{"id":9263,"date":"2021-02-07T19:49:50","date_gmt":"2021-02-07T19:49:50","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9263"},"modified":"2022-09-16T09:30:19","modified_gmt":"2022-09-16T07:30:19","slug":"lukas-2129-33","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2129-33\/","title":{"rendered":"Lukas 21,29-33"},"content":{"rendered":"

Pr\u00e6diken om Lukas 21,29-33, af Hanne Sander<\/strong><\/h3>\n
\n

En kollega n\u00e6vnte forleden, at i det f\u00f8rste bind, der lige
\ner udkommet af det store leksikon, encyklop\u00e6dien, er artiklen om
\nangst en af de artikler, der fylder flest spalter. Da g kommer s\u00e5
\nmeget l\u00e6ngere henne end a er det jo endnu ikke til at sige, hvor
\nmange spalter gl\u00e6den f\u00e5r.<\/p>\n

Men den f\u00e5r nok ikke s\u00e5 mange spalter som angsten. Det er
\nsymptomatisk for vores tid, at gl\u00e6den ikke indr\u00f8mmes s\u00e5
\nmegen plads som angst og bekymring, tomhed og meningsl\u00f8shed.<\/p>\n

Underligt nok betragtes sortsyn som klarsyn – ja, man skal n\u00e6rmest
\nv\u00e6re dum for at kunne v\u00e6re glad eller i hvert fald hj\u00e6lpel\u00f8st
\nnaiv.<\/p>\n

For hvis man ser realistisk p\u00e5 verden – og hvordan det st\u00e5r
\ntil – hvordan skulle man s\u00e5 kunne gl\u00e6de sig ?<\/p>\n

N\u00e6h, siger Helmut Friis: „Talen om det negative er anderledes
\np\u00e5 h\u00f8jde med det moderne tab af naivitet og umiddelbarhed…
\nGl\u00e6den er for b\u00f8rn, spejdere, tumper og naturfolk. Man skal
\nv\u00e6re dum for at v\u00e6re glad og naiv for at tale om den.“<\/p>\n

Men Helmut Friis gjorde det faktisk – talte om gl\u00e6den. Her i sidste
\nuge udkom der en lille bog, hvor han har samlet sine tanker og overvejelser.
\nHan har kredset om emnet i foredrag og radioudsendelser i nogle \u00e5r
\n– ogs\u00e5 kort f\u00f8r sin d\u00f8d her i sommer, men nu foreligger
\nde alts\u00e5 i bogform og hedder: Gl\u00e6den. Om laster og dyder.<\/p>\n

Hovedtanken er, at gl\u00e6desl\u00f8sheden med rette m\u00e5 kaldes
\nfor synd og vantro, det vil sige manglende tiltro til Gud, som den b\u00e6rende
\nmagt i vores liv.<\/p>\n

Jeg tager det med nu, fordi den evangeliske tone, som jeg h\u00f8rer
\ni det l\u00e6gger sig op ad teksten fra Lukasevangeliet.<\/p>\n

Jesusordene bekr\u00e6fter rigtignok det, som vi ved og ikke kan v\u00e6re
\ni tvivl om, nemlig at himmel og jord skal forg\u00e5.<\/p>\n

Da Lukas skriver ordene ned er det p\u00e5 baggrund af, at romerne har
\nindtaget og \u00f8delagt Jerusalem nogle ti\u00e5r i forvejen – og
\n\u00f8del\u00e6ggelsen af templet var for j\u00f8derne et tegn p\u00e5,
\nat de sidste tider var kommet.<\/p>\n

Men siden gik ogs\u00e5 romerriget under – og andre riger rejste sig.<\/p>\n

Zarens Rusland er heller ikke mere – s\u00e5 lidt som en samlet Sovjetunion.
\nMargrethe den f\u00f8rstes samlede Norden liges\u00e5 lidt som Hitlers
\ntredje rige. S\u00e5dan vil verdener g\u00e5 under – og det er ikke
\nsv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de mange \u00f8del\u00e6ggende
\nforhold i vores verden, s\u00e5 man kan f\u00e5 lang tid til at g\u00e5
\nmed at t\u00e6lle og udl\u00e6gge undergangstegn.<\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de i det personlige liv. Angsten er velbegrundet,
\nfordi vi har opl\u00f8sning og forvirring og sammenbrud helt inde p\u00e5
\nlivet.<\/p>\n

