Jesus er p\u00e5 vej til Jerusalem.
\nIkke p\u00e5 turistrejse, men til sin d\u00f8d.
\nHan ved det selv – kender lidelsens n\u00f8dvendighed for at nyt liv
\nkan opst\u00e5.
\nMen disciplene, – de fatter absolut intet – til trods for at han indvier
\ndem i sin viden – inden de begynder rejsen.
\nM\u00e5ske fatter de intet, fordi de endnu er s\u00e5 meget i deres eget,
\nat de ikke kender det livsofrende og livgivende som to sider af samme sag.
\nHvordan det er at rejse mod sin lidelse ved vi ikke fra Lukas` fort\u00e6lling,
\nmen mere indekroget i sig selv end at han lader sig kalde p\u00e5, er
\nhan ikke.
\nEn blind tigger, en mand, der er vant til at p\u00e5kalde sig opm\u00e6rksomhed,
\nr\u00e5ber Jesus op.
\nOg det er denne vedholdende kalden, Jesus tolker som tro, og som fremkalder
\nb\u00e5de Jesu vilje og hans evne til at helbrede manden.
\nDet er Jesus, der helbreder, men det er fordi manden viser b\u00e5de sin
\nmangel, blindheden, og sin tro frem, at Jesus helbreder.
\nEt under finder sted.
\nMen undere er tvetydige. Dengang og nu.
\nDengang fordi et indgreb af underfuld art, ogs\u00e5 kunne tolkes som Dj\u00e6velens,
\nBeelzebuls v\u00e6rk.
\nNu – fordi undere n\u00e6rmest er en hindring for gudstro.
\nUndere passer ikke ind i vores virkelighedsfortst\u00e5else og er for m\u00e6rkelige
\ntil at vi kan kapere dem.
\nS\u00e5 nu – som dengang – m\u00e5de gives en retning, en tolkning.
\nIkke en forklaring, men en retning.
\nDet fremg\u00e5r meget tydeligt af fort\u00e6llingens gang, at der b\u00e5de
\nfinder helbredelse og frelse sted.
\nEn konkret, fysisk genopretning af mandens liv.
\nHan bliver seende.
\nFysisk, men ikke alene fysisk.
\nFor han forvandles fra at v\u00e6re et passivt menneske, der sad ved vejen,
\ntil at v\u00e6re et aktivt menneske, ja oven i k bet et menneske, der f\u00f8lger
\nJesus.
\nSelv om Jesu vej er vejen til lidelsen.
\nDen skulle man jo ellers tro, den f\u00f8rhen blinde kendte og derfor ville
\nundg\u00e5: lidelsens vej.
\nMen m\u00e5ske var det kun lidelsen og ikke vejen, han kendte.
\nFaktisk forvandles manden fra tigger til discipel,
\nhvilket er noget afg\u00f8rende i fort\u00e6llingen.
\nHan havde jo nu et valg:
\nhan kunne v\u00e6re vendt tilbage til samfundet og have underkastet sig samfundets
\ng\u00e6ldende v\u00e6rdinorm: penge.
\nDen v\u00e6rdi kendte han fra sin tid som tigger \u2013 om end mest af underskud.
\nNu havde han muligheden for at byde et overskud.
\nMen det g\u00f8r han ikke.
\nHan ser, at Gud er p\u00e5 f\u00e6rde i mennesket Jesus og priser Gud.
\nOg at prise Gud er at f\u00f8lge ham.
\nS\u00e5 godt gik det ikke i den fort\u00e6lling, der g\u00e5r lige forud for
\ndenne.
\nFort\u00e6llingen om den rige unge mand.
\nHan form\u00e5r ikke at frig\u00f8re sig fra sin og samfundets norm:
\npengene.
\nDet bliver til en binding, der holder ham fast og borte fra frelsen.
\nAnderledes med den f\u00f8r blinde tigger.
