I Bibelens allerf\u00f8rste vers kan man l\u00e6se: \u201dI begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og \u00f8de, der var m\u00f8rke over urdybet, og Guds \u00e5nd sv\u00e6vede over vandene.\u201d Man kan se det for sig, det m\u00f8rke b\u00f8lgende hav, urdybet der str\u00e6kker sig s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker. Men over vandene sv\u00e6ver Guds \u00e5nd. Helt gudsforladt er verden alts\u00e5 ikke. I tomheden sv\u00e6ver Guds \u00e5nd som en fugl over sin rede, eller \u00c5nden bl\u00e6ser hen over vandene som en mild for\u00e5rsluft der varsler gr\u00f8de og liv.<\/p>\n
Det er et smukt billede. Som st\u00e5r skrevet i n\u00e6sten alle de overs\u00e6ttelser af Bibelen vi kender. Men det er slet ikke sikkert at det er den rigtige gengivelse af den hebr\u00e6iske tekst. Der kunne nemlig liges\u00e5 godt st\u00e5: \u201dDer var m\u00f8rke over urdybet, og Guds storm piskede hen over vandene.\u201d S\u00e5 er det ikke en mild for\u00e5rsbrise der er tale om, s\u00e5 er det m\u00e6gtige kr\u00e6fter som er sluppet l\u00f8s, og som pisker vandene op til et tilintetg\u00f8rende, fr\u00e5dende hav.<\/p>\n
Vi er vant til at \u00c5nden sv\u00e6ver over vandene, men det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re et Herrens vejr som er brudt l\u00f8s. Og grunden til at begge overs\u00e6ttelser lader sig g\u00f8re, er at det hebr\u00e6iske ord ruah har en meget bred betydningsvifte, lige fra \u00e5nd til \u00e5ndedrag, og fra luftning og vind og til den bl\u00e6sende storm. \u00c5nden bl\u00e6ser hvorhen den vil , hedder det ogs\u00e5. Men det g\u00f8r alts\u00e5 en forskel om det er en mild, n\u00e6sten sv\u00e6vende luftning, eller det er voldsom storm som l\u00e6gger landet \u00f8de og pisker havet op til fr\u00e5de og skum.<\/p>\n
Da man i 1980erne for alvor gik i gang med at nyovers\u00e6tte Bibelen til dansk, var et af de store stridspunkter netop sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt Guds \u00c5nd sv\u00e6vede over vandene eller piskede hen over dem som en storm. I pr\u00f8veovers\u00e6ttelsen, som i udkom i 1985, lod de gammeltestamentlige overs\u00e6ttere Guds storm piske over urdybet, og det aff\u00f8dte s\u00e5 igen en storm af reaktioner – fra folk som gav udtryk for at nu havde \u00c5nden sv\u00e6vet roligt vandene s\u00e5 l\u00e6nge de kunne huske og endda l\u00e6ngere endnu, s\u00e5 hvorfor i alverden skulle det nu \u00e6ndres til en uhyggelig, gudsforg\u00e5ende storm. I nyovers\u00e6ttelsen, som blev autoriseret i 1992, lod man s\u00e5 igen \u00e5nden sv\u00e6ve yndefuldt over vandene, idet man dog nederst p\u00e5 f\u00f8rste side tilf\u00f8jede en note som fort\u00e6ller at man ogs\u00e5 kan l\u00e6se verset som Guds piskende storm. I kan selv sl\u00e5 op og se efter n\u00e5r I kommer hjem.<\/p>\n
