Gud lad os leve af dit ord som dagligt I fastetiden m\u00e5 det godt siges h\u00f8jt, at vi alle, hver og Ogs\u00e5 Gud viser, hvem han er. Han bruger ikke maske, men sin s\u00f8ns \u201dLed os ikke i fristelse, men fri os fra det onde\u201d<\/p>\n S\u00e5dan har han l\u00e6rt os at bede, Guds s\u00f8n, som vidste Vi forsager Dj\u00e6velen og alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen<\/em><\/p>\n Det er lettere sagt end gjort. Det skal der hj\u00e6lp til. Fra ham, Men her g\u00e6lder det om at melde fra: Vi m\u00e5 ikke oven i alt Almindeligvis er vi vel ogs\u00e5 stolte af, at vi netop ikke er et Vi skal da st\u00e5 ved den frihed, Gud har skabt os til. Selvom \u2013 nej: Kundskabens tr\u00e6 var tabu for Adam og Eva. Men evnen til at skelne Adam og Eva var langt fra naive stakler. De valgte, og de blev skyldige. Spring ud i det, smiler dj\u00e6vlen im\u00f8dekommende, – mon ikke Led os ikke i fristelse \u2013 men fri os fra det onde!<\/em><\/p>\n Ogs\u00e5 Jesus blev ledt i fristelse; af sin egen fars \u00c5nd oven Her vil Guds s\u00f8n v\u00e6re, sammen med os. Her b\u00e6rer han Og vi andre? Ja, vi er d\u00f8bt til at have lod og del i hans liv! Men vil vi n\u00f8jes med det? Har vi nok i det? Kr\u00e6ver vi ikke Frie til \u2013 men ikke for \u2013 ondskab!<\/p>\n Ak, Herre \u2013 fri os fra det onde, vi kommer jo ikke fri af det Lov og tak og evig \u00e6re Amen<\/p>\n
\nbr\u00f8d p\u00e5 denne jord.<\/em><\/p>\n
\nen, kender til sl\u00e5skampe med dj\u00e6vle og d\u00e6moner. Det
\ner tilladt at tage den maske p\u00e5, der viser, hvem vi er. At kl\u00e6de
\nsig ud er ogs\u00e5 kl\u00e6de sig af, smide sl\u00f8ret.<\/p>\n
\nskikkelse. Han har f\u00e5et ham d\u00f8bt som \u00e9n af os, nu
\nsender han ham ud p\u00e5 et af de \u00f8rkenophold, som ogs\u00e5 vi
\nkender til, ud i gudl\u00f8sheden \u2013 det tomrum, som hurtigt kan
\nfyldes ud med dj\u00e6velske fristelser.
\nDerfor ber\u2019 vi Fadervors b\u00f8n<\/p>\n
\nhvad det gjaldt. Fastetiden betoner den b\u00f8n: Det onde findes,
\nlad det ikke f\u00e5 mere magt, end det har i forvejen, beskyt os mod
\nos selv!
\nFri os fra det onde, for afskaffet bliver det jo ikke, s\u00e5 l\u00e6nge
\nverden st\u00e5r!
\nSt\u00e5 os bi, n\u00e5r fjenden frister, vi kan jo ikke selv, n\u00e5r
\ndet er alvor! N\u00e5r det g\u00e6lder magten og \u00e6ren. Eller
\nn\u00e5r det er det meningsl\u00f8se eller tilf\u00e6ldigheden, der
\ndriver os helt op i fortvivlelsens krog. Derhen, hvor man i sin afmagt
\nfristes til at give efter, selv vil g\u00f8re ondt, smage h\u00e6vnens
\ns\u00f8dme, l\u00e6gge livet \u00f8de, for en selv, for andre. Slukke
\nfor gl\u00e6den i den andens \u00f8jne.
\nDet onde er der; forklares kan det ikke \u2013 kun p\u00e5 bekostning
\naf alvoren i det. Vi kan bortforklare det. Ikke, at det er videre effektivt.
\nNej, det onde m\u00e5 ikke forn\u00e6gtes, det skal forsages!<\/p>\n
\nder ene af alle form\u00e5r at modst\u00e5 fristelser. Uden ham g\u00e5r
\ndet os som det gik Adam og Eva i tidernes morgen, viser erfaringen.
\nDer er dem, der finder, at de to (og det vil sige menneskeheden) i virkeligheden
\ner ofre. Ofre for slangens komplot. For Guds lyst til at pr\u00f8vek\u00f8re
\nskaberv\u00e6rkets krone. At man burde have medlidenhed med dem, fordi
\nde lod sig friste. At det var synd for dem, at de lod sig forf\u00f8re
\naf forventningen om \u2013 haps! \u2013 selv at komme til magten og
\nblive guder.
