{"id":9322,"date":"2003-01-07T19:49:52","date_gmt":"2003-01-07T18:49:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9322"},"modified":"2025-04-24T10:21:20","modified_gmt":"2025-04-24T08:21:20","slug":"matthaeus-3-13-17-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-3-13-17-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 3, 13-17"},"content":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter Helligetrekonger | 12. Januar 2003 | Matth\u00e6us 3, 13-17 | Birte Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n

M\u00e5ske ved vi ikke meget om, hvad faste er, nu om dage.
\nDet med at udelade noget for at noget andet kan vokse eller tr\u00e6de tydeligere frem, det er ikke just moderne Men fra naturen, vejret, \u00e5rstiden kender vi fasten.
\nFastetiden er den tid, hvor vinteren strides med for\u00e5rets kr\u00e6fter.
\nDet kan selv en bybo ikke undg\u00e5 at opdage.
\nDermed er det lettere end vi regner med at foretage et spring i retning af fasteforestillinger.
\nFastetiden er den tid, hvor lys og m\u00f8rke, liv og d\u00f8d, det gode og det onde, k\u00e6rlighed og had, sandhed og l\u00f8gn k\u00e6mper med hinanden – og hvor det – ligesom vores langtrukne for\u00e5rsgennembrud – l\u00e6nge er uvist, hvem der vinder.
\nOg her ved begyndelsen af denne kamptid er det s\u00e5 vi h\u00f8rer om Jesu d\u00e5b.
\nFort\u00e6llingen om den er gengivet fuld af undren over at det skulle v\u00e6re n\u00f8dvendigt at d\u00f8be Jesus.
\nHan var jo den, han var, og beh\u00f8vede ikke d\u00e5ben
\nSamtidig med, at n\u00e5r fort\u00e6llingen er h\u00f8rt til ende, s\u00e5 ved vi ganske godt, hvad d\u00e5ben skulle til for.
\nJesu liv var s\u00e5 stort, at en indvielse m\u00e5tte til, s\u00e5 det gode kunne vinde.
\nDet, han stod over for var at leve et menneskeliv.
\nEt almindeligt menneskeliv med menneskelige behov: mad og s\u00f8vn.
\nOg dog et ualmindeligt liv, fordi det liv p\u00e5 enest\u00e5ende vis skulle udtrykke Guds vilje med mennesket.
\nAlle mennesker – som vi er skabt til at v\u00e6re, men som fejler eller ikke foldes ud som det var Guds tanke.
\nNu st\u00e5r han foran sin offentlige fremtr\u00e6den, og da m\u00e5 han d\u00f8bes.
\nDen d\u00e5b, Johannes d\u00f8ber ham med er p\u00e5 \u00e9n gang en almindelig d\u00e5b, der fremh\u00e6ver den guddommelige, \u00e5ndelige side af menneskets identitet.
\nOg samtidig er det den begivenhed, hvor himlen \u00e5bnes og Gud vedkender sig ham som sit ansigt.
\nSiden har d\u00e5ben v\u00e6ret en af kristenlivets vigtigste handlinger.
\nEn m\u00e5de at skrive Jesu guddommelige ind i ethvert menneskeligt liv.
\nLigesom fasten da bliver en m\u00e5de at ind\u00f8ve Jesu liv i dit liv og i mit.
\nMen hvad er det da d\u00e5ben kan give, som et menneske ikke har i sig selv?
\nDen kan give mennesket en identitet.
\nNu vil vi nok indvende, at det har ethvert menneske i forvejen.
\nEthvert menneske er f\u00f8dt ind i en sammenh\u00e6ng,
\nFamilien, sl\u00e6gten folket, det geografiske sted, hvor et menneske vokser op og bor – alt er med til at danne det menneskes identitet
\nEt menneskets plads i sl\u00e6gt og folk s\u00e6tter p\u00e5 forh\u00e5nd en identitet.
\nDertil kommer s\u00e5 identitetens anden side: den m\u00e5de det enkelte menneske svarer sit udgangspunkt p\u00e5.
\nHvordan det takler de udfordringer, krav og muligheder, der f\u00e5r givet i l\u00f8bet af dets liv.
\nDet er et forhold som er bestemt af gener, af behov, men ogs\u00e5 af livsholdning.
\nDet g\u00f8r en forskel om du anerkender en virkelighed st\u00f8rre end din, – eller du mener at m\u00e5tte danne din egen virkelighed forfra.
\nDet g\u00f8r en forskel om du opererer med begrebet pligt eller om du udelukkende styrer efter lystprincippet.
\nMed dit udgangspunkt f\u00e5r du givet det ene lag i din identitet, hvad du g\u00f8r med dit liv udg\u00f8r den anden.
\nMen hvad nu om identiteten ikke er til at b\u00e6re.
\nHvad om du har ting med i din bagage, som du ikke vil kendes ved, som handikapper dig eller som kommer i modstrid med det, du vil med livet.
\nHvori best\u00e5r da din identitet?.
\nDen livshistorie, vi ser afrundet for os, er som regel et livsforl\u00f8b, hvis faser harmonisk f\u00f8lger kroppens vandring mellem f\u00f8dsel og d\u00f8d.
\nMen i realiteten opl\u00f8ser vores liv sig i enkeltsituationer, i stumper og fragmenter uden sammenh\u00e6ng eller i direkte modstrid med den sammenh\u00e6ng, vi \u00f8nsker.
\nS\u00e5dan er det tilf\u00e6ldet i H.C. Andersens eventyr: „Dyndkongens datter“.
\nPigen Helga er et dobbeltv\u00e6sen, der i sig har to naturer.
\nOm natten er hun en grim fr\u00f8, men god og mild og s\u00f8rgmodig, og om dagen er hun selveste vildskaben og ondskaben, men i skikkelse af en smuk ung pige.
\nHun er nemlig datter en \u00e6gyptisk prinsesse, som for at redde sin syge far er fl\u00f8jet til det h\u00f8je Nord for at finde moseurten, lotusblomsten, som er det eneste, der kan helbrede ham.
\nMen onde kr\u00e6fter har trukket hende ned p\u00e5 bunden af mosen til dyndkongen, som er pigens far.
