Der er vist nok mange som i tidernes l\u00f8b har spekuleret over hvad der egentlig er g\u00e5et for sig ved det fam\u00f8se bryllup i Kana. Hvor vinen slap op, men hvor Jesus lod tjenerne fylde de seks renselseskar med vand, og da skafferen smagte p\u00e5 vandet, ja s\u00e5 var det mirakul\u00f8st blevet til en liflig og berusende vin. Vinen var tilmed bedre end den f\u00f8rste, og s\u00e5 var der mindst 600 liter af den. Hvilken fest har det ikke v\u00e6ret!<\/p>\n
Men hvordan lod det sig g\u00f8re? Blandt andet mindes jeg konfirmander\u00a0som har spurgt om det. Var der mon skjulte vinreserver i k\u00e6lderen\u00a0som i al ubem\u00e6rkethed blev hentet frem, eller var der virkelig tale\u00a0om et forvandlingsnummer, alts\u00e5 den rene kemiske magi? Det kunne\u00a0v\u00e6re rart at vide. Men lige meget hvilket svar man m\u00e5tte h\u00e6lde\u00a0til, s\u00e5 er det klart at man ved at sp\u00f8rge p\u00e5 den m\u00e5de\u00a0slet ikke f\u00e5r fat i det v\u00e6sentlige. Det v\u00e6sentlige er\u00a0ikke selve det at vandet bliver til vin, og at Jesus st\u00e5r som den\u00a0store tryllekunstner. Det v\u00e6sentlige er det som sker med alle dem\u00a0som er til stede. Det egentlige mirakel er at d\u00e9r hvor skuffelsen,\u00a0mismodet, kedsomheden st\u00e5r spring, og gl\u00e6den ser ud til at\u00a0svinde ind, der l\u00f8fter festen sig p\u00e5 ny, og g\u00e6sterne\u00a0m\u00e6rker i sig en gl\u00e6de som ikke er til at forklare. En overraskende,\u00a0berusende gl\u00e6de som g\u00f8r tilv\u00e6relsen forunderlig og\u00a0stor.<\/p>\n
Og n\u00e5r de senere fortalte om det, og Johannes skrev det ned, s\u00e5\u00a0blev det til at d\u00e9r i Kana var det virkelig Guds herlighed som\u00a0br\u00f8d igennem. Ja for Johannes var det det f\u00f8rste tegn af\u00a0mange som viste at Jesus kom for at tage os med ind i Guds rige, ind i\u00a0en verden st\u00f8rre og pr\u00e6gtigere og langt mere levende end\u00a0den vi ellers har for vane at se og befinde os i.<\/p>\n
S\u00e5 hvis vi virkelig skal fors\u00f8ge at forst\u00e5 hvad der\u00a0var det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved brylluppet i Kana, og som gjorde\u00a0at Johannes m\u00e5tte fort\u00e6lle om det, s\u00e5 hj\u00e6lper\u00a0det selvf\u00f8lgelig ikke at forestille sig hvordan vinen blev bragt\u00a0til veje. For s\u00e5 bliver vi bare i vores lille verden, begr\u00e6nset\u00a0af vores fornuft og forudfattede meninger. Vi skal snarere g\u00e5 tilbage\u00a0i vores liv og t\u00e6nke p\u00e5 situationer hvor det samme eller noget\u00a0lignende m\u00e5ske overgik os. Hvor tilv\u00e6relsen overraskede os\u00a0og viste sig st\u00f8rre og langt mere forunderlig og levende end vi\u00a0p\u00e5 forh\u00e5nd havde troet og regnet med.<\/p>\n
For det har de fleste formodentlig oplevet. Det kan v\u00e6re til en\u00a0fest, hvor man kom med begr\u00e6nsede forventninger eller var i et ikke\u00a0s\u00e6rlig str\u00e5lende hum\u00f8r. Og s\u00e5 sker det m\u00e6rkeligt,\u00a0og uden at vi egentlig har magt over det, at noget levende r\u00f8rer
\nved os, og vi bev\u00e6ges og l\u00f8ftes op af alt det vi ellers var\u00a0sunket ned i. Og festen g\u00e5r os blodet, og vi m\u00e6rker en gl\u00e6de\u00a0som vi l\u00e6nge ikke har f\u00f8lt. Forduftet er misundelsen og sm\u00e5ligheden\u00a0og alle de bekymringer som har sp\u00e6rret os inde. Og vi befinder os\u00a0i en st\u00f8rre verden som gener\u00f8st har \u00e5bnet sig for\u00a0os.<\/p>\n
Men hvorfor sker det? Det kan jo v\u00e6re det bare er vinen som g\u00f8r\u00a0sin virkning, eller det kan v\u00e6re en inspirerende borddame eller\u00a0-herre man taler med, eller det kan v\u00e6re sangene man synger, eller\u00a0hjertelige taler eller en humor som forplanter sig i rummet og v\u00e6lter\u00a0al vores selvh\u00f8jtidelighed og bedreviden omkuld. Det kan v\u00e6re\u00a0s\u00e5 meget.<\/p>\n
