{"id":9279,"date":"2021-02-07T19:49:52","date_gmt":"2021-02-07T19:49:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9279"},"modified":"2022-09-17T09:59:19","modified_gmt":"2022-09-17T07:59:19","slug":"matthaeus-1-18-25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-1-18-25\/","title":{"rendered":"Matth\u00e4us 1, 18-25"},"content":{"rendered":"

Christnacht<\/span>, 24. Dezember 2002
\nMatth\u00e4us 1, 18-25, Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b (D\u00e4nemark)<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Deutsche Version<\/a><\/span>, polski version<\/a><\/span><\/p>\n

\n

JULEAFTEN<\/b><\/p>\n

En Herrens engel st\u00e5r for hyrderne p\u00e5 marken uden for Bethlehem. Det er m\u00f8rkt. Det er nat. Det er i denne nat det st\u00f8rste sker. Men det begynder ikke i denne nat. Det er allerede begyndt.<\/p>\n

Det begyndte en dag hvor den gamle pr\u00e6st Zakarias stod i Herrens tempel, og Herrens engel viste sig for ham.<\/p>\n

Englen forkyndte for Zakarias at hans hustru Elisabeth skulle f\u00f8de en s\u00f8n. Det skulle ske mod alle rimelige forventninger, for Zakarias og Elisabeth var gamle mennesker.<\/p>\n

Den s\u00f8n som Elisabeth skulle f\u00f8de, skulle kaldes Johannes. Han skulle pr\u00e6dike for folket. Han skulle skaffe Herren et folk der er gjort rede.<\/p>\n

S\u00e5dan sagde englen det. Og englen sagde om sig selv: „Jeg er Gabriel, som st\u00e5r for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette gl\u00e6delige budskab.“<\/p>\n

Og nogen tid senere blev den samme engel sendt til Maria i Nazareth. For hende forkyndte Gabriel at hun skulle f\u00f8de den H\u00f8jestes S\u00f8n. Og hun gav det svar som er det dristigste svar et menneske nogensinde har givet: „Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“<\/p>\n

S\u00e5dan begyndte det. Og i denne nat sker det. Det sker efter Herrens ord. Maria f\u00f8der sit barn. Det er hendes f\u00f8rstef\u00f8dte. Hun sv\u00f8ber barnet og l\u00e6gger det i en krybbe.<\/p>\n

Og englen viser sig for hyrderne ude p\u00e5 marken. Den engel der st\u00e5r for Guds ansigt, st\u00e5r for hyrderne. S\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 kommer Guds virkelighed!<\/p>\n

Pludselig er alt lyst omkring de forkomne hyrder. Med \u00e9t er natten og kulden borte. De ser Herrens engel. Herrens herlighed str\u00e5ler om dem. De ser lige ind i str\u00e5leglansen.<\/p>\n

Det er en \u00e5benbaring. Det der har v\u00e6ret skjult, kan ses. Hyrderne ser det. De h\u00f8rer englens forunderlige ord. De h\u00f8rer ord som ikke er udt\u00e6nkt af mennesker.<\/p>\n

Englen forkynder en stor gl\u00e6de. Et barn er f\u00f8dt. Han er frelser. Han er Herre. Han er Kristus.<\/p>\n

Og med \u00e9t ser de hvordan Herrens engel bliver omgivet af utallige engle. Og rummet fyldes af deres sang: „\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste og p\u00e5 jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!“<\/p>\n

Det er en \u00e5benbaring. Hyrderne ser selve Guds virkelighed. Virkeligheden s\u00e5dan som Gud vil at den skal v\u00e6re: Lyset skal f\u00e5 m\u00f8rket til at vige. Sangen skal forbinde jord og himmel. Herligheden skal str\u00e5le om de fattigste og mest foragtede p\u00e5 jorden. Gud skal \u00e6res. Freden skal herske i verden. Freden skal fylde menneskenes hjerter. S\u00e5dan vil Gud at det skal v\u00e6re. S\u00e5dan ser hyrderne det. Det er det de h\u00f8rer.<\/p>\n

Men der er noget m\u00e6rkeligt som allerf\u00f8rst sker og allerf\u00f8rst bliver sagt. Da lyset f\u00f8rst bryder igennem, og hyrderne ser det v\u00e6ldige syn, bliver de grebet af stor frygt. Og det f\u00f8rste Herrens engel siger, er: „Frygt ikke!“<\/p>\n

S\u00e5dan var det ogs\u00e5 tidligere. Da Zakarias s\u00e5 Herrens engel i templet, blev han forf\u00e6rdet, og ogs\u00e5 til ham sagde englen: „Frygt ikke! Frygt ikke, Zakarias!“<\/p>\n

Og ogs\u00e5 Maria blev forf\u00e6rdet da englen tr\u00e5dte ind hos hende og hilste hende, og ogs\u00e5 til hende l\u00f8d det beroligende: „Frygt ikke! Frygt ikke, Maria! For du har fundet n\u00e5de for Gud!“<\/p>\n

Hvorfor denne frygt? Hvorfor m\u00e5 Herrens engel hver gang berolige de mennesker som han bliver sendt til? Er det ikke noget godt og smukt der sker? Er det ikke herlige ord som disse mennesker f\u00e5r at h\u00f8re? Er det ikke herlige syner de f\u00e5r at se?<\/p>\n