\nHan bliver en af de f\u00f8rste af NT s personer, der skriver Jesu historie
\nog hans egen historie sammen.
\nOg det giver et helt nyt billede af livet, hvor lidelsen ikke tages bort, men
\nhvor lidelse og k\u00e6rlighed kombineres, s\u00e5 man kan sige, at lidelsen
\ner en del af frelsen.
\nFrelse betyder ikke en magisk befrielse for lidelse og d\u00f8d,
\nmen den evne, den kunnen, der skal til for at komme igennem lidelse og d\u00f8d.
\nFor f\u00f8rste gang i historien knyttes lidelse og k\u00e6rlighed sammen,
\ns\u00e5 lidelsen gennemv\u00e6ves af k\u00e6rlighed.
\nLidelsen bringes ind i en helt ny kategori.
\nIgennem og indefra lidelsen \u00e5benbarer Gud sig.
\nLidelsen \u00e5benbarer k\u00e6rlighed, liv, lidenskab.
\nDet er ikke et tilf\u00e6lde, at det latinske ord passion b\u00e5de betyder
\nsmerte og lidenskabelig k\u00e6rlighed.
\nDen historie den nu seende mand skriver sit liv ind i, Jesu historie indeholder
\nen lidelse, som var en slags overskudshandling, et spontant initiativ fra Jesu
\nside, som gik p\u00e5 tv\u00e6rs af alle principper.
\nDerfor m\u00e5den virke ubegribelig i verdens \u00f8jne, men alts\u00e5 ikke
\nfor tiggerens seende \u00f8jne.
\nUnderet ligger imellem – som en \u00e5bning af verden.
\nHan aner, hvad det er han, har m\u00f8dt: et udtryk for Guds eget v\u00e6sen
\nog hans holdning til mennesker.
\nDen k\u00e6rlighed, som er det inderste i livet. \u201dSt\u00f8rre k\u00e6rlighed
\nhar ingen end den at s\u00e6tte sit liv til for sine\u201d. (Johannes 15,13)
\nDet billede er det, den helbredte mand binder sit liv til, da han f\u00f8lger
\nJesus.
\nDet betyder at m\u00e5tte l\u00e6gge krop til at hans verden ber\u00f8res,
\nog forandres – af kr\u00e6fter, der ligger uden for hans selv, og som han ikke
\ner herre over.
\nKr\u00e6fter, der uforst\u00e5elige og frygtindgydende, de end kan forekomme,
\nogs\u00e5 indeholder en kraft, der viser ham k\u00e6rlighed og evne til at
\nudholde et st\u00f8rre liv – p\u00e5 ondt og godt.
\nP\u00e5 sin krop har han m\u00e6rket Guds under.
\nMed sin krop vil han b\u00e6re underets konsekvens.
\nDa han afstod fra sin blindhed, var det ogs\u00e5 hans selvoptagethed, selvkredsning
\nog sit ego, han m\u00e5tte tage af sted med.
\nNu er der \u00e5benheden, n\u00f8genheden og det, der vil ham, og g\u00f8re
\nham til menneske \u2013 om end den \u00e5bne kan s\u00e5res og den n\u00f8gne
\nskades.
\nDermed er han hjemme i det ukendte.<\/p>\n
Et menneske, der kender lidelsen og vejen, synger s\u00e5dan:<\/p>\n
Til tider som flammer
\njager det gennem vores krop –
\nsom var den endnu sammenv\u00e6vet
\nmed stjernernes
\nbegyndelse.<\/p>\n
hvor langsomt vi dog lyser op til klarhed –
\no efter hvor mange lys\u00e5r har vore
\nh\u00e6nder foldet sig til b\u00f8n –
\nvore kn\u00e6 b\u00f8jet sig –
\nog sj\u00e6len \u00e5bnet sig
\ntil tak?<\/p>\n
Nelly Sachs i „Opstandelsens aske“<\/p>\n