{"id":9391,"date":"2003-04-07T19:49:54","date_gmt":"2003-04-07T17:49:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9391"},"modified":"2025-04-28T09:30:48","modified_gmt":"2025-04-28T07:30:48","slug":"daenische-predigt-7","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/daenische-predigt-7\/","title":{"rendered":"Johannes 12, 12-19"},"content":{"rendered":"

Palmsonntag | 13. April 2003 | Johannes 12, 12-19 | J\u00f8rgen Demant |<\/span><\/b><\/h3>\n

Forleden dag kunne man i morgenradioens \u2019klassisk musik\u2019 h\u00f8re musik, der havde med p\u00e5ske at g\u00f8re.
\nEet af stykkerne var passionsmusik og blev af studiev\u00e6rten introduceret nogenlunde s\u00e5dan: \u2019…foran en port p\u00e5 en st\u00f8rre plads er en masse folk stimlet sammen. Et optog er undervejs. En mand p\u00e5 et usselt udseende tr\u00e6kdyr \u2013 et radmagert \u00e6sel kommer ridende. Selv er han simpel og j\u00e6vn at se til af udseende. Benene slaskende ned langs siderne, de ber\u00f8rer n\u00e6sten jorden. Omkringst\u00e5ende folk har sk\u00e5ret palmegrene af og smidt dem foran ham, og de tiljubler manden, der stille og roligt ridder ind ad porten…..\u2019.
\nUden introduktion fik denne skildring i mine \u00f8ren et sk\u00e6r af komik. Der var noget latterligt og grinagtigt over den m\u00e5de, studiev\u00e6rten fik fremstillet Jesu indtog i Jerusalem p\u00e5. Og jeg ved ikke, hvordan Jeres forestillinger om indtoget er. Men da jeg gik billederne efter, som jeg selv har set fremstillet af indtoget, dukkede der langsomt flere scener op, hvor man tr\u00e6kker p\u00e5 smileb\u00e5ndet. Man ser scenariet foran sig: en uforholdsm\u00e6ssig stor mandsskikkelse, befordret af et lille hovdyr, og s\u00e5 al den postyr og virak.
\nHvorfor smiler man lettere overb\u00e6rende, finder det komisk, ja parodisk?<\/p>\n

Vel ikke kun i kraft af sceneriet? Men vel ogs\u00e5 fordi vi, der sidder her 2000 \u00e5r efter sidder med den viden, at vi kender slutningen p\u00e5 det indtog og t\u00e6nker kynisk: at han ikke vidste bedre. Men vi smiler ogs\u00e5 lettere overb\u00e6rende, fordi vi selv har set s\u00e5 mange optog \u2013 enten i virkeligheden eller p\u00e5 film \u2013 hvor vi ogs\u00e5 sidder med en blandet fornemmelse af \u00e6refrygt, respekt, alvor p.d.e.s. og tilbagel\u00e6net overb\u00e6renhed, en lille kynisme, der hvisker: vi ved bedre!!<\/p>\n

En gud kommer ridende igennem en port \u2013 et tegn p\u00e5 kroning, oph\u00f8jelse \u2013 p\u00e5 et lille trippende \u00e6sel. Og s\u00e5 t\u00e6nker jeg p\u00e5 b\u00f8rnene, der leger eller spille \u2019\u00e6sel\u2019, og den der bliver \u00e6sel, d\u00e9t er den dumme, som de klogere kan grine ad eller grine ud. Og man kan v\u00e6re st\u00e6dig som et \u00e6sel, og det er i grunden ogs\u00e5 komisk.<\/p>\n

Det latterv\u00e6kkende, det komiske og kristendommen ligger ikke fjernt fra hinanden. Op igennem kirkens historie har der v\u00e6ret fester, hvor komedien var i centrum. Ved disse komediefester var klovnen eller narren hovedfiguren Man gjorde nar af magten. Som om det oph\u00f8jede ikke kan komme til udtryk p\u00e5 anden m\u00e5de end p\u00e5 den bagvendte, den omvendte m\u00e5de. P\u00e5 ironiens og humorens betingelser. Med den bl\u00f8de og opfindsomme humor \u2013 den underfundige bem\u00e6rkning, det sjove kostume, den snedige og p\u00e5hitsomme tanke \u2013 har man afv\u00e6bnet magten \u2013 den religi\u00f8se s\u00e5vel som den politiske.<\/p>\n

