{"id":9307,"date":"2003-01-07T19:49:54","date_gmt":"2003-01-07T18:49:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9307"},"modified":"2025-04-24T10:00:10","modified_gmt":"2025-04-24T08:00:10","slug":"daenische-predigt-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/daenische-predigt-4\/","title":{"rendered":"Lukas 2, 21"},"content":{"rendered":"

Nyt\u00e5r | 1. Januar 2003 | Lukas 2, 21 | Birte Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Her p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste dag ligger det nye \u00e5r ubrugt og n\u00f8gent foran os.
\nUkendt.
\nForj\u00e6ttende, men ogs\u00e5 skr\u00e6mmende i sin ukendthed.
\nHvordan vil det m\u00f8de os?
\nHvordan bliver dets overskrift, dets navn?
\nNetop i dag er det, vi h\u00f8rer om barnet, der fik navn –
\net ganske s\u00e6rligt navn, sk\u00f8nt almindeligt brugt, s\u00e6rligt fordi det var formidlet af en engel.
\nDerved blev der sat en retning og en bestemmelse p\u00e5 barnets liv – det blev en person.
\nVi er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at give navn og f\u00e5 navn for at kunne orientere os.
\nOg s\u00e5 sandt vi er skabt i Guds billede har vi b\u00e5de magt og ret til at give navn.
\nVerden med dens f\u00e6nomener: mennesker og ting, f\u00e5r sj\u00e6l, n\u00e5r vi giver navn.
\nDe f\u00e5r form og kontur, n\u00e5r vi tiltaler dem med en betegnelse.
\nN\u00e5r vi giver navn s\u00e6tter vi os selv i forbindelse med de
\nbegivenheder og mennesker, der m\u00f8der os.
\nHvad enten vi tr\u00e6kker noget ind i opm\u00e6rksomhedens lys og kalder det positivt – eller vi kalder noget for s\u00e5 ondt, at det m\u00e5 holdes fanget eller bek\u00e6mpes, – s\u00e5 er det at give navn at tage del i den verden, vi skal leve i.<\/p>\n

„Vores verden bliver vores verden, bliver til for os – og f\u00f8rst da – ved at vi tolker og giver det navn, vi finder.
\nF\u00f8rst da finder vi rigtigt.
\nDet er vores opgave, siden vi har spist af kundskabens tr\u00e6“.
\n(Lars Gyllensten: Just s\u00e5 eller Kanske det s. 113)
\nN\u00e5r vi giver navn, skaber vi et billede – og et billede kan –
\nligesom ordet – skabe det, det afbilleder.
\nNavnet indeholder produktive kr\u00e6fter til at former og skabe.
\nDet er at kalde noget skjult eller upr\u00f8vet frem.
\nDerfor betyder det en v\u00e6ldig \u00e5bning at kalde ved navn og ben\u00e6vne.
\nDet, vi m\u00f8der, tr\u00e6kkes ud i lyset og bliver til for os.<\/p>\n