Begge l\u00e6sem\u00e5der er alts\u00e5 mulige, og jeg skal ikke kunne sige om det er bedre at bruge den ene eller den anden. Men jeg synes det er fascinerende at det samme vers kan fortolkes p\u00e5 s\u00e5 forskellige m\u00e5der. Og jeg synes det er tankev\u00e6kkende at Guds \u00e5nd b\u00e5de kan sv\u00e6ve hen over os som en himmelsk luftning og kan v\u00e6lte os omkuld som en h\u00e6rgende storm. Det er tankev\u00e6kkende, fordi det faktisk svarer til de erfaringer vi har i vores liv. Ikke bare vores erfaringer med det danske vejrlig. Som jo er s\u00e5 foranderligt og forskelligartet som t\u00e6nkes kan. Men ogs\u00e5 i forhold til vores \u00e5ndserfaringer, som jo netop r\u00e6kker fra den stille um\u00e6rkelige bev\u00e6gelse i sindet til erfaringen af at m\u00e6gtige kr\u00e6fter tager fat i os, og vi ved ikke hvad vi skal stille op.<\/p>\n
\u00c9n ting er sikker \u2013 uden \u00e5nd g\u00e5r det ikke. Uden \u00e5nd intet liv. Vi kan tale sammen, vi kan v\u00e6re b\u00e6nket til middag eller fest – hvis der ikke er \u00e5nd i det vi siger og er sammen om, s\u00e5 g\u00e5r vi derfra uforandrede. Intet i os eller imellem os har bev\u00e6get sig. Det er forudsigeligt, det er uden liv. Mens omvendt – hvor \u00e5nden sv\u00e6ver over os, da sker det n\u00e6sten um\u00e6rkeligt, men befriende at vi l\u00f8ftes ved at v\u00e6re sammen. I den gr\u00e5 dis, vi m\u00e5ske ankommer med, ser vi sm\u00e5 lysninger. Bekymringer fortager sig. Spekulationer fejes til side. Glemte f\u00f8lelser v\u00e6kkes. Og vi g\u00e5r fra hinanden, om ikke med et forklaret sind, s\u00e5 dog med en vis klarhed i sindet, en \u00e5benhed, en fortr\u00f8stning vi ikke havde da vi kom.<\/p>\n
Somme tider sv\u00e6ver \u00e5nden over os og det gode liv vokser i os, men s\u00e5 skjult og s\u00e5 dybt i os at vi slet ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til det. Somme tider tr\u00e6nger Guds \u00e5nd ind i sindets spr\u00e6kker , og vi fornemmer en klarhed, en friskhed vi l\u00e6nge ikke har haft. Og somme tider er Guds \u00e5nd som et bl\u00e6sevejr der rusker i os. Vi v\u00e6grer os m\u00e5ske. Vi vil ikke h\u00f8re det der bliver sagt. Vi vil ikke v\u00e6re med. Og s\u00e5 alligevel – hvis vi overgiver og stiller os i vinden, s\u00e5 er der intet der giver styrke som at k\u00e6mpe sig frem og lade sig gennembl\u00e6se af kr\u00e6fter som er st\u00f8rre end os. Det er det der f\u00e5r Grundtvig til i en sang at v\u00e6lge livets storme for gravens stille ro.<\/p>\n
Og s\u00e5 kan Guds \u00e5nd v\u00e6re som en storm hvor det n\u00e6sten er s\u00e5 vi rykkes op med rode. Vi bringes ud af fatning. Vi tumler rundt. Vi ved ikke mere hvem vi er. Vi er p\u00e5 gyngende grund. Vi kan ikke mere overskue tilv\u00e6relsen. Det er sj\u00e6ldent det stormer s\u00e5dan i vores liv, men det sker. For nogle sker det. Det kan v\u00e6re aff\u00f8dt af k\u00e6rlighed, af sorg, af tro eller mangel p\u00e5 tro. Og stormene kan v\u00e6re pragtfulde og storsl\u00e5ede, men ogs\u00e5 voldsomme og \u00f8del\u00e6ggende og fylde os med ut\u00e6mmelig angst.<\/p>\n
Det er storme som vi m\u00e5ske helst vil undg\u00e5, men de h\u00f8rer alligevel med. Livet ville ikke v\u00e6re hvad det er, uden dem. Det ville ikke grundl\u00e6ggende kunne forandres. Det ville v\u00e6re fattigere, mere ordin\u00e6rt, hvis der ikke indimellem var storme der rykkede i os.<\/p>\n