Det afg\u00f8rende er at vi, uden pr\u00e6cist kunne sige hvorfor,\u00a0tr\u00e6kkes med ind i en st\u00f8rre verden som f\u00f8les sandere\u00a0og virkeligere end den verden vi ellers har befundet os i. Vi ved nemlig\u00a0godt at festens gl\u00e6de og gener\u00f8sitet er sandere end den sm\u00e5lighed\u00a0og forn\u00e6rmethed vi m\u00e5ske har befundet os i. Vi ved godt at\u00a0vores selvh\u00f8jtidelighed er en begr\u00e6nsning, og det er kun\u00a0godt n\u00e5r den med k\u00e6rlig humor fejes til side, og vi p\u00e5\u00a0en ny og bedre m\u00e5de kan v\u00e6re os selv.<\/p>\n
Det er dejligt at blive overrasket af gl\u00e6de, af en levende virkelighed,\u00a0st\u00f8rre end os. Det er slet, slet ikke ved alle fester det sker,\u00a0m\u00e5ske kun ved ganske f\u00e5, men det er dejligt n\u00e5r det\u00a0sker. Og dejligt n\u00e5r stemningen, gl\u00e6den, intensiteten, \u00e5benheden\u00a0bliver siddende l\u00e6nge efter i vores sind og krop.<\/p>\n
Og n\u00e5r vi t\u00e6nker tilbage p\u00e5 en oplevelse af denne art,\u00a0s\u00e5 er det jo ikke s\u00e5dan at vi siger: Her blev jeg sandelig\u00a0hevet ud af virkeligheden, her mistede jeg realitetsfornemmelsen, men\u00a0det er omvendt: Vi har i os en st\u00e6rk fornemmelse af at det her var\u00a0virkelighed, mens vi ellers ofte g\u00e5r rundt blinde og d\u00f8ve\u00a0i vores eget lidt uvirkelige, lukkede rum.<\/p>\n
Det kan ske p\u00e5 mange m\u00e5der – ved den gode fest; i m\u00f8det\u00a0med eet andet menneske; det sker ofte i forelskelsen; og det sker n\u00e5r
\nvi er helt alene – at sk\u00e6llet falder fra vores \u00f8jne, og pludselig\u00a0ser vi verden og hinanden med en ny friskhed og intensitet. Ja vi sanser\u00a0p\u00e5 en anden og dybere m\u00e5de end f\u00f8r. Vi forlader ikke\u00a0virkeligheden. Vi ankommer til den. Vi overraskes og overv\u00e6ldes\u00a0af den.<\/p>\n
S\u00e5dan som det formodentlig skete for g\u00e6sterne ved brylluppet\u00a0i Kana da vand blev til vin, og deres mismod vendt til gl\u00e6de, og
\nde s\u00e5 ind i Guds herlighed , ind i det forunderligt, levende rige\u00a0Jesus bragte med sig. Og disciplene, fort\u00e6lles det, troede hvad
\nde m\u00e6rkede og s\u00e5.\u00a0Og s\u00e5dan som det p\u00e5 mange m\u00e5der sker for os. M\u00e5ske\u00a0kun i sm\u00e5 glimt hvor tilv\u00e6relsen underfuldt \u00e5bner sig
\nfor os, hvor gl\u00e6den overrasker os, men hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let\u00a0st\u00e5r tilbage om vi s\u00e5 ogs\u00e5 t\u00f8r f\u00e6ste lid\u00a0til, t\u00f8r tro hvad vi m\u00e6rkede og s\u00e5. Var gl\u00e6den\u00a0kun en tilf\u00e6ldig stemning, eller kom den andet sted fra? Var det\u00a0virkeligheden selv vi ankom til, eller var det bare en f\u00f8lelse,\u00a0en forestilling, en luftig spejling? Var det en dr\u00f8m?<\/p>\n
Jeg vil gerne fort\u00e6lle om en oplevelse hvor det sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00a0melder sig p\u00e5 en meget direkte m\u00e5de. Det er en meget m\u00e6rkelig
\noplevelse som en god ven af mig havde kort f\u00f8r jul. Det var ham\u00a0magtp\u00e5liggende at fort\u00e6lle det videre, og han ville \u00f8nske\u00a0jeg kunne tage det med i mine pr\u00e6dikener. Derfor fort\u00e6ller\u00a0jeg om det.<\/p>\n
Min ven v\u00e5gner midt om natten fuldst\u00e6ndig klar og ude af\u00a0stand til sove igen. Han tager t\u00f8j p\u00e5 og g\u00e5r udenfor\u00a0– p\u00e5 vej ned mod vandet.\u00a0Og s\u00e5 st\u00e5r han stille – for med eet bliver himlen lysende\u00a0klar, selv om det stadig m\u00f8rkt, og m\u00e5nen ikke er til at se.