Men det at ben\u00e6vne har ogs\u00e5 en bagside.
\nDet vi kalder p\u00e5, kalder sandt, har vi en tendens til at s\u00e6tte os p\u00e5, til at bemestre og fiksere, –
\ns\u00e5 det, der var sandt ender med at blive l\u00f8gn.
\nEt konkret navn fikserer – danner et bestemt billede og ikke andre.
\nN\u00e5r vi bruger et navn, h\u00f8rer misbruget af navnet n\u00e6sten ul\u00f8seligt med.
\nVed at tr\u00e6kke et f\u00e6nomen frem i lyset og give det navn, pr\u00f8ver vi at udforske f\u00e6nomenets hemmelighed.
\nMen der er navne, der er for sm\u00e5 til denne hemmelighed,
\neller navne, der ikke anerkender en hemmelighedsfuld rest bag navnet.
\nOg da bliver navnet indsn\u00e6vring af virkeligheden, misbrug og f\u00e6lde.
\nAkkurat s\u00e5dan er det ogs\u00e5 med navnet Jesus, som barnet blev kaldt p\u00e5 englens bud.
\nDa barnet voksede ind i sit navn, \u00e5bnede han himlen p\u00e5 jorden for jordens mennesker.
\nMen for os, der bruger det navn, er Jesus-navnet b\u00e5de blevet et b\u00e5nd, der knytter sammen og ogs\u00e5 en barriere, der holder ude.
\nEn udelukkelse, der dels skyldes forgangne og n\u00e6rv\u00e6rende tiders misbrug af navnet – mange overgreb mod mennesker
\nog andre kulturer er foretaget i det navn, –
\nog dels skyldes den virkelighed selv, navnet peger p\u00e5.
\nJesus betyder Gud frelser, men den m\u00e5de, Gud frelser p\u00e5, via et almindeligt livs gennembrud i en fjern provins, og inde fra, gennem hjertet og ikke via udvendig pragt og sl\u00e5ende overbevisningsfremtoning – det er en frelse, man kan finde anst\u00f8delig og for udfordrende.
\nDet kalder p\u00e5 tilstedev\u00e6relse og afg\u00f8relse.
\nHverken dobbeltheden ved Jesu navn eller ved forventningerne til det nye \u00e5r, kan fjernes.
\nDet eneste, der er sikkert er, at vi er n\u00f8dt til at tr\u00e6de indenfor.
\nVi er n\u00f8dt til at tr\u00e6de indenfor i \u00e5ret 2003.
\nDet er umuligt at blive tilbage i 2002 eller finde et sted, hvor tiden hjul ikke g\u00e5r.
\nOg n\u00e5r vi er kommet indenfor i \u00e5ret, i 2003, s\u00e5 er det vi i kirkens rum m\u00f8der fortegnet for \u00e5ret: navnet Jesus.
\nNavnet, der har overlevet vore misbrug.
\nJeg tror, at meget af misbruget skyldes, at vi misforst\u00e5r navnets v\u00e6sen.
\nFor det navn er hverken en beskrivelse eller en magisk trylleformel, men et l\u00f8fte.
\nNavnet er ikke Guds v\u00e6ren, men en kalden p\u00e5 det,
\nen fremkaldelse af den guddommelige virkelighed.
\nTil en \u00e5bning af vort hjerte.
\nFor ved at bruge det navn som port – i b\u00f8nner, i klager, som suk eller som taknemmelighedens sted –
\nved at b\u00e6re det navn med os, – med gl\u00e6de eller med besv\u00e6r – da kan det under ske, at vi dermed sk\u00e6nkes et syn p\u00e5 os selv og vores verden, der ser igennem.
\nIgennem dobbelthed og splittelse kan vi se ind i Guds hemmeligheder og f\u00e5 de navne at se, verden har hos Gud.
\nDit eget navn og din omverdens navne.
\nOg at f\u00e5 indblik i de navne, mennesker og ting har hos Gud, det forvandler dem for vore \u00f8jne.
\nDet smertefulde bliver ikke mindre smertefuldt, – kan h\u00e6nde mere.
\nIrriterende mennesker eller mennesker, der handler ondt, tr\u00e6der frem i al deres d\u00f8d og destruktion, men vi ser noget mere: Igennem smerten ser vi et uudryddeligt h\u00e5b.
\nOg bag d\u00f8de eller destruktive menneskers ansigter ser vi en Jesus, som er f\u00e6ngslet.
\nVed at b\u00e6re Jesu navn med og genkende det der, hvor d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse sp\u00e6rrer, forvandles virkeligheden til det, den er: Guds.
\nAt b\u00e6re Jesu navn med ind i det nye \u00e5r bliver en b\u00f8n, en undren, en klagesang, m\u00e5ske, men en b\u00f8n.
\nEn b\u00f8n, der omfatter alt.
\nOmfatter ogs\u00e5 den mangel, der er skyld i splittelsen og \u00f8del\u00e6ggelsen.
\nMangel p\u00e5 delagtighed, der bliver til ensomhed i min krop, manglen p\u00e5 evnen til fuldt ud at rumme et andet menneskes liv i mit liv.
\nVed at b\u00e6re Jesu navn med f\u00e5r selv den mangel Guds navn og ikke mit eget.
\nOg jeg f\u00e5r del i det navn, jeg har hos Gud.
\nEn, der tr\u00e6der indenfor i Jesu navn, siger det s\u00e5dan:
\n„Giv mig min elskede, mine b\u00f8rn, min tro og min vantro, mit daglige br\u00f8d og min skyld og mine fjender, og s\u00e6t dit navn p\u00e5 det hele i stedet for mit.
\nOg kom (s\u00e5) til mig med alt, hvad du har.“
\n(Mogens Lindhardt: Ikonen med det evige liv, 1991 s. 152)<\/p>\n

