Da Guds S\u00f8n kom til verden anf\u00f8rte evangelisten Lukas omhyggeligt,
\nhvorn\u00e5r det skete. „Og det skete i de dage, at der udgik en
\nbefaling fra kejser Augustus om at holde folket\u00e6lling i hele verden“,
\nskrev han. Dermed fortalte Lukas, at Guds historie er n\u00e6rt forbundet
\nmed menneskers historie, ja, at de to historier smelter sammen. Men Lukas
\nfortalte ogs\u00e5 noget mere, for han fik med sit evangelium vist, at
\nden magtfulde kejser i Rom ikke l\u00e6ngere skulle v\u00e6re omdrejningspunkt
\nfor historiens gang i det romerske rige. Omdrejningspunktet var nu et
\nandet. Der var kommet noget nyt til, sagde Lukas, og derfor fortalte han,
\nhvordan verdensmagtens historie blev tr\u00e6ngt i baggrunden af k\u00e6rlighedens
\nhistorie. Og Lukas tillod sig endda at indbygge den ironi i sin fort\u00e6lling,
\nat den m\u00e6gtige kejser Augustus, verdensherskeren, der af sine unders\u00e5tter
\nblev tilbedt som en gud, og som havde indlemmet store landomr\u00e5der
\nog folkeslag i sit rige, ja, han var kun en tidsangivelse i den egentlige
\nhistorie. Den som Lukas ville fort\u00e6lle.<\/p>\n
Lukas stillede s\u00e5ledes magtens historie over for k\u00e6rlighedens
\nhistorie. Det var kejser Augustus med den velorganiserede h\u00e6r over
\nfor et nyf\u00f8dt, afm\u00e6gtigt barn i den fjerne provins Jud\u00e6a.
\nMen Lukas fik p\u00e5 sin vis ret, Augustus\u00b4 historie forsvandt
\nud i glemslen, ganske vist st\u00e5r der stadig s\u00f8jler og triumfbuer
\nefter ham og de sejre, hans h\u00e6re bragte ham. Men for eftertiden
\nsvandt han ind til noget, der kun st\u00e5r omtalt i historieb\u00f8gerne.<\/p>\n
Men k\u00e6rlighedens historie varede ved, den viste sig at v\u00e6re
\nmere sejlivet end som s\u00e5, og den satte sit pr\u00e6g p\u00e5 eftertiden,
\nden blev en del af vor tankegang.<\/p>\n
December m\u00e5ned er en travl tid, der er meget, der skal n\u00e5s.
\nDet kr\u00e6ver store dele af et barns v\u00e5gne tid og opm\u00e6rksomhed
\nalene at f\u00f8lge med i alt det, der bliver vist i fjernsynet af julekalendere
\nog julefilm, og imens kaster de voksne sig ud i julehandlen, julefrokosterne
\nog i alle juleforberedelserne og alt det andet, der fylder kalenderen
\nher op til jul. Hvert \u00e5r river de fleste af os s\u00e5ledes det
\nmeste af en m\u00e5ned ud af kalenderen alene for at forberede og fejre
\njulen. Det burde v\u00e6re tankev\u00e6kkende i sig selv, at julen fylder
\ns\u00e5 meget i vores bevidsthed. For hvad skal det dog til for ? Det
\nbetyder da ogs\u00e5, at der hvert eneste \u00e5r er bekymrede r\u00f8ster
\nfremme med udtalelser om, at nu er alt det med julen endegyldigt druknet
\ni gaver\u00e6s, forloren hygge og stress. For hvor meget betyder julen
\ndybest set for os, hvilken v\u00e6rdi till\u00e6gger vi den ? Ud over
\nde n\u00e6rved 10 mia. kr. som danskerne efter sigende vil bruge p\u00e5
\nden i \u00e5r ? For nogle \u00e5r siden blandede Nikolaj Cederholm,
\nder var tilknyttet teatret Dr. Dante og som har st\u00e5et for den v\u00e6sentligste
\nfornyelse indenfor dansk teater i de seneste \u00e5r, sig i denne diskussion
\nved at h\u00e6vde, at julen for de fleste danskere er en langt st\u00f8rre
\nfest, end de fleste af os vil v\u00e6re ved. Det kan meget vel v\u00e6re,
\nat danskerne ikke har noget omfattende kendskab eller noget s\u00e6rligt
\nintenst forhold til kristendommen, men julen er suver\u00e6nt danskernes
\nst\u00f8rste fest, hvor vi foretager os underlige traditionelle ting
\nmed storsl\u00e5et symbolv\u00e6rdi : „Vi fletter hjerter ind i
