Officeren fra Kapernaum havde stor tillid til ordets magt.
\nHan kendte det fra sig selv, han kendte til det fra sin egen hverdag som
\nofficer. N\u00e5r han sagde : „G\u00e5 !“ til en af sine soldater,
\ns\u00e5 gik han. „Kom !“, s\u00e5 kom han. Men officeren kendte
\nogs\u00e5 til gr\u00e6nserne for sin egen magt. Der var noget, han ikke
\nkunne, og det blev is\u00e6r tydeligt, nu hvor hans tjener l\u00e5 derhjemme
\nog var syg af lammelser. Han kunne ikke selv helbrede tjeneren. Han r\u00e5dede
\nikke over hans liv. Det var der en anden, der gjorde. S\u00e5 her m\u00e5tte
\nVorherre tr\u00e6de til. Han, der havde magten over liv og d\u00f8d.
\nOfficeren kendte s\u00e5ledes sin egen magt, men ogs\u00e5 dens begr\u00e6nsning,
\nog det gjorde ham til et selvbevidst, men samtidigt ogs\u00e5 til et
\nydmygt menneske. Ikke kun ydmyg i den forstand, at han ikke \u00f8nskede,
\nat Jesus skulle ops\u00f8ge ham i hans hus, for som han sagde : „Det
\ner jeg alt for ringe til“. Men han var ogs\u00e5 ydmyg over for
\nsin egen kunnen og form\u00e5en. Der var en gr\u00e6nse for hans magt
\nog indsigt.<\/p>\n
Det bet\u00f8d ikke, at officeren ikke var uhyre bevidst om sin egen
\nmagt, for officeren vidste godt, at han kunne udrette meget med sine ord,
\nat n\u00e5r han \u00e5bnede munden og gav en ordre, s\u00e5 blev den
\nefterkommet, men der var alligevel en gr\u00e6nse. Det vidste han, og
\ndet gjorde ham ydmyg. Og dermed kom hans ydmyghed til at vise hans tro.
\nHans ydmyghed viste hans forbundethed med en guddommelig magt. Den gjorde
\nham til et troende menneske.<\/p>\n
Ydmyghed er en af de kristne dyder, som vi helst ikke g\u00f8r for
\nmeget ud af. For der kl\u00e6ber noget kedsommeligt ved den. Det er en
\ndyd, som ikke er meget oppe i tiden. For vi lever i en tid, hvor det at
\nv\u00e6re ydmyg har f\u00e5et en uheldig klang af at v\u00e6re selvudslettende,
\nog selvudslettende, det er n\u00e6sten det v\u00e6rste, man kan v\u00e6re.<\/p>\n
For hvem eller hvad er man s\u00e5 i en tid, hvor vi bruger s\u00e5
\nmange kr\u00e6fter p\u00e5 at v\u00e6re synlige ? Hvor vi bruger s\u00e5
\nmange kr\u00e6fter p\u00e5 at eksponere os selv ? P\u00e5 at s\u00e6tte
\nos selv i centrum ? Nej, ydmyghed, det er ikke noget, som vi str\u00e6ber
\nefter. M\u00e5ske fordi vi forbinder det med at v\u00e6re underkuet;
\nm\u00e5ske fordi vi alt for godt ved, at ydmyghed ofte er den barske
\nl\u00e6re af en h\u00e5rd sk\u00e6bne eller fordi vi godt ved, at vi
\nalle kan blive ydmyge af alt det, som livet g\u00f8r ved os. Ydmyghed
\ni positiv forstand kan vi m\u00e5ske svinge os op til, n\u00e5r vi st\u00e5r
\nover store og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige skels\u00e6ttende begivenheder
\ni vort liv som ved et barns f\u00f8dsel, men ellers lever ydmygheden
\ntemmelig up\u00e5agtet som noget fra en svunden tid. For hvad skal den
\negentlig til for ?<\/p>\n
Men den kristne ydmyghed er sn\u00e6vert forbundet med tro. Den lever
\naf tro. Den lever af, at vi ser os selv i forhold til, at det er Gud,
\nder har skabt os, og at det er Gud, der r\u00e5der for vores liv.<\/p>\n
Kristendommen er i de seneste \u00e5rhundreder i den protestantiske
\ndel af Europa, blevet s\u00e5 inderliggjort og s\u00e5 privat, at den
\nn\u00e6sten er blevet usynlig for os. Det er som om vi lidt for bogstaveligt
\nhar taget kristendommen til os, s\u00e5dan s\u00e5 troen nu er blevet
\nnoget, vi hver is\u00e6r holder for os selv og inde i os selv. Vi skilter
\nn\u00f8digt med den, ja, allerhelst gemmer vi den langt v\u00e6k. Gemmer
\nden inde i vore hjerter, og s\u00f8rger s\u00e5 for at holde d\u00f8ren
\ns\u00e5 eftertrykkeligt lukket for den, s\u00e5dan s\u00e5 den ikke
\nbegynder at r\u00f8re alt for meget p\u00e5 sig og volde os alt for
\nmeget besv\u00e6r. Men en s\u00e5dan tro sygner hen, den forvitrer,
\nden f\u00e5r \u00e5nden\u00f8d, den kan ikke holdes i live. Den sv\u00e6kkes,
\nfordi vi har glemt noget af det mest v\u00e6sentlige af, hvad tro er.