Vi g\u00e5r fejl af det kommende og det n\u00e6rv\u00e6rende, i dag af blikket videre ind i 2003, hvis vi s\u00f8ger at oph\u00e6ve tilv\u00e6relsens dobbelthed og navnene for den – f\u00f8r vi gir os til at leve.
\nVi ved ikke om det kaos og den kynisme, vi ser som noget meget fremherskende i verden i \u00f8jeblikket er forbig\u00e5ende, som f\u00f8dselsveer for en ny, mere \u00e5ben verden – eller om sammenbruddene er forvarsel for noget endnu v\u00e6rre, men hvad vi kan og skal, er i Jesu navn at give navn og kalde orden og k\u00e6rlighed frem.
\nGud blev menneske, k\u00f8d og blod og navn for at m\u00e6rke tilv\u00e6relsen indefra.<\/p>\n

Og ligesom det \u00e5bnede jordens hemmeligheder for ham, bet\u00f8d hans liv, at himlens hemmeligheder blev \u00e5bnet for os.<\/p>\n

N\u00e5r vi indskriver Jesu navn i vort \u00e5ndedrag, forenes vi med den kraft, der bev\u00e6ger verden og leger for Guds ansigt.<\/p>\n

Vi kan smage p\u00e5 det navn, pr\u00f8ve det, kalde p\u00e5 det, kalde i det – eller blive omfavnet af det –
\nsom Leonard Cohen: „Book of Mercy, nr. 47 (1984)“:<\/p>\n

„Min sj\u00e6l finder sit sted i dit Navn, og min sj\u00e6l finder ro ved at blive omfavnet af dit Navn.
\nJeg k\u00e6mpede med skygger og med skikkelser, og jeg h\u00f8stede med le og br\u00f8d min hjerne for at finde mig et sted, men jeg kunne ikke finde ly til min sj\u00e6l.
\nVelsignet er dit Navn, som er min sj\u00e6ls grund,
\nmit indre menneskes rygrad og skjold, og mit \u00e5ndedrags frihed.
\nJeg s\u00f8ger ordet, som passer til din n\u00e5de.
\nDu drager mig ud af destruktion og du giver mig tilbage til mig selv.
\nDu skiller mig fra det uvirkelige ved dit navns magt.
\nVelsignet er det Navn, der forener sp\u00f8rgsm\u00e5l og forvandler det s\u00f8gende til lovprisning.
\nUd af det paniske, ud af de nyttesl\u00f8se planer, v\u00e5gner jeg op til dit navn, og alle dine skabninger taler n\u00f8gne og alene, og
\ni din utilg\u00e6ngelige hensigt falder alle ting fuld af ynde.
\nVelsignet v\u00e6re min sj\u00e6ls ly, velsignet er n\u00e5dens form,
\nvelsignet v\u00e6re dit Navn.“ Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a><\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nyt\u00e5r | 1. Januar 2003 | Lukas 2, 21 | Birte Andersen | Her p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste dag ligger det nye \u00e5r ubrugt og n\u00f8gent foran os. Ukendt. Forj\u00e6ttende, men ogs\u00e5 skr\u00e6mmende i sin ukendthed. Hvordan vil det m\u00f8de os? Hvordan bliver dets overskrift, dets navn? Netop i dag er det, vi h\u00f8rer om barnet, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6589,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,1047,108,111,636,349,3,550,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9307","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-neujahrstag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9307","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9307"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9307\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23275,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9307\/revisions\/23275"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6589"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9307"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9307"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9307"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9307"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9307"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9307"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9307"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}