Jesus vil have os til at se alting p\u00e5
\nen ny m\u00e5de. Han vil have os til at se alting som Gud ser det. Han
\nvil have os til at opdage at Gud er anderledes.<\/p>\n
Gud handler anderledes og ser anderledes end vi handler og vi ser. Gud
\ner vores skaber og livgiver.<\/p>\n
Gud \u00e5benbarer sig for os og giver sig selv til os. Men han k\u00e6mper
\nogs\u00e5 med os. Om n\u00f8dvendigt k\u00e6mper han direkte imod
\nos.<\/p>\n
Han kan nemlig ikke bare lade os v\u00e6re. Gud vil noget med os. Han
\nvil forvandle os. Han vil tvinge os v\u00e6k fra os selv. Han vil have
\nos til at glemme os selv. Han vil flytte vores centrum v\u00e6k fra os
\nselv. Han vil selv v\u00e6re vores centrum.<\/p>\n
S\u00e5dan er det for Jesus. For ham er Gud centrum. Han er ikke noget
\nfor sig selv, og netop derfor bliver han alt. For Jesus handler alt om
\nhans Far i Himlen. Og s\u00e5dan vil han at det ogs\u00e5 skal v\u00e6re
\nfor os.<\/p>\n
Men for at det skal kunne lade sig g\u00f8re, m\u00e5 han drage os
\nind i sin virkelighed. Han m\u00e5 pr\u00f8ve at f\u00e5 os til at
\nse som han ser, v\u00e6re som han er, bede som han beder, give os selv
\nsom han giver sig selv.<\/p>\n
Jesus vil have os til at se alting p\u00e5 en ny m\u00e5de. Han vil
\nhave os til at se alting som Gud ser det. Flytte os v\u00e6k fra os selv.
\nS\u00e5 Gud bliver centrum. S\u00e5 er vi nemlig d\u00e9r hvor Jesus
\nselv er. S\u00e5 er vi hos Gud.<\/p>\n
Det er det Jesus vil. Og det han vil, det g\u00f8r han. Han g\u00f8r
\ndet p\u00e5 mange m\u00e5der. Han kalder disciplene til at f\u00f8lge
\nsig. Han stiller mennesker over for Guds krav.<\/p>\n
Men han er ogs\u00e5 barmhjertig. Hans barmhjertighed er uendelig. Han
\nops\u00f8ger de fortabte og udst\u00f8dte. Han bes\u00f8ger de foragtede.
\nHan helbreder de syge. Han tilgiver det menneske som ingen kan tilgive,
\nog som heller ikke kan tilgive sig selv. Han giver alt. Han giver sig
\nselv.<\/p>\n
Men dermed drager han ogs\u00e5 alle ind i sin virkelighed: \u201dKom
\ntil mig alle I som er tr\u00e6tte og tyngede af byrder, og jeg skal give
\njer hvile!\u201d<\/p>\n
Og hvad g\u00f8r s\u00e5 vi? Vi mener at der m\u00e5 v\u00e6re en
\nverdensorden, og at vores liv m\u00e5 have en mening. Der m\u00e5 v\u00e6re
\net system. Der m\u00e5 v\u00e6re rettigheder. Der m\u00e5 v\u00e6re
\npligter. Der m\u00e5 v\u00e6re retf\u00e6rdighed.<\/p>\n
Peter og de andre apostle siger til Jesus: \u201dSe, vi har forladt
\nalt og fulgt dig. Hvad f\u00e5r s\u00e5 vi?\u201d Og Jesus lover dem
\nat n\u00e5r verden fuldendes, og alt bliver nyskabt, og den gamle verden
\nskal d\u00f8mmes, da skal apostlene sidde p\u00e5 tolv troner og d\u00f8mme
\nIsraels tolv stammer. Og han siger at den der har forladt alt for at f\u00f8lge
\nham, skal f\u00e5 det hundreddobbelt igen og arve evigt liv.<\/p>\n
Det lyder jo godt! Men s\u00e5 tilf\u00f8jer Jesus: \u201dMen mange
\naf de f\u00f8rste skal blive de sidste, og mange af de sidste de f\u00f8rste.\u201d
\nSelvom Jesus lover apostlene en vigtig plads p\u00e5 dommens dag, s\u00e5
\nskal de lige have at vide at det godt kan g\u00e5 anderledes. Der er
\ningen sikkerhed. De er i fare!<\/p>\n
For de er jo allerede begyndt at t\u00e6nke p\u00e5 deres egen placering
\ni den store sammenh\u00e6ng: \u201dSe, vi har forladt alt og fulgt dig.