\nTo andre mennesker st\u00e5r naglet fast til stedet. Hans hund s\u00e6tter\u00a0sig og kikker sig desorienteret omkring. Det er som om hele verden holder\u00a0en pause. Noget k\u00e6mpestort er f\u00e6rd med at ske. En anden verden\u00a0har \u00e5bnet sig for ham. Og han ved at dette er det fuldendte billede.\u00a0Det er s\u00e5dan virkeligheden, himlen, Guds verden er. S\u00e5 fuldst\u00e6ndig\u00a0indlysende, klar. S\u00e5 k\u00e6rlig, gener\u00f8s. Der er ingen\u00a0dom i det han ser, kun k\u00e6rlighed. Men han ved at i forhold til dette\u00a0er der meget af det vi ellers foretager os, som virker komisk. I forhold\u00a0til dette svinder vores bekymringer ind og bliver til ingenting.\u00a0Og han g\u00e5r derfra taknemmelig og meget stolt – og s\u00e5 med en\u00a0st\u00e6rk fornemmelse af at dette er sandhed, det er virkelighed. Vi\u00a0kan, siger han, dumpe ned og leve i hver vores selvskabte, sm\u00e5 verdener,\u00a0med deres had og misundelse, sn\u00e6vret ind af fordomme og vaner. Vi\u00a0kan leve som blinde der aldrig ser lyset i m\u00f8rket. Men Guds verden\u00a0er til. K\u00e6rligheden er til. Der er en himmelsk herlighed som lyser\u00a0for os, og det er det vi som mennesker skal \u00e5bne os for og forholde\u00a0os til.<\/p>\n
Selv om, selvf\u00f8lgelig vil man ogs\u00e5 her kunne sige: Hvad\u00a0var det egentlig som skete? Var det ikke alligevel den dagklare bevidsthed\u00a0som slog klik? Var det ikke en illusion, en dr\u00f8m? Eller var det\u00a0virkeligheden selv?<\/p>\n
Jeg husker at den engelske teolog og forfatter C. S. Lewis engang blev\u00a0stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let om ikke tro er en dr\u00f8m, en luftspejling,\u00a0og om ikke himmel og helvede kun er sindstilstande som kommer fra os selv.\u00a0C. S. Lewis svarede: „Stille! Spot ikke med det! Helvede er en sindstilstand\u00a0– intet er sandere. Og enhver sindstilstand som er overladt til sig selv,\u00a0enhver indesp\u00e6rring af skabningen i dens egen bevidstheds fangehul,\u00a0er til syvende og sidst et helvede. Men himmelen er ikke bevidsthedstilstand.\u00a0Himmelen er virkeligheden selv. For alt som kan rokkes vil blive rokket,\u00a0og kun det urokkelige bliver.“<\/p>\n
Min ven giver nogenlunde samme svar: For mig er der ingen tvivl, siger\u00a0han. For mig er det nu s\u00e5dan at selv om jeg er landet igen og st\u00e5r\u00a0med begge f\u00f8dder midt i det almindelige liv med dets fortr\u00e6deligheder\u00a0og g\u00f8rem\u00e5l, s\u00e5 ved jeg at det jeg oplevede, var ikke\u00a0dr\u00f8m. Det var virkelighed, det var himlen, og jeg har det med mig\u00a0som en verden der er lysende og klar. Det uvirkelige liv kommer snarere\u00a0fra mig selv<\/p>\n
