{"id":9274,"date":"2021-02-07T19:49:51","date_gmt":"2021-02-07T19:49:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9274"},"modified":"2022-09-15T11:16:55","modified_gmt":"2022-09-15T09:16:55","slug":"lukas-1-46-55-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1-46-55-2\/","title":{"rendered":"Lukas 1, 46-55"},"content":{"rendered":"

4<\/span>. Advent, 22. Dezember 2002
\n<\/span><\/b><\/h3>\n

Pr\u00e6diken om<\/span> Luka<\/span>s 1, 46-55, af Hanne Sander<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

4. Advent (eller ogs\u00e5 Mari\u00e6 bebudelses dag)
\n<\/b><\/p>\n

Der er noget meget forunderligt ved at h\u00f8re Marias lovsang i adventstiden.<\/p>\n

For mig lyser den lovsang altid p\u00e5 en helt s\u00e6rlig m\u00e5de.<\/p>\n

B\u00e5de n\u00e5r den skubber sig ind i fastetiden og som nu i den
\nmeget sammensatte adventstid. Som om Maria lovsang vil have os til at
\nstandse op et \u00f8jeblik – og v\u00e6re med til at forberede os p\u00e5
\ndet, der skal ske.<\/p>\n

For vi skal h\u00f8re om det guddommelige og om underet, der bryder
\nigennem verdens og al forstands skal.<\/p>\n

Alt efter opfattelse kan skallen vise sig at v\u00e6re skr\u00e6mmende
\ntynd eller gl\u00e6deligt por\u00f8s og \u00e5ben.<\/p>\n

Det guddommelige viser sig netop b\u00e5de som det forf\u00e6rdelige
\nog det frydefulde, b\u00e5de som det livgivende og det tilintetg\u00f8rende.<\/p>\n

Marias m\u00f8de med det guddommelige liv viser med al tydelighed,
\nat hvis Gudstro skal betyde noget, hvis der overhovedet skal ske forandring
\ni verden, s\u00e5 er det ikke nok med meninger og udm\u00e6rkede holdninger,
\ns\u00e5 skal der krop til. S\u00e5 kan vi ikke holde os selv uden for.
\nGudstro er engagement. Den m\u00e5 involvere hele ens liv.<\/p>\n

Marias lovsang lader os da heller ikke i tvivl om, at Marias erfaring
\nmed det hellige viser hende ind til et liv, der har en tyngde, der er
\ndybere og sandere end det, vi almindeligvis g\u00f8r livet til. Og det
\ner selvf\u00f8lgelig skr\u00e6mmende, fordi det er s\u00e5 meget st\u00f8rre
\nend vores lille-liv. N\u00e5r Maria derfor f\u00f8rst bliver forf\u00e6rdet,
\ner til at forst\u00e5. N\u00e5r tilv\u00e6relsen for alvor forlanger
\nnoget af os, n\u00e5r mennesker f\u00e5r s\u00e5 meget at b\u00e6re
\nat det synes uoverkommeligt, viger vi helst tilbage og betakker os. S\u00e5
\nhellere et overskueligt lettere liv.<\/p>\n

Nu viger Maria ikke tilbage for at b\u00e6re den byrde Gud l\u00e6gger
\np\u00e5 hende – og derfor kan vi ogs\u00e5 se det i Maria, – et ellers
\nanonymt menneske fra en fjern provins -som Gud kan se, nemlig menneskelig
\nstorhed.<\/p>\n

I m\u00f8det med det guddommelige liv giver Maria slip p\u00e5 sit
\neget, giver slip p\u00e5 sine egne tanker om, hvad der er muligt eller
\numuligt og giver p\u00e5 den m\u00e5de plads til Guds skabende kr\u00e6fter,
\n– og underet sker.<\/p>\n

Hun erfarer at Gud har noget for med hende, at hendes liv har en mening
\nog en betydning, der kommer et andet sted fra end fra hende selv.<\/p>\n

Og hun siger ja til at l\u00e6gge krop til s\u00e5 Guds liv kan blive
\nsynligt ind i verden – hendes liv og hendes krop bliver til et v\u00e6rksted
\nfor Gud, hvor han kan arbejde videre med den plan han har med sin verden
\n– frem mod fuldendelsen.<\/p>\n

Maria kan vanskeligt beskrive det hun erfarer, men overfor det underfulde
\nog ubegribelige giver hun sig til at synge. Og s\u00e5 synger hun om
\nden Gud, som hun ikke kan begribe, men som hun lader sig gribe af.<\/p>\n

Maria synger p\u00e5 en gang med selvf\u00f8lelse og ydmyghed, for
\nhun har f\u00e5et en opgave og noget at b\u00e6re. Selvf\u00f8lelsen
\ner p\u00e5 en gang p\u00e5faldende og naturlig, for den udspringer af,
\nat hun nu ved, at der er lagt en betydning i hendes liv, som hun ikke
\nselv kan give det, og den betydning r\u00e6kker ud over hendes liv.<\/p>\n

Og ydmygheden har ikke noget at g\u00f8re med hverken en p\u00e5taget
\neller krybende ydmyghed, men betyder, at hun er fri for den menneskelige
\ngrund-indbildning: at livet er vores og at vi skal bem\u00e6gtige os
\ndet.<\/p>\n

Maria udtrykker med sin lovsang en taknemmelighed, der udspringer af
\nden modsatte holdning, nemlig, at det er livet, der kommer til os og bem\u00e6gtiger
\nsig os.<\/p>\n

Hendes lovsang bliver til af stumper af salmer fra GT og ord fra profettekster
\nmellem hinanden, som de falder hende ind.<\/p>\n

Men samstemmende fort\u00e6ller de om Guds storhed, der i enhver henseende
\nspr\u00e6nger vores forestillinger, b\u00e5de n\u00e5r han splitter
\ndem, der er hovmodige i deres hjertes tanker, n\u00e5r han styrter de
\nm\u00e6gtige fra tronen og n\u00e5r han oph\u00f8jer de ringe.<\/p>\n

Vi bliver gennem Marias liv vidner til Guds nyskabende vilje og kr\u00e6fter
\n– i Marias barn fornyr Gud sit l\u00f8fte til os, og derfor kan det
\nbarn, hun skal f\u00f8de, kaldes Immanuel: Gud med os.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.: 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a><\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. Advent, 22. Dezember 2002 Pr\u00e6diken om Lukas 1, 46-55, af Hanne Sander 4. Advent (eller ogs\u00e5 Mari\u00e6 bebudelses dag) Der er noget meget forunderligt ved at h\u00f8re Marias lovsang i adventstiden. For mig lyser den lovsang altid p\u00e5 en helt s\u00e6rlig m\u00e5de. B\u00e5de n\u00e5r den skubber sig ind i fastetiden og som nu i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13292,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,501,255,727,120,853,108,111,262,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9274","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-4-advent","category-andachten-und-kurzpredigten","category-archiv","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9274","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9274"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9274\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13293,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9274\/revisions\/13293"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13292"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9274"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9274"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9274"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9274"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9274"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9274"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9274"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}