\nOg hvor var s\u00e5 for \u00f8vrigt krisehj\u00e6lpen, da de sad
\nmed resultatet af deres gr\u00e6nseoverskridelse! Menneskeheden har
\nlidt af posttraumatisk stress lige siden.<\/p>\n
\nandet ogs\u00e5 lade os friste til at have ondt af Adam og Eva, fordi
\nlearning by doing, fandt ud af, at det onde er frihedens pris. Vi m\u00e5 ikke
\nmisbruge dem som skabelon for vores egen selvmedlidenhed. S\u00e5 hellere,
\nganske n\u00f8gternt, bruge dem som det spejl, enhver synder kan kigge
\nsig i, men genkendelsens gl\u00e6de og gru.<\/p>\n
\nstykke lukket og form\u00e5lsbestemt natur p\u00e5 linje med ulve,
\ngrise og chimpanser, hvis handlingsm\u00f8nstre er fastlagt p\u00e5 forh\u00e5nd.
\nAt vi ikke bare er natur, men kultur og kan holde til det ubehag, den
\nforvolder.<\/p>\n
\nfordi frihed kr\u00e6ver ansvarlighed, fordi der f\u00f8lger valg
\nog mulighed i k\u00f8lvandet p\u00e5 den.<\/p>\n
\nmellem godt og ondt, til at handle rigtigt eller forkert, den havde de
\nallerede, f\u00f8r de nogensinde satte t\u00e6nderne i \u00e6blet.
\nDen l\u00e5 indbygget i Guds forbud. Det var af Guds NEJ, friheden blev
\nf\u00f8dt, friheden til at v\u00e6lge, til at tage et nej for et nej
\neller til at s\u00e6tte sig ud over det.<\/p>\n
\nDe l\u00e6rte at kende forskellen p\u00e5 godt og ondt, ligesom Gud.
\nDe l\u00e6rte at st\u00e5 til ansvar. Og det var dengang, det at f\u00f8le
\nsig som et offer blev opfundet! Det var ikke mig! jeg er simpelt hen
\nblevet offer for slangen!\u2026\u2026for kvinden\u2026.for samfundet…..for
\narv og milj\u00f8.
\nJeg gjorde kun min pligt, sagde Auschwitzb\u00f8dlen. Det er faktisk
\nmig, der er offer!
\nDen slags udtalelser munder sj\u00e6ldent ud i erkendelsen af afmagt
\nog afh\u00e6ngighed. De ender lige lukt i forurettetheden.
\nOg den hygger man sig s\u00e5 med, alt imens man varmer op til de n\u00e6ste
\nfristelse, som ens \u00f8nsker og dr\u00f8mme vil lede \u00e9n
\nfrem til \u2013 i sidste ende at sikre sig magten; at blive sit eget
\ngrundlag og sit eget m\u00e5l; et selvberoende individ, sin helt egen \u00f8,
\nl\u00f8srevet fra fastlandet og uafh\u00e6ngig af Gud og n\u00e6sten.<\/p>\n
\nder g\u00e6lder s\u00e6rlige regler for dig! Du kan selv skrue dem
\nsammen og skabe dit helt eget godt-og-ondt!<\/p>\n
\ni k\u00f8bet. Han skulle v\u00e6re menneske p\u00e5 menneskelige
\nbetingelser, v\u00e6re vores bror. Ikke mirakelsmager eller verdensforbedrer.
\nHan skulle turde v\u00e6re ingenting, den ikke-tilbedte, ikke-beundrede,
\nden, hvis krop kendte til smerte og hvis sj\u00e6l til angst.
\nFaktisk blev hele hans liv \u00e9n lang fristelse. Han kunne have meldt
\nfra. Han havde muligheden; denne frygtelige, fristende mulighed for at
\nskaffe sig selv og sine medmennesker lindring.
\nS\u00e5dan var det ude i \u00f8rknen; s\u00e5dan var det, n\u00e5r
\nfolk ville g\u00f8re ham til konge, n\u00e5r hans venner ville overtale
\nham til at v\u00e6lge den nemme vej; s\u00e5dan var det torsdag nat
\ni parken og fredag middag p\u00e5 Golgatha. Men Jesus gennemf\u00f8rte:
\nhan lod sig ikke friste.
\nHvilken uh\u00f8rt solidaritet! ikke at ville v\u00e6re andet og mere
\nend vi andre, men sandt menneske p\u00e5 den slagmark, hvor godt og
\nondt konstant bek\u00e6mper hinanden, hvor meningsl\u00f8shed og tilf\u00e6ldighed
\ntilraner sig mere plads og f\u00e5r mere opm\u00e6rksomhed end gl\u00e6den
\nog barmhjertigheden.<\/p>\n
\nvores skyld og vores skam. Han er her ikke for at g\u00f8re nytte,
\nskabe trivsel, lade som om lidelsen kunne afskaffes. Han er her som den,
\nder giver sig Gud i vold og n\u00f8jes med hans n\u00e5de.<\/p>\n
\nI hans d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n
\nmere af tilv\u00e6relsen end bare at v\u00e6re afh\u00e6ngige af Gud
\nog hans vilje og magt? End bare at v\u00e6re hans skyldnere. Er vi ikke
\nfrie mennesker?<\/p>\n
\nselv!<\/p>\n
\nv\u00e6re dig vor Gud \u2013 Fader S\u00f8n og Hellig\u00e5nd
\nDu som var, er og bliver
\n\u00e9
\nn sand treenig Gud, h\u00f8jlovet fra f\u00f8rste begyndelse
\nnu og i al evighed.<\/p>\n