Det er sv\u00e6rere for en rig at komme ind i Guds rige end for en kamel at komme igennem et n\u00e5le\u00f8je. S\u00e5dan plejer vi at sige med et ordsprog hentet direkte ud af evangelierne. Og skulle jeg holde pr\u00e6dikenen meget kort i dag, kunne jeg vel n\u00f8jes med det. Det er bare s\u00e5, undskyld mit franske \u2013 forbandet irriterende at h\u00f8re for os, nu vi jo selv m\u00e6sker os i rigdom herhjemme. Nuvel, priserne stiger p\u00e5 f\u00f8devarer, vi m\u00e6rker b\u00f8lgeskvulpene af verdens tr\u00e6ngsler, og alligevel skal vi her i kirken f\u00e5 d\u00e5rlig samvittighed over at v\u00e6re glade og i sammenligning med s\u00e5 mange andre: rige. \u201dSpis, rejs og v\u00e6r glad\u201d, som den salige rejsekonge Simon Spies omskrev den kendte linje fra dagens l\u00e6sning. For hvem vil egentlig ikke det: samle gods og rigdomme for at kunne leve i overflod. Jeg har l\u00e6st i avisen, at danskerne under den nuv\u00e6rende krise ser ud til at spare p\u00e5 meget \u2013 bare ikke restaurantbes\u00f8g og ferierejser! Vi lever med andre ord efter Spies\u2019 motto.<\/p>\n
N\u00e5, nok d\u00e5rlig samvittighed for i dag. Eller s\u00e5 bare en lillesmule mere. Dagens l\u00e6sninger f\u00f8lger den anden tekstr\u00e6kke, det vil sige den nye r\u00e6kke af bibelske l\u00e6sninger, der kom til i 1885. Egentlig var det ikke t\u00e6nkt, at evangelieteksten fra anden r\u00e6kke skulle st\u00e5 alene \u2013 og indtil 1990\u2019erne var det da ogs\u00e5 s\u00e5ledes, at man ogs\u00e5 l\u00e6ste det \u2019rigtige\u2019 evangelium, alts\u00e5 fra f\u00f8rste r\u00e6kke, der rummer de tekster, vi har l\u00e6st siden oldkirken. Her skal vi m\u00e5ske lige se os for \u2013 pointen, n\u00f8glen til at forst\u00e5 dagens evangeliel\u00e6sning kan alts\u00e5 findes i den tekst, som vi skal vente et helt \u00e5r p\u00e5 at h\u00f8re. Efter f\u00f8rste r\u00e6kke h\u00f8rer vi historien om den fattige Lazarus, der sidder i Abrahams sk\u00f8d. Han er himlen, en rig mand er misundelig p\u00e5 dette. En rig mand og en tigger ved navn Lazarus. Lazarus var bogstaveligt talt en lazaron (d\u00e9t ord kommer netop af hans navn), der l\u00e5 ved porten. En Lazarus blandt mange andre af verdens lazaroner, som Gud ikke havde velsignet med rigdom og lykke, som han havde velsignet den rige mand. Den eneste grund til, at vi husker Lazarus\u00b4 navn og ikke den rige mands navn, er, at deres sk\u00e6bner byttes om i det hinsides. Her kommer Lazarus h\u00f8jt p\u00e5 str\u00e5 og m\u00e5 f\u00e5 h\u00e6derspladsen ved j\u00f8dernes stamfader Abraham, mens den rige mand straffes.<\/p>\n
Samme sk\u00e6bne kan vi godt h\u00f8re ogs\u00e5 skal overg\u00e5 dagens mand, der har samlet sig korn i h\u00e6s og lader. Det chokerende er, at de rige m\u00e6nd ikke er onde. De har bare succes og penge. Efter j\u00f8disk antagelse er deres rigdom faktisk et tegn p\u00e5, at Gud er med dem, som Gud i sin tid var med Abraham og gjorde ham rig. S\u00e5 pengene er ikke i sig selv onde. Risikoen ligger i, at pengene kan g\u00f8re den rige blind for andres sm\u00e5 k\u00e5r og h\u00e5rde lidelser.<\/p>\n
Men h\u00f8r nu her? Hvem ved, om Lazarus var fattig? Vi h\u00f8rer heller ikke om, at der er fattige mennesker, der lider under den rige bonde i dagens l\u00e6sning. Hvem ved – m\u00e5ske har Lazarus som mange af kirkehistoriens allerst\u00f8rste m\u00e5ske selv valgt at leve i askese? En lykkelig lazaron, kunne vi sige. Ja, ligesom munken Frans fra Assisi.<\/p>\n
