{"id":9358,"date":"2003-02-07T19:49:51","date_gmt":"2003-02-07T18:49:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9358"},"modified":"2025-04-24T11:59:49","modified_gmt":"2025-04-24T09:59:49","slug":"markus-4-1-20-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-4-1-20-2\/","title":{"rendered":"Markus 4, 1 \u201320"},"content":{"rendered":"<h3 align=\"left\">Sexagesima | 23.02.2003 | Markus 4, 1\u201320 |<strong>\u00a0Hanne Sander |<\/strong><\/h3>\n<p align=\"left\">S\u00e5 skal vi h\u00f8re om den igen ! \u2013 Om \u00f8dselheden og om en<br \/>\nhandlem\u00e5de, der s\u00e5 langt fra svarer til vores. Sidste s\u00f8ndag<br \/>\nvar pr\u00e6diketeksten lignelsen om arbejderne i ving\u00e5rden, hvor<br \/>\ndaglejerne f\u00e5r samme l\u00f8n for ulige arbejde uden at nogen<br \/>\nrent faktisk bliver snydt.<\/p>\n<p>Og nu i dag skal vi se billedet for os af en bonde, der s\u00e5r p\u00e5<br \/>\ngammeldags maner, med en pose over skulderen og med store armbev\u00e6gelser<br \/>\nslynger h\u00e5ndfulde af korn ud, og han tager det \u00e5benbart ikke<br \/>\ns\u00e5 n\u00f8je, hvor det lander.<\/p>\n<p>Og liges\u00e5 lidt som vi kunne l\u00e6re noget om arbejdsmarkedsregler<br \/>\nsidste s\u00f8ndag, lige s\u00e5 lidt kan vi l\u00e6re noget landbrugsfagligt<br \/>\ni dag. For heller ikke her bliver der arbejdet efter overvejelser om indsats<br \/>\nog udbytte. S\u00e5 kunne bonden jo have n\u00f8jedes med at tils\u00e5<br \/>\nden gode jord<\/p>\n<p>. Men der er ogs\u00e5 noget underligt ved den gode jord. Det h\u00f8rer<br \/>\nnemlig ikke hjemme i virkeligheden at noget skulle give hundrede fold,<br \/>\nalts\u00e5 1:100.<\/p>\n<p>Der er p\u00e5 den m\u00e5de ikke umiddelbar genkendelse for nogen<br \/>\ni billederne her, s\u00e5 der er grund til at sp\u00f8rge, hvem skal<br \/>\nhave gl\u00e6de af historien her ? Hvad er det vi kan h\u00f8re her<br \/>\n? \u2013 forst\u00e5 ? Er den fortalt til tr\u00f8st for de mennesker,<br \/>\nder ikke synes, at deres arbejde b\u00e6rer s\u00e6rlig megen frugt,<br \/>\nfor at de kan l\u00e6re at have st\u00f8rre frimodighed ? \u2013 Eller<br \/>\nskal den h\u00f8res som en formaning ? om at h\u00f8re ordentligt<br \/>\nefter, n\u00e5r der pr\u00e6dikes ?<\/p>\n<p>Udl\u00e6gningen, der er h\u00e6gtet p\u00e5, l\u00e6gger jo i hvert<br \/>\nfald op, at her skal der moraliseres. Der bliver foretaget jordbundspr\u00f8ver,<br \/>\nog billedet skifter, s\u00e5 fokus bliver rettet mod jordens bonitet<br \/>\nog ikke mere mod den \u00f8dsle og favnende bonde og hans korn.<\/p>\n<p>Det har alle dage v\u00e6re kirkens tidsfordriv at tage temperatur<br \/>\np\u00e5 de troende. N\u00e5r forkyndelsen ikke slog an var det sin sag<br \/>\nat mene, at det var ordet, der var noget i vejen med, og derfor m\u00e5tte<br \/>\ndet jo v\u00e6re modtagerforholdene, der ikke var i orden, sluttede man<br \/>\nnaturligt. Derfor har lignelsen ogs\u00e5 altid v\u00e6ret provokerende,<br \/>\nfor bonden str\u00f8r tilsyneladende sorgl\u00f8st bare sit korn og<br \/>\nhar s\u00e5 meget tiltro til dets spirekraft, at han ikke l\u00f8ber<br \/>\nbagefter det for at kontrollere, om det nu ogs\u00e5 bliver til noget<br \/>\n.<\/p>\n<p>Men selvf\u00f8lgelig er det rigtigt, at det s\u00e5 langt fra altid<br \/>\nbliver til noget med os. Vi h\u00f8rer ikke ordentligt efter, hvad Gud<br \/>\nvil med os, s\u00e5 vi kan s\u00e6tte aks og kerne, n\u00e5r vi optaget<br \/>\naf s\u00e5 meget andet. I udl\u00e6gningen bliver der hurtigt sat ord<br \/>\np\u00e5: overfladiskhed, bekymringer, direkte modgang og sorg kan give<br \/>\nen lukkethed om ens eget, der g\u00f8r det vanskeligt at Guds og andre<br \/>\nmenneskers befriende og igangs\u00e6ttende ord kan n\u00e5 frem til<br \/>\nos.<\/p>\n<p>Der er rigtignok h\u00e5rdt at tale om spildt liv og ufrugtbart liv,<br \/>\nmen s\u00e5dan er det jo, n\u00e5r vi ser p\u00e5 vores Liv i forskellige<br \/>\nperioder.<\/p>\n<p>Her er det er vigtigt at se, at linierne bliver trukket gennem det enkelte<br \/>\nmenneskes liv \u2013 og ikke mellem mennesker.<\/p>\n<p>Vi m\u00e5 tro p\u00e5, at ingen menneskers liv er spildt &#8211; jf. lignelsen<br \/>\nom den fortabte s\u00f8n, det vildfarne f\u00e5r, den mistede m\u00f8nt.