De m\u00f8dte j\u00e6vnligt hinanden – de to gamle mennesker
\n– oppe i templet. Alts\u00e5 Simeon og Anna. Anna – Fanuels datter. Hun
\nfik aldrig andet navn. Hun vedblev at v\u00e6re sin fars datter hele
\nlivet, som om hun aldrig havde v\u00e6ret gift. For hun fik ingen b\u00f8rn.
\nMen hun havde v\u00e6ret gift engang. Og var blevet enke. Kun syv \u00e5r
\nvarede \u00e6gteskabet, og det var s\u00e5 l\u00e6nge siden, at ingen
\nl\u00e6ngere huskede, hvem manden var. Og nu var Anna 84 \u00e5r gammel,
\nog hun kaldtes stadig Fanuels datter, sk\u00f8nt heller ingen huskede,
\nhvem Fanuel var.
\nHun var af Asers stamme, og folk kaldte hende profetinde, fordi hun tilbragte
\nal sin tid, nat og dag, i helligdommen i b\u00f8n og faste.
\nEn dag, da hun som vanlig opholdt sig i helligdommen, kom Josef og Maria
\nfra Nazareth med deres nyf\u00f8dte s\u00f8n for at ofre, som skik
\nvar. Da Anna s\u00e5 barnet, lovpriste hun Gud. For hun s\u00e5 meget
\nmere end et nyf\u00f8dt barn. Hun s\u00e5 fremtid og h\u00e5b, frelse
\nog forl\u00f8sning i dette barn. Og hun talte om det til alle, der ville
\nh\u00f8re.
\nOg hun lovpriste Gud som den, der bliver ved med at skabe nyt. Den Gud,
\nder bliver ved at sige ‚bliv‘ og ‚komme‘. Og hele tiden blev der nye menneske,
\nnye opgaver til mennesker, ny v\u00e6kst, ny h\u00f8st.<\/p>\n
Annas eget liv havde v\u00e6ret et underfuldt billede af denne nyskabelse.
\nF\u00f8rst havde hun v\u00e6ret barn og ung hjemme i sin fars hus.
\nS\u00e5 var hun blevet giftet bort, og en helt ny verden havde \u00e5bnet
\nsig for hende sammen med manden og med en hustrus og husmors pligter.
\nDa hendes mand d\u00f8de, troede hun, at livet var forbi, at nu var
\nder ikke mere at vente p\u00e5. Men der var mere. For hun var mere end
\nhustru og husmor.
\nHun var Anna, Fanuels datter, og da hun blev alene og skulle st\u00e5
\np\u00e5 egne ben og r\u00e5de sig selv, troede hun sig helt forladt.
\nMen hun opdagede, at Gud var kommet meget n\u00e6rmere. Han var der helt
\nenkelt og selvf\u00f8lgeligt. Det slog aldrig fejl. Anna gik i helligdommen,
\ntil sin himmelske fars hus, der hvor hun h\u00f8rte hjemme og altid
\nvar ventet. Tiden havde ikke slidt hendes forventning til fremtiden op.
\nOpgaverne og arbejdet havde ikke taget forventningen fra hende. Ja, det
\nvar n\u00e6sten som om forventningen kom hende im\u00f8de hver dag.
\nNoget der kaldte hende frem og ud.<\/p>\n
Folk kaldte hende profetinde, fordi hun s\u00e5 langt og tydeligt. Hun
\ns\u00e5 Guds vilje, eftersom hun altid grundede over og granskede den.
\nHun talte med Gud. Lyttede til hans stemme. Og i denne gudsoptagethed
\nblev hun fri for at t\u00e6nke p\u00e5 sig selv. At v\u00e6re henvendt
\np\u00e5 Gud, s\u00f8ge ham, det giver frihed fra egne ting og tanker.
\nDet giver frihed til at virke og til at se tilv\u00e6relsens rette sammenh\u00e6ng.
\nDen gamle kone, enken Anna, Fanuels datter var friere end noget andet
\nmenneske i Jerusalem, for hun var virksom og inderligt optaget af at dyrke
\nog lovprise Gud. Og derfor kendte hun Jesus, da hun s\u00e5 ham. Hun
\nvar profetinde.<\/p>\n
Det var noget andet med Simeon. Anna havde m\u00e6rket det p\u00e5
\ndet sidste, n\u00e5r de var i templet sammen. F\u00f8r de to fra Nazareth
\nvar kommet med deres barn. Anna vidste, at den gamle Simeon var blevet
\nurolig p\u00e5 det sidste. Urolig og bekymret for fremtiden. En rastl\u00f8shed
\nvar kommet over ham.<\/p>\n
Simeon var ellers en stor og st\u00e6rk mand. Han hvilede i sig selv.
