„I Danmark er jeg f\u00f8dt, d\u00e9r har jeg hjemme,
\nd\u00e9r har jeg rod, derfra min verden g\u00e5r.“ S\u00e5dan
\nbegynder H. C. Andersens f\u00e6drelandssang. Og n\u00e5r vi synger
\nden, s\u00e5 ved vi at det er godt at der er et sted vi har hjemme. Et
\nsted hvor vi med alt i os f\u00f8ler at her h\u00f8rer vi til.<\/p>\n
Et hjem det er et sted hvor man ikke skal forklare sig eller g\u00f8re
\nsig berettiget til at v\u00e6re. Det er et sted hvor man med selvf\u00f8lgelighed
\nh\u00f8rer til. Et hjem er en favn af tryghed man kan vende tilbage
\ntil. I et godt hjem kan man bev\u00e6ge sig langt omkring. Frit kan man
\nsom barn lege hele dagen og opdage nye, ukendte, m\u00e5ske farlige ting,
\nmen hjemmet bliver ved med at v\u00e6re der. Man kan altid vende tilbage
\ntil trygheden d\u00e9r. Ogs\u00e5 n\u00e5r man har opf\u00f8rt sig
\nsom en fjols, er d\u00f8ren ikke lukket i. I et hjem er der naturligvis
\nregler man m\u00e5 rette sig efter, men ogs\u00e5 en k\u00e6rlighed
\nder tager imod os som dem vi er.<\/p>\n
Bevidstheden om et hjem, om et sted hvor vi selvf\u00f8lgeligt h\u00f8rer
\ntil, mon ikke vi alle i en eller anden form har en s\u00e5dan bevidsthed
\nsiddende i os? Ikke n\u00f8dvendigvis som noget vi kan g\u00f8re klart
\nfor os selv, men m\u00e5ske kun som en fornemmelse. M\u00e5ske kun som
\nen l\u00e6ngsel tilbage til en barndom, til en hjemlighed som for l\u00e6ngst
\ner forbi.<\/p>\n
For det hjem man vokser op i, og hvor man gennem sine for\u00e6ldre
\nl\u00e6rer livet og verden at kende; hvor man spejler sig i dem og hviler
\ni deres tryghed – det hjem m\u00e5 og skal man naturligvis p\u00e5 et
\ntidspunkt forlade og frig\u00f8re sig fra. Man kan ikke for altid blive
\ni trygheden bag hjemmets mure. Men det h\u00f8rer med til at blive et
\nvoksent menneske at man med tiden ser sig selv i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng
\nend sin families. Det h\u00f8rer med at man ser sig selv som menneske
\nblandt mange andre, i en verden som er uoverskuelig og stor.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5: Kan vi mon igen finde den tryghed
\nde fleste af os har mindelser om? Har vi virkelig i os en f\u00f8lelses
\naf at her har vi hjemme? Er denne verden et sted vi f\u00f8ler os trygt
\nforankret i? Kan vi m\u00e5ske sige som salmisten i Det gamle Testamente:
\nForfra og bagfra omslutter du mig, Herre, og du l\u00e6gger din h\u00e5nd
\np\u00e5 mig? Eller f\u00f8ler vi os hjeml\u00f8se – uden vished om
\nen k\u00e6rlighed som altid holder d\u00f8ren \u00e5ben og som favner
\nog b\u00e6rer, n\u00e5r vi er d\u00e9r hvor vi intet kan b\u00e6re
\nselv?<\/p>\n
Lukas‘ fort\u00e6lling om den 12\u00e5rige Jesus handler blandt andet
\nom disse ting. Jesus voksede op i Nazareth. Det er hans hjem. Vi h\u00f8rer
\nikke meget om hvordan han havde det d\u00e9r. Der st\u00e5r i linjen
\ninden det stykke vi h\u00f8rte, at han voksede sig st\u00e6rk og fyldtes
\nmed visdom, og Guds n\u00e5de var over ham. Men vi m\u00e5 regne med
\nat der egentlig ikke er noget us\u00e6dvanligt i det. Jesus voksede op
\nsom en hvilken som helst anden dreng, med al den tryghed og frihed og
\nubekymrethed der skal v\u00e6re i et barns hjem.<\/p>\n
Men et hjem er der ikke for at vi altid skal blive ved med at v\u00e6re
\ni det. Det hjem vi l\u00e6rer at kende som b\u00f8rn, m\u00e5 vi slippe,
\nfor at finde os selv i et andet og st\u00f8rre hjem. Det var det der
\nskete for Jesus i templet i Jerusalem. Der vidste han sig hjemme i en
\nstor uendelig verden som er Guds. „Vidste I ikke, at jeg b\u00f8r
\nv\u00e6re i min Faders hus!“, siger han til Josef og Maria da de
\nendelig n\u00e5r frem.<\/p>\n
Forinden er der g\u00e5et tre dage hvor de har ledt efter ham i stadig