Frans levede i 1200-tallet. Han br\u00f8d med sin familie, aff\u00f8rte sig alle sine rige kl\u00e6der og gav dem til sin far og sagde: \u201dat nu ville han ikke mere kalde ham sin far, men hans far var Vor fader, du som er i Himlene\u201d.\u00a0Han levede i selvvalgt fattigdom, syg og plaget, idet hans krop ikke kunne t\u00e5le det asketiske liv. Han d\u00f8de efter eget \u00f8nske afkl\u00e6dt, liggende p\u00e5 jorden, s\u00e5 han kunne forlade dette liv lige s\u00e5 n\u00f8gen, som han var kommet ind i det. Han efterlader dog stadig sp\u00f8rgsm\u00e5let: var det nok til ikke at ende som den rige bonde og f\u00e5 kr\u00e6vet livet til geng\u00e6ld?<\/p>\n
Kom Frans t\u00e6ttere p\u00e5 Gud, fordi han frasagde sig rigdom og succes? Nej. Det var lige f\u00f8r, det forholdt sig omvendt. At Frans gjorde sin askese til et s\u00e5 stort projekt, at selvpineriet blev en slags gud for ham.<\/p>\n
Vores kirkereformator Martin Luther siger i sin store katekismus, at hvad du s\u00e6tter din lid til, d\u00e9t er din Gud. Her udl\u00e6gger Luther det f\u00f8rste af de 10 bud, hvor det som bekendt hedder, \u201dat du m\u00e5 ikke have andre guder end mig\u201d. Det betyder if\u00f8lge Luther ikke bare, at man skal lade v\u00e6re med at have andre guder (Odin, Thor, Buddha eller hvad ved jeg). Nej, det, som du bygger dit liv p\u00e5, stoler p\u00e5, har tillid til, dyrker og tilbeder \u2013 lige pr\u00e6cis d\u00e9t er din gud.<\/p>\n
Lad mig fort\u00e6lle jer det p\u00e5 en m\u00e5de, som g\u00f8r det lettere at forst\u00e5. Det kr\u00e6ver, at vi tager p\u00e5 skiferie \u2013 i filmens verden. Jeg vil fort\u00e6lle jer om den svenske film \u201dForce Majeure\u201d. Instrukt\u00f8ren er Ruben \u00d6stlund, hvad der egentlig er mindre vigtigt \u2013 men m\u00e5ske har i h\u00f8rt om ham fornyeligt, hvor han vandt den store filmpris, De gyldne palmer, i Cannes for sin seneste film. Og hans genbrudsfilm have alts\u00e5 en fransk titel. Force majeure er forsikringssprog, og det betyder, at man fritages fra en forpligtelse, hvis der indtr\u00e6ffer en ekstraordin\u00e6r situation. Det er f.eks. pludselig og alvorlig sygdom, krig eller en naturkatastrofe, som umuligg\u00f8r, at man kan holder, hvad man har lovet.<\/p>\n
S\u00e5 langt s\u00e5 godt. Lad os m\u00f8de hovedpersonerne. De hedder Tomas og Ebba. De er taget p\u00e5 skiferie et sted i Frankrig. De mangler ingenting. Masser af overskud, penge, to b\u00f8rn og udadtil det perfekte liv. I filmen m\u00f8der vi den lille familie den f\u00f8rste dag p\u00e5 hotellet, hvor alt \u00e5nder fred og idyl. De er taget p\u00e5 ferie sammen, fordi Tomas har arbejdet meget, og nu er det tid til at v\u00e6re sammen med familien. N\u00e6ste dag sidder de p\u00e5 hotellets tagterrasse med udsigt udover de snekl\u00e6dte Alper. Og s\u00e5 sker det \u2013 en lavine, et sneskred, skrider ned af bjergsiden. Men der er tale om kontrolleret eksplosion, s\u00e5 der er i virkeligheden ingen fare p\u00e5 f\u00e6rde. Mens den v\u00e6lter ned over bjerget, hvirvles sneen op, og da den enorme snesky rammer tagterrassen, tror familien og de andre g\u00e6ster, at lavinen ogs\u00e5 vil g\u00f8re det. Ebba griber straks b\u00f8rnene og fors\u00f8ger at flygte \u2013 men hvad g\u00f8r vores rige mand? Jo, Tomas griber i stedet sin telefon og tager benene p\u00e5 nakken. Alene for at redde sit dyrebareste. Nej, det er ikke kone og b\u00f8rn, men sig selv og sin telefon! Lige i det \u00f8jeblik bliver hans prioriteter afsl\u00f8ret. Han er sig selv n\u00e6rmest, rigdom og materielle goder kommer f\u00f8rst. Ebba og de to fortvivlede b\u00f8rn, der skriger p\u00e5 deres fars hj\u00e6lp, lader han i stikken.<\/p>\n
