{"id":9376,"date":"2003-03-07T19:49:54","date_gmt":"2003-03-07T18:49:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9376"},"modified":"2025-04-24T12:05:50","modified_gmt":"2025-04-24T10:05:50","slug":"daenische-predigt-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/daenische-predigt-6\/","title":{"rendered":"Lukas 9, 57-62"},"content":{"rendered":"

Okuli | 23.03.2003 |\u00a0Lukas 9, 57-62 | Niels Thomsen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Pr\u00e6diken over Grundtvigs salme:<\/p>\n

128 i den Danske Salmebog:<\/p>\n

1 Fuglen har rede, og r\u00e6ven har grav,
\nsneglen b\u00e6r‘ huset p\u00e5 ryggen,
\nstodderen han har kun pose og stav,
\nleder om lejet og lykken;
\ns\u00e5 g\u00e5r vor Herre med n\u00e5dens ord
\nhusvild og fattig omkring p\u00e5 jord.<\/p>\n

2 Dengang vor Herre gik synlig omkring,
\nkaldte p\u00e5 alle de tr\u00e6tte:
\nKommer og sl\u00e5r om Guds n\u00e5de en ring,
\nda f\u00e5r I hvilen den rette!
\nutak han fik mod al ret og skel,
\ntil han p\u00e5 korset blev pint ihjel.<\/p>\n

3 Men hvor han banker p\u00e5 port og p\u00e5 d\u00f8r,
\naltid med ordets guldhammer,
\nder kommer gl\u00e6de, som aldrig kom f\u00f8r,
\nind i de mildes l\u00f8nkammer;
\nder g\u00e5r til hjerte med englelyd
\nn\u00e5den og freden med Himlens fryd.<\/p>\n

4 Fuglen har rede, og r\u00e6ven har grav,
\nsneglen b\u00e6r‘ huset p\u00e5 ryggen;
\nverdsligt vor Herre har intet deraf,
\nhan har dog livet og lykken,
\ndeler dem \u00e6rlig med hver, som tror:
\n\u00c5 nden og livet er i hans ord.<\/p>\n

Luk 9,58.
\nN. F. S. Grundtvig 1856.
\nMelodie: Th. Laub. 1921.<\/p>\n

Den samme N.F.S. Grundtvig, som har digtet om, at fuglen har rede og r\u00e6ven har grav, har i et l\u00e6redigt om bibel og bibelbrug henvist pr\u00e6sterne til at de \u00e6de bibelen, ligesom Johannes i \u00c5benbaringsbogen f\u00e5r besked om at \u00e6de den lille bog, som englen i kapitel 10 bringer. Den der g\u00f8r s\u00e5dan er ikke ekseget, men bliver profet og seer.<\/p>\n

S\u00e5dan er det Grundtvig selv pr\u00e6diker og s\u00e5dan er det han bruger bibelen i salmerne. Han har taget den til sig; den er blevet k\u00f8d af hans k\u00f8d og blod af hans blod, og han taler bibelsk videre ud af den bibelske n\u00e6ring, han har f\u00e5et.<\/p>\n

S\u00e5dan g\u00f8r han ogs\u00e5 med Jesusordene om r\u00e6vene, der har huler og fuglene der har reder, til forskel fra Mennskes\u00f8nnen der ikke har det hvortil han kan h\u00e6lde sit hoved. Han interesserer sig i sin bibelhistoriske sang ikke for korrekt bibeleksegese, men for bibelsk at give videre hvad han bibelsk har taget til sig.<\/p>\n

Derfor tager han heller ikke i bet\u00e6nkning at g\u00f8re en fest ud af de ord om menneskes\u00f8nnens vilk\u00e5r, som hos Lukas klinger strengt. Vel, modstillingen mellem r\u00e6ve og fugle – og sneglene som f\u00f8jes til \u2013 og Vor Herre, den f\u00e5r lov at blive st\u00e5ende. Det bliver heller ikke skjult, at den l\u00f8n Vor Herre fik fra dem, der havde magten, var at han blev pint ihjel p\u00e5 et kors. Men meget mere fylder i denne salmepr\u00e6diken den gl\u00e6de, som Vor Herre bragte med N\u00e5dens Ord, som han gik omkring med.<\/p>\n

