Denne lignelse om arbejderne i ving\u00e5rden
\nhandler om to ting. For det f\u00f8rste s\u00e6tter den ord og billeder
\np\u00e5 noget af det mest fundamentale i et kristent menneskesyn: nemlig
\nat mennesket altid er og vil v\u00e6re en skyldner. Alt, hvad vi har,
\nog hvad vi er, det er vi kun p\u00e5 grund af Guds gavmildhed. For det
\nandet handler lignelsen om, hvor gl\u00e6deligt det i virkeligheden er,
\nikke at skulle n\u00f8jes med hvad der strengt og retf\u00e6rdigt tilkommer
\nos.<\/p>\n
Det er en lignelse, som bryder ind og kaster en ny dimension ind i vores
\nsenmoderne hverdag: i vores opfattelse af, hvad der styrer verden, i vores
\nopfattelse af hvad retf\u00e6rdighed er, og i vore forestillinger om,
\nhvorledes der er et forhold mellem Gud og mennesker.<\/p>\n
I<\/p>\n
Retf\u00e6rdighed er lige for lige, siger vi. De gamle havde et princip,
\nder hed: \u00f8je for \u00f8je, tand for tand, liv for liv. Det ligger
\nstadigv\u00e6k dybt i de fleste mennesker.<\/p>\n
I en bog om d\u00f8dsstraffens genindf\u00f8relse i Danmark fra
\n1930erne st\u00e5r der som bogens motto: Enhver humanitet mod forbryderen
\ner en forbrydelse mod offeret! – Lige for lige. Det er et strengt princip.
\nMen alligevel synes de fleste, at det er det bedste. S\u00e5dan skal
\nder d\u00f8mmes. Det er kun retf\u00e6rdigt. Alle skal vide, at vi
\nfra samfundets side ikke tolererer den grove vold, sagde den danske statsminister
\ni sin ny\u00e5rstale i \u00e5r. Og det var jo godt sagt, mente mange,
\nog rigtigt, mente lige s\u00e5 mange. Ingen skal kunne v\u00e6re i tvivl
\nom, at vi er p\u00e5 ofrenes side, siger Danmarks justitsminister. Anderledes
\nkan det ikke v\u00e6re. Det er kun retf\u00e6rdigt. Hvordan skulle det
\nellers v\u00e6re?<\/p>\n
Men hvordan er det med retf\u00e6rdigheden uden for politikernes og
\ndomstolenes verden, nemlig i den verden, hvor vi selv er hovedpersonerne.
\nHer d\u00f8mmer vi s\u00e5 fantastisk hurtigt efter, hvad \u00f8jnene
\nser og hvad \u00f8rerne h\u00f8rer. Somme tider beh\u00f8ver det
\nendda kun v\u00e6re et rygte. En avishistorie. Det kan v\u00e6re et
\nmenneske, der bare er under mistanke og m\u00e5ske senere bliver sigtet
\ni en sag, og vi har allerede d\u00f8mt ham. Og viser det sig s\u00e5,
\nat vedkommende endda er skyldig, s\u00e5 ser vi kun den skyldige i det
\nmenneske. Du har gjort s\u00e5dan og s\u00e5dan … alts\u00e5 skal
\ndu kunne regne med at blive behandlet s\u00e5dan og s\u00e5dan. Du har
\nkun arbejdet s\u00e5 og s\u00e5 l\u00e6nge, alts\u00e5 har du kun
\nfortjent s\u00e5 og s\u00e5 meget. Anderledes kan det ikke v\u00e6re.
\nDet er kun retf\u00e6rdigt.<\/p>\n
S\u00e5dan t\u00e6nkte ogs\u00e5 de daglejere, som var blevet hyret
\ntidligt om morgenen. De var blevet enige med ving\u00e5rdsmanden om en
\ndagl\u00f8n p\u00e5 en denar. Og det var de tilfredse med. Da dagen
\ner omme f\u00e5r de s\u00e5 deres aftalte l\u00f8n. Og det havde de
\nsikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret tilfredse med, hvis ikke det var fordi
\nde som de sidste i betalingsk\u00f8en nu s\u00e5, at der IKKE blev
\ngjort forskel p\u00e5 nogen ved udbetalingsk\u00f8en. Det er v\u00e6rd
\nat bem\u00e6rke sig. De blev ikke vrede fordi der blev gjort forskel,
\nmen fordi der ikke blev gjort forskel. Alle den samme l\u00f8n. Disse
\ndaglejere bliver vrede, fordi de ikke mener, at de andre har gjort sig
\nfortjent og alligevel f\u00e5r. Det er uretf\u00e6rdigt.<\/p>\n
Jamen er det nu det? Er det kun uretf\u00e6rdigt? Er den eneste form
\nfor retf\u00e6rdighed den, hvor enhver f\u00e5r, hvad der strengt taget
\nog retf\u00e6rdigt tilkommer ham eller hende?<\/p>\n
II<\/p>\n
Med daglejernes reaktion r\u00f8rer lignelsen ved noget af det dybeste
\ni menneskelivet. En drivkraft med uanet styrke, som vi ofte ikke hvad
\nvi skal stille op med, og som f\u00f8rer i ulykke gang p\u00e5 gang:
\nmisundelsen.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 et tilbagevendende tema i den bibelske litteratur.