\nIntet menneskeligt kan n\u00e5 Helga, heller ikke hendes gode vikingeplejemor.
\nMen en dag r\u00f8ver hendes vikingeplejefar, som er h\u00f8vding en ung kristen pr\u00e6st og bringer ham hjem som bytte.
\nHan vil v\u00e6re s\u00e6rlig god at ofre til Odin og Thor, men da forberedelserne sker om natten, opdager Helga i paddeskikkelse, hvad der er ved at ske.
\nMed stor m\u00f8je befrier hun han for sine b\u00e5nd, han ser hendes godhed og glemmer hendes grimhed og sammen rider de bort, ud over heden til en kilde, hvor pr\u00e6sten d\u00f8ber hende ved solens f\u00f8rste str\u00e5ler, da hun igen bliver til den onde, smukke Helga.
\nMen vand alene g\u00f8r det ikke. D\u00e5bens vand er ikke et tryllemiddel. D\u00e5bens betydning m\u00e5 tr\u00e6nge ind i hjertet og omforme hende.
\nNaturen hj\u00e6lper pr\u00e6sten med at binde hendes f\u00f8dder med grene, s\u00e5 hun ikke kan l\u00f8be bort. Og langsomt mister d\u00e6monien sit tag i hende, s\u00e5 hun i det mindste den dag forholder sig i ro.
\nDa det stunder mod aften kommer r\u00f8vere forbi deres gemmested, disse betages af pigen, og dr\u00e6ber pr\u00e6sten.
\nOg efter solnedgang er kun en grim tudse tilbage.
\nDenne tudse pr\u00f8ver at begrave pr\u00e6sten, hvis er sv\u00e6rt, n\u00e5r man er padde, og hun er ikke f\u00e6rdig med sit forehavende, da solen st\u00e5r op, og hun forvandles til den smukke kvinde. Da strides hendes to naturer frygteligt i hende, og dagen igennem forholder hun sig passivt hvad ang\u00e5r handlinger – i toppen af et tr\u00e6.
\nDa hun igen bliver padde, f\u00e5r hun \u00f8je p\u00e5 det kors af sammenbundne grene, pr\u00e6sten havde haft med sig p\u00e5 f\u00e6rden.
\nDa hun p\u00e5 hans grav ridser dette tegn, tegn, falder sv\u00f8mmehuden af hende. Hun bliver menneske. Og beholder sin menneskeform.
\nSenere bliver hun lotusblomsten for sin gamle bedstefar i \u00c6gypten, men det er en anden historie i historien.
\n„K\u00e6rlighed f\u00f8der liv. Den h\u00f8jeste k\u00e6rlighed f\u00f8der det h\u00f8jeste liv! Kun gennem k\u00e6rlighed er livets frelse, skriver digteren.
\nDet var da Helga indoptog d\u00e5bens betydning, at hun blev den, hun var: et menneske.
\nMen hvorfor har d\u00e5ben da den evne, n\u00e5r det ikke er vandets tryllemagt, det kommer an p\u00e5?
\nDet har den fordi den er vores tredje identitet – foruden de to f\u00f8rste, den givne og den besvarede –
\nDet er den historie, vi s\u00e6ttes ind i, som ikke er vores eget og ikke har os selv som subjekt.
\nDen historie, som er Guds historie og som har Gud som subjekt, men som g\u00e5r igennem vores liv.
\nAt vi ikke er subjekt for vort eget liv, men er overladt en magt, st\u00f8rre end os, giver os en uhyre frihed. Vi er ikke l\u00e6ngere i klemme mellem egne og andres forventninger til vort liv og s\u00e5 det, der kommer ud af det.
\nDu kan i stedet fokusere p\u00e5 Guds fremtid og hvad Gud vil m\u00f8de dig med i dette nu.
\nFor d\u00e5ben er det l\u00f8ftet, der siger, at Gud bruger netop dit hjerte at skrive p\u00e5, n\u00e5r han handler,
\nOg det er ham, der t\u00e6ller historierne sammen ved dit livs fuldendelse.
\nDet kan kun den hvis klarhed er n\u00e5de.<\/p>\n

„Dit r\u00e5b ud af dybet foran verden
\nhar opfyldt m\u00f8rket med din \u00c5nd
\nOg kaldt mig med det navn, jeg b\u00e6rer,
\nOg derfor ved jeg hvem jeg er.
\nOg Dine \u00d8jne ser mig.<\/p>\n

(Olov Hartmann: Den Korsf\u00e6stade skapelsen)<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a><\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter Helligetrekonger | 12. Januar 2003 | Matth\u00e6us 3, 13-17 | Birte Andersen | M\u00e5ske ved vi ikke meget om, hvad faste er, nu om dage. Det med at udelade noget for at noget andet kan vokse eller tr\u00e6de tydeligere frem, det er ikke just moderne Men fra naturen, vejret, \u00e5rstiden kender vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8393,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,656,727,157,853,1047,108,111,676,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9322","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-1-so-n-epiphanias","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-03-chapter-03-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9322","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9322"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9322\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23288,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9322\/revisions\/23288"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9322"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9322"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9322"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9322"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9322"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9322"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9322"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}