Selv om der er ogs\u00e5 frygtelige storme som sl\u00e5r vores liv i stykker. Jeg husker at jeg ved et middagsbord med folk jeg ikke kendte, gav udtryk for min fascination af orkanen der h\u00e6rgede den 3. december for nogle \u00e5r siden. T\u00e6nk at her i vores velordnede og gennemorganiserende samfund, der var det alligevel muligt for en mindre orkan at afstedkomme sammenbrud eller kaos. P\u00e5 en m\u00e5de var det da befriende at vide at det kunne lade sig g\u00f8re. Og bortset fra at jeg var lidt bange for at det store birketr\u00e6 i haven skulle falde ned over os, s\u00e5 var det da imponerende at m\u00e6rke og se vindens enorme kraft. Overfor mig sad imidlertid en kvinde som havde sv\u00e6rt ved at dele min fascination. Hendes mand var ejer af flere temmelig store skove. Det meste var tilplantet med gran. Men ved orkanen kn\u00e6kkede granerne midt over som pindebr\u00e6nde. Store skovarealer var ganske enkelt lagt ned. N\u00e6sten et helt \u00e5r efter var der stadig ikke ryddet op, og tr\u00e6et kunne allerh\u00f8jest finde anvendelse som br\u00e6nde.<\/p>\n
S\u00e5dan kan storme ogs\u00e5 v\u00e6re, ogs\u00e5 livets storme. Der er mennesker som ved skilsmisser, sorg, sygdom g\u00e5r s\u00e5 meget frygteligt igennem at der er noget som kn\u00e6kker i dem. Det splintrer. De kommer ikke ud s\u00e5 hele som de var. Der er storme som er s\u00e5 frygtelige at vi kun kan h\u00e5be p\u00e5 aldrig at blive udsat for dem. Og alligevel – s\u00e5 er der ogs\u00e5 efter de storme muligheder for liv. Ikke det samme liv. Men der er m\u00e5ske andre ting vi l\u00e6gger m\u00e6rke til. Der er nye veje som viser sig. Der er sider af livet vi kommer til at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, og som vi m\u00e5ske ikke har \u00e6nset f\u00f8r. For nu at blive i billedet: I de v\u00e6ltede granplantager sker der nu det, at hindb\u00e6r, bromb\u00e6r og mange andre buske og planter vokser frem , og det vildtvoksende krat tiltr\u00e6kker et fugle- og dyreliv som der faktisk ikke var plads til i den velordnede skov. Stormen er nok \u00f8del\u00e6ggende, men skaber ogs\u00e5 grobund for et nyt og anderledes liv.<\/p>\n
Men vi ved aldrig hvad der sker n\u00e5r det stormer. Vi ved ikke i hvilken forfatning vi kommer ud p\u00e5 den anden side. Og n\u00e5r vi er ude p\u00e5 havet, ved vi ikke om vi synker og g\u00e5r til bunds eller redder os igennem, s\u00e5 vi igen en dag kan st\u00e5 p\u00e5 faste land. Derfor kan det ikke undg\u00e5s at vi i visse storme bliver bange, s\u00e5dan som disciplene var det.<\/p>\n
De befandt sig, som vi h\u00f8rte det, ude p\u00e5 Genezareth s\u00f8. Efter sigende er den noget af det mest stille og tilforladelige. Vandet ligger med en lysende, blank overflade, og inde ved bredden er der meget lavt. Men kommer man langt ud, er der um\u00e5delige dybder, og undertiden opst\u00e5r der ude p\u00e5 den stille s\u00f8 voldsomme kastevinde som kommer ned fra bjergene. Og s\u00e5 er s\u00f8en med eet i et voldsomt opr\u00f8r. Stormen pisker b\u00f8lgerne op, og det er bestemt ikke ufarligt at befinde sig i en b\u00e5d derude.<\/p>\n