Jo, det er altsammen godt og smukt og herligt, men vi skal huske at det f\u00f8rst og fremmest er Guds \u00e5benbaring. Gennem englen lader Gud sin virkelighed komme til syne, og han forkynder sin vilje. Og Guds virkelighed og Guds vilje er frygtelig og skr\u00e6mmende.<\/p>\n

Det kan ikke v\u00e6re andet, for alt hvad der kommer fra Gud, er overv\u00e6ldende. Det tager magten fra os. N\u00e5r det guddommelige, bryder ind i vores verden, s\u00e5 er vi ikke mere os selv. S\u00e5 er vi undergivet en anden vilje end vores egen. Og vi ved ikke hvad det skal ende med. Det er skr\u00e6mmende. Det er frygteligt for mennesket.<\/p>\n

Men det forunderlige er at det ogs\u00e5 er saligt. Ja, det er til syvende og sidst vores eneste mulighed for salighed og frelse.<\/p>\n

Vi tror der er alle mulige andre veje, men det er der ikke. Der er kun den ene vej. Der er kun overgivelse og hengivelse til Gud. Der er kun den mulighed for liv og frelse og salighed at vi mister os selv til Gud.<\/p>\n

Vi lever i den vildfarelse at alt hvad der er menneskeligt, tilh\u00f8rer os selv. Verden er vores. Samfundet er vores. Vore f\u00e6llesskaber og vore familier er vores. Vi er hver is\u00e6r vores helt egne. „Det er mit liv!“ S\u00e5dan siger vi.<\/p>\n

Men det er en vildfarelse. Det er vor tids store illusion. Vi tilh\u00f8rer slet ikke os selv. Vores liv er ikke vores. Vi tilh\u00f8rer hinanden. Vi tilh\u00f8rer verden. Og i det altsammen tilh\u00f8rer vi Gud.<\/p>\n

 <\/p>\n

Gud har helt og fuldt krav p\u00e5 os, for han har givet os alt. Uden Gud havde vi ingenting. Uden Gud fandtes vi slet ikke. Uden Gud var der kun tomhed og intethed. Alt er fra Gud og til Gud.<\/p>\n

At komme til den erkendelse, at foretage den vending i sind og tanke og handling, ja, i selve vores v\u00e6sen, det er vores eneste chance. Det er den sande menneskelighed.<\/p>\n

Men det er ogs\u00e5 skr\u00e6mmende og frygteligt. For det betyder at vi m\u00e5 opgive os selv og vove alt p\u00e5 Guds betingelser. Det betyder at vi m\u00e5 lade herligheden bryde frem over os. Det betyder at vi m\u00e5 lade guddommelige ord komme til os, ligesom de kom til hyrderne. L\u00f8fterige ord, men ogs\u00e5 ord der forpligter os uendeligt.<\/p>\n

Og hvis du nu sp\u00f8rger: Jamen, hvad skal jeg da g\u00f8re? S\u00e5 siger jeg: G\u00e5 med hyrderne til Bethlehem! Tr\u00e6d frem for barnet i krybben! I ham er al Guds herlighed gemt! V\u00e6r til stede! Og giv dig selv til Gud ved ham og i ham!<\/p>\n

Allerede i d\u00e5ben kom du til at tilh\u00f8re ham. Men sig alligevel til ham at du vil det! Sig at du vil det som allerede er sket! Sig det selvom du ikke ved om du t\u00f8r!<\/p>\n

Jeg siger det til dig i dag, for at ingen skal kunne sige at det ikke er blevet sagt.<\/p>\n

Det er n\u00f8dvendigt at vi vender fuldst\u00e6ndig om. Det er n\u00f8dvendigt at vi p\u00e5 ny griber det som vi allerede forl\u00e6ngst har f\u00e5et givet:<\/p>\n

„Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor gl\u00e6de, som skal v\u00e6re for hele folket: I dag er der f\u00f8dt jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I f\u00e5r: I skal finde et barn, som er sv\u00f8bt og ligger i en krybbe.“<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b
\nKnud Hjorts\u00f8vej
\nDK-3500 V\u00e6rl\u00f8se
\nTel.: ++ 45 – 44 48 06 04
\ne-mail: jukd@vaerloesesogn.dk<\/a><\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Christnacht, 24. Dezember 2002 Matth\u00e4us 1, 18-25, Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b (D\u00e4nemark) Deutsche Version, polski version JULEAFTEN En Herrens engel st\u00e5r for hyrderne p\u00e5 marken uden for Bethlehem. Det er m\u00f8rkt. Det er nat. Det er i denne nat det st\u00f8rste sker. Men det begynder ikke i denne nat. Det er allerede begyndt. Det begyndte en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13147,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,122,1,727,120,853,108,111,114,121,487,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9279","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-adv_weihn_neujahr","category-aktuelle","category-archiv","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-deut","category-festtage","category-kapitel-01-chapter-01-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9279","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9279"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9279\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13412,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9279\/revisions\/13412"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13147"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9279"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9279"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9279"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9279"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9279"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9279"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}