Lignelsen i dag h\u00f8rer til kirkens absolut vigtigste fort\u00e6llinger om Gud. Den er s\u00e5 klar, at Jesus ikke pr\u00e6dikede over den. Jesus fortalte den bare, og s\u00e5 kunne enhver f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sig selv og Gud i den. T\u00e6nk, om vi kunne tage en snak med de to s\u00f8nner og f\u00e5 mere at vide om, hvem Gud egentlig er. Lad os g\u00f8re fors\u00f8get og stille de to s\u00f8nner et par sp\u00f8rgsm\u00e5l, lad os starte med den yngste s\u00f8n:<\/p>\n
Sp\u00f8rger: <\/strong>Hvordan er din far?<\/p>\n S\u00f8n 1:<\/strong> Jo, han gav mig friheden til at tage hjemmefra. Jeg kom til ham og spurgte, om jeg m\u00e5tte f\u00e5 min arv allerede f\u00f8r, han d\u00f8de og tog s\u00e5 ud i verden, v\u00e6k fra min familie og levede livet. Jeg havde det s\u00e5 godt, at jeg glemte alt om min familie, og hvor jeg egentlig havde hjemme. Da pengene slap op, og der kom hungersn\u00f8d, fors\u00f8gte jeg at finde et arbejde, for jeg ville klare mig selv. V\u00e6re fri for at h\u00f8re til noget sted i verden. Bare have den frihed, som penge giver, at man kan v\u00e6lge lige, hvad man vil have. Jeg fandt ikke noget arbejde, og jeg begyndte at sulte, og pludselig kom jeg i tanke om maden hjemme hos min far. Jeg begyndte at l\u00e6nges hjem og m\u00e5tte g\u00e5 i mig selv igen. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg gik hjem med tunge skridt: for ville han tage imod mig? Var det nok at sige undskyld, og at jeg havde syndet? Ville jeg s\u00e5 blive m\u00e6t igen? Dagen blev et vendepunkt i mit liv. Jeg gik med tunge skridt og s\u00e5 ned i jorden, men da jeg s\u00e5 op, kom den gamle l\u00f8bende og faldt mig om halsen. \u00a0Jeg sagde de ord, jeg havde \u00f8vet mig p\u00e5, men den gamle havde mere travlt med at sige til tjeneren, at de skulle komme med det fineste t\u00f8j og slagte fedekalven.<\/p>\n Sp\u00f8rger: <\/strong>Hvorfor var det en afg\u00f8rende dag for dig?<\/p>\n S\u00f8n 1:<\/strong> Jo, for jeg m\u00e5tte g\u00e5 i mig selv og kunne nu se, at jeg ogs\u00e5 ude i verden levede af at have et sted, jeg h\u00f8rte hjemme og kunne komme hjem til. Han var min far alligevel, selv om jeg ved at bede om arven og rejse bort havde gjort som om, han var d\u00f8d.<\/p>\n Sp\u00f8rger: <\/strong>Fik du sagt undskyld?<\/p>\n S\u00f8n 1: <\/strong>Jeg sagde ordene, men om han h\u00f8rte dem, ved jeg ikke, han var bare s\u00e5 glad. Og det kom ogs\u00e5 bag p\u00e5 mig. Jeg havde troet, at han f\u00f8rst ville have en undskyldning og f\u00f8rst derefter ville lukke sig op igen.<\/p>\n Sp\u00f8rger: <\/strong>S\u00e5 det, du siger, er alts\u00e5, at hans k\u00e6rlighed elskede dig ud over det hele, fordi I havde en relation som far og s\u00f8n? En k\u00e6rlighed, der overgik det brud, I havde haft, at du havde brugt l\u00f8s af hans penge, men ogs\u00e5 at du havde t\u00e6nkt dig, at det skulle v\u00e6re undskyldningen, der gjorde det hele godt igen og ikke den k\u00e6rlighed, der stadig var mellem jer?<\/p>\n S\u00f8n 1:<\/strong> Ja han s\u00e5 ikke ned p\u00e5 mig for det, jeg havde gjort eller bebrejdede mig, at jeg ikke havde kunne klare mig selv. Han anerkendte mig heller ikke for min undskyldning, han elskede mig bare. Da han faldt mig om halsen og kyssede mig, var det som om tiden ikke var g\u00e5et, og jeg var hans lille s\u00f8n, der var kommet hjem.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Du fandt ud af, hvad k\u00e6rlighed egentlig er. Den far, du husker, gav dig alts\u00e5 friheden til at v\u00e6lge selv og k\u00e6rlighed nok til at elske dig, da du gik i dig selv og kom hjem.<\/p>\n S\u00f8n 1:<\/strong> Ja<\/p>\n Sp\u00f8rger: <\/strong>Lad os sp\u00f8rge din storebror om han husker den dag?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Det g\u00f8r jeg, men lad mig starte et andet sted. For jeg husker, da du tog afsted. Far h\u00e5bede til det sidste, at du ville vende om, han s\u00e5 efter dig. Til sidste var du bare en lille prik i horisonten. Jeg fik tjenerne til at bringe vand ud til ham, han var s\u00e5 stille, og selv om jeg gjorde mig ekstra umage for, at alt skulle blive gjort godt i den tid, var det sorgen over dig, der tyngede hans blik til jorden.<\/p>\n Sp\u00f8rger: <\/strong>G\u00f8r det dig vred?