Maskerne er faldet. Ingen kan l\u00e6ngere tage Tomas rigtig alvorligt, i hvert fald ikke Ebba. S\u00e5 nej, det er ikke helt rigtigt, n\u00e5r vi siger, at vores handlinger ingenting betyder. Luther sagde ogs\u00e5, at en god mand, g\u00f8r gode gerninger. Alts\u00e5 er du kristen vil du af dig selv form\u00e5 at s\u00e6tte k\u00e6rligheden f\u00f8rst, og s\u00e5 m\u00e5 din egen frygt g\u00e5 fl\u00f8jten. Ligesom der st\u00e5r i F\u00f8rste Johannesbrev: \u201dFrygt findes ikke i k\u00e6rligheden, men den fuldendte k\u00e6rlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der n\u00e6rer frygt, er ikke fuldendt i k\u00e6rligheden.\u201d<\/p>\n
Gud er k\u00e6rlighedens kilde, og vi skal som hans b\u00f8rn leve frit, ubekymret og i tillid til ham. Og s\u00e5dan skal dem, der er afh\u00e6ngig af vores k\u00e6rlighed og beskyttelse, det er vores egne b\u00f8rn, ogs\u00e5 kunne leve i vores n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n
Den rige bonde i dagens pr\u00e6diketekst er derfor eksemplet, som ikke er til efterf\u00f8lgelse. Hans rigdom er der intet i vejen med, men vi m\u00e5 ud fra historien om den rige mand og Lazarus slutte os til, at problemet er at s\u00e6tte sig selv f\u00f8rst \u2013 at overse andres n\u00f8d og fattigdom p\u00e5 grund af egen rigdom. Som Tomas, der i filmen Force Majeure svigtede sin kone og sine b\u00f8rn. De var rige, de havde f\u00e5et alt i overflod, og svigtede deres ansvar for deres n\u00e6rmeste og deres medmennesker.<\/p>\n
I kender m\u00e5ske digteren Jens Rosendal. Han er lige blevet 90 \u00e5r. Han har skrevet flere gode salmer i salmebogen (vi skal efter nadveren synge to vers af ham) \u2013 og i H\u00f8jskolesangbogen kender I helt sikkert sangen, \u201dDu kom med alt, hvad der var dig\u201d. Jens Rosendal er jo en meget gammel mand i dag, og i tilbageblik p\u00e5 sit levede liv siger han. \u201dAt du m\u00e5ske kan leve, som folk helst vil have det og endda have rimelig succes med det, men du kan ikke d\u00f8 s\u00e5dan.\u201d Det er vigtigt, hvad han siger her. For ligesom med dagens rige bonde, skal vi leve et liv, vi ogs\u00e5 kan v\u00e6re bekendt at d\u00f8 ud af. Rosendal siger: \u201dDu kan ikke v\u00e6re bekendt over for din Gud og skaber \u2026 at d\u00f8, uden at du har fors\u00f8gt at leve med de gaver, som du har f\u00e5et givet. Du kan ikke grave det ned, du nu fik overladt. Du kan ikke aflevere et uegentligt liv.\u201d Nej, vores liv m\u00e5 v\u00e6re egentlige liv. Og et egentligt liv, er et liv, hvor vi r\u00f8res, hvor vi elsker og tager ansvaret p\u00e5 os.<\/p>\n
Eller skulle vi bare sige: En god mand gemmer ikke p\u00e5 hverken gods eller talenter. Han g\u00f8r gode gerninger. Det er k\u00e6rlighedens forpligtelse. Amen.<\/p>\n
___<\/p>\n
Phd. Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n
DK \u2013 4180 Sor\u00f8, Elmevej 6<\/p>\n