{"id":8437,"date":"2022-06-07T11:20:04","date_gmt":"2022-06-07T09:20:04","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=8437"},"modified":"2022-06-06T23:22:10","modified_gmt":"2022-06-06T21:22:10","slug":"mattaeus-2816-20","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-2816-20\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 28,16-20"},"content":{"rendered":"<h3>Trinitatis s\u00f8ndag | 12.06.2022 | Matt\u00e6us 28,16-20 | Jens Torkild Bak |<\/h3>\n<p>Salmer: 403, 356, 364, 435, 11\/320.<\/p>\n<p>Efter at have bev\u00e6get os igennem jul, p\u00e5ske og pinse; og efter i lyset af disse tre h\u00f8jtider at have f\u00e5et pr\u00e6ciseret, hvem Gud er, som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd, er vi nu Trinitatis s\u00f8ndag klar til at g\u00e5 ud med hele det gode budskab.<\/p>\n<p>Blot skal man m\u00e5ske bede til ikke at v\u00e6re den, der f\u00e5r kaldet til at missionere iblandt danskerne. Hvordan det gik Ansgar, da han med det form\u00e5l for \u00f8je blev sendt herop i 800-tallet, ses klart af hans forsl\u00e5ede og forrevne skikkelse i billedhuggeren Hein Heinsens gengivelse her syd for Domkirken.<\/p>\n<p>Selvf\u00f8lgelig har danskerne i de mellemliggende \u00e5rhundreder v\u00e6ret p\u00e5 diverse kurser og tilegnet sig mere hensigtsm\u00e6ssige dialogv\u00e6rkt\u00f8jer, men problemet med danskerne er grundl\u00e6ggende det samme som tilforn: Vi vil ikke have nogen \u201dsandhed\u201d proppet ned i halsen!<\/p>\n<p>Det g\u00e6lder vel ret beset \u201dalle folkeslag\u201d, skulle man mene, givet at de selv kan &#8211; eller kunne &#8211; bestemme. Ikke desto mindre h\u00f8rte jeg i g\u00e5r af en kollega danskerne beskrevet som v\u00e6rende i en s\u00e6rlig liga. Angiveligt skulle forfatteren til en amerikansk guide nemlig blandt andet have introduceret Danmark ved at sige, at det er det eneste land, han ikke \u00f8nsker at v\u00e6re diktator i. For her ville han blive grint ihjel! Det er muligt, at det er en vandrehistorie, men god er den, og ekstra god ville den naturligvis v\u00e6re, hvis det s\u00e5 ogs\u00e5 bet\u00f8d, at vi danskere er vaccineret imod politiske vildfarelser i det hele taget.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Hvis vi ser alene p\u00e5 indholdet \u2013 og ikke p\u00e5 alle mulige fors\u00f8g p\u00e5 misbrug, der har fundet sted i perioder af kirkens og menighedernes historie til og med vores egen tid \u2013 kan det kristne budskab efter sit v\u00e6sen, i ord og sakramenter, heller aldrig blive noget, der tvinges ned over mennesker, eller en sandhed, der proppes ned i halsen p\u00e5 dem.<\/p>\n<p>Det kristne budskab er efter sit v\u00e6sen et frihedsr\u00e5b, en frihedsbev\u00e6gelse. Og befalingen om \u201dat holde alt det, som jeg har befalet jer\u201d, for at citere Jesu ord fra dagens tekst, er altid en befaling om at holde fast i friheden og ikke lade sig den fratage.<\/p>\n<p>Det centrale ord \u201dfrelse\u201d betegner m\u00e5let med det religi\u00f8se liv i mange andre religioner end den kristne. Men i sammenh\u00e6ng med kristendommen giver det nu s\u00e5 v\u00e6ldigt god mening, n\u00e5r man bet\u00e6nker, at ordet, som er af gammel nordisk oprindelse, egentlig betyder \u201dfri hals\u201d, det vil sige: befrielse af slaven for halsl\u00e6nken. Det er selvf\u00f8lgelig heller ikke d\u00e9r, vi i udgangspunktet befinder os: mellem slaver. Men derfor kan man godt have en l\u00e6nke om halsen alligevel. Det er vel endda s\u00e5dan, at enhver tid har sine l\u00e6nker, de v\u00e6re sig materielle eller \u00e5ndelige, og at ethvert menneske kun alt for godt kender sin egen l\u00e6nke.