Alene p\u00e5 den m\u00e5de, som tiden arbejder – og tager det fra
\nos, som vi holder af: helbred, ungdom, kr\u00e6fter – s\u00e5 ogs\u00e5
\np\u00e5 den m\u00e5de er vores verden altid p\u00e5 vej mod undergang.<\/p>\n

Med teksten til i dag ville det derfor ikke v\u00e6re s\u00e5 vanskeligt
\nat mane en undergangsstemning frem – men det har aldrig v\u00e6ret og
\nkan aldrig blive evangeliets \u00e6rinde.<\/p>\n

Men det er heller ikke det der er brug for – og truslerne og tegnene
\ner der jo under alle omst\u00e6ndigheder og har altid v\u00e6ret der
\n– har egentlig aldrig v\u00e6ret til at overse.<\/p>\n

Nej, det der er vigtigt at h\u00f8re er de forunderligt tr\u00f8sterige
\nog l\u00f8fterige ord:<\/p>\n

Midt i sammenbruddet og forvirringen og angsten – inde i m\u00f8rket
\ner der en anden virkelighed der g\u00f8r sig g\u00e6ldende: „s\u00e5
\nret Jer op og l\u00f8ft jeres hoveder, for Jeres forl\u00f8sning n\u00e6rmer
\nsig….. Guds rige er n\u00e6r ….. mine ord skal aldrig forg\u00e5.“<\/p>\n

Jesusordene sp\u00e6nder en horisont ud, der omfatter b\u00e5de gl\u00e6den
\nog dens modsigelse, dens „tild\u00e6ngning og nedfr\u00e6sning“.
\nTvetydigheden slipper vi ikke for – alt andet ville v\u00e6re l\u00f8gn-
\nog gl\u00e6den skal vi til stadighed k\u00e6mpe for og insistere p\u00e5.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der findes en gammel skildring ad denne dramatiske kamp mellem Kristus
\nsom befrieren og forl\u00f8seren p\u00e5 den ene side og dj\u00e6velen
\nog undergangen p\u00e5 den anden side.<\/p>\n

Den till\u00e6gges Gregor den Store, der levede i 5oo-tallet – og han
\nbeskriver kampen, som var den et folkeeventyr:<\/p>\n

„Menneskene var kommet i dj\u00e6velens vold, fordi de havde syndet.
\nDet gjorde Gud ondt for menneskene, men hvad kunne der g\u00f8res. Dj\u00e6velen
\nvar jo i sin gode ret, synderne h\u00f8rte ham til. Da fandt Vorherre
\np\u00e5 en list: Hr. Dj\u00e6vel, det skulle vel ikke v\u00e6re muligt
\nat handle med dig og f\u00e5 menneskene tilbage. Jeg kan tilbyde dig
\nmin s\u00f8n i stedet for.* Dj\u00e6velen fandt tilbuddet godt. Kunne
\nhan f\u00e5 Guds s\u00f8n i sin magt, det var mere tillokkende end
\nat have magt over menneskene. Men i sin begejstring herover gik han for
\nvidt. Han pinte og plagede s\u00f8nnen og lod ham til sidst lide en
\npinefuld d\u00f8d. Til straf mistede dj\u00e6velen alt. Menneskene
\nhavde han mistet ved den handel han havde afsluttet og da Kristus stod
\nop fra de d\u00f8de, mistede han ogs\u00e5 ham. Trods sin snedighed
\nvar dj\u00e6velen blevet overlistet.<\/p>\n

Der ligger en underfundighed i historien – og det bobler ikke s\u00e5
\nlidt af gl\u00e6de over den „dumme dj\u00e6vel“, der lader
\nsig narre.<\/p>\n

Det er det samme gl\u00e6desoverskud, evangelieteksten r\u00e6kker
\ntil os – med ordene: Ret jer op, l\u00f8ft jeres hoveder – bliv advendtsvendte
\n– vendt mod Kristus.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.: 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a>
\n<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pr\u00e6diken om Lukas 21,29-33, af Hanne Sander En kollega n\u00e6vnte forleden, at i det f\u00f8rste bind, der lige er udkommet af det store leksikon, encyklop\u00e6dien, er artiklen om angst en af de artikler, der fylder flest spalter. Da g kommer s\u00e5 meget l\u00e6ngere henne end a er det jo endnu ikke til at sige, hvor […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7367,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,1038,116,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9263","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hanne-sander","category-kapitel-21-chapter-21","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9263","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9263"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9263\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13368,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9263\/revisions\/13368"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7367"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9263"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9263"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9263"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9263"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9263"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9263"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9263"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}