi kunne se de store perspektiver, n\u00e5r vi g\u00e5r og sparker til jordknoldene p\u00e5 marken og ikke rigtig synes, at vores arbejde lykkes. Vi kan bede til Gud, om at han vil \u00e5bne himlen og sende gaver, benzin og andre forn\u00f8denheder ned til os, men n\u00e5r vi beder om s\u00e5danne gaver, er det os der pr\u00f8ver at styre \u00e5nden, i stedet for at stille os til r\u00e5dighed for \u00e5nden. Hellig\u00e5nden str\u00f8mmer frit. Vi kan ikke bruge den til vores egne form\u00e5l, til at fremme vores egen sag, for Hellig\u00e5nden er altid en f\u00e6lles \u00e5nd, den arbejder for f\u00e6llesskabet mellem Gud og mennesker.<\/p>\n Jens Christian Gr\u00f8ndahl skriver i sin roman \u201dEt andet lys\u201d om den unge cellospiller Samuel der som 19-\u00e5rig er ekvilibrist p\u00e5 sit instrument. Han kommer p\u00e5 konservatoriet og er suver\u00e6n, bl\u00e6ndende og hjertel\u00f8s. En dag f\u00e5r de bes\u00f8g af en g\u00e6steprofessor fra Spanien, Pablo Casal som spiller Bachs solesuiter for cello. Da Samuel bliver bedt om at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med en suiterne, leverer han et virtuost bud p\u00e5 en fortolkning hvorefter professoren venligt l\u00e6gger en arm p\u00e5 Samuels skulder og sagde: \u201dHvem spiller du for?\u201d Samuel s\u00e5 forvirret op og m\u00f8dte de olivengr\u00f8nne \u00f8je, \u201dDu spiller for dig selv. F\u00f8lg musikken\u201d sagde professoren, \u201ddu beh\u00f8ver ikke at piske den frem\u201d. Og derefter satte professoren buen til instrumentet og spillede nogle takter af det stykke, som Samuel var hvirvlet igennem som en stor knude af sammenbidt vilje til at imponere. Professoren fulgte musikken, \u00e5bnede sig for den og lod den str\u00f8mme uhindret igennem. Da gik det op for Samuel, at han havde brugt al sin \u00f8velse og koncentrerede energi p\u00e5 at bem\u00e6gtige sig musikken og g\u00f8re den til sin, i stedet for at tage imod den og dele den med andre.<\/p>\n Hellig\u00e5nden er vores hj\u00e6lper, vores guide, men altid p\u00e5 sine egne pr\u00e6misser, vi kan ikke g\u00f8re den til vores, vi kan ikke bruge den til at fremme vores egen sag. Hellig\u00e5nden arbejder altid for et f\u00e6lles bedste, for at forene Gud og mennesket, at vi m\u00e5 blive \u00e9t, ligesom Gud faderen og s\u00f8nnen er en. Alts\u00e5 m\u00e5 vi g\u00f8re som Pablo Casal, \u00e5bne os for den, lade den gennemstr\u00f8mme os og dele den med andre. F\u00f8rst da kan vi se verden i et nyt lys, i Guds lys.<\/p>\n \n Vores far i himlen, Tak for det f\u00e6llesskab du kalder os ind i, tak for mennesker at dele smil og tanker med. Lad din \u00e5nd \u00e5bne os for dig s\u00e5 vi g\u00e5r frem mod dig rige hvor du bliver alt i alle.<\/p>\n Vi takker dig for sommeren som kommer, for de friske gr\u00f8nne l\u00f8v, for fuglene der synger dine lovsange ud. Tak fordi du er hos os i din \u00e5nd, b\u00e5de i sv\u00e6re tider og n\u00e5r livet lykkes. V\u00e6r med de syge, giv nyt h\u00e5b til de ensomme og fattige. Lys i m\u00f8rket. V\u00e6r med dem som har mistet \u00e9n der holder af eller som p\u00e5 anden m\u00e5de b\u00e6rer sorg i hjertet.<\/p>\n Jesus Kristus, tak for d\u00e5bens n\u00e5degave, hvor du lover os at v\u00e6re med os alle dage, tak fordi du er i det daglige br\u00f8d, tak for alt godt der r\u00e6kkes os af din h\u00e5nd. L\u00e6r os at dele med hinanden, v\u00e6rn vores klode n\u00e5r vi i vores dumhed bruger l\u00f8s af ressourcerne, v\u00e6r barmhjertig n\u00e5r vi svigter dig, og de mennesker du har givet os at leve med. V\u00e6r med vores dronning og hele hendes hus, v\u00e6r med politikerne og alle som har magt betroet, at de m\u00e5 tjene dig og os alle. Gud Hellig\u00e5nd vi beder for kirken her i vores sogn, den danske Folkekirke og den kristne ud over hele jorden. Gud, lad sit rige komme, ogs\u00e5 her i vores kirke.\u00a0 Amen.<\/p>\n ___<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n