<\/p>\n
Nede under varmere himmelstr\u00f8g end her, nede i Efesus i Lilleasien,
\nsad der engang for mange \u00e5r tilbage en gammel mand. Ja s\u00e5
\ngammel var han at man godt kunne kalde ham for en olding. Og han t\u00e6nkte
\nog talte da ogs\u00e5 som kun meget gamle mennesker kan. Der var en dybde
\ni hans ord. Der var et langt livs erfaringer lagt ind i dem. Og s\u00e5
\ntalte han p\u00e5 s\u00e5dan en s\u00e6r rullende m\u00e5de, hvor
\net ord eller et billede kom til at betyde mere og mere efterh\u00e5nden
\nsom tanke p\u00e5 tanke f\u00f8jede sig til.<\/p>\n
Rundt omkring den gamle, som i \u00f8vrigt n\u00e6rmede sig de halvfems,
\nsad der en r\u00e6kke unge mennesker. De h\u00f8rte ham fort\u00e6lle,
\nde skrev ned og spurgte ham ud. De var kristne, de unge, de kendte hinanden
\ngodt. Og den gamle mand, ja han hed Johannes og havde i sin ungdom m\u00f8dt
\net menneske som forandrede alt. Johannes havde v\u00e6ret en af Jesu
\ndisciple, og det var det han nu fortalte om, om hvad det alt sammen s\u00e5
\nbet\u00f8d.<\/p>\n
– Jamen hvordan begyndte det i grunden? spurgte en af de unge s\u00e5.
\nHvordan det begyndte? – det havde de selvf\u00f8lgelig l\u00e6st om
\nhos Markus og hos Matt\u00e6us og Lukas og hvad de nu ellers hed, dem
\nsom havde skrevet historierne ned. De havde h\u00f8rt om kejser Augustus
\nog folket\u00e6llingen og om barnet som var af Davids sl\u00e6gt og
\nsom blev f\u00f8dt i en stald. Og de havde h\u00f8rt om hyrderne p\u00e5
\nmarken og om englenes sang. Men nu sad de alts\u00e5 her med Herrens
\negen discipel midt iblandt dem. De ville hellere h\u00f8re det af hans
\nmund, end l\u00e6se det hos folk de ikke havde m\u00f8dt.<\/p>\n
Hvordan det begyndte? Johannes fanger sp\u00f8rgsm\u00e5let, venter
\nlidt og tager s\u00e5 fat, langsomt og v\u00e6rdigt som det var at forvente:
\n„I begyndelsen \u0085\u0085\u0085, det var, tror jeg, ude ved Jordanfloden
\nhvor Johannes D\u00f8beren kaldte mennesker til d\u00e5b. Og s\u00e5
\nvar det at der en dag kom \u00e9n vi ikke kendte, og han \u0085\u0085\u0085..
\nNej, det var ikke d\u00e9r \u0085“
\nJohannes holder inde. Hans tanke s\u00f8ger l\u00e6ngere tilbage. Til
\nD\u00f8beren selv. Og videre til profeterne som allerede dengang talte
\nom Kristus som skulle komme\u0085 Men det var hellere ikke d\u00e9r\u0085\u0085.<\/p>\n
Johannes har for l\u00e6ngst sprunget alle profeter og f\u00f8dselshistorier
\nog fort\u00e6llinger om Betlehem og Nazareth over da han taler igen:
\n„Jo ser I“, siger han, “ I begyndelsen var Ordet“
\n\u0085\u0085, s\u00e5 langt tilbage var det, f\u00f8r skabelsen, hos
\nden evige og usynlige Gud. \u0085 Og Johannes forts\u00e6tter s\u00e5
\ni sin rullende, stadigt udbyggende talestil: “ Og Ordet var hos Gud.
\nOg Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud.“<\/p>\n
De nu velkendte ord lyder s\u00e5 et efter et – i en bev\u00e6gelse
\nder g\u00e5r fra det fjerne, fra Guds evighed ind imod denne verden.<\/p>\n
„Alt er blevet til ved det“, siger Johannes og foretager p\u00e5
\nden m\u00e5de sin egen udl\u00e6gning af hvad der skete p\u00e5 skabelsens
\nf\u00f8rste dag.<\/p>\n
Og han fort\u00e6ller s\u00e5 om verdens m\u00f8rke og Gudsordets
\nlys, og m\u00f8rket vil kv\u00e6le det hvor det skinner, men kan ikke
\nf\u00e5 bugt med lyset.
