Salmer: 61 – 66 – HA: 412 – 73 \/ 67 – 432 – 314.<\/p>\n
<\/p>\n
Kristendommen handler om noget meget enkelt. Den handler om at der er
\nkommet et menneske til verden, og at det menneske b\u00e6rer hele Guds
\nskaberkraft og omsorg for sin skabning i sig. Han b\u00e6rer den ind
\ni tiden og ud af tiden, fra evighed til evighed. Han er virkelig og virksom
\nfra verdens begyndelse til verdens fuldendelse.<\/p>\n
At forst\u00e5 det i hele sin r\u00e6kkevidde og i sin fulde betydning,
\ndet er at forst\u00e5 kristendommen. Men mindre kan heller ikke g\u00f8re
\ndet!<\/p>\n
Hvis ikke vi f\u00e5r med at det er et virkeligt menneske af k\u00f8d
\nog blod der har levet og er d\u00f8d menneskenes d\u00f8d, hvis ikke
\nvi f\u00e5r med at det er Guds fulde og hele v\u00e6sen og skaberkraft
\nder er i ham, hvis ikke vi i ham ser Guds omsorg i hele dens r\u00e6kkevidde,
\nser hvordan omsorgen n\u00e5r til jordens og tidens ende og omfatter
\nhvert eneste menneske, hvis ikke vi f\u00e5r alt det med, s\u00e5 falder
\ndet hele til jorden. Og s\u00e5 er det i hvert fald ikke kristendom vi
\ntaler om.<\/p>\n
Evangelisten Matth\u00e6us fort\u00e6ller at Johannes D\u00f8beren
\nsender nogle af sine disciple til Jesus for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let:
\n„Er du den som kommer, eller skal vi vente en anden?“<\/p>\n
Johannes D\u00f8beren er anf\u00e6gtet. Han er i tvivl, og han m\u00e5
\nstille det ene afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l: „Er du den
\nsom kommer?“ Er det virkelig dig der kommer fra Gud? Er du virkelig
\nden som verdens sk\u00e6bne afh\u00e6nger af?<\/p>\n
Og Jesus svarer ved at henvise til det der sker. Han henviser til skaberkraften
\nog fornyelsen. Han henviser til den forvandling der er begyndt, og som
\nallerede r\u00e6kker ud til de mest fortabte:<\/p>\n
„G\u00e5 hen og fort\u00e6l Johannes, hvad I h\u00f8rer og ser:
\nBlinde ser, og lamme g\u00e5r, spedalske bliver rene, og d\u00f8ve
\nh\u00f8rer, og d\u00f8de st\u00e5r op, og evangeliet forkyndes for
\nfattige. Og salig er den, der ikke forarges p\u00e5 mig.“<\/p>\n
Vi forst\u00e5r det ikke hvis vi ikke forst\u00e5r at dette er den
\nsamme skaberkraft som fra begyndelsen frembragte himmel og jord. Det er
\nden samme skaberkraft som altid har fornyet livet og verden. Det er den
\nsamme skaberkraft som profeten taler om: „\u00d8rkenen og det t\u00f8rre
\nland skal gl\u00e6de sig, \u00f8demarken skal juble og blomstre, den
\nskal blomstre som rosen, juble med stor fryd.“ … „Blomstre
\nsom en roseng\u00e5rd skal de \u00f8devange.“ S\u00e5dan gendigter
\nGrundtvig Esajas‘ ord.<\/p>\n
Og det er den samme skaberkraft som kommer over Maria: „Den H\u00f8jestes
\nkraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn der bliver f\u00f8dt,
\nogs\u00e5 kaldes helligt, Guds s\u00f8n.“<\/p>\n
Og nu virker den samme skaberkraft i dette menneske. Den virker i hans
\nord og handlinger. Den virker overalt hvor han kommer. Den griber al menneskelig
\nskr\u00f8belighed. Den n\u00e5r ud til de fattigste og mest fortabte.
\nDet er omsorg. Det er barmhjertighed. Det er tilgivelse. Det er fornyelse.<\/p>\n
For Gud vil i dette menneske fuldende det han \u00e9n gang har begyndt.
\nGud vil g\u00f8re sit skaberv\u00e6rk f\u00e6rdigt. Det er det han
\ntager fat p\u00e5 da Kristus kommer blandt mennesker.<\/p>\n
Vi lever i en m\u00e6rkelig tid, ikke mindst i vores del af verden.