S\u00e5 voldsomt kan stormene sl\u00e5 ind over os. S\u00e5 pludselig kan de indfinde sig i vores liv. Og vi ved ikke vores levende r\u00e5d. Vi kan ikke andet end i vores angst at anr\u00e5be Gud om at v\u00e6re hos og hj\u00e6lpe os igennem. Men hvordan vi kommer igennem, det ved vi ikke. Vi ved ikke, om troen viser sig som en planke vi kan gribe fat, eller om vi synker i undergang og angst.<\/p>\n
Vi ved blot at det sker at midt i stormen, d\u00e9r hvor det svimler for os og undergangen truer, der sker det at vi b\u00e6res igennem. Der viser Gud sig som den b\u00e6rende magt der, uden at vi rigtig kan forklare det, bringer os i havn igen. S\u00e5dan som det skete for disciplene. Som ude p\u00e5 dybet erfarede at i sidste ende var det Gud som havde magten til at t\u00e6mme stormen og frelse dem i det uvejr de var havnet i.<\/p>\n
Det er det fine ved den lille fort\u00e6lling. Den anerkender p\u00e5 \u00e9n gang vores angst, samtidig med at den viser os Gud som den der er hos i angsten, og som holder os oppe. Ja netop i stormen kan vi erfare Gud som altings uafviselige og b\u00e6rende magt.<\/p>\n
Derfor skal vi ikke bare blive p\u00e5 land for at undg\u00e5 tilv\u00e6relsens b\u00f8lgegang og vindens susen. Heller ikke stormene skal vi undg\u00e5. Uden livets storme og \u00e5ndens bl\u00e6sevejr ville vores liv blive til et stillest\u00e5ende, d\u00f8dningeagtigt liv. Men vi skal modigt og h\u00e5befuldt s\u00e6tte ud p\u00e5 den sejlads som f\u00f8rer hen over tilv\u00e6relsens uendelige hav. Vi skal indimellem m\u00e6rke svimmelheden. Vi skal h\u00f8re stormene suse, og samtidig vide at Gud er der som den der holder os oppe n\u00e5r vi ikke kan klare os selv.<\/p>\n
Det er selvf\u00f8lgelig ikke noget vi s\u00e5dan lige vupti kan tage til os og l\u00e6re. Det er noget vi stadig m\u00e5 erfare og k\u00e6mpe med i gennem vores liv. Trosk\u00e6mpen Grundtvig, der som sagt anbefalede livets storme for gravens stille ro, blev med at sk\u00e6lve for de storme han stod overfor. Selv som gammel mand, fortr\u00f8stningsfuld og afklaret, med troens vished om Guds n\u00e6rv\u00e6r og frelse siddende i sig, selv da gruede han for rejsen ud p\u00e5 det bundl\u00f8se dyb som d\u00f8den er. I sit allersidste digt, knap 90 \u00e5r gammel, skriver han:<\/p>\n
\u201dStormene er frygtelige, stille staaer her Mandevid, n\u00e6rmest er de D\u00f8des Rige, nemt det er at stevne did; men, o vee for Ugle-Sangen! Bundl\u00f8s der er Undergangen!\u201d<\/p>\n
Men i angsten for stormene hvor alt liv g\u00e5r til grunde, har Grundtvig alligevel i sig en fundamental tillid til at Gud st\u00e5r ved roret, og p\u00e5 den sidste sejlads vil han f\u00f8re os ind til evighedens himmelske havn.<\/p>\n
\u00c5nden kan sv\u00e6ve fredfyldt over vandene, og Guds storm kan jage hen over dem. Men det h\u00f8rer med til at v\u00e6re menneske at turde l\u00e6gge fra land og lade sig drive ud p\u00e5 dybet af vindens susen og m\u00f8de stormene n\u00e5r de kommer. Det kan vi g\u00f8re fordi Gud er hos os og holder os oppe ude p\u00e5 tilv\u00e6relsens dyb. Amen.<\/p>\n