{"id":9387,"date":"2003-04-07T19:49:55","date_gmt":"2003-04-07T17:49:55","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9387"},"modified":"2025-04-24T12:14:17","modified_gmt":"2025-04-24T10:14:17","slug":"daenische-predigt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/daenische-predigt\/","title":{"rendered":"Markus 10, 35-45"},"content":{"rendered":"

Judika | 6. april 2003 | Markus 10, 35-45 | Birte Andersen |<\/span><\/h3>\n

Ambitioner er problematiske.
\nDa jeg var ung, blev der set sk\u00e6vt til mennesker, der viste deres ambitioner for tydeligt. For da var v\u00e6rdierne i h\u00f8jere grad farvet af idealer om f\u00e6llesskab og solidaritet. Og der passer ambitioner ikke s\u00e6rlig godt ind.
\nI dag er det anderledes. Nu b\u00e6res ambitioner helt \u00e5benlyst og nogle vil sige skaml\u00f8st til skue.
\nKarriereplanl\u00e6gning og livsstilsafsavn er ikke sk\u00e6ldsord, men redskaber i den verden, vi lever.
\nAlligevel bliver det let pinligt – selv i dag.
\nSom eks. den dame, hvis s\u00f8n lige var begyndt p\u00e5 seminariet, men fremstillede det til sine omgivelser s\u00e5dan, at hendes s\u00f8n l\u00e6ste til skoleinspekt\u00f8r!
\nLatterligt, og et vist ubehag opst\u00e5r nemt over for de alt for \u00e5benlyse eller gennemskuelige ambitioner.
\nP\u00e5 den anden side \u00f8nsker vi, at det skal g\u00e5 vore b\u00f8rn godt, og hvis vore ambitioner ikke s\u00e5 meget g\u00e5r p\u00e5 penge eller status, men p\u00e5 at bruge livet bedst muligt, g\u00f8re en indsats og stille de h\u00f8jeste krav til os selv, ja- s\u00e5 er vi med igen.
\nFaktisk ved vi ikke helt i hvilken retning, Zabed\u00e6uss\u00f8nnernes mor havde t\u00e6nkt sig ambitionerne opfyldt, men da hun taler om Guds rige, kunne noget tale for, at det er det \u00e6gte liv, – hun taler om, – det, der er t\u00e6ttest p\u00e5 Gud, Guds s\u00f8n, og Guds vilje.
\nDet tyder det da p\u00e5, n\u00e5r Jesus uddybende sp\u00f8rger:
\n\u201d Kan I drikke det b\u00e6ger, jeg skal drikke?\u201d, og det bekr\u00e6ftes.
\nAlts\u00e5 m\u00e5ske nogle overvejende positive ambitioner, om end fremsat p\u00e5 komisk m\u00e5de.
\n\u00c9 n god ting er der dog at sige om denne mor: hun lader sig ikke h\u00e6mme af Janteloven!
\nHendes udspil f\u00e5r Jesus til at pr\u00e6cisere, hvad den sande ambition i dette liv skal g\u00e5 ud p\u00e5: ikke magtposition til egen fordel, men en tjeneste i ydmyghed for, almenvellet og k\u00e6rligheden, en tjeneste, som Jesus med sit eksempel viser vej til.
\nDet er nogle idealer, som – sk\u00f8nt vi har kendt dem et par tusind \u00e5r – ligger os uendeligt fjernt igen i dag, hvor enhver str\u00e6ber efter at blive sin egen lykkes smed, og ser ikke s\u00e5 n\u00f8je til de lig, ens egen magt efterlader i gr\u00f8ften.
\nDet er som om gabet mellem en kristen, human solidarisk
\nopfattelse, og den prestigefyldte alles krig mod alle i kamp om penge og indflydelse synes fuldst\u00e6ndig uoverstigeligt.
\nMen hvem har nu om dage lyst til – eller form\u00e5r – at gennemleve de lidelser og pr\u00f8velser, som en \u00e6gte tjeneste for livets skyld medf\u00f8rer?
\nDe to disciple svarede ja, men vidste ikke hvad de svarede ja til.
\nJesus vidste, at de ikke af egen kraft kan f\u00f8lge ham ind i lidelse og d\u00f8d; det gik mere end i opfyldelse efter Jesu arrestation.
\nOm vi accepterer et liv, der ikke blot tilh\u00f8rer os selv, men mere end os selv, s\u00e5 det kan medf\u00f8re lidelse og smerte,
\ndet afh\u00e6nger is\u00e6r af to forhold.
\nDels af, hvor bundet vi er til Kristi billede og til det liv, han \u00e5bner, og dels af om vi forst\u00e5r, hvad det er for en ydmyghed, Jesus kr\u00e6ver af os.
\nDet sidste forhold f\u00f8rst:
\nN\u00e5r vi taler om ydmyghed, mener vi s\u00e6dvanligvis noget psykologisk, en f\u00f8lelse, hvor vi l\u00e6gger b\u00e5nd p\u00e5 os selv og tvinger os selv til at v\u00e6re mere „p\u00e6ne“ eller ordentlige end vi egentligt er.
\nEn tugtelse i at kv\u00e6le ambitioner og g\u00f8re os mindre – i tiltro til, at det, vi tjener, dern\u00e6st vil vokse, n\u00e6sten automatisk.
\nMen s\u00e5dan som Jesus i NT bruger begrebet ydmyghed, er der ikke tale om en psykologisk f\u00f8lelse, men om en tilgang til livet, hvor den enkelte ikke er hele verdens m\u00e5l, men regner den storhed med, som netop kan g\u00f8re mennesket ydmygt.
\nEn tilgang til livet, som vi kan kalde respekt.