\nS\u00e5dan var det, t\u00e6nker Johannes, og n\u00e5r s\u00e5 frem
\ntil den n\u00e6ste begyndelse, til dengang D\u00f8beren stod frem.
\nD\u00f8beren som var et menneske udsendt af Gud for at vidne om lyset,
\nselv om selv var han ikke lyset.<\/p>\n
Og Johannes taler videre om lyset, langsomt og med sin egen indre begejstring,
\ns\u00e5dan som han ynder det, om det sande lys hvis m\u00e5l det er
\nat oplyse ethvert menneske.
\nHan taler om Ordet. Og endelig n\u00e5r han i en slags triumf frem til
\ndet det hele drejer sig om: „Og Ordet blev k\u00f8d og tog bolig
\niblandt os, og vi s\u00e5 hans herlighed \u0085“ – det var nemlig
\nhvad Johannes og de andre disciple havde set, da de gik omkring sammen
\nmed Jesus.<\/p>\n
Det var det afg\u00f8rende han i sin alderdom havde at fort\u00e6lle.
\nAt han havde set Guds herlighed, fuld af n\u00e5de og sandhed. Han havde
\ni Kristus set alt det som havde v\u00e6ret hos Gud fra evighed af. Han
\nhavde set lyset bryde frem, lyset fra skabelsens morgen. Han havde set
\nind i evigheden selv.<\/p>\n
– Hvordan begyndte det egentlig? det var hvad de unge i kredsen havde
\nspurgt den gamle Johannes om. Og de havde vel regnet med at han s\u00e5
\nville fort\u00e6lle dem historier og anekdoter fra ungdommens dage. Men
\ndet var ikke et s\u00e5dant svar de fik. De fik et svar som gik langt,
\nlangt ud over hvad de p\u00e5 nogen m\u00e5de havde forestillet sig.
\nHan havde fortalt dem om en begyndelse som var st\u00f8rre end de nogensinde
\nhavde t\u00e6nkt.<\/p>\n
Og de unge som kaldte sig kristne, m\u00e5ske har de da, i hvert fald
\nbedre end f\u00f8r, forst\u00e5et hvad det i virkeligheden var de var
\nmed til. De var nemlig ikke blot en flok Jesus-tilh\u00e6ngere der var
\nsamlet om hvad en mand sagde og gjorde for nogle \u00e5rtier tilbage.
\nDe var ikke bare en mere eller mindre tilf\u00e6ldig forening eller en
\nsekt eller et parti. Nej, de var med i noget som var begyndt helt tilbage
\ni evigheden hos Gud, f\u00f8r menneskene og denne verden var blevet
\ntil. De var med i noget som havde betydning ikke blot for nogle f\u00e5,
\nmen for hele verden. Ja de bar lyset i sig, det sande lys, som i begyndelsen
\nvar hos Gud, og det lys skulle de nu b\u00e6re ud i en verden som var
\nufremkommelig og m\u00f8rk.<\/p>\n
– Hvorn\u00e5r det hele begyndte? Det begyndte f\u00f8r alle tider,
\nog det var begyndt nu igen. Det var i verden , det var i dem.<\/p>\n
Hvor meget Johannes‘ unge venner og efterf\u00f8lgere forstod n\u00e5r
\nhan fortalte, er det selvf\u00f8lgelig ikke til at vide noget om. Men
\ns\u00e5dan fortalte han alts\u00e5, den gamle mand i Efesus, om begyndelsen
\ndengang og begyndelsen nu.<\/p>\n
Og vi h\u00f8rer s\u00e5 ordene igen, her midt i den allerm\u00f8rkeste
\ntid hvor vi fejrer jul. Det giver god mening. For netop julen har jo s\u00e5
\nlangt tilbage som vi over hovedet kender den fest, v\u00e6ret festen
\nfor den nye begyndelse. En solhvervsfest hvor man fejrede at lyset vendte
\ntilbage. Dagene blev fra da af l\u00e6ngere. \u00c5ret var igen p\u00e5
\nvej mod for\u00e5r og sommer. Og som for at mane lyset frem t\u00e6ndte
\nde gamle blus p\u00e5 h\u00f8jene – m\u00f8rkets magt skulle ikke
\nvare ved.<\/p>\n
Indenfor drak man jul, en h\u00f8jtidelig sk\u00e5l for \u00e5r og
\nfred blev udtalt, og alle m\u00e6nd drak af hornet og fik p\u00e5 den
\nm\u00e5de ny kraft i sig. Hvorp\u00e5 der blev fortalt om verdens tilblivelse,
\nom den f\u00f8rste begyndelse. Det blev fremstillet i dramatisk form.
