Apostlene har forladt alt for at f\u00f8lge
\nJesus. De har v\u00e6ret med ham i byer og p\u00e5 landeveje. De har
\nv\u00e6ret vidt omkring. De har h\u00f8rt hans ord. De har set ham
\nm\u00f8de mennesker: M\u00e6nd og kvinder og b\u00f8rn. Fattige og
\nudst\u00f8dte. Syge og besatte. De har set hans barmhjertighed.<\/p>\n
Men de har ogs\u00e5 v\u00e6ret med ham p\u00e5 ensomme steder. De
\nhar v\u00e6ret med ham p\u00e5 s\u00f8en og i bjergene. De har set
\nham alene. Alene med sin b\u00f8n. Alene med sin Far i Himlen.<\/p>\n
Og det er netop det der er det afg\u00f8rende: Dette mennesker lever
\nikke for sig selv. Han lever i inderlig b\u00f8n til sin himmelske Far.
\nHans hjerte er rent. Hans tanke rummer kun sandhed. Hans vilje er ikke
\nhans egen.<\/p>\n
Han er Guds menneske p\u00e5 jorden. Han er Guds \u00e5benbaring. Guds
\nvirkelighed kommer til syne i ham. Han er herligheden i menneskeskikkelse.<\/p>\n
Og det sker en dag da de er ved K\u00e6sarea Filippi – lidt nord for
\nhjemegnen Galil\u00e6a – at Jesus sp\u00f8rger apostlene hvem folk
\nmener han er. Og de svarer at folk taler om at han er Johannes D\u00f8ber
\neller en af Israels store profeter der er kommet igen.<\/p>\n
Og s\u00e5 stiller Jesus sp\u00f8rgsm\u00e5let til dem: \u201dMen
\nI, hvem siger I at jeg er?\u201d … Folk kan sige s\u00e5 meget og
\nmene s\u00e5 meget, men hvad mener I?<\/p>\n
Og Peter svarer p\u00e5 alles vegne: \u201dDu er Kristus, den levende
\nGuds S\u00f8n.\u201d<\/p>\n
Ja, han er netop S\u00f8nnen. For hans liv er et samliv med Faderen,
\nuden forbehold og uden oph\u00f8r. Han lever i et og alt fra Gud og
\ntil Gud.<\/p>\n
Peter og de andre ser det. Det er ufatteligt for dem, men de ser det.
\nDerfor m\u00e5 de sige som de siger: Han er den levende Guds S\u00f8n.<\/p>\n
Men Jesus afkr\u00e6ver ikke blot apostlene en bekendelse. Han taler
\nogs\u00e5 til dem om sin lidelse og sin d\u00f8d og sin opstandelse.
\nFor i og ved det liv han har med sin Far i Himlen, skal d\u00f8den overvindes.
\nDet er derfor han er kommet til verden.<\/p>\n
Han skal udslette den magt der river os fra hinanden. Han skal nedbryde
\nalt hvad der skiller os fra Gud og hans herlighed. Han skal i sandhed
\nf\u00f8re os fra m\u00f8rket og ind i lyset.<\/p>\n
Det Jesus siger om sin lidelse og d\u00f8d, er uforst\u00e5elig og
\nforargelig tale for apostlene. Men Jesus forts\u00e6tter sin vej. Og
\nseks dage efter tager han tre af dem, Peter og Johannes og Jakob, med
\nop p\u00e5 et h\u00f8jt bjerg. Og de ser ham blive forvandlet for deres
\n\u00f8jne. De ser ham i lysende klarhed. Og de h\u00f8rer Guds stemme
\nover ham.<\/p>\n
Det er en vigtig beretning – beretningen om forklarelsen p\u00e5 bjerget.