\nEn retf\u00e6rdig mand. Levede traditionelt og rodf\u00e6stet. I overenstemmelse
\nmed loven. Men s\u00e5 var der alligevel sket noget med ham. Forandringen
\nvar kommet kort tid efter, at der i synagogen var blevet l\u00e6st op
\nom den gamle patriark Jakob. Han kendte historien s\u00e5 ganske godt.
\nB\u00e5de om Jakobs bekymring for sin yndlingss\u00f8n Josef og hans
\ndr\u00f8mme. Om katastrofen der ramte Jakob, da han mistede sin s\u00f8n,
\nfordi br\u00f8drene ikke t\u00e5lte, at han blev begunstiget og derfor
\nhavde solgt ham til \u00e6gyptiske k\u00f8bm\u00e6nd. Om hvordan Jakob
\nhavde kl\u00e6dt sig i s\u00e6k og aske. At han med eet var blevet gammel.
\nAlt dette huskede Simeon ganske udm\u00e6rket. Men han havde glemt, at
\nJakob p\u00e5 sine gamle dage skulle rejse til sin s\u00f8n Josef i
\n\u00c6gypten. Hvorfor skulle han rejse fra det land, som han trygt og
\nsikkert boede i? Det land som han havde arvet af sin far Isak og farfar
\nAbraham? Det land, som var blevet lovet ham af Gud? Simeon grundede over
\nGuds svar til Jakob: „Jakob, Jakob! Jeg er Gud, din fars Gud. V\u00e6r
\nikke bange for at drage ned til \u00c6gypten, for jeg vil g\u00f8re
\ndig til et stort folk d\u00e9r“,<\/p>\n
Det var dette, som forvirrede Simeon mest. At den gamle Jakob var taget
\ntil \u00c6gypten og m\u00f8dt sin velsignelse og gl\u00e6de i s\u00f8nnen
\ndernede, s\u00e5 at han kunne sige:“ Nu vil jeg gerne d\u00f8,
\nfor nu har jeg set min s\u00f8n igen i live“. At denne gamle patriark,
\nudvalgt og velsignet af Gud, at han var draget ud fra sin hjemstavn! At
\nhan havde brudt med traditionerne. At han havde kappet forbindelsen til
\ndet gamle og begivet sig ud i det nye. Til uvished, fremmed hed. Det foruroligede
\nham.<\/p>\n
Han gik til Anna, Fanuels datter for at tale med hende om det. Han m\u00e5tte
\nhave klarhed p\u00e5, hvad det bet\u00f8d, dette at Jakob skulle til
\n\u00c6gypten. Da Simeon s\u00e5 ind i v\u00e6relset, hvor Anna var,
\ns\u00e5 han hende b\u00f8jet over Skriften. Det klare morgenlys faldt
\nind ad vinduet. Ind p\u00e5 Skriften, som l\u00e5 p\u00e5 bordet og
\np\u00e5 karaflen. Den stod med sin smukt svungne tud. Tuden pegede lige
\np\u00e5 Anna. Karaflen var fyldt med klar v\u00e6ske, og gennemstr\u00e5let
\naf lys som den var, var det sv\u00e6rt for Simeon at se, om det var vand
\neller klar vin i den. Han t\u00f8vede et \u00f8jeblik med at g\u00e5
\nind til Anna, for det var som om han i et \u00f8jeblik s\u00e5 noget
\nmere, men han vidste ikke hvad. Som om han stod bag et forh\u00e6ng,
\nbag hvilket han anede noget st\u00f8rre og sandere.<\/p>\n
Anna lyttede t\u00e5lmodigt til Simeons fort\u00e6lling. Hun h\u00f8rte
\np\u00e5 hans bekymring og hans uro med stor t\u00e5lmodighed. Lyttede
\nfortroligt og indlevende til Simeons overvejelse over dette, at patriarken
\nJakob var rejst til \u00c6gypten – til uvisheden og fremmedheden.<\/p>\n
Og hun beroligede ham ved at sige, at uvisheden var den ene side af at
\ngive sig sine l\u00e6ngsler i vold. Det h\u00f8rer med til forventningen
\n– uroen og usikkerheden. Og den havde Jakob ogs\u00e5 levet med . Men
\nbekymringen jog aldrig troen og forventningen ud. Uroen kunne ikke skygge
\nfor det forventningens lys, der kaldte Jakob til \u00c6gypten. For forventningen
\nog kaldet er pantet p\u00e5, at det var sandt, hvad han troende. Han
\nfik stor fred og gl\u00e6de ved at m\u00f8de sin s\u00f8n Josef i
\nlive og god behold.<\/p>\n
Hun gjorde en pause, profetinden Anna. Og sagde roligt og stille frem
\nfor sig: „At tro, det er bestandigt at vente det glade, det lykkelige
\nog det gode“.