\nst\u00f8rre bekymring og angst. De har naturligvis forestillet sig alt
\nmuligt forf\u00e6rdeligt der kunne v\u00e6re sket ham. Hvilke for\u00e6ldre
\nville ikke g\u00f8re det? Men da de st\u00e5r d\u00e9r og anklager
\nham: „Barn hvorfor gjorde du s\u00e5dan imod os?“, viser han
\nsom det selvf\u00f8lgeligste af alt at her har han hjemme. Han er ikke
\nblevet v\u00e6k. „Hvorfor ledte I efter mig? Jeg er jo hvor jeg
\nb\u00f8r v\u00e6re, hos min Fader, og der er tryghed og frihed ligesom
\nhjemme hos jer.“<\/p>\n
„I min Faders hus“ eller „hos min Fader“, s\u00e5dan
\nhedder det henholdsvis i den gamle og den nye overs\u00e6ttelse. Meningen
\ner selvf\u00f8lgelig grundl\u00e6ggende den samme. Jesus er et sted
\nhvor han har hjemme. Men egentlig kan jeg bedst lide den gamle overs\u00e6ttelse
\n“ i min Faders hus“, fordi den tydeligst viser parallellen til
\ndet hjem vi alle kan t\u00e6nke tilbage p\u00e5 og har minder om. Og
\n„min Faders hus“ – det er naturligvis ikke kun templet , selv
\nom det ogs\u00e5 er d\u00e9r. Templet, kirken, Guds hus eller vor himmelske
\nFaders hus, det er d\u00e9r vi henvender os til Gud og h\u00f8rer
\nhans ord, men samtidig er det et billede p\u00e5 den uendelige verden
\nvi befinder os i.<\/p>\n
Forestillingen om denne verden som Guds hus betyder, at her i dette forunderlige,
\nmen uoverskuelige og usikre liv er vi alligevel trygt forankret i Guds
\nk\u00e6rlighed. Vi overlades ikke bare til tilf\u00e6ldighed og kaos,
\nmen hvor vi end er, s\u00e5 er Gud os n\u00e6r.<\/p>\n
Og det betyder, hvis vi ser verden som et hus, at verden er et sted hvor
\nvi kan blive ved med at opdage nyt og finde nye ubekendte rum. Der er
\nm\u00f8rke k\u00e6ldre og kvistv\u00e6relser og store lyse sale, der
\ner hemmelige loftsrum og vindeltrapper og s\u00f8jlegange som man ikke
\nved hvor f\u00f8rer hen. Og sker det at vi alligevel synes vi farer
\nvild, s\u00e5 ved vi at Gud er der som lyset i m\u00f8rket, og han
\nviser os vejen ind til de lyse sale, hvor der er genkendelse og gl\u00e6de,
\nog vi ses som dem vi er.<\/p>\n
Det har altid v\u00e6ret menneskets dr\u00f8m eller l\u00e6ngsel
\nat kunne bo i verden p\u00e5 den m\u00e5de. „Hvor er din bolig
\nvidunderlig herre, min sj\u00e6l l\u00e6nges efter at bo hos den levende
\nGud.“ s\u00e5dan som vi h\u00f8rte salmisten sige. „Ja, lykkelige
\ner de der bor i dit hus,“ hedder det, „til stadighed kan de
\nprise dig. N\u00e5r de har deres styrke i dig, kan de drage p\u00e5
\nrejse. Fra kraft til kraft g\u00e5r de frem, p\u00e5 Sion stedes de
\nfor Gud.“<\/p>\n
Hvilken st\u00e6rk og forunderlig f\u00f8lelse af at v\u00e6re hjemme
\nher, af at kunne vandre og leve i et hus som er Guds. Af at vide sig beskyttet
\nog m\u00f8dt af herlighed og kraft. Og det er denne tillidsfulde given
\nsig hen til verden som Guds hjem vi ogs\u00e5 gennem Lukas‘ fort\u00e6lling
\nom Jesus i templet opl\u00e6res til.<\/p>\n
Et hjem er et sted hvor man ikke skal forstille sig, men kan v\u00e6re
\nn\u00f8jagtig som man er. Et hjem er et sted hvor d\u00f8ren ikke
\nlukkes. Selv n\u00e5r vi beg\u00e5r den ene bommert efter den anden,
\nbliver vi ikke overladt til m\u00f8rket uden for. Et hjem er et sted
\nhvor vi efter mareridtets angst og farer alligevel ved at der er en h\u00f8jere
\nbeskyttelse som holder h\u00e5nden over os.<\/p>\n
Og endelig – at verden er Guds hjem, det betyder at alle de andre ogs\u00e5
\nhar hjemme d\u00e9r. Ogs\u00e5 dem som i mit barndoms hjem m\u00e5ske
\nstod for mig som farlige og fremmede, og som jeg t\u00e6nkte jeg skulle
\nholde mig p\u00e5 afstand af. Dem m\u00f8der jeg nu som mennesker der
\nsom jeg er b\u00f8rn af vores himmelske Fader, og s\u00e5dan er jeg
\nforbundet med dem og de med mig.<\/p>\n
Kender vi til denne st\u00e6rke fornemmelse af at denne verden er Guds?