De f\u00f8rste fremstillinger af Kristus er ogs\u00e5 et billede, der vr\u00e6nger af det oph\u00f8jede, nemlig en grafitti, der skildrer den korsf\u00e6stede som et \u00e6sel h\u00e6ngt op p\u00e5 et kors. S\u00e5dan var de kristnes gud, sagde hedningerne \u201dEn \u00e6selgud\u201d. \u00c6selet \u2013 det lave dyr, det kortbenede dyr, det sagtmodige dyr. Det dyr, der h\u00f8rer jorden. Jord p\u00e5 latin = humilis \u2013 af jorden.<\/p>\n

Vi griner af den sk\u00e6ve. Af den der er p\u00e5 sidelinjen. Den utilpassede. Vi griner af den dumme, den anderledes, den der ser forkert ud. I latteren og med grinet distancerer vi os til det, vi ikke vil v\u00e6re. Vi er ikke de dumme, ikke de anderledes, ikke udenfor. Nej, vi er de kloge, de rigtige, dem som er indenfor. Latteren er spottens sted. Den er med til at cementere f\u00e6llesskabet af kloge. Med en ironisk bem\u00e6rkning eller det sarkastiske grin f\u00e5r vi hurtigt sat skel mellem os og dem, indenfor og udenfor.<\/p>\n

Men latteren kan ogs\u00e5 v\u00e6re et rungende ekko af h\u00e5bl\u00f8shed og opgivelse over for det m\u00f8rke, som vi pludselig ser ind i. Vi griner skingert og lidt hysterisk, n\u00e5r det pludseligt g\u00e5r op for os, at det som vi forventede af fremtiden ikke blev til noget. At det som vi h\u00e5bede p\u00e5, endte i h\u00e5bl\u00f8shed. Latteren ligger gr\u00e5den n\u00e6r. Vi oplever pludselig tilv\u00e6relsens meningsl\u00f8shed eller absurditet, og vi gr\u00e6der, men nogen gange kan vi heller ikke lade v\u00e6re med at grine af det hele. Som et skr\u00f8beligt v\u00e6rn imod afgrunden.
\nKender vi det ikke fra os selv og vore egne erfaringer, s\u00e5 kender vi det i hvert fald fra l\u00e6sningen af b\u00f8ger eller n\u00e5r vi ser film. T\u00e6nk bare p\u00e5 Chaplin eller G\u00f8g og Gokke: det g\u00e5r dem skidt og forkert hele tiden, og vi sidder og sl\u00e5r os p\u00e5 l\u00e5ret af grin. Dybest set griner vi af os selv \u2013 af vor egen ub\u00e6rlige fejltagelser, vor egen h\u00e5bl\u00f8shed, vor egen udsigtsl\u00f8shed.<\/p>\n

Men s\u00e5 er der ogs\u00e5 et tredje grin. Ikke den h\u00e5nende og spottende latter. Ikke den desillusioneredes og h\u00e5bl\u00f8ses latter. Men overskuddets og gener\u00f8sitetens latter. Den latter, der bobler af gl\u00e6de og livsoverskud. Det grin, der ser igennem fingre med alting. Det grin, der p\u00e5 trods af alle fremtidsudsigter alligevel tror og h\u00e5ber. Det utopiske grin. Det er den latter, som ser fremad og som er f\u00f8dt af at have v\u00e6ret noget grueligt igennem.<\/p>\n

M\u00e5ske vi skulle se indtoget i Jerusalem fra denne side. Ikke med den bedrevidende og overb\u00e6rende latter. Ikke med desillusionens og h\u00e5bl\u00f8shedens grimasse. Men med den tredje latter. Indtoget kalder p\u00e5 den latter, der opst\u00e5r, n\u00e5r et menneske, med eet, efter stor krise, tvivl eller efter uoverskuelig modgang sander, at der \u00f8jnes et lys for enden af den m\u00f8rke langfredagstunnel.
\nM\u00e5ske er evangeliet i pagt med den befriende latter, som man kan gennemrystes af, n\u00e5r alt er vendt. Den guddommelige latter, der kender sin bestemmelse, sit overskud \u2013 sin frihed \u2013 ogs\u00e5 hvor modstanden, lidelsen og d\u00f8den rammer. Den guddommelige latter kender til en st\u00f8rre helhed, konfronteret med tilv\u00e6relsens d\u00e6moniske kr\u00e6fter.<\/p>\n