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Da Gud bliver k\u00f8d og blod i Jesus fra Nazaret, krakelerer billedet af lovguden, der overv\u00e5ger og kontrollerer individet 360 grader rundt. Lovguden, der s\u00e6tter skel mellem p\u00e5 den ene side dem, der h\u00f8rer ham til, dem der skal arve riget, og p\u00e5 den anden side dem, der er udenfor, de fortabte. Bag dette krakelerede gudsbillede viser sig i stedet en anden Gud. En Gud, der kun har k\u00e6rligheden og n\u00e5den at m\u00f8de mennesket med. En Gud, i forhold til hvem man derfor heller ikke kan undg\u00e5 at bem\u00e6rke, hvad man selv mangler af k\u00e6rlighedens n\u00e5degaver, men samtidig en Gud, i forhold til hvem man kan \u00e5nde frit og v\u00e6re sig selv.<\/p>\n<p>Den d\u00e5bs- og missionsbefaling, der grunder sig i Jesu Gud, kan aldrig blive et \u00e5g, der l\u00e6gges p\u00e5 individets skuldre, en ny l\u00e6nke, der l\u00e6gges om dets hals. D\u00e5bs- og missionsbefalingen er tv\u00e6rtimod et budskab om noget, det befries fra. FRYGTEN. Frygten for d\u00f8den, overtr\u00e6delsen, ondskaben, fallitten, ansigtstabet, ensomheden, og hvad der i \u00f8vrigt i denne verden kan holde en v\u00e5gen om natten.<\/p>\n<p>N\u00e5r Jesus i sin tale imod bekymringer i Bjergpr\u00e6dikenen stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: <em>Er livet ikke mere end maden, legemet mere end kl\u00e6derne? <\/em>S\u00e5 handler evangeliet d\u00e9r om at erindre os om det, som et menneske af Guds n\u00e5de er mere end den ene og den anden verdslige bekymring, der l\u00e6gger sig om halsen p\u00e5 det. Evangeliet, i hvis tjeneste d\u00e5bs- og missionsbefalingen st\u00e5r, l\u00e6gger en ekstra h\u00f8jde p\u00e5 vores liv, et ekstra udsyn, en ekstra horisont, n\u00e5r vi klemmes og pines af tilv\u00e6relsen. \u00a0Og n\u00e5r vi eksempelvis af sikkert gode grunde er bet\u00e6nkelige ved alle de data, der kan indsamles om os, s\u00e5 er det fornuftigt at huske, at et menneske er mere end alle dets data. Derom handler d\u00e5bs- og missionsbefalingen.<\/p>\n<p>Men stadig vil vi danskere ikke have nogen til at missionere over for os. Det st\u00e5r fast. Vi skal nok selv bestemme. Selvf\u00f8lgelig spiller ogs\u00e5 bluf\u00e6rdigheden en rolle i forhold til mission i den forbindelse. Det skrev Jens Oddershede, der i sin tid var formand for pr\u00e6sidiet for Reformationsjubil\u00e6et 2017, selv naturviden-skabsmand med doktorgrad i kemi, engang noget om i en kronik i JydskeVestkysten:<\/p>\n<p><em>Vi er i Danmark bluf\u00e6rdige om tro. Tabuer er ikke konstante st\u00f8rrelser, men det er vist almen viden, at vil man have en dansker til at kigge forlegent i gulvet, skal man blot stille et sp\u00f8rgsm\u00e5l om det personlige trosforhold. De fleste synes, det er upassende. Vi bryder os ikke om det, selv om 85,9 % af befolkningen med dansk oprindelse frivilligt er betalende medlemmer af folkekirken. Forholdet til Gud h\u00f8rer til det mest private\u2026, men det er sj\u00e6ldent, man har lyst til at ventilere sit eget trosforhold i al offentlighed\u2026<\/em><\/p>\n<p>Skrev alts\u00e5 Jens Oddershede, for s\u00e5 syrligt at tilf\u00f8je:<em> Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 bedst at lade v\u00e6re <\/em>[med at tale om det]<em>, hvis man <\/em>[s\u00e5]<em> kommer ud p\u00e5 gyngende grund, som f.eks. da man i DR under Reformationsjubil\u00e6et engang kom til at forveksle Martin Luther med Martin Luther King. <\/em><\/p>\n<p>Personligt vil jeg nu til enhver tid gerne forsvare \u2013 ikke uvidenheden, som er en ukl\u00e6delig ting og blandt meget andet m\u00e5 skyldes, at der stadig er plads til forbedringer i den m\u00e5de folkekirken b\u00e6rer budskabet frem p\u00e5 \u2013 men s\u00e5 i hvert fald bluf\u00e6rdigheden. Bluf\u00e6rdigheden kan gerne fortjene et forsvar. Det er alt for meget, vi i en identitetsudfordret og identitetseksponeret f\u00f8ler, at vi skal forklare over for hinanden og st\u00e5 til regnskab for. Der m\u00e5 gerne v\u00e6re lidt mere at det, enhver af os kan v\u00e6re til i, uden at f\u00f8le sig foranlediget til at st\u00e5 til regnskab for det over for andre end Vorherre.