\nOplever vi hver ny dag som et ukendt rum vi skal opdage og tage ved l\u00e6re
\naf, alt efter hvad vi m\u00f8der d\u00e9r? F\u00f8ler vi at her
\nkan vi virkelig leve og k\u00e6mpe og bev\u00e6ge os trods al usikkerhed
\nog fare, og samtidig vide at forfra og bagfra er vi omsluttet af Gud?
\nKan vi, n\u00e5r vi tager denne verdens kaos og r\u00e5dvildhed i betragtning,
\nkan vi s\u00e5 holde fast ved tanken om Gud som den n\u00e6rv\u00e6rende
\nder vandrer med os fra dag til dag? Ja, har vi i os en s\u00e5 fundamental
\ntillid til at Gud er der, at vi ikke beh\u00f8ver at frygte alt det
\nsom ellers kan m\u00f8de os her?<\/p>\n
Eller har vi mistet fornemmelsen af at v\u00e6re i eller p\u00e5 vej
\nmod et hjem? Er et hjem kun noget vi nostalgisk t\u00e6nker os tilbage
\ntil?
\nDe fleste af os har formodentlig sm\u00e5 verdener vi f\u00f8ler os
\nhjemme i. Mennesker som ved hvem vi er, som vi stoler p\u00e5 og regner
\nmed. De fleste af os har tryghedssteder vi holder fast ved s\u00e5 l\u00e6nge
\nvi kan.<\/p>\n
Men i det store, lever jeg s\u00e5 i forvisning om at jeg sidste ende
\nhar et hjem? Et sted hvor jeg bliver set og taget imod som den jeg er?
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let melder sig om ikke andet n\u00e5r jeg befinder
\nmig ved vejs ende: Holder jeg da krampagtigt fast ved de sidste n\u00e6re
\nting der er? Klamrer jeg mig til det hjemlige som er tilbage – af angst
\nfor det som venter? Eller t\u00f8r jeg overgive mig til det ukendte,
\ntil d\u00f8den, i vished om at nu er jeg for alvor ved at komme hjem.
\nP\u00e5 vej ind i en verden hvor jeg f\u00f8rst og sidst h\u00f8rer
\nhjemme, og som mine sm\u00e5 hjemlige verdener her kun er ufuldst\u00e6ndige
\nspejlinger af. Ja, ved jeg mig p\u00e5 vej imod et hjem hvor alt er nyt
\nog selvf\u00f8lgeligt p\u00e5 samme tid? Hvor jeg ser med undren og
\ngenkendelse i eet? Hvor denne verdens fremmedhed er forbi, men alt er
\nmig fortroligt, forklaret? Hvor alt det jeg ved og har set, forklares
\ni k\u00e6rlighedens lys? Hvor jeg sidder i „de gyldne sale og frydelig
\nd\u00e9r til evig tid med venner i lys jeg tale“.<\/p>\n
Eller er det intethed og m\u00f8rke som lurer bag ved alt? Er det kun
\nen \u00f8jensynlig, midlertidig hjemlighed vi m\u00e5ske fornemmer
\nher? For i sidste ende forsvinder det hele og bliver til ingenting.<\/p>\n
I kirken, i evangeliet, i Jesu tillid og tro er der en fundamental vished
\nom at vi er i Guds verden, og den verden har vi f\u00e5et givet som et
\nhjem. Jesus var i tre dage borte fra Josef og Maria. De ledte efter ham,
\nmen han var hos sin himmelske Fader. Senere h\u00f8rer vi hvordan han
\nkorsf\u00e6stes til d\u00f8den, i tre dage er han i d\u00f8dsrigets
\nm\u00f8rke, men p\u00e5 den tredje dag ser de ham igen. Da har han
\nv\u00e6ret i angstens og ondskabens og d\u00f8dens allerm\u00f8rkeste
\nrum. Det betyder at vi ikke kan komme derhen hvor d\u00f8ren for altid
\nlukker sig bag os, og vi overlades til m\u00f8rket d\u00e9r. Men Gud
\ner hos os i m\u00f8rket, og der er i vor himmelske Faders hus altid
\nen vej til lyset. Der er en k\u00e6rlighed som f\u00f8lger og venter
\nog tager imod os som dem vi er. Og n\u00e5r vi ved det, s\u00e5 er alt
\nsom det skal v\u00e6re, og intet kan for alvor skade os mere.
\n„Hvor er din bolig vidunderlig, Herre!
\n\u0085\u0085\u0085\u0085\u0085\u0085\u0085..
\nEn dag i dine forg\u00e5rde er bedre
\nend tusind, jeg selv har valgt.
\n\u0085\u0085\u0085\u0085.
\nLykkelige de, der bor i dit hus,
\ntil stadighed kan de prise dig.“
\nAmen.<\/p>\n