{"id":9373,"date":"2003-03-07T19:49:50","date_gmt":"2003-03-07T18:49:50","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9373"},"modified":"2025-04-24T09:55:04","modified_gmt":"2025-04-24T07:55:04","slug":"markus-121-12","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-121-12\/","title":{"rendered":"Markus 12,1-12"},"content":{"rendered":"

Reminiscere | 16. M\u00e4rz 2003 | Markus 12,1-12 ( Matth\u00e6us 21,28-44) | Hanne Sander |<\/span><\/h3>\n

Lignelsen her om de vinb\u00f8nder, der bliver kaldt onde, har sin parallel i Matth\u00e6usevangeliet, hvor Matth\u00e6us s\u00e6tter den sammen med lignelsen om de to s\u00f8nner i ving\u00e5rden, der ogs\u00e5 kaldes jabroderen og nejbroderen. Lignelsen viser en far med to s\u00f8nner, hvor faderen f\u00f8rst beder den ene om at g\u00e5 hen for at arbejde i Ving\u00e5rden og s\u00f8nnen siger nej, men fortryder sit nej og g\u00e5r alligevel hen i ving\u00e5rden og arbejder. S\u00e5 beder faderen den anden, der siger ja, men ikke g\u00e5r derhen. \u201dHvem af de to\u201d sp\u00f8rger Jesus, \u201dgjorde deres fars vilje?\u201d Da de to lignelser st\u00f8tter hinanden, vil jeg gerne inddrage begge lignelser.<\/p>\n

Jeg kan stadigv\u00e6k huske en studiekammerat i Aarhus, hvor jeg l\u00e6ste, der ligesom alle vi andre med j\u00e6vne mellemrum fik bes\u00f8g af bogs\u00e6lgere, der pr\u00f8vede at overtale os til at k\u00f8be s\u00e5 den ene s\u00e5 det andet 10-bindsv\u00e6rk, der skulle helt uundv\u00e6rligt, hvis vi gjorde os h\u00e5b om at f\u00e5 eksamen. Men den her kammerat fandt ud af, at den hurtigste m\u00e5de at komme af med bogs\u00e6lgerne p\u00e5, var at byde dem indenfor, h\u00f8re lidt p\u00e5 deres anbefalinger og s\u00e5 bare skynde sig at sige ja og skrive under \u2013 for s\u00e5 bagefter s\u00e5 snart de var g\u00e5et at fortryde og afbestille det hele ved at sende et postkort.<\/p>\n

Det er ikke et system, jeg kan anbefale \u2013 men historien kan godt f\u00e5 en til at spekulere over, hvorfor der s\u00e5 godt som aldrig bliver spurgt efter en begrundelse, n\u00e5r vi siger ja \u2013 mens vi skal forklare og, ja n\u00e6rmest undskylde, n\u00e5r vi siger nej til nogen.<\/p>\n

Hvor tit siger vi ikke ja til noget samtidig med at vi lader andre muligheder st\u00e5 \u00e5bne, s\u00e5 hvis der kommer andet imellem \u2013 og jeg f\u00e5r andet for, s\u00e5 bliver mit ja til et nej.<\/p>\n

Men jasigeren glemmer, at han har vakt nogle forventninger hos den, der spurgte. Den der spurgte kunne ikke h\u00f8re, at ja\u2019et var fyldt med forbehold \u2013 kunne m\u00e5ske heller ikke h\u00f8re, om det var et ja, der kun havde til form\u00e5l at komme nemt og h\u00f8fligt ud af sagen.<\/p>\n

Det ligger fristende n\u00e6r at overf\u00f8re billedet p\u00e5 megen folkekirkekristendom. N\u00e5r vi ser p\u00e5 medlemstallet i Danmark ,er der mange jasigere \u2013 men n\u00e5r ja\u2019et skal leves ud i virkeligheden, i dagligdagen, s\u00e5 viser det sig, at der var et nej i ja\u2019et. Forleden var deren fjernsynsudsendelse, der viste to afrikanske studerendes indtryk af kirke og samfund i Danmark. De afrikanske studerende var rystede over, at er for eksempel kun var fire b\u00f8rn i en 3.klasse med 22 elever, der kunne Fadervor, og at der i den samme klasse kun var seks, der en gang imellem havde v\u00e6ret i kirke. B\u00f8rnene blev spurgt, hvorfor de ikke gik i kirke, og en del af dem sagde, at det havde de ikke lyst til. Andre sagde, at det gjorde deres for\u00e6ldre heller ikke. Men alle i klassen var d\u00f8bt. Der var alts\u00e5 sagt ja.<\/p>\n

Set p\u00e5 den m\u00e5de er nej-sigeren mere sympatisk. Han skaber i hvert fald ikke forventninger, som han s\u00e5 siden ikke indfrier. Tit skal der mere mod til at sige nej \u2013 til at g\u00e5 imod str\u00f8mmen, til at bryde med det vedtagne \u2013 til at g\u00e5 sin egen vej ved at s\u00e6tte sig ud over det forventede.<\/p>\n