<\/p>\n<p>At v\u00e6re sig selv bekendt er nu engang at springe trangen til at forklare sig over for i stedet i nogenlunde frejdighed at v\u00e6re den man er, g\u00f8re det man g\u00f8r og tr\u00e6ffe de valg, man tr\u00e6ffer \u2013 og lade det v\u00e6re, som det er, uden at pynte p\u00e5 fakta. At v\u00e6re sig selv bekendt er givetvis ikke noget, der kommer af sig selv, men noget man m\u00e5 \u00f8ve sig i \u2013 som en \u00f8velse p\u00e5 \u00e9n gang i personlig frihed og i tillid til Gud. Og som en udfoldelse af det, der p\u00e5 modtagersiden ligger i d\u00e5bs- og missionsbefalingen, og som handler om at f\u00e5 halsk\u00e6den af og kunne tr\u00e6kke vejret frit.<\/p>\n<p>Men hvordan formidle det? Hvordan netop give det videre? Kronprinsen, hvis gudsforhold vist nok \u00a0er i \u00f8jenh\u00f8jde med befolkningsflertallets, har i et interview udtalt, at han beder Fadervor med sine b\u00f8rn og dermed f\u00f8lger en tradition, han kender fra sin egen opv\u00e6kst. Er det et \u00e5ndeligt overgreb? Er d\u00e5ben, alts\u00e5 barned\u00e5ben, et overgreb? &#8211; s\u00e5dan som den ofte kommer til at fremst\u00e5, n\u00e5r argumenter imod den henviser til individets ukr\u00e6nkelige selvbestemmelsesret. Nej! Man kan ganske vist se forskelligt p\u00e5 det ene og det andet, og man kan v\u00e6lge at g\u00e5 en anden vej. Men overgreb er der ikke tale om. Det er tv\u00e6rtimod at give barnet ord, fort\u00e6llinger og ritualer med, som udvider horisonten og \u00e5ndefanget. Hvis det s\u00e5 senere som voksen f\u00f8ler trang til at reducere sin horisont igen, vil der v\u00e6re rige muligheder for det ogs\u00e5. Det er aldrig for sent.<\/p>\n<p>Vi skal ikke v\u00e6re s\u00e5 generte over for den tradition, vi selv fik med os. Det skal vi hverken v\u00e6re hjemme eller ude omkring \u2013 uanset forestillingen om, at det ideelle, uspolerede menneske er et blankt papir. Et menneskes tilv\u00e6relse begynder aldrig med, at det er sig selv, men derimod med, at det f\u00e5r nogle ord, fort\u00e6llinger, oplevelser og traditioner med sig, hvorigennem det f\u00e5r muligheden for at blive det. S\u00e5 tak for d\u00e5bs- og missionsbefalingen!<\/p>\n<p>Gl\u00e6delig s\u00f8ndag! Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n<p>DK-6760 Ribe<\/p>\n<p>Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Trinitatis s\u00f8ndag | 12.06.2022 | Matt\u00e6us 28,16-20 | Jens Torkild Bak | Salmer: 403, 356, 364, 435, 11\/320. Efter at have bev\u00e6get os igennem jul, p\u00e5ske og pinse; og efter i lyset af disse tre h\u00f8jtider at have f\u00e5et pr\u00e6ciseret, hvem Gud er, som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd, er vi nu Trinitatis s\u00f8ndag klar til [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5198,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,305,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-8437","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8437","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8437"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8437\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8438,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8437\/revisions\/8438"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8437"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8437"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8437"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=8437"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=8437"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=8437"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=8437"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}