<\/p>\n<p>Derfor er det v\u00e6sentligste i lignelsens billede at se, at Guds<br \/>\nord s\u00e6tter sig afg\u00f8rende igennem p\u00e5 trods af modgang<br \/>\nog p\u00e5 trods af alt det, der mislykkes i verden.<\/p>\n<p>N\u00e5r udl\u00e6gningen kommer til at lyde s\u00e5 bekymret, kan<br \/>\ndet ligge i, at det er os, der kommer til at s\u00e6tte begr\u00e6nsninger<br \/>\nfor Guds ord, n\u00e5r vi kommer med vores meninger\/\u00f8rer om, hvor<br \/>\nhvad kan gro og ikke gro.<\/p>\n<p>Derfor var det ogs\u00e5 godt at h\u00f8re Esajasteksten ( Esajas.55,6-11)<br \/>\ntil indledning, for der taler profeten st\u00e6rkt og ogs\u00e5 poetisk<br \/>\nom Gud Herrens ord og hans vilje til at s\u00e6tte det igennem\u2026\u2026\u2026\u2026.<\/p>\n<p>Guds ord og hans vilje er alts\u00e5 langt mere end vi kan fatte, men<br \/>\nsamtidig er Guds ord ogs\u00e5 det n\u00e6re, Nemlig en person, et menneske,<br \/>\nder lever i tid. \u201dAvlet i Guds hjerte i al evighed sendes det ud<br \/>\ni verden for at leve og d\u00f8 blandt mennesker .\u201d<\/p>\n<p>Den sammenh\u00e6ng blev tydelig, da jeg forleden igen s\u00e5 p\u00e5<br \/>\net af Van Goghs ber\u00f8mte billeder \u2013 af s\u00e6demanden.<\/p>\n<p>S\u00e6demanden er i billedets venstre side, hvor han g\u00e5r p\u00e5<br \/>\nen mark, der er pl\u00f8jet op \u2013 og hans hoved rager lige pr\u00e6cis<br \/>\nop i en lysende, n\u00e6sten bl\u00e6ndende sol. I h\u00f8jresiden<br \/>\naf billedet st\u00e5r der et tr\u00e6, der n\u00e6sten er g\u00e5et<br \/>\nud. De \u00f8verste grene r\u00e6kker ud over billedet, men en af dem,<br \/>\nder s\u00e5 p\u00e5 det forleden, mente, at der var antydet et kors.<\/p>\n<p>Om det nu er der eller ej, s\u00e5 er det naturligt her i forfasten<br \/>\nat knytte billedet af s\u00e6demanden Sammen med billedet af s\u00e6dekornet,<br \/>\nhvor Jesus siger : hvis ikke hvedekornet falder i jorden og d\u00f8r,<br \/>\nbliver der kun det ene korn, men hvis det d\u00f8r b\u00e6rer det mange<br \/>\nfold.<\/p>\n<p>Det er for mig den hemmelighed, der er tale om i teksten: s\u00e6dekornets<br \/>\nhemmelighed, om I vil, gudsordets hemmelighed.<\/p>\n<p>At som Kristus ikke levede for sin egen skyld og kunne give sit eget<br \/>\nliv for livets skyld, s\u00e5dan Vil Guds ord ogs\u00e5 oms\u00e6ttes<br \/>\ni vores liv \u2013 s\u00e5 det bliver brugt i livets og hengivelsens<br \/>\ntjeneste og bliver til liv for andre. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Pfarrer Hanne Sander<br \/>\nPrins Valdemarsvej 62<br \/>\nDK-2820 Gentofte<br \/>\nTel.: 39 65 52 72<br \/>\n<a href=\"mailto:sa@km.dk\"> e-mail: sa@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sexagesima | 23.02.2003 | Markus 4, 1\u201320 |\u00a0Hanne Sander | S\u00e5 skal vi h\u00f8re om den igen ! \u2013 Om \u00f8dselheden og om en handlem\u00e5de, der s\u00e5 langt fra svarer til vores. Sidste s\u00f8ndag var pr\u00e6diketeksten lignelsen om arbejderne i ving\u00e5rden, hvor daglejerne f\u00e5r samme l\u00f8n for ulige arbejde uden at nogen rent faktisk bliver [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8539,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,111,1038,149,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9358","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hanne-sander","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9358","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9358"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9358\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23332,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9358\/revisions\/23332"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8539"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9358"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9358"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9358"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9358"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9358"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9358"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9358"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}