Men lignelsens nejsiger holder jo heller ikke fast ved sin beslutning. Heller ikke hos ham h\u00e6nger ord og handling sammen \u2013 s\u00e5 i det stykke har jasigeren og nejsigeren ikke noget at lade hinanden h\u00f8re. Og ingen af dem f\u00f8ler sig forpligtede p\u00e5 det f\u00e6lles liv og det f\u00e6lles arbejde i ving\u00e5rden. Jeg ser dem begge udtrykke en holdning, der siger, at jeg g\u00f8r hvad jeg har lyst til og hvad der passer mig \u2013 og begge overser de, at der er forventninger til dem. En gang for l\u00e6nge siden hed det at mennesker har et kald \u2013 at der er noget vi skal \u2013 at tilv\u00e6relsen\/ Gud og andre mennesker regner med os \u2013 og vil os noget.<\/p>\n

S\u00e5dan synes jeg da ogs\u00e5 de to billeder i teksten h\u00e6nger sammen, billedet af jasigeren og nejsigeren og billedet af ving\u00e5rdsejeren, der forpagtede sin ving\u00e5rd ud.<\/p>\n

Hvad der ligger indirekte og underforst\u00e5et i det f\u00f8rste billede kommer klart frem i det andet billede:<\/p>\n

Hverken jasigeren og nejsigeren er tilstr\u00e6kkelig opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvordan deres liv h\u00e6nger sammen med andres og p\u00e5virker andres liv, mens forpagterne af ving\u00e5rden lever deres liv, som om det er dem, der bestemmer og er herrer. Som om ving\u00e5rden og frugten var deres \u2013 og som de derfor ikke vil dele med nogen. P\u00e5 en m\u00e5de er det utrolig naivt: at leve som om de har ret til ving\u00e5rden\/verden \u2013 frem for andre \u2013 og derfor voldeligt pr\u00f8ver at holde andre ude for at beholde h\u00f8sten\/udbyttet for sig selv – men konsekvenserne er voldsomme og frygtelige.<\/p>\n

Da lignelsen blev tolket i samtiden blev den forst\u00e5et ret lokalt, nemlig som en voldsom kritik af j\u00f8derne, der ville beholde ving\u00e5rden for sig selv og betragtede Gud som deres Gud \u2013 og hvor de i forsvar gik s\u00e5 vidt som til at sl\u00e5 s\u00f8nnen Jesus ihjel for at sikre sig arven.<\/p>\n

Set s\u00e5dan har lignelsen f\u00f8rt meget antisemitisme med sig.<\/p>\n

I 1500-tallet blev lignelsen tolket i opg\u00f8ret mellem den katolske kirke og den protestantiske bev\u00e6gelse. Maleren Lucas von Cranach har malet et fantastisk billede, der viser, hvordan paven og hans folk misr\u00f8gter ving\u00e5rden og l\u00e6gger den \u00f8de, mens Luther og dem, der stod p\u00e5 hans side, passer og plejer ving\u00e5rden som den skal, for at der kan blive en god h\u00f8st.<\/p>\n

I en nutidig tolkning kan man overf\u00f8re billedet p\u00e5 flere m\u00e5der:<\/p>\n

socialt \u2013politisk: og se os selv i den vestlige verden, som dem, der har sat os p\u00e5 verden som ving\u00e5rden \u2013 og g\u00f8r alt hvad vi kan for at holde andre ude.<\/p>\n

Religi\u00f8st: se os selv som dem, der siger at Guds rige som ving\u00e5rden er vores.<\/p>\n

I alle tilf\u00e6lde ender lignelsen her: med nogle ganske forf\u00e6rdelige konsekvenser , men s\u00e5dan kan vi ikke g\u00e5 hjem fra kirke.<\/p>\n

S\u00e5 kan jeg m\u00e5ske bebrejdes, at jeg ikke vil lade den sviende kritik af vores m\u00e5de at leve p\u00e5 st\u00e5 som det sidste, men inde i det sidste billede er der et andet billede, nemlig af s\u00f8nnen, der b\u00e5de sagde ja og gik hen i ving\u00e5rden \u2013 og lod sig sl\u00e6be udenfor og sl\u00e5 ihjel – men som fastholdt sit ja, til sin far, til verden, til os.<\/p>\n

Hans ja bliver et modbillede til alle vores tomme jaord og trodsige sigen nej.<\/p>\n

Og vi kan h\u00f8re Guds ja til os gennem ham \u2013 for at der kan peges p\u00e5 nye veje, \u00e5bnes nye muligheder, for at vi kan komme til ny indsigt og selverkendelse.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.: ++ 45 – 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Reminiscere | 16. M\u00e4rz 2003 | Markus 12,1-12 ( Matth\u00e6us 21,28-44) | Hanne Sander | Lignelsen her om de vinb\u00f8nder, der bliver kaldt onde, har sin parallel i Matth\u00e6usevangeliet, hvor Matth\u00e6us s\u00e6tter den sammen med lignelsen om de to s\u00f8nner i ving\u00e5rden, der ogs\u00e5 kaldes jabroderen og nejbroderen. Lignelsen viser en far med to s\u00f8nner, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8539,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,111,1038,592,349,3,109,682],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9373","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hanne-sander","category-kapitel-12-chapter-12-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-reminiszere"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9373","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9373"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9373\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23272,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9373\/revisions\/23272"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8539"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9373"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9373"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9373"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9373"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9373"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9373"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9373"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}