\nVi har alle de goder vi kan \u00f8nske os. Vi har et forbrug som aldrig
\nf\u00f8r. Der er snart ikke det problem i tilv\u00e6relsen som vi ikke
\nkan l\u00f8se. Det moderne liv er rigt og mangfoldigt og sp\u00e6ndende
\nog str\u00e5lende.<\/p>\n
Det er det i hvert fald p\u00e5 overfladen. Men ind imellem kan vi f\u00e5
\nmistanke om at det m\u00e5ske mest er p\u00e5 overfladen. For under
\noverfladen, et eller andet sted bag alt det smarte og glitrende, finder
\nvi menneskelig n\u00f8d af mange slags.<\/p>\n
Ogs\u00e5 i vores samfund er der n\u00f8d og angst og ensomhed. Der
\ner nedv\u00e6rdigelse og ringeagt. Jeg kommer igen og igen til at t\u00e6nke
\np\u00e5 Dostojevkijs romantitel „De ydmygede og s\u00e5rede“.
\nDen har desv\u00e6rre ikke mistet sin aktualitet.<\/p>\n
Og der er ikke blot materiel n\u00f8d. Der er i h\u00f8j grad ogs\u00e5
\n\u00e5ndelig n\u00f8d. Mange mennesker – voksne, teenagere og b\u00f8rn
\n– som ikke manger noget materielt, har vanskeligheder med at orientere
\nsig i tilv\u00e6relsen og finde retning og mening i det hele. Meningsl\u00f8sheden
\ner den store kulturelle sygdom i vor tid. Den truer os alle sammen.<\/p>\n
N\u00f8d, angst, meningsl\u00f8shed. Der er ulykkelige tilstande
\nlige under samfundets overfladen. Og det der skulle v\u00e6re fundamentet
\nunder det hele, er i skred. Eller det er helt forsvundet.<\/p>\n
Det er allerede forl\u00e6ngst blevet forkyndt at Gud er d\u00f8d.
\nDet er blevet sagt at vi lever i gudsfrav\u00e6rets tid. Det er blevet
\nsagt at det vi oplever er det f\u00f8rste fors\u00f8g i menneskehedens
\nhistorie p\u00e5 at bygge en kultur p\u00e5 den pr\u00e6mis at Gud
\nikke findes.<\/p>\n
Det er ikke s\u00e5dan at der ikke er tro og religi\u00f8s s\u00f8gen
\nog l\u00e6ngsel i vores tid, men Gud er ikke den f\u00f8rste og uomg\u00e6ngelige
\npr\u00e6mis i den enkeltes liv – endsige i kulturens og samfundets liv.
\nGud lades slet og ret ude af betragtning.<\/p>\n
Det der skulle v\u00e6re fundamentet, det vi skulle orientere os efter,
\ndet der skulle give mening til alt hvad vi foretager os, det er gledet
\nud af bevidstheden.<\/p>\n
Lad mig n\u00e6vne bare et enkelt eksempel: For nylig udkom der en
\nny dansk overs\u00e6ttelse af en af verdenslitteraturens klassikere,
\nDantes Guddommelige Komedie.<\/p>\n
I den anledning var der forleden dag i Kulturnyt p\u00e5 Program 1 et
\ninterview med overs\u00e6tteren. I dette interview – som var ganske kort,
\ndet m\u00e5 indr\u00f8mmes – blev Dantes v\u00e6rk omtalt som en fort\u00e6lling
\nom en mand i midtlivskrise, og det blev sagt at man ved at l\u00e6se
\nDen Guddommelige Komedie kan f\u00e5 meget at vide om middelalderens
\nverdensbillede og om de politiske stridigheder p\u00e5 Dantes tid.<\/p>\n
Det blev ikke med \u00e9t ord n\u00e6vnt at man ved at l\u00e6se
\nDante f\u00f8rst og fremmest kan f\u00e5 noget at vide om middelalderens
\nteologi og fromhed, og at Den Guddommelige Komedie er det st\u00f8rste
\nog rigeste kristne fort\u00e6llende digt vi overhovedet har. Det blev
\nikke s\u00e5 meget som antydet at Den Guddommelige Komedie slet og ret
\nhandler om sj\u00e6lens vej til Gud.<\/p>\n
Nej, Gud er frav\u00e6rende. Gud er glemt. Og det er en glemsel vi alle
\nsammen er ramt af. Der var engang nogen der mente at det bet\u00f8d
\nfrihed for mennesket. Men den tid der er g\u00e5et siden da, har ikke
\nv\u00e6ret en frihedens tidsalder. Vi er ikke kommet fredens og retf\u00e6rdighedens
\nrige n\u00e6rmere. Det har v\u00e6ret de d\u00f8dbringende ideologiers
