{"id":9384,"date":"2003-03-07T19:49:48","date_gmt":"2003-03-07T18:49:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9384"},"modified":"2025-04-24T12:08:23","modified_gmt":"2025-04-24T10:08:23","slug":"johannes-1224-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1224-26\/","title":{"rendered":"Johannes 12,23-33"},"content":{"rendered":"

Laetare | 30.03.2003 | Johannes 12,23-33 | Erik H\u00f8egh-Andersen |<\/strong><\/h3>\n

Hvedekornet er det anskuelige billede der holdes frem
\nfor os i evangeliet i dag. Kornet som g\u00e5r til grunde og d\u00f8r,
\nhvis det l\u00e6gges i jorden, og som netop derigennem opst\u00e5r
\nsom et nyt mangfoldigt liv.
\nJa, hvis kornet ikke d\u00f8r, opst\u00e5r det slet ikke, s\u00e5 b\u00e6rer
\ndet ikke frugt.<\/p>\n

Det er et billede som p\u00e5 een gang er naturligt og paradoksalt. Naturligt
\n– fordi det faktisk er s\u00e5dan v\u00e6kstprocesser, livsprocesser i naturen
\nog i vores liv g\u00e5r for sig. Og paradoksalt – fordi det i det billede bliver
\nklart at livet vinder vi f\u00f8rst n\u00e5r vi tager d\u00f8den p\u00e5 os.
\nF\u00f8rst n\u00e5r vi er i stand til opgive os selv og miste alt, f\u00f8rst
\nda kan vi erfare og tage imod det liv som er st\u00f8rre end os, tage imod
\nopstandelsens herlige liv.<\/p>\n

Vi er her ved det som er selve kristendommens hemmelighed, ved det som Paulus
\nkalder et kors for tanken: At Guds magt og styrke er i fornedrelsen, i vores
\nskr\u00f8belighed, at det er i Kristi korsf\u00e6stelse , vi ser hans herlighed.
\nEller for nu at blive i dette billede af hvedekornet, som Paulus ogs\u00e5 tager
\nop og udl\u00e6gger i dets paradoksalitet: \u201dHvad der s\u00e5s i forkr\u00e6nkelighed,
\nopst\u00e5r i uforkr\u00e6nkelighed,\u201d siger han. \u201dHvad der s\u00e5s
\ni van\u00e6re, opst\u00e5r i herlighed. Hvad der s\u00e5s i svaghed, opst\u00e5r
\ni kraft.\u201d<\/p>\n

Paulus t\u00e6nker selvf\u00f8lgelig f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 Kristus,
\np\u00e5 det at han tog det skr\u00f8belige liv p\u00e5 sig, og som hvedekornet
\ngik til grunde for at opst\u00e5 som et levende, rigt, mangfoldigt liv i os.<\/p>\n

Men dern\u00e6st t\u00e6nker han ogs\u00e5 p\u00e5 hvedekornet som en hemmelighed
\nder viser ind til k\u00e6rnen i vores liv: At vi bestandig m\u00e5 lade noget
\nd\u00f8 for at livet kan vinde frem. At det fra f\u00f8rst til sidst g\u00e6lder
\nat livet koster livet: F\u00f8rst n\u00e5r vi t\u00f8r slippe os selv og
\nlivet i den form vi kender det, f\u00f8rst da genfinder vi det liv Gud giver
\nos, i en dybere form. Vi kan ikke bare holde os til det gamle, til de lysende
\nminder, men noget m\u00e5 d\u00f8 for at livet kan opst\u00e5 som nyt.<\/p>\n

Det g\u00e6lder i et venskab. To mennesker m\u00f8des. De er gamle venner.
\nStraks genopfrisker de gamle dage, de fort\u00e6ller historier fra dengang,
\nselv humoren fra dengang indfinder sig igen. Alt sammen jo udm\u00e6rket. Men
\nhvis de to ikke er i stand til andet end at se hinanden i fortidens billeder,
\nhvis de ikke ogs\u00e5 er i stand til at slippe det gamle for at se hinanden
\nsom de mennesker de er blevet og er i f\u00e6rd med at blive nu, s\u00e5 vil
\nvenskabet jo alligevel v\u00e6re af begr\u00e6nset v\u00e6rdi. S\u00e5 vil
\nalting blive ved med at v\u00e6re som det var, i en stivnet form endda. S\u00e5 vil
\nde st\u00e5 uden for den frugtbarg\u00f8rende proces i livet, hvor noget m\u00e5 d\u00f8 for
\nat noget nyt kan blive til.<\/p>\n

Og det g\u00e6lder naturligvis ogs\u00e5 i et \u00e6gteskab. Det vil aldrig
\nkunne leves bare p\u00e5 det som var engang, men det er, som alle forhold mellem
\nmennesker m\u00e5 v\u00e6re det, en livslang bev\u00e6gelse, hvor gamle billeder
\nm\u00e5 forlades, hvor gamle strukturer m\u00e5 d\u00f8, for at det kan blive
\ntil noget mere omfattende, blive rigere end det var.<\/p>\n

„Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og d\u00f8r, forbliver det kun
\ndet ene korn; men hvis det d\u00f8r, b\u00e6rer det mange fold“.<\/p>\n

Det er en livslov som vi stadig kan erfare. En livslov som vi m\u00e5ske nok
\nv\u00e6grer os ved at f\u00f8lge. Fordi det som regel er nemmere bare at blive
\nst\u00e5ende hvor man er. At holde sig til det gamle, det trygge, det sikre.
\nMen at leve er at v\u00e6re i bev\u00e6gelse, at give sig selv til det der
\nkr\u00e6ver os.
\nDerfor er der stadige opbrud som m\u00e5 g\u00f8res, hvor noget m\u00e5 d\u00f8 for
\nat noget nyt og rigere kan blive til.<\/p>\n

S\u00e5dan er det n\u00e5r man forlader et hjems tryghed og flytter hjemmefra.
\nS\u00e5dan er det n\u00e5r man i k\u00e6rlighed binder sig til et andet menneske,
\ns\u00e5 er der p\u00e5 een gang herligt afkald og nyt liv i det.
\nS\u00e5dan er det n\u00e5r man som det naturligste til fulde giver sig selv
\ni forhold til sine b\u00f8rn, i omsorg og n\u00e6rhed.
\nMen liges\u00e5 naturligt og liges\u00e5 sv\u00e6rt er det s\u00e5 en dag
\nat slippe dem og vide at nu m\u00e5 den beskyttende omsorg d\u00f8 for at
\nnoget nyt i dem kan blive til. K\u00e6rlighed der vil holde fast og ikke give
\nslip, men v\u00e6re een vedvarende omfavnelse, bliver til omklamrende og kv\u00e6lende
\nliv. Men k\u00e6rligheden der ikke s\u00f8ger sit eget, ved at det vi giver,
\nvores b\u00f8rn eller andre, det kommer ikke i den forstand tilbage til os,
\nmen det opst\u00e5r som nyt mangfoldigt liv i dem, i b\u00f8rnene som vokser,
\ni en sammenh\u00e6ng st\u00f8rre end os.<\/p>\n

Og det er netop meningen. Det er hvedekornets visdom. Vi har f\u00e5et vores
\nliv for at give os selv til fulde, ja for at g\u00e5 til grunde med det vi giver,
\nog se, hvor vi var, hvor kornet blev lagt, er der – m\u00e5ske? – noget af en
\nmark som spirer frem. Vi er alts\u00e5 Guds hvedekorn, og som s\u00e5dan skal
\nvi s\u00e5 eller lade os s\u00e5, uden at vi ved hvilket liv der kommer ud
\naf det. H\u00f8sten m\u00e5 vi med andre ord lade Vor Herre om. Meningen er
\nnetop at vi skal give os selv for det liv som er mere omfattende end os.<\/p>\n

Men t\u00f8r vi det? Og kan vi holde det ud at vi ikke ser hvad det f\u00f8rer
\ntil? Vi vil jo s\u00e5 gerne se at vort liv lykkes. Vi vil gerne se frugterne,
\nh\u00f8sten, nyde anstrengelserne, se hvad der kommer ud af det. Nytter det
\naltsammen noget? sp\u00f8rger vi s\u00e5. M\u00e5ske synes vi det er forg\u00e6ves,
\nn\u00e5r d\u00f8den alligevel venter os engang. Ja, m\u00e5ske st\u00e5r
\nd\u00f8den da som s\u00e5dan en trussel imod os at vi frygtsomt klamrer os
\ntil det vi har. Ikke et sekund vil vi give fra os. Vi klamrer til det ene liv
\nder forbliver goldt som kornet der ikke l\u00e6gges i jorden.<\/p>\n

Det er en frygt vi nok ikke helt kan komme uden om. Frygten for at miste, for
\nat give os hen til uafvendelige, til d\u00f8den som venter os engang. Ogs\u00e5 Jesus
\nhavde den frygt i sig. S\u00e5dan som vi h\u00f8rer om det i Johannesevangeliet
\ni dag, i nogle ord som lyder umiddelbart efter indtoget i Jerusalem, og hvor
\nJesus derfor ved at han foran sig har den visse undergang og d\u00f8d.
\nDa lyder det: \u201cNu er min sj\u00e6l i opr\u00f8r, og hvad skal jeg sige?
\nFader, frels mig fra denne time?\u201d Men han svarer selv p\u00e5 sin sp\u00f8rgen,
\nsin fortvivlelse: \u201cNej, det er derfor jeg er n\u00e5et til denne time.
\nFader, herligg\u00f8r dit navn!\u201d
\nHan ved at der kun er een vej han kan g\u00e5. Alligevel m\u00e6rker han frygten,
\nopr\u00f8ret i sin sj\u00e6l.<\/p>\n