\nS\u00e5 m\u00e5ske er det p\u00e5 tide at f\u00e5 sparket den d\u00f8r
\nop, s\u00e5 troen igen kan komme ud i det fri.<\/p>\n
For tro er ikke noget, man har for sig selv eller i sig selv. Tro er
\nikke en personlig egenskab, der er knyttet til vor person. Tro er heller
\nikke en af de i tiden s\u00e5 efterspurgte psykiske ressourcer. Tro er
\nen \u00e5benhed, en lydh\u00f8rhed, tro er at vide sig forbundet og
\nja, vi kommer ikke uden om det, tro er at v\u00e6re ydmyg, det at kende
\nsin egen magts begr\u00e6nsning. Tro er – sagt med f\u00e5 ord – at
\nholde hjerted\u00f8ren \u00e5ben. B\u00e5de for Vorherre og for medmennesket.
\nS\u00e5 tro har ogs\u00e5 med f\u00e6llesskab at g\u00f8re.<\/p>\n
Det vidste officeren, og derfor var det slet ikke n\u00f8dvendigt,
\nat Jesus kom ind i hans hus. Jesus beh\u00f8vede ikke p\u00e5 den m\u00e5de
\nat vise, hvordan han bragte frelsen til officerens hus. Han beh\u00f8vede
\nikke at vise, at han magtede at overskride gr\u00e6nsen mellem det guddommelige
\nog det menneskelige. Det var givet p\u00e5 forh\u00e5nd. For officeren
\nvidste, hvad tro var. „Sig blot et ord“, sagde han til Jesus.
\nLydh\u00f8rheden, \u00e5benheden og s\u00e5rbarheden var der. D\u00f8ren
\nstod \u00e5ben. Vidt \u00e5ben.<\/p>\n
Men vi andre, vi er blevet s\u00e5 glemsomme. Ganske vist har vi h\u00f8rt
\nVorherres Ord forkyndt i generation efter generation. Ordene og fort\u00e6llingerne
\nhar sat deres pr\u00e6g og givet deres aflejringer i vores kultur, men
\ndertil og s\u00e5 til at kunne holde hjerted\u00f8ren \u00e5ben, er
\nder et stykke vej, vil mange h\u00e6vde. Og sandt nok. For vi har ikke
\nform\u00e5et at holde fast i, at tro er noget, vi er f\u00e6lles om.
\nVi har ikke form\u00e5et at holde fast i, at tro er en f\u00e6lles lydh\u00f8rhed
\nog ydmyghed. Men selv ind i en glemsom og selvoptaget tid, taler Vorherre
\nmed sit ord. Det lyder igen og igen. Det ord, der \u00e5bner de lukkede
\nd\u00f8re. Det ord, der giver os troen p\u00e5, at det er Gud, der
\nb\u00e6rer os i vort liv. Troen p\u00e5, at det er Gud, der \u00e5bner
\nfremtiden for os. At det er Gud, der kalder os ud af m\u00f8rket. S\u00e5
\nderfor er vores b\u00f8n den samme som officerens : „Sig blot et
\nord“, for s\u00e5 er vort liv igen muligt. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n