\nRespekt for livet i sig selv, respekt for andre mennesker –
\nogs\u00e5 dem, der er helt forskellige fra mig.
\nDen respekt, at livet og de andre rummer noget, jeg ikke kan komme i kontakt med af mig selv, men m\u00e5 have noget og nogen udefra til at pege p\u00e5 og \u00e5bne for.
\nYdmyghed er en lidenskab, der retter sig udad, en str\u00e6kken sig mod en modtagelse.
\nYdmyghed er at st\u00e5 ved at enhver – selv den mest overfladiske – kontakt med andre mennesker er med til at \u00f8ge eller d\u00e6mpe det menneskes livsmod.
\nIngen af os kan v\u00e6re sammen med et andet menneske uden at sl\u00e5 en bestemt tone an. Og med den tone vover man sig frem i forhold til hinanden.
\nDet kan om ikke andet opdages ved, at tonen blir usikker, hvis man tror, at den anden ikke er sindet til at have med en at g\u00f8re og tage imod en.
\nEthvert m\u00f8de mellem mennesker rummer et minidrama, hvor mennesker gensidigt kommer til at f\u00e5 hinanden i deres magt.
\nEnhver af os oplevet, hvordan den buschauff\u00f8r, der er hj\u00e6lpsom, f\u00e5r hj\u00e6lpsomheden frem i alle dem, der befinder sig i bussen.
\nOg hvor mennesker kommer t\u00e6t p\u00e5 hinanden i sorg og krise, ser tilv\u00e6relsen helt forskellig ud – alt efter om der bliver plads til ens sorg og usikkerhed – eller om der bliver lagt l\u00e5g p\u00e5.
\nYdmyghed er at tage vare p\u00e5 den situation og respektere den andens v\u00e6rdighed – uden at gemme sig selv.
\nOg det er ikke bare over for andre mennesker, at de befinder sig i vores magt, n\u00e5r vi har med dem at g\u00f8re.
\nVi kan ogs\u00e5 forvalte vores livssk\u00e6bne i ydmyghed eller i ikke- ydmyghed.
\nYdmyghed vil langt fra sige at finde sig i alt, i det urimelige, – n\u00e6sten modsat er det ikke at finde sig i, n\u00e5r livet ikke bliver til liv, men stivner i former, vaner, konventioner, angst og fantasil\u00f8shed.
\nYdmyghed er at st\u00e5 ved, at der noget at k\u00e6mpe for – uanset hvordan de ydre forhold fremtr\u00e6der.
\nYdmyghed ser vi der, hvor den ensomme k\u00e6mper for at overvinde sin ensomhed – ved at vove sig frem i forhold til andre mennesker.
\nYdmyghed er den handicappedes kamp for ikke at g\u00e5 under i selvmedlidenhed eller sorg.
\nYdmyghed er den forpligtelse du, der har modtaget meget,
\nf\u00f8ler til at give noget videre og dele sin gl\u00e6de.
\nIkke- ydmygheden har is\u00e6r to ansigter:
\nDels flugten fra den sammenh\u00e6ng, du st\u00e5r i, fra solidariteten med de omgivelser, du lever af, men ikke st\u00e5r ved.
\nFlugten fra det besv\u00e6rlige, det lidelsesfulde, det, der kr\u00e6ver din tid, dit engagement, dit n\u00e6rv\u00e6r, din medleven.
\nDu kan flygte p\u00e5 mange m\u00e5der: ind i arbejdet, p\u00e5 stimulanser, i forbrug af mennesker og ting.
\nDels kan flugten have forn\u00e6rmethedens og forurettethedens ansigt.
\nHvor du bilder dig ind, at verden ikke har noget at give dig, s\u00e5 du ikke beh\u00f8ver at yde den respekt, men kan bruge den op efter eget forgodtbefindende og undlade dig at kere dig om de andre og om din forviklethed med din omverden.
\nEller ved at anse dig som s\u00e5 meget bedre end de andre, at du ikke beh\u00f8ver dem!
\nMen Jesus var og er ikke et eksempel for hverken disciplene eller os. Han sagde ikke \u201dLev for andre\u201d til dem, han m\u00f8dte.
\nHan gjorde sig til forl\u00f8ber og banebryder – ved at spr\u00e6nge sig vej gennem b\u00e5de flugten og isolationen, d\u00f8den og lidelsen.
\nKan vi ikke holde hans billede fast, kan han holde sig fast i os.
\nFor han har ved at give os sig selv, gjort os til deltagere i en skabelses -og k\u00e6rlighedsproces, som g\u00f8r os m\u00e6rkede af Gud.
\nM\u00e6rkede, s\u00e5 vi ikke kan undv\u00e6re det \u00e5ndedr\u00e6t Kristus vil v\u00e6re i os.
\nI kraft af ham ser vi, at det er i forskellen mellem andres liv og ens eget, livet r\u00f8r sig. Og g\u00f8r os afh\u00e6ngige af noget uden for os selv
\nAt forskellen og forbundetheden skal til for at vi kan komme til os selv – gennem de andre. Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Judika | 6. april 2003 | Markus 10, 35-45 | Birte Andersen | Ambitioner er problematiske. Da jeg var ung, blev der set sk\u00e6vt til mennesker, der viste deres ambitioner for tydeligt. For da var v\u00e6rdierne i h\u00f8jere grad farvet af idealer om f\u00e6llesskab og solidaritet. Og der passer ambitioner ikke s\u00e6rlig godt ind. I […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,1047,108,111,695,734,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9387","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-current","category-dansk","category-judika","category-kapitel-10-chapter-10-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9387","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9387"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9387\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23338,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9387\/revisions\/23338"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9387"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9387"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9387"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9387"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9387"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9387"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9387"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}