\nhinanden og h\u00e6nger dem op. Vi s\u00e6tter en stjerne i toppen af
\net tr\u00e6. Vi tager vores familie i h\u00e6nderne og g\u00e5r rundt
\nog synger om frelse, tilgivelse og gl\u00e6de over livet og det, der
\ner v\u00e6rre“. S\u00e5 vidt Nikolaj Cederholm. Og s\u00e5 kunne
\nman jo give sig til at undre sig over, hvorfor det nu er s\u00e5dan.<\/p>\n
Den forklaring, Nikolaj Cederholm giver, og deri mener jeg, at han har
\nret, det er, at vi i en s\u00e5dan grad er blevet grebet af julens fort\u00e6lling,
\naf k\u00e6rlighedens historie, at vi har vanskeligt ved at forst\u00e5
\nos selv uden den. Den er s\u00e5 grundl\u00e6ggende for os, h\u00e6vder
\nhan, at vi ikke ville forst\u00e5 noget s\u00e5 simpelt som en almindelig,
\namerikansk film, hvis ikke det var, fordi vi kender og har levet os ind
\ni den kristne historie. For i s\u00e5danne film bliver der netop gjort
\nbrug af historien om k\u00e6rlighedens og det godes sejr over de onde
\nog livs\u00f8del\u00e6ggende magter.<\/p>\n
„Julen er „, slutter Nikolaj Cederholm med at sige, „frem
\nfor alt den h\u00f8jtid, hvor vi fejrer, at k\u00e6rligheden er til
\ni verden. Den f\u00f8des som et barn, og k\u00e6rligheden tager mod
\nalle odds kampen op mod de kr\u00e6fter, der truer med at l\u00e6gge
\nlivet \u00f8de. Derfor er der ikke kun hyggelige og sentimentale grunde
\ntil, at vi fejrer jul. Vi fejrer den ogs\u00e5, fordi k\u00e6rlighedens
\nhistorie har f\u00e5et sin egen magt over os. Den har sat sit pr\u00e6g
\np\u00e5 os, p\u00e5 vor selvopfatttelse og p\u00e5 vort forhold til
\nmedmennesket“.<\/p>\n
Det er sikkert sandt, men man kunne ogs\u00e5 indvende, at \u00e9t
\ner historien, noget andet er, at k\u00e6rligheden selv, at den har alt
\nfor trange k\u00e5r i en verden, hvor magten altid vil g\u00f8re sig
\ntruende og bred, og hvor menneskelig h\u00e5bl\u00f8shed ofte synes
\nat vokse indtil selvopgivelse. Mods\u00e6tningen mellem verdensmagten
\nog barnet i krybben er da menneskeligt set liges\u00e5 h\u00e5bl\u00f8s,
\nsom den tager sig ud. Det ender da ogs\u00e5 i evangelierne med et forr\u00e6deri,
\net knusende nederlag og i bitter fortvivlelse langfredag. Men juleevangeliet
\nfort\u00e6ller jo med beretningen om Maria, Josef og barnet i stalden
\ni Betlehem, og med hele opbuddet af engle og fattige hyrder p\u00e5 marken
\nsin del af k\u00e6rlighedens historie om, at netop d\u00e9r, hvor h\u00e5bl\u00f8sheden
\ner st\u00f8rst; d\u00e9r hvor der menneskeligt set intet er at vente
\np\u00e5, andet end magten, der l\u00e6gger livet \u00f8de, netop d\u00e9r
\ner det, at Gud taler ind i vore hjerter om sin k\u00e6rlighed, som ingen
\numenneskelig verdensmagt kan g\u00f8re det af med, fordi den er Guds,
\nja, den er Gud selv.<\/p>\n
Derfor var det, at Lukas kunne skrive en ny historie, og at vi kan g\u00f8re
\ndenne historie til vores. For med det, der skete julenat i en ellers af
\nmagten og \u00e6ren overset hverdagsbegivenhed, da begynder den nye historie,
\nden egentlige historie if\u00f8lge Lukas, og det er ikke magtens historie,
\ndet er k\u00e6rlighedens. Det er den guddommelige historie om et lys,
\nder bliver t\u00e6ndt. Et lys hvormed, der bliver sat et h\u00e5b og
\nf\u00f8dt en gl\u00e6de ind i ethvert – menneskeligt set – h\u00e5bl\u00f8st
\nliv, ind i en til magten fortabt verden. Det er vor gl\u00e6de, det er
\njulens gl\u00e6de. Det er den gl\u00e6delige historie, vi alle har del
\ni – og det er vel nok v\u00e6rd at fejre.<\/p>\n
Gl\u00e6delig jul<\/p>\n
—<\/p>\n