S\u00e5dan vil vi alle i visse situationer af vores liv m\u00e6rke frygt eller
\nfortvivlelse, samtidig med at vi i hjertet ved at her m\u00e5 slippe os selv
\nog give os hen. Det er ikke helt til at sige hvordan og hvorn\u00e5r. Men der
\ner altid processer i livet hvor vi m\u00e5 lade noget d\u00f8 og give os hen
\ntil det som r\u00e6kker ud over det forh\u00e5ndenv\u00e6rende, ud over det
\nliv vi st\u00e5r med lige nu.
\nOg den som i livets sm\u00e5 daglige akter har l\u00e6rt at slippe sig selv
\nog lade det d\u00f8 som skal d\u00f8, han kan m\u00e5ske ogs\u00e5 give
\nslip n\u00e5r det endelig g\u00e6lder, og m\u00f8de d\u00f8den med et hvedekorns
\nhengivenhed og kraft. M\u00e5ske?
\nEn vis sammenh\u00e6ng er der imellem liv og d\u00f8d. Den der ikke undervejs
\ngennemlever de sm\u00e5 stykker d\u00f8d, bliver meget nemt panikslagen ved
\nden mindste skramme eller rift. Det man ikke t\u00f8r se i \u00f8jnene, f\u00e5r
\nman i stedet i h\u00e6lene. Mens den der ved om d\u00f8den i livet, nemmere
\nfinder livet i d\u00f8den til sidst.<\/p>\n

Grethe Risbjerg Thomsen har skrevet et fint lille digt som nogen m\u00e5ske
\nkender:
\n\u201cJeg d\u00f8r en lille smule
\nfor hvert sekund der g\u00e5r,
\njeg b\u00e6rer d\u00f8den med mig
\nigennem livets \u00e5r.<\/p>\n

En nat, m\u00e5ske en martsnat
\ns\u00e5 mild af regn og t\u00f8,
\nskal jeg g\u00e5 bort i m\u00f8rket
\nog holde op at d\u00f8\u201d.<\/p>\n

Det er virkelig et evangelisk perspektiv: I selve d\u00f8den, n\u00e5r denne
\nverden forg\u00e5r, da har vi med livet at g\u00f8re, og da skal intet mere
\nsegne og forg\u00e5.
\nIndtil da m\u00f8der vi d\u00f8den dag for dag, vi b\u00e6rer den med os,
\nmen den dag holder vi op at d\u00f8.<\/p>\n

Hvor ved vi det fra? Fra hvedekornet ja, men samtidig er det en p\u00e5stand
\nsom paradoksalt og ubegribeligt r\u00e6kker ud over al natur. Vi ved det i sidste
\nende kun fra Jesus, fra hans liv og d\u00f8d og opstandelse. Jesus – som med
\nal Guds k\u00e6rlighed i sig gik ind i d\u00f8den for at v\u00e6re d\u00e9r
\nsom liv for os. Fordi han gav sig selv som hvedekornet, kan vi regne med at m\u00f8de
\nlivet i den mark som er hans. S\u00e5dan at det som s\u00e5s i forkr\u00e6nkelighed,
\nopst\u00e5r i uforkr\u00e6nkelighed. S\u00e5dan at hvad der s\u00e5s i svaghed,
\ndet opst\u00e5r i herlighed og kraft. Og s\u00e5dan at det ene korn, som g\u00e5r
\ntil grunde, b\u00e6rer mange fold.<\/p>\n

Men h\u00f8sten er og bliver Guds, og vi skal blot det enkle og sv\u00e6re
\nat leve hvedekornets liv. K\u00e6rligt, hengivent, s\u00e5rbart. Vi skal til
\nfulde give os hen og g\u00e5 til grunde her hvor vi er. Og ikke bekymre os,
\nmen vide at det i sidste ende er i Guds rige vi sl\u00e5r rod.<\/p>\n

Hvor sorrig skal d\u00f8,
\nmen saligheds fr\u00f8
\nblomstrer p\u00e5 Himmerigs dejlige \u00f8.
\nAmen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemarsvej 40
\nDK-2820 Gentofte
\nTel. ++ 45 – 39 65 43 87
\n e.mail: erha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Laetare | 30.03.2003 | Johannes 12,23-33 | Erik H\u00f8egh-Andersen | Hvedekornet er det anskuelige billede der holdes frem for os i evangeliet i dag. Kornet som g\u00e5r til grunde og d\u00f8r, hvis det l\u00e6gges i jorden, og som netop derigennem opst\u00e5r som et nyt mangfoldigt liv. Ja, hvis kornet ikke d\u00f8r, opst\u00e5r det slet ikke, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4288,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,1060,693,349,692,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9384","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-erik-hoegh-andersen","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-kasus","category-laetare","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9384","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9384"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9384\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23337,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9384\/revisions\/23337"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4288"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9384"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9384"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9384"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9384"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9384"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9384"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9384"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}