\nHvad f\u00e5r s\u00e5 vi?\u201d<\/p>\n
I det udsagn ligger faren gemt. Det de siger, viser at de stadigv\u00e6k
\nhar sig selv som centrum! Jesus er n\u00f8dt til at advare dem. Han
\ner n\u00f8dt til at fort\u00e6lle dem en historie der rydder alle menneskelige
\nforestillinger om system og retf\u00e6rdighed af vejen – \u00e9n gang
\nfor alle.<\/p>\n
Den historie som Jesus fort\u00e6ller, kalder vi lignelsen om arbejderne
\ni ving\u00e5rden. Evangelisten Matth\u00e6us genfort\u00e6ller den,
\nog vi har lige h\u00f8rt den endnu engang – for det tilf\u00e6ldes
\nskyld at vi skulle have glemt den.<\/p>\n
Arbejderne henholder sig til et system og en bestemt form for retf\u00e6rdighed.
\nDet er den form for retf\u00e6rdighed vi er n\u00f8dt til at have i
\net samfund. Det er den form for retf\u00e6rdighed som handler om os,
\nog om hvordan vi skal leve sammen i denne verden. Det er retf\u00e6rdigheden
\nsom den ser ud fra vores synsvinkel.<\/p>\n
Mens det er noget andet der er det vigtige for Jesus. Han viser apostlene
\n– og os – hvad der er Guds synsvinkel. Ving\u00e5rdsejeren siger til
\nde arbejdere der beklager sig: \u201dHar jeg ikke lov at g\u00f8re
\nhvad jeg vil, med det der er mit?\u201d<\/p>\n
Gud har magten. Hans er magten og \u00e6ren og riget – eller \u201dkraften
\nog herligheden og riget\u201d, som det hed i en \u00e6ldre overs\u00e6ttelse
\naf fadervor. Og Gud giver frit og suver\u00e6nt: \u201dJeg vil give
\nden sidste her det samme som dig,\u201d siger ving\u00e5rdsejeren til
\nden arbejder der tror at han skal have mere fordi han har arbejdet l\u00e6ngere.<\/p>\n
Fuldst\u00e6ndig suver\u00e6nitet. Fuldst\u00e6ndig hensynsl\u00f8s
\ngavmildhed. Det fuldst\u00e6ndige brud med alle menneskelige forestillinger
\nom retf\u00e6rdighed – hvor rimelige de end ellers kan v\u00e6re. S\u00e5dan
\ner Gud!<\/p>\n
Det er den Gud Jesus taler om. Det er den Gud Jesus har som sin Far i
\nHimlen. Det er den Gud han \u00e5benbarer. Det er den Gud han vil drage
\nos hen til.<\/p>\n
Hvorfor er det s\u00e5 vigtigt, det med Gud? Oldtidens store kirkefader
\nAugustin siger et sted: \u201dGud og sj\u00e6len beg\u00e6rer jeg at
\nkende. – Intet andet? – Intet andet.\u201d Augustin levede fra 354 til
\n430. Han blev f\u00f8dt i en af de romerske provinser i Nordafrika,
\ni det nuv\u00e6rende Algeriet. D\u00e9r var han ogs\u00e5 i de sidste
\nmange \u00e5r af sit liv biskop.<\/p>\n
Denne nordafrikaner fra en l\u00e6ngst forsvunden tid blev en af de
\nst\u00f8rste skikkelser i kristendommens og den vestlige verdens historie.
\nHvis man skulle udpege en h\u00e5ndfuld mennesker der tydeligere end
\nandre har sat deres pr\u00e6g p\u00e5 \u00e5ndshistorien, s\u00e5
\nville Augustin v\u00e6re blandt dem.<\/p>\n
Og hvad var Augustin optaget af? Gud og sj\u00e6len – og intet andet.
\nVirkelig intet andet? Nej, intet andet!<\/p>\n
At vores sj\u00e6l er v\u00e6rd at v\u00e6re optaget af, det burde
\nikke overraske. Vil vi ikke gerne vide det afg\u00f8rende om os selv?
\nVil vi ikke gerne vide hvem vi virkelig er? Vil vi ikke gerne kende m\u00e5let
\nfor vores inderste str\u00e6ben?<\/p>\n
Det vil vi nok. Men Gud? Hvorfor er Gud vigtigere end alt andet? Vi kan
\njo ikke se Gud. Jesus fort\u00e6ller en historie om noget som apostlene
\nikke kan se. Og som vi heller ikke kan se.<\/p>\n
Gud er vigtig. Gud er livsvigtig for os. For Gud er livet, og Gud er
\nfriheden.<\/p>\n
Alt andet g\u00e5r jo mod d\u00f8den. Vi g\u00e5r selv mod d\u00f8den.