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Ja, for han elskede det tabte, ham der havde vendt os ryggen, men ikke alt det jeg gjorde. At jeg fik g\u00e5rden p\u00e5 fode igen, det havde han ikke blik for. Jeg ville gerne elskes for den indsats.<\/p>\n Sp\u00f8rger: <\/strong>Blander du ikke anerkendelse og k\u00e6rlighed sammen her?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Hvad mener du egentlig med det? Er det ikke s\u00e5dan, at vi g\u00f8r en masse, som vi gerne vil elskes for?<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> \u00a0Nej, s\u00e5dan er k\u00e6rlighed ikke, den kan der ikke handles med. Ville det ikke v\u00e6re forkert, hvis din far sagde: Jeg elsker dig, fordi du arbejder h\u00e5rdt for mig?<\/em> S\u00e5 var jeres relation, at du skulle arbejde og han nyde. Det han skulle sige, er vel det samme som din broder opdager, at han elsker dig, fordi du er hans s\u00f8n – et ubrydeligt b\u00e5nd, der binder familien sammen.<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Det kan der m\u00e5ske v\u00e6re noget om.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Blev du glad, da din bror kom hjem?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Egentlig ikke, jeg var ude p\u00e5 marken, ingen havde fortalt mig, at han var kommet hjem. Da jeg kom tr\u00e6t tilbage, var festen allerede i gang. Ingen havde sagt noget til mig, jeg m\u00e5tte sp\u00f8rge en tjener, hvad det hele skulle til for.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> F\u00f8lte du dig udenfor?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Ja, det var tjeneren, der fortalte mig, at min broder var hjemme i god behold og alle festede uden mig, det gjorde mig vred, og jeg ville ikke g\u00e5 ind. Far kunne da have delt gl\u00e6den med mig.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> S\u00e5 din far dig, som han s\u00e5 din broder p\u00e5 lang afstand?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Han kom ud til mig, men om det var tjenerne, der havde f\u00e5et ham p\u00e5 de tanker, eller om han manglede mig til festen, ved jeg ikke.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Tror du ikke, en far med to s\u00f8nner mangler den ene, hvis han er borte?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Jo, m\u00e5ske den yngste, men han kom da ud til mig og ville have mig med ind.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Hvad sagde du s\u00e5?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> At han aldrig havde givet mig et kid, s\u00e5 jeg kunne feste med mine venner p\u00e5 trods af alt det, jeg havde gjort.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Kan du huske, hvad han sagde?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Ja, han sagde: Mit barn, du er altid hos mig, alt mit er dit. Men nu Burde vi feste og v\u00e6re glade, for din broder var d\u00f8d, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.<\/em> Han skal ikke fort\u00e6lle mig om, hvad jeg b\u00f8r.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Nej, hvis du er vred, skal ingen fort\u00e6lle dig, hvorn\u00e5r det er tid til at elske igen. Menneskers k\u00e6rlighed er ikke som Guds, der kan rumme meget, f\u00f8r den bliver til vrede. Hvad nu hvis vi lader ordet burde<\/em> ligge og ser p\u00e5 det andet, han sagde. H\u00f8rte du det?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Det var nok mest, hvad jeg burde<\/em>, jeg fik med den dag.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> N\u00e5r jeg h\u00f8rer de ord, din far sagde, t\u00e6nker jeg p\u00e5, hvordan I to, du og din far har levet side om side og delt alt. I var en enhed m\u00e5ske i en tavs forst\u00e5else, der aldrig blev sat ord p\u00e5 eller anerkendt med et kid. I vidste bare, at I elskede hinanden og delte det hele, indtil I en dag kom i tvivl.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Fik din fars k\u00e6rlighed til din bror dig til at tvivle p\u00e5, at han ogs\u00e5 elskede dig?<\/p>\n S\u00f8n 2<\/strong>: Ja.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Kan du se den enhed, I altid har haft, og hvordan din broder har f\u00e5et ting af din far; arven, t\u00f8j og en fest. Du havde m\u00e5ske ogs\u00e5 brug for at f\u00e5 noget?