\nAlle de tre f\u00f8rste evangelister har den med. Og ogs\u00e5 i en
\nlidt senere overlevering, i Peters Andet Brev, omtales forklarelsen p\u00e5
\nbjerget. Vi har h\u00f8rt det i dagens epistel:<\/p>\n
\u201dHan modtog \u00e6re og herlighed af Gud Fader, da der l\u00f8d
\nen r\u00f8st til ham fra den oph\u00f8jede herlighed: \u2019Det er
\nmin elskede s\u00f8n, i ham har jeg fundet velbehag.\u2019 Denne r\u00f8st
\nhar vi selv h\u00f8rt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham p\u00e5
\ndet hellige bjerg.\u201d<\/p>\n
Og da Jesus forvandles for \u00f8jnene af Peter og Jakob og Johannes,
\ner det igen hans b\u00f8n og hans samliv med Faderen det handler om.<\/p>\n
Det er m\u00e5ske knap s\u00e5 tydeligt i Matth\u00e6us\u2019 udgave
\naf beretningen. Men hos Lukas er det direkte fremh\u00e6vet. D\u00e9r
\nhedder det: \u201dMens han bad, \u00e6ndrede hans ansigt udseende, og
\nhans kl\u00e6der blev bl\u00e6ndende hvide.\u201d<\/p>\n
\u201dMens han bad…\u201d: Da Jesus st\u00e5r for de tre apostle
\ni forklaret skikkelse, er det hans b\u00f8n der bliver synlig. Han er
\ns\u00e5 t\u00e6t ved sin himmelske Far, han er s\u00e5 dybt forbundet
\nmed ham – at det pludselig kan ses!<\/p>\n
Peter og Jakob og Johannes ser at Jesus er helt gennemsigtig for Guds
\nherlighed. De ser at han er uden skygger og uden m\u00f8rke. De ser
\nat han er verdens lys.<\/p>\n
Det skete engang. Det blev fortalt. Lang tid er g\u00e5et. Og s\u00e5
\nkommer vi til kirke som de usikre nutidsmennesker vi er. Vi kommer til
\nkirke.<\/p>\n
Og vi h\u00f8rer om Jesus. Vi h\u00f8rer apostlenes bekendelse: \u201dDu
\ner Kristus, den levende Guds S\u00f8n.\u201d Vi h\u00f8rer om forklarelsen
\np\u00e5 bjerget. Vi kan se det for os. Vi kan fornemme apostlenes dybe
\nforundring. Vi kan h\u00f8re Guds stemme der lyder til dem.<\/p>\n
Men er det sandhed? Er det sandhed ogs\u00e5 for os? Er det sandhed
\nfor dig?<\/p>\n
Den st\u00e6rkeste kraft i vores tid og i vores samfund det er den
\nkraft der drager alt ind i tidens str\u00f8m. Det er den kraft der g\u00f8r
\nal sandhed til noget historisk, noget der engang var, noget der s\u00e5
\nat sige kommer og g\u00e5r, noget der blot g\u00e6lder p\u00e5 en bestemt
\ntid og et bestemt sted.<\/p>\n
Tiden siger til os: Ja, der var mennesker der levede og troede s\u00e5dan
\nog s\u00e5dan. Men det var dengang. Og nu er det en anden tid. Og vi
\nhar kun overleveringen, og den er lige s\u00e5 usikker som alle andre
\noverleveringer.<\/p>\n
Og den er heller ikke den eneste. Vi er omgivet af livstolkninger og
\noverleveringer af mange slags. Det er altsammen opst\u00e5et i historiens
\nl\u00f8b. Det er menneskers erfaringer og tanker og ideer. Meget af
\ndet kan have noget for sig. Men det har altsammen sin begr\u00e6nsning.<\/p>\n
Gud \u00e5benbarer sig i Jesus. Han er Kristus. Apostlene og disciplene
\nerfarer det, og de kalder ham S\u00f8nnen. Den levende Guds S\u00f8n.
\nDeres erfaring og deres tro samles i den bekendelse.<\/p>\n
Men vi er naget af usikkerhed. Hvordan skulle vi kunne sige som apostlene
\nsiger? Hvordan skal vi kunne g\u00f8re deres bekendelse til vores bekendelse?<\/p>\n
S\u00e5dan kan vi sp\u00f8rge. Men der er noget vi glemmer. Vi glemmer
\nat det hele g\u00e5r tilbage til Jesu samliv med Faderen. Vi glemmer
\nhans b\u00f8n.<\/p>\n
Og det er jo det der er sagen! Ogs\u00e5 for os! Vi kan ikke h\u00f8re
\nos til evangeliets sandhed! Heller ikke selvom Paulus siger at troen kommer
\naf det der h\u00f8res. Vi kan ikke kun h\u00f8re os til sandheden.
\nVi kan slet ikke vurdere os til sandheden. Vi kan ikke finde frem til
\nsandheden ved at blive st\u00e5ende p\u00e5 sikker afstand og h\u00f8re
\nog vurdere.<\/p>\n
Vi kan kun finde sandheden ved at g\u00e5 den i m\u00f8de. Og Jesus
\n– sandheden om Jesus: at han er Kristus – g\u00e5r vi i m\u00f8de ved
\nat g\u00e5 ind i hans b\u00f8n.<\/p>\n
Vi kan kun bede os til sandheden!<\/p>\n
Vi kan kun finde sandheden i b\u00f8nnen! I Jesu b\u00f8n til Faderen.