\nVi k\u00e6mper for livet mod d\u00f8den. Det er det vores liv med hinanden
\ng\u00e5r ud p\u00e5. Men det er en kamp vi er d\u00f8mt til at tabe.<\/p>\n
Men Gud er livskilden. Gud er livet. Og naturligvis kan vi ikke se Gud.
\nVi kan kun se hans lysende skaberv\u00e6rk. Lysende er det – selvom alt
\ner forg\u00e6ngeligt og d\u00f8deligt. Det er det han vil at vi skal
\nleve i og v\u00e6re i og virke i, skaberv\u00e6rket, jorden, f\u00e6llesskabet,
\nomsorgen, k\u00e6rligheden.<\/p>\n
Lysende – og farligt og d\u00f8deligt er det. Og gennem dette farlige
\nog d\u00f8delige liv vil han drage os til sig, for han er livet selv.
\nHan vil vinde den sejr som vi ikke selv kan vinde, og han vil give os
\ndel i sejren.<\/p>\n
Gud er livet. Og Gud er friheden. I alt menneskeligt er vi jo bundet
\naf vores retf\u00e6rdighed, vi er bundet til ret og uret, til magt og
\neftergivenhed, til det vi kalder godt og det vi kalder ondt. Vi er bundet
\naf vore egne ideer og forestillinger og systemer. Og vi jagter hinanden.<\/p>\n
Uden Gud kan vi ikke andet end bem\u00e6gtige os livet og jagte hinanden.<\/p>\n
Men alt det g\u00e6lder ikke hos Gud. Hos ham er vi ikke bundet til
\nalt det der ellers g\u00e6lder. Hos Gud er vi kun bundet til Gud selv.
\nOg han er et uendeligt dyb af skaberkraft og k\u00e6rlighed. Det er den
\nh\u00f8jeste frihed.<\/p>\n
Gud er hinsides ret og uret – vores ret og uret – ja, hinsides godt og
\nondt – vore forestillinger om godt og ondt. Han g\u00f8r vores visdom
\ntil skamme. S\u00e5dan siger Paulus det. Og han siger at Gud inds\u00e6tter
\nen helt ny visdom. \u201dFor dem der er kaldet, j\u00f8der s\u00e5vel
\nsom gr\u00e6kere, pr\u00e6diker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.\u201d<\/p>\n
Ikke menneskers visdom. Men Guds kraft og Guds visdom. I dette menneske,
\ni Kristus Jesus, ham der kom til os i tidens fylde, \u201d\u00e5benbaret
\ni k\u00f8det, retf\u00e6rdiggjort i \u00c5nden, set af englene, pr\u00e6diket
\nblandt folkene, troet i verden, taget op i herligheden.\u201d Ogs\u00e5
\ndet siger Paulus, s\u00e5 smukt og storsl\u00e5et som han kan.<\/p>\n
Vi kan ikke se Gud. Men vi kan lytte os til ham. Kan I ikke h\u00f8re
\nden kraft der er i de f\u00f8rste vidners ord? Apostlene, Paulus is\u00e6r,
\nkirkef\u00e6drene. Kan de virkelig have haft den kraft, den vision\u00e6re
\nstorhed, fra sig selv? Er det ikke en st\u00e6rkere kraft? Er det ikke
\nGud der \u00e5bnede deres \u00f8jne og udvidede deres sind og gav deres
\nord styrke? Er det ikke den opstandne og himmelfarne Kristus der greb
\ndem?<\/p>\n
Vi kan ikke se Gud. Men vi kan lytte os til Gud. Og vi kan bede os til
\nGud. Den lignelse Jesus fort\u00e6ller apostlene om ving\u00e5rdsejeren
\nog arbejderne i ving\u00e5rden er en advarsel og et fors\u00f8g p\u00e5
\nat rydde grunden. H\u00f8r hvem Gud er! H\u00f8r hvad jeg er kommet
\nfor at vise jer! H\u00f8r hvor storsl\u00e5et og gavmild og anderledes
\nGud i virkeligheden er!<\/p>\n
Og det er den Gud Jesus selv lytter til og beder til. Han lever i lytten,
\ni lydighed, og i b\u00f8n. Hans inderste v\u00e6sen er lytten og lydighed
\nog b\u00f8n. Og han vil ikke andet end drage os ind i sit v\u00e6sen.
\nHan vil ikke andet end drage os ind i sin lytten og lydighed og b\u00f8n.
\nDet er det eneste der virkelig kan forvandle os. Det er det eneste der
\nvirkelig er liv. Det er den eneste sande frihed. Amen.<\/p>\n