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Ja.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> I har m\u00e5ske begge to gerne ville have noget for jer selv og ikke bare dele det hele med hinanden. Din lille broder var bare s\u00e5 fr\u00e6k, at han fik sagt det, mens du godt vidste, hvordan man burde opf\u00f8re sig.<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik brug for et bevis p\u00e5 k\u00e6rligheden. Har I andre ikke brug for et bevis engang i mellem? Er det nok for jer bare at leve side om side? Og bare tro jer elskede? S\u00e5dan har vi det vist alle?<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Gik du med ind til festen og var glad som de andre?<\/p>\n S\u00f8n 2<\/strong>: Det vil jeg ikke svare p\u00e5.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Elsker du kun din broder, hvis han knokler for dig p\u00e5 g\u00e5rden, til han har gjort nok bod for den vrede, du tydeligvis har i dig?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> S\u00e5dan kan du ikke stille det op, du siger jo selv, at k\u00e6rlighed ikke kan fortjenes, men at den sk\u00e6nkes \u00e9n.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> S\u00e5dan er Guds k\u00e6rlighed, vi menneskers k\u00e6rlighed er ikke s\u00e5 gr\u00e6nsel\u00f8s. Husk p\u00e5, at Jesus siger, at det er en lignelse om, hvordan Gud er far, ikke hvordan vi skal opf\u00f8re os som b\u00f8rn. M\u00e5ske var det lettere for dig store broder, hvis vi kunne aftale, at n\u00e5r din broder har arbejdet et \u00e5r p\u00e5 g\u00e5rden, s\u00e5 m\u00e5 du godt lade din vrede g\u00e5 i sig selv og blive til k\u00e6rlighed.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Vil din broders arbejde v\u00e6re et bevis?<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Egentlig ikke, jeg m\u00e5 bare vente p\u00e5 k\u00e6rligheden. Og tro at jeg elsker ham bag min vrede.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> Gud elsker i hvert fald dig selv om du ikke g\u00f8r det din far mener du burde.<\/p>\n S\u00f8n 2:<\/strong> Tak jeg tror at far elsker mig og alt mit er hans selv om han ikke giver mig et kid som bevis.<\/p>\n Sp\u00f8rger:<\/strong> S\u00e5dan lever vi vist alle af, at vi tror os elsket, g\u00f8r vi ikke?<\/p>\n Kirken er stedet vi g\u00e5r til, n\u00e5r vi er vrede p\u00e5 os selv og hinanden. Her kan vi komme og f\u00e5 Guds tilgivelse, som lille broderen, for det, vi ikke kan tilgive os selv, og som store broder, det vi ikke kan tilgive hinanden. Det er her vi m\u00f8des i troen p\u00e5, at der findes en k\u00e6rlighed, der kan rumme alt det og tage imod os med \u00e5bne arme ogs\u00e5 selv om, vi kan l\u00e6nges efter et bevis.<\/p>\n Amen<\/p>\n ___<\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n DK-5000 Odense<\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3. s\u00f8ndag efter trinitatis | 03.07.22 | Lukas 15,11-32 | Af Lasse R\u00f8dsgaaard Lauesen | Lignelsen i dag h\u00f8rer til kirkens absolut vigtigste fort\u00e6llinger om Gud. Den er s\u00e5 klar, at Jesus ikke pr\u00e6dikede over den. Jesus fortalte den bare, og s\u00e5 kunne enhver f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sig selv og Gud i den. T\u00e6nk, om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8526,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,415,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-8525","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8525","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8525"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8525\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8527,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8525\/revisions\/8527"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8526"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8525"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8525"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8525"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=8525"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=8525"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=8525"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=8525"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}