I julen bringes vi i kontakt med billedet af Jesus-barnet i krybben. Det er h\u00f8jtiden for den gode begyndelse, om paradiset p\u00e5 jorden. Det er uskyldens og barndommens tid. Og vi overgiver os let og hengivent til den barnlige gl\u00e6de og lykke. Eller vi f\u00f8ler os udenfor og gr\u00e6der over ikke at kunne finde den naive og enfoldige gl\u00e6de l\u00e6ngere. Men barnedr\u00f8mmen og l\u00e6ngslen efter paradis vil v\u00e6re der.<\/p>\n

I p\u00e5sken fort\u00e6lles ikke en barndomsfort\u00e6lling, her er ingen dr\u00f8mmerier om det tabte paradis, her er ingen l\u00e6ngselssukke, der kan fors\u00f8des i fortiden. P\u00e5sken er for de voksne, og vel og m\u00e6rke de voksne, der i m\u00f8det med modstand, lidelse og d\u00f8d ikke vender blikket mod barndommens og tryghedens tabte dage, men er i stand til at bevare forventningen om, at det i sidste instans ikke er mig det kommer an p\u00e5 men Gud, der kommer mig i m\u00f8de i min fortabthed. Det g\u00e6lder s\u00e5 at sige om at kunne slippe sig selv og tro p\u00e5, at frelsen og befrielsen kommer et andet sted fra, fra Gud. Den befriende og frig\u00f8rende latter eller humor kommer lige d\u00e9r, hvor jeg troede at have mistet alt, og s\u00e5 alligevel vundet alt.<\/p>\n

I p\u00e5sken fort\u00e6lles om et underligt indtog, der som vi alle ved ender i tumult, i kaos, i helvede, men som alligevel b\u00e6rer forventningens og h\u00e5bets overskud: der kommer et andet tidspunkt, der kommer engang. At forventningen ikke g\u00f8res til skamme. Og det er lige d\u00e9t, der er til at le ad eller grine ad.
\nDet er troens latter \u2013 h\u00e5bets latter, den st\u00e6rke forventnings latter. Troen, der er i stand til at rumme sk\u00e6rtorsdags forr\u00e6deri, langfredags m\u00f8rke, l\u00f8rdagens nedstigning til helvede. Denne tro er pantet p\u00e5 opstandelsens befriende latter. Den b\u00e6rer jo bud om h\u00e5b.<\/p>\n

P\u00e5 sit lille \u00e6sel rider Gud alts\u00e5 ind i den store by. D\u00e9r g\u00e5r det ham forf\u00e6rdeligt. Men han vil det s\u00e5dan \u2013 for at vise mennesker sin vej hen til m\u00f8rket, men ogs\u00e5 ud af m\u00f8rket og hen til p\u00e5skemorgen, hvor alt vendes til det bedste \u2013 det vil sige vendes til befrielse og dermed befrielsens frelsende latter fra det m\u00f8rke, der er d\u00f8den midt i livet.<\/p>\n

S\u00e5 rider vi da alle p\u00e5 \u00e6sler for herren. Men det er vel ikke det v\u00e6rste, der kunne ske, n\u00e5r man bet\u00e6nker, at Herren selv, s\u00e5 sagtmodigt, rider forrest p\u00e5 sit.
\n\u201d Med venner i lys vi le\u201d. Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer J\u00f8rgen Demant
\nHjortek\u00e6rsvej 74
\nDK-45 88 40 Lyngby
\nTel.: ++ 45 – 45 88 40 75
\nE-Mail: j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Palmsonntag | 13. April 2003 | Johannes 12, 12-19 | J\u00f8rgen Demant | Forleden dag kunne man i morgenradioens \u2019klassisk musik\u2019 h\u00f8re musik, der havde med p\u00e5ske at g\u00f8re. Eet af stykkerne var passionsmusik og blev af studiev\u00e6rten introduceret nogenlunde s\u00e5dan: \u2019…foran en port p\u00e5 en st\u00f8rre plads er en masse folk stimlet sammen. Et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1039,693,349,3,699,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9391","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jorgen-demant","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-kasus","category-nt","category-palmsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9391","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9391"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9391\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23459,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9391\/revisions\/23459"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9391"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9391"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9391"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9391"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9391"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9391"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9391"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}