I de situationer, hvor der skal siges farvel og tages afsked, f\u00e5r
\ndet der siges naturligt en s\u00e6rlig v\u00e6gt, og ikke mindst n\u00e5r
\net menneske ved, at han skal d\u00f8, fordi det s\u00e5 er uigenkaldeligt
\nsidste gang.
\nHvordan skal man nu f\u00e5 sagt det, der virkelig ligger en p\u00e5 sinde,
\ns\u00e5 det b\u00e5de bliver forst\u00e5et og husket ? Hvordan kan
\nman hj\u00e6lpe dem, der efterlades ? Og man kan synes, at man bare
\ngentager sig selv – h\u00f8r jer selv p\u00e5 baneg\u00e5rden, hvis
\ntoget er forsinket og afskeden tr\u00e6kker ud ! \u2013 man har jo
\nsagt det hele allerede. –
\nOg man kan have fornemmelse af, at der skal mere end til end ord, at
\nordene i sig selv ikke er tydelige nok. S\u00e5 kan man holde om hinanden,
\neller den, der bliver tilbage, kan f\u00e5 en gave, der f\u00f8rst
\nm\u00e5 \u00e5bnes senere, n\u00e5r den anden er v\u00e6k. En slags
\npant p\u00e5 den andens n\u00e6rv\u00e6r \u2013 til ihukommelse af
\nmig\u2026..
\nJesus s\u00e6tter noget bag ved sine ord den sidste aften, han er sammen
\nmed sine n\u00e6rmeste. Han s\u00e6tter handling bagved, da han under
\nm\u00e5ltidet rejser sig for at vaske disciplenes f\u00f8dder. Det
\nvar vel at m\u00e6rke slavens eller tjenerens opgave, men da Jesus tager
\nopgaven p\u00e5 sig, f\u00e5r det en anden karakter.
\nDet er ikke alene det, at han ikke holder sig for god eller stor til
\nat tage den noget ydmyge rolle p\u00e5 sig, men pr\u00f8v at forestille
\njer det \u2013 og jeg g\u00e6tter p\u00e5, at I kan m\u00e6rke, hvor
\nmegen omsorg og \u00f8mhed, der ligger i at vaske en andens f\u00f8dder
\nog hvor meget velv\u00e6re, der ligger i, at der er nogen, der tager
\nsig af en.
\nSidste \u00e5r holdt vi p\u00e5skevandring her i kirken med nogle 3.klasser.
\nJeg vaskede ikke deres f\u00f8dder, men deres h\u00e6nder, og alene
\ndet kunne fornemmes som noget, der bragte os t\u00e6ttere sammen.
\nI og med at Jesus s\u00e6tter handling bag sine ord bliver det tydeligt,
\nhvor meget han holder af disciplene, men ogs\u00e5 hvor meget han bekymrer
\nsig om dem. Han forudser \u2013 og med god grund \u2013 hvordan de
\nvil begynde at diskutere for ikke at sige sk\u00e6ndes om arvef\u00f8lgen,
\nn\u00e5r han er d\u00f8d. Hvem skal v\u00e6re leder? \u2013hvem
\nskal bestemme og styre i gruppen ? Hvordan kan han hj\u00e6lpe dem med
\nat holde sammen ?
\nS\u00e5 er det, han f\u00e5r ideen med at vaske deres f\u00f8dder,
\nat bytte herre- og tjenerrollerne om for at give dem en model og et forbillede
\np\u00e5, hvordan et f\u00e6llesskab kan v\u00e6re, et herred\u00f8mmefrit,
\nhvor der ike er nogen, der s\u