\nOg da julefesten var ovre, vidste man at nu var begyndelsen gjort. Nu
\nr\u00f8rte skabelsens kr\u00e6fter p\u00e5 sig igen.<\/p>\n
Lyset i m\u00f8rket, som m\u00f8rket ikke kan f\u00e5 bugt med,
\nden nye begyndelse, det er p\u00e5 en m\u00e5de hvad b\u00e5de julefesten
\ni det gamle Norden og vores kristnede julefest handler om.<\/p>\n
Men man m\u00e5 selvf\u00f8lgelig have med at Johannes har set og
\ntaler om noget st\u00f8rre og helt andet end vores forf\u00e6dre t\u00e6nkte
\np\u00e5. Johannes taler ikke om solens lys eller m\u00e5nens eller stjernernes
\nlys, men han taler om det lys som str\u00e5ler ind over os fra Guds evighed,
\nog som skal oplyse ethvert menneske som er til . Han taler om det sande
\nlys, k\u00e6rlighedens lys, som br\u00f8d s\u00e5 fuldst\u00e6ndigt
\nigennem da Kristus gik p\u00e5 vores jord, og som vi nu b\u00e6rer i
\nos som lysets b\u00f8rn. I det begynder vores liv, i lyset fra Kristus
\nskal vi l\u00e6re at se som Gud s\u00e5 p\u00e5 skabelsens f\u00f8rste
\ndag.<\/p>\n
Selv om m\u00f8rket er der stadig. M\u00f8rket med dets falskhed,
\nl\u00f8gnagtighed, nedrighed, blindhed tr\u00e6nger p\u00e5 s\u00e5
\nmange m\u00e5der ind i vores liv. Det ved Johannes mere end nogen, og
\nhans fort\u00e6lling om Jesus udvikler sig derfor ogs\u00e5 til et drama
\nhvor lys og m\u00f8rke og liv og d\u00f8d er i stadig kamp med hinanden.
\nJa m\u00f8rket bliver efterh\u00e5nden som handlingen skrider frem
\nm\u00e6gtigere og voldsommere, indtil lyset endelig bryder igennem i
\nopstandelsessolen p\u00e5skedag.<\/p>\n
S\u00e5dan vil vi ogs\u00e5 erfare m\u00f8rkets magt. Men trods m\u00f8rket
\nog alt hvad det f\u00f8rer med sig, s\u00e5 skinner lyset igennem den
\nkorsf\u00e6stede og opstandne, Jesus fra Nazareth, og intet m\u00f8rke
\nkan f\u00e5 bugt med eller slukke lyset som str\u00e5ler fra ham. Ind
\ni det lys skal vi se, lyset som er k\u00e6rlighed og sandhed i eet, og
\ni det lys skal vi leve vores liv.<\/p>\n
M\u00f8rket med dets h\u00e5rdhed og ubarmhjertighed og kynisme findes
\nganske vist stadig, i os og imellem os, i de store sammenh\u00e6nge og
\nhelt ned i sm\u00e5, men det er i lyset vi skal leve og vokse og blive
\ntil de mennesker Gud fra begyndelsen har set os som.<\/p>\n
Og julen er den f\u00f8rste begyndelse hvor vi p\u00e5 ny ser evighedens
\nlys i det nyf\u00f8dte barn. Og med barnets hjerte bankende i os, med
\nlyset i os, skal vi da vandre gennem vinterens m\u00f8rke. Mod p\u00e5skemorgen.
\nOg mod pinsens mildhed og den sommerlyse dag. Ja engang skal m\u00f8rket
\nforg\u00e5 og vi skal se i klarhed, ansigt til ansigt i n\u00e5dens
\nog sandhedens lys.<\/p>\n
Det begyndte engang, i evigheden hos Gud. Det fuldendes til sidst i Guds
\nevighed igen. Men det begynder igen og igen i dig og i mig.
\nFor vi b\u00e6rer ordet i os og lyset og livet som kommer fra Gud.
\nOg s\u00e5 vil jeg sige: God begyndelse og gl\u00e6delig jul. Amen.<\/p>\n
(Den indledende fort\u00e6lling om den gamle Johannes i Efesus er inspireret
\naf en artikel af Niels Thomsen)<\/p>\n