Og n\u00e5r han har fortalt det, ja s\u00e5 er det jo fordi oplevelsen\u00a0i sig selv rummer et budskab. S\u00e5 er det fordi det er et tegn, der\u00a0vil tros. Egentlig ligesom evangelisten Johannes fort\u00e6ller om hvad\u00a0han har oplevet og h\u00f8rt og set. Johannes fort\u00e6ller om en\u00a0r\u00e6kke p\u00e5 syv himmelske tegn – hvor brylluppet i Kana er det\u00a0f\u00f8rste, og opv\u00e6kkelsen af Lazarus er det sidste.<\/p>\n
Tegn kan v\u00e6re af mange slags. Det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re\u00a0opsigtsv\u00e6kkende. Men et tegn er altid h\u00e5ndgribeligt. Vi kan\u00a0sanse det, vi kan h\u00f8re og se, samtidig med at tegnet fort\u00e6ller\u00a0om en virkelighed som er st\u00f8rre end den vi lige nu befinder os\u00a0i. Et glimt af lyset er tegn p\u00e5 at lyset findes. Et kys, et blik,\u00a0en hj\u00e6lpende h\u00e5nd kan v\u00e6re tegnet som viser hen til\u00a0k\u00e6rligheden som en mere omfattende realitet. For\u00e5rets f\u00f8rste\u00a0svale g\u00f8r ingen sommer, men er alligevel et tegn p\u00e5 at sommeren\u00a0dog kommer og allerede er p\u00e5 vej.\u00a0Et tegn vil noget med os. Det vil v\u00e6kke os til tro og h\u00e5b,\u00a0s\u00e5 vi \u00e5bner os mod den virkelighed tegnet fort\u00e6ller\u00a0om.<\/p>\n
S\u00e5dan vil evangelisten Johannes v\u00e6kke os.\u00a0F\u00f8rst med brylluppet i Kana. Et tegn som vidner om en himmelsk\u00a0gl\u00e6de og gener\u00f8sitet. Hvor k\u00e6rligheden forvandler os,\u00a0og vi bliver os selv p\u00e5 en m\u00e5de vi ikke har v\u00e6ret det\u00a0f\u00f8r.
\nS\u00e5 med fort\u00e6llingen om den kongelige embedsmands s\u00f8n\u00a0som Jesus helbreder som et tegn p\u00e5 at i Guds rige er der et liv\u00a0st\u00e6rkere end al sygdom og d\u00f8d.\u00a0S\u00e5 h\u00f8rer vi om den lamme i Betesda som rejser sig op, om\u00a0bespisningen i \u00f8rkenen, om tro trods angst og undergang, og om\u00a0den blindf\u00f8dte hvis \u00f8jne \u00e5bnes og han ser Guds herlighed,\u00a0og til sidst om Lazarus som fra sit lille m\u00f8rke, gravkammer kaldes\u00a0ud under Guds \u00e5bne himmel, som et tegn p\u00e5 at s\u00e5dan skal\u00a0vi rejse os, forlade hver vores lukkede rum og tage imod opstandelsens\u00a0evige liv.<\/p>\n
Hvert tegn i evangeliet vidner om at Guds rige med k\u00e6rlighed og\u00a0gl\u00e6de er til. Ligesom er der er tegn i vores liv som fort\u00e6ller\u00a0at k\u00e6rligheden og gl\u00e6den er til.\u00a0Og sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5: T\u00f8r vi tro at det sandt?\u00a0Kan vi tage det til os, lade os l\u00f8fte og beruse af gl\u00e6den\u00a0som g\u00e6sterne ved brylluppet i Kana? Kan vi slippe den sm\u00e5lighed\u00a0som kommer fra os selv og tage imod den k\u00e6rlighed som er mere virkelig\u00a0end alt.<\/p>\n
Herre, hj\u00e6lp os til at se gl\u00e6dens og k\u00e6rlighedens tegn\u00a0og til at tro og holde fast ved den sandhed som er i dem. Amen.<\/p>\n