\nEfter et stykke tid rjeste Simeon sig og forlod v\u00e6relset, Idet han
\ni d\u00f8ren vendte sig om og s\u00e5 tilbage p\u00e5 Anna, bem\u00e6rkede
\nhan, at Anna sad badet i lys. Hun reflekterede lyset, der skinnede ind
\np\u00e5 glaskanden. Hun sad som gennemlyst og forklaret. Men m\u00e5ske
\nvar det hans eget sind, der var blevet forvandlet. Det var n\u00e6sten
\nsom havde han drukket ung vin af kanden. Og han genkaldte sig Annas ord:
\n„At tro, det er bestandigt at vente det glade, det lykkelige og det
\ngode“.<\/p>\n
Simeon fattede nu, hvad der l\u00e5 i historien med Jakob i \u00c6gypten.
\nDen gamle mand fandt sin st\u00f8rste fred i livet hos sin yngste s\u00f8n.
\nBorte fra det hjemlige og rodf\u00e6stede. I det fremmede og ukendte
\nland havde Jakob vovet sig. Og d\u00e9r havde han fundet den mistede
\ns\u00f8n.<\/p>\n
Simeon blev rykket ud af sin uro og tvivl. Det var som om et forh\u00e6ng
\nvar trukket til side. Skyggerne i sindet var v\u00e6k, og han s\u00e5
\nlysende klart. Han kom i tanker om det barn, der var blevet bragt til
\ntemplet, om hvilket det var blevet profeteret, at det var Messias. I et
\nmoment af opklarethed og barnlig enfold s\u00e5 Simeon meningen med historien
\nom Jakob og Josef. Historien handlede jo om ham og det barn, som var blevet
\nf\u00f8dt i Bethlehem for nogle dage siden, og som idag blev fremstillet
\ni templet.<\/p>\n
Han gik tilbage til templet. Fandt for\u00e6ldrene til det lille barn.
\nTog det i sine h\u00e6nder og hviskede roligt frem for sig:<\/p>\n
Herre, nu lader du din tjener g\u00e5 bort med fred efter dit ord.
\nFor mine \u00f8jne har set din frelse,
\nsom du har beredt for alle folk…“<\/p>\n
Den gamles frygt og uro var borte. Bekymringen som forduftet. Han vidste
\nnu med klarhed, hvor hans l\u00e6ngsler boede. I det barn, som han havde
\ni sine h\u00e6nder. Han s\u00e5 i dette barns \u00f8jne en styrke
\nvokse i, en beroligende tillid og forventning. Og dog var Simeon i livets
\naftentime.<\/p>\n
Og her er vi. En sen tids b\u00f8rn. Vi har h\u00f8rt om Anna og
\nSimeon, hvis forventning og l\u00e6ngsler holdt sig frisk og \u00e5ben.
\nL\u00e6ngslen og forventningen var pantet p\u00e5 h\u00e5bet. Og det
\nblev ikke gjort til skamme.
\nDe gamle ser l\u00e6ngere og mere. Ja, de ser akkurat liges\u00e5 langt
\nsom barnet.<\/p>\n
En gammel kone sagde engang, at det er godt, at barnet og den gamle er
\nmed ved de voksnes juleaften. Hvis det ikke var for b\u00f8rnene, ville
\njuleaften forsvinde. I de voksnes sorg over, hvad de har mistet, er deres
\nbarndom n\u00e6rv\u00e6rende for dem samtidig med deres egne b\u00f8rn,
\nog de mennesker, der engang t\u00e6ndte tr\u00e6 for dem, er dem ganske
\nn\u00e6r. Deres egen barndom er til stede og blander sig med deres gl\u00e6de
\nover den nuv\u00e6rende juls b\u00f8rn.
\nDerfor h\u00f8rer der ogs\u00e5 gamle til juleaften. De skal ikke t\u00e6nde
\nlyset p\u00e5 juletr\u00e6et l\u00e6ngere. De skal bare nyde det. Sammen
\nmed b\u00f8rnene er de p\u00e5 en m\u00e5de uden for tiden og rummet,
\nidet tider og steder l\u00f8ber forbi hinanden i deres sind og blander
\nsig til samtidighed mellem f\u00f8r og nu, her og der, ja m\u00e5ske
\nendog samtidigheden med en fremtid. Ind i evigheden, hvorhen allerede
\nfor l\u00e6nge, l\u00e6nge siden deres for\u00e6ldre begav sig.<\/p>\n
„At tro, det er bestandigt at vente det glade, det lykkelige og
\ndet gode“<\/p>\n
Amen<\/p>\n