\ntid. Det har v\u00e6ret massegravenes tid. Det har v\u00e6ret – og det
\ner – den meningsl\u00f8se forbrugerismes tid.<\/p>\n
Hvorfor skal det nu siges her i adventstiden hvor vi g\u00e5r og gl\u00e6der
\nos til jul? Skal vi ikke netop gl\u00e6de os? Skal vi ikke – i stedet
\nfor at fremmane dystre perspektiver – gl\u00e6de os over alt det der
\ntrods alt g\u00e5r godt i vores samfund? Skal vi ikke ogs\u00e5 gl\u00e6de
\nos over at der i denne tid sker s\u00e5 meget smukt og godt i vore kirker,
\nog at der er s\u00e5 mange mennesker der gerne vil deltage?<\/p>\n
Jo, det skal vi. Men nej, det skal vi ikke kun. Adventstiden er en gl\u00e6dens
\ntid, men det er ogs\u00e5 en alvorens og besindelsens tid. Det udelukker
\nikke hinanden.<\/p>\n
Der er nemlig det ved det at hvis vi altid holder os til at „det
\ng\u00e5r meget godt“, eller „nu skal vi v\u00e6re glade for
\ndet der er godt“, s\u00e5 kommer vi ikke ud af stedet. S\u00e5
\nbliver vi dysset hen.<\/p>\n
Men hvis vi t\u00e6nker og taler radikalt og g\u00e5r til ondets rod
\nog uden frygt ser perspektiverne i den tid vi lever i, s\u00e5 er der
\nchance for at vi kan komme i bev\u00e6gelse. At erkende vor tids misere
\nog indse det omfattende gudsfrav\u00e6r vi er underlagt, det er det ikke
\ndet samme som at blive lammet. Det er at blive v\u00e6kket. Det er at
\nblive sat i gang med at t\u00e6nke nyt. Det er at blive tilskyndet til
\nat g\u00e5 nye veje.<\/p>\n
Derfor skal vi i denne tid gl\u00e6de os, men ogs\u00e5 besinde os.
\nVi lever jo som kristne et liv ramt p\u00e5 \u00e9n og samme gang af
\nden h\u00f8jeste gl\u00e6de og den dybeste alvor. Vi er p\u00e5 samme
\ntid under ub\u00f8nh\u00f8rlig dom og under Guds store l\u00f8fter.<\/p>\n
Jesus siger det jo i virkeligheden: Blinde ser, og lamme g\u00e5r, spedalske
\nbliver rene, og d\u00f8ve h\u00f8rer, og d\u00f8de st\u00e5r op,
\nog evangeliet forkyndes for fattige. Det vil jo sige at der f\u00f8rst
\nhar v\u00e6ret blinde og lamme og spedalske og d\u00f8ve – og d\u00f8de!
\n– og at der er fattige for hvem evangeliet kan forkyndes.<\/p>\n
Der er en verden der m\u00e5 og skal d\u00f8mmes. Der er \u00f8del\u00e6ggelse
\naf skaberv\u00e6rket. Der er lidelse. Der er fortabthed.<\/p>\n
Men skaberkraften er g\u00e5et ind i verden p\u00e5 en helt ny m\u00e5de.
\nHan der virkelig er den der kommer, han er det nye menneske der skal genoprette
\nalt. Han skal hele. Han skal vise barmhjertighed. Han skal frelse fortabte.<\/p>\n
Han lider selv i verden og med verden. Han lader al verdens smerte g\u00e5
\ngennem sin egen smertes smeltedigel. Og derved bliver alt forklaret. Derved
\nbryder Guds skabende kraft og Guds skabende liv frem. Det er fornyelsen.<\/p>\n
Det er langt st\u00f8rre end nogen kan forestille sig. Johannes var
\nstor. Han var englen der blev sendt foran ham der skulle komme. Blandt
\nmennesker og profeter har der ikke v\u00e6ret nogen st\u00f8rre.<\/p>\n
Og dog siger Jesus at selv den mindste i himmeriget er st\u00f8rre
\nend ham. S\u00e5 stort er det der er brudt frem. S\u00e5 stort er det
\nder nu er p\u00e5 f\u00e6rde. Det er langt st\u00f8rre end Johannes.
\nS\u00e5 vidt kan det komme. Det er uendeligt ligesom Gud er uendelig.<\/p>\n
Der er kommet et menneske til verden, og det menneske b\u00e6rer hele
\nGuds skaberkraft og omsorg for sin skabning i sig. Han b\u00e6rer den
\nind i tiden og ud af tiden, fra evighed til evighed. Han er virkelig og
\nvirksom fra verdens begyndelse til verdens fuldendelse. Han er \u00e9n
\ngang kommet til os. Og nu kommer han snart til os igen. Amen.<\/p>\n