\nAllerede i Bibelens f\u00f8rste fort\u00e6lling om Paradis og syndefald
\ndukker misundelsen op i slangens mund som et ubestemt, men forbudt \u00f8nske
\nom at blive ligesom Gud. Kundskabens tr\u00e6 er Guds, men vi vil ogs\u00e5
\nkunne spise med. Her udpeges misundelse som roden til alt ondt: med misundelsen
\nfalder mennesket ud af paradiset. Med misundelsen bliver det hjeml\u00f8st,
\nudst\u00f8dt.<\/p>\n
Videre i den bibelske fort\u00e6lling g\u00f8r misundelsen mennesket
\ntil brodermorder. Kain s\u00e5, at Abels ild steg til himlen, mens hans
\negen kun kr\u00f8b ynkeligt langs jorden. Kain blev misundelig. Kain
\nmyrdede Abel, og pointen er, at der en Kain og en Abel i ethvert menneske.
\nN\u00e5r vi bliver set p\u00e5 med misundelsens blik eller n\u00e5r
\nvi selv ser med misundelsens blik. S\u00e5 bliver vi som mennesker udst\u00f8dte
\nog oversete,<\/p>\n
Det er dybest set ogs\u00e5 misundelsen, der driver daglejernes opfattelse
\naf retf\u00e6rdighed. Hvorfor skal de, som har arbejdet lidt, have lige
\ns\u00e5 meget som os?<\/p>\n
III<\/p>\n
Overfor vores opfattelse af retf\u00e6rdighed som lige for lige, \u00f8je
\nfor \u00f8je, og overfor misundelsens \u00e9n\u00f8jethed stiller
\nlignelsen k\u00e6rligheden, som den st\u00e6rkeste kraft: der skal komme
\n\u00e9n, som ikke d\u00f8mmer efter, hvad \u00f8jet ser og efter
\nhvad \u00f8ret h\u00f8rer. Og det er ham, Jesus af Nazareth, der f\u00f8rer
\nordet her med sin lignelse om, hvordan det er med Himmeriget og med Guds
\nsyn p\u00e5 mennesker. Kan Gud som en anden ving\u00e5rdsejer da ikke
\nregne og t\u00e6lle arbejdstimerne sammen? Jo, men han d\u00f8mmer
\nikke efter fortjeneste. Han ser ikke disse mennesker kun som daglejere,
\nder har gjort sig fortjent eller ikke fortjent. Gud ser dem f\u00f8rst
\nog fremmest som de mennesker, med hvem han har indg\u00e5et en aftale,
\nen pagt. Dette her handler ikke om arbejderens forhold til arbejdsgiveren,
\nmen om menneskets forhold til dets skaber. Han d\u00f8mmer ikke efter,
\nhvad \u00f8jet ser eller \u00f8ret h\u00f8rer, men efter sin egen
\nretf\u00e6rdighed. Gud er alts\u00e5 den, der som ving\u00e5rdsejeren
\ngiver alle en lige stor dagl\u00f8n. de f\u00e5r ikke som forskyldt
\n– og det skal de v\u00e6re glade for alle sammen. Det er en anden vigtig
\npointe i lignelsen: at de alle sammen skal v\u00e6re glade for, at de
\nikke f\u00e5r som forskyldt: b\u00e5de dem, der blev hyret sidst p\u00e5
\ndagen, men ogs\u00e5 de vrede daglejere, som ganske vist havde arbejdet
\nflittigt hele dagen og som derfor kunne se ud som om de havde svaret hver
\nsit, men som alligevel ender med at falde for misundelsens kraft og dermed
\nv\u00e6re lige s\u00e5 skyldige som alle de andre.<\/p>\n
Gud giver alts\u00e5 ikke efter, hvad \u00f8jet ser og \u00f8ret
\nh\u00f8rer. Hvorfor? Fordi han vil. Har jeg ikke lov at g\u00f8re,
\nhvad jeg vil, med det som er mit? – siger ving\u00e5rdsejeren.<\/p>\n
Det er evangeliet i denne lignelse, at vi ikke skal n\u00f8jes med
\ndet, som strengt og retf\u00e6rdigt tilkommer os. For Guds retf\u00e6rdighed
\ner bundet til den k\u00e6rlighed, der samler alt tabt op. Fordi han vil.
\nAmen.<\/p>\n