\nHan har jo selv l\u00e6rt os den! I b\u00f8nnen i hans navn. I b\u00f8nnen
\nsammen med ham. I b\u00f8nnen til ham!<\/p>\n
\u201dVor Far, du som er i himlene…\u201d Det er hans ord. Det er
\nhans Far. \u201dDet er min elskede S\u00f8n. I ham har jeg fundet velbehag.
\nH\u00f8r ham!\u201d S\u00e5dan lyder Guds stemme p\u00e5 bjerget.<\/p>\n
Han er Guds S\u00f8n. Gud er hans Far. Men han l\u00e6rer os at sige:
\n\u201dVor Far\u201d. Vi er ikke alene om Gud. Vi har Gud som vores Far
\nsammen med Jesus. Sammen med hinanden. Sammen med alle mennesker.<\/p>\n
Vi er det nye gudsfolk. Vi er Jesu br\u00f8dre og s\u00f8stre. Vi
\ner Guds b\u00f8rn sammen med ham. I b\u00f8nnen. Og i livet. Men f\u00f8rst
\ni b\u00f8nnen. Kristenlivet udspringer af b\u00f8nnen – ligesom Jesu
\nliv udspringer af b\u00f8nnen.<\/p>\n
Det er d\u00e9r sandheden er. I b\u00f8nnen er den sande erkendelse.
\nAf ham. Og af Faderen. Og af \u00c5nden, kraften, inspirationen, klarheden,
\nk\u00e6rligheden.<\/p>\n
Det er en anden erkendelse end verdens og tidens erkendelse. Det er
\nen anden m\u00e5de at se og h\u00f8re og sanse og begribe p\u00e5.
\nDet er – om man vil – evangeliets erkendelsesteori.<\/p>\n
Der er ingen afstand. Der er kun medleven, deltagelse, samliv, dialog.
\nDet er at v\u00e6re n\u00e6r ved selve det underfulde, ved verdens hemmelighed.
\nMed Jesus hos Faderen. Det er personligt. Der bliver lagt helt beslag
\np\u00e5 os. Ligesom Jesus lagde helt beslag p\u00e5 apostlene og disciplene.<\/p>\n
L\u00e6g bare m\u00e6rke til hvad der senere sker med Paulus! P\u00e5
\nvejen til Damaskus bliver han omstr\u00e5let af himmelsk lys og kastet
\ntil jorden, og den opstandne taler til ham. Og han mister synet og m\u00e5
\nf\u00f8res ind til Damaskus.<\/p>\n
Og i Damaskus er der en discipel som hedder Ananias. Og Jesus viser
\nsig for Ananias og siger til ham: \u201dRejs dig og g\u00e5 hen i Den
\nlige Gade og sp\u00f8rg i Judas‘ hus efter Saulus fra Tarsus. For han
\nbeder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind
\nog l\u00e6gge h\u00e6nderne p\u00e5 ham, s\u00e5 han igen kunne se.\u201d<\/p>\n
\u201dHan beder…\u201d Mens Paulus er blind, beder han. Og allerede
\nhans b\u00f8n er vejen til at se. Han er blevet bl\u00e6ndet af lyset
\nfra den opstandne Kristus for at han skal komme til at se sandheden. Og
\ni den forvandling, i den proces, bliver han draget ind i b\u00f8nnen.<\/p>\n
\u201dHan beder…\u201d Ja, i b\u00f8nnen bliver Paulus\u2019
\nomvendelse i fuldbyrdet. I b\u00f8nnen begynder det nye liv. I b\u00f8nnen
\nl\u00e6rer han at leve med Kristus. I b\u00f8nnen bliver der lagt helt
\nog holdent beslag p\u00e5 ham. Han m\u00e5 give alt, og han f\u00e5r
\nalt.<\/p>\n
Vi har h\u00f8rt henvisningen til forklarelsen p\u00e5 bjerget i
\nPeters Andet Brev. I indledningen til samme brev l\u00e6ser vi det forunderlige
\nord at vi har f\u00e5et mulighed for at f\u00e5 del i guddommelig natur:
\n\u201dGud har sk\u00e6nket os sine store, dyrebare l\u00f8fter, s\u00e5
\nI ved dem kan slippe fri af forkr\u00e6nkeligheden i denne verden med
\ndens beg\u00e6r – og f\u00e5 del i guddommelig natur!\u201d<\/p>\n
Det betyder ikke at vi bliver guder, eller at vi bliver som Gud. Men
\ndet betyder at det liv som S\u00f8nnen har med Faderen, det f\u00e5r
\nvi lov at v\u00e6re i. Vi bliver draget ind i b\u00f8nnen. Det er hans
\nb\u00f8n og vores b\u00f8n. D\u00e9r er al frygt drevet bort. D\u00e9r
\ner alting lys og herlighed og gl\u00e6de. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n