Lad v\u00e6re, at de, der havde magten, var ivrige for, at den forestilling om, at hus og ejendom ikke er det vigtigste, ikke skulle brede sig og underminere den magt og indflydelse, der f\u00f8lger med ejendom. Det bliver ikke glemt. Men salmen synger meget mere om dem, der blev glade for at h\u00f8re indbydelsen til at sl\u00e5 kreds om Guds n\u00e5de og hvile i den. Det st\u00e5r der ikke meget om p\u00e5 dette sted hos Lukas, men n\u00e5r vi synger med p\u00e5 denne sang, bliver vi mindet om, at det selvf\u00f8lgelig er foruds\u00e6tningen.<\/p>\n

Det er, fordi der er godt at v\u00e6re, hvor Vor Herre er, at man kan l\u00e6re, at livet og lykken ikke er hus og ejendom.<\/p>\n

S\u00e5dan drejer Grundtvig omkring p\u00e5 Lukas\u2019 tema. Det er ikke den asketiske strenghed, der st\u00e5r tilbage, n\u00e5r vi har sunget til ende, men det er n\u00e5den og livet og lykken. Er det en mildnelse af evangeliet, og er det snyd? Eller er det snarere s\u00e5dan, askesen ser ud indefra? Det sidste er der vidnesbyrd nok om hos dem der har pr\u00f8vet det.<\/p>\n

Vi har et folkeeventyr om den lykkelige uden skjorte:
\nEn konge var syg, og fik at vide at han kunne blive rask hvis han kunne f\u00e5 lov at blive kl\u00e6dt i en lykkelig mands skjorte. Han sendte sine tjenere ud i \u00f8st og vest og nord og syd for at finde en lykkelig mand og k\u00f8be hans skjorte. Men hvor de end fandt mennesker, der s\u00e5 ud til at v\u00e6re lykkelige, viste det sig dog altid, at der var et eller andet i vejen, s\u00e5 de ikke var rigtlig lykkelige alligevel. Til sidst fandt den sidste tjener, da alle ellers havde opgivet, og ogs\u00e5 han selv mismodigt var p\u00e5 vej hjem med det bedr\u00f8velige budskab til sin konge, en skovhugger. Det var let at se at han var fattig, men han syntes fuldst\u00e6ndig forn\u00f8jet. Tjeneren spurgte ham ud alt, om kone og b\u00f8rn og om arbejde, men han kunne ikke finde den mindste spr\u00e6kke i mandens lykke. S\u00e5 bad han, om han kunne k\u00f8be hans skjorte. Det kunne han ikke. Det var ikke viljen, der manglede, men skjorten. Han havde ingen.<\/p>\n

Det et folkeeventyrets m\u00e5de at gengive evangeliet p\u00e5. Hvor Guds n\u00e5de skinner, ses det ikke, at skjorten mangler. Det er samfundsomstyrtende at h\u00f8re p\u00e5 for dem, der tror at lykken best\u00e5r i mange skjorter, hvad enten det er fordi de allerede har mange, eller fordi de gerne vil have det. Men det er godt at h\u00f8re p\u00e5 i de mildes l\u00f8nkammer.<\/p>\n

Det lyder for letk\u00f8bt, vil mange sige. Med s\u00e5dan et system kan verden jo ikke best\u00e5. Nej, s\u00e5m\u00e6nd, men mere og mere tyder p\u00e5, at den heller ikke kan best\u00e5 med det system, magthaverne bruger nu.<\/p>\n

\n

Rektor Niels Thomsen
\n\u00d8 sterende 8, Ballum
\nDK-6261 Bredebro
\nTel.: ++ 45 – 74 71 64 01
\ne-mail: Niels_Thomsen@get2net.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Okuli | 23.03.2003 |\u00a0Lukas 9, 57-62 | Niels Thomsen | Pr\u00e6diken over Grundtvigs salme: 128 i den Danske Salmebog: 1 Fuglen har rede, og r\u00e6ven har grav, sneglen b\u00e6r‘ huset p\u00e5 ryggen, stodderen han har kun pose og stav, leder om lejet og lykken; s\u00e5 g\u00e5r vor Herre med n\u00e5dens ord husvild og fattig omkring […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,226,349,3,1706,688,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9376","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-09-chapter-09","category-kasus","category-nt","category-niels-thomsen","category-okuli","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9376","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9376"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9376\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23335,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9376\/revisions\/23335"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9376"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9376"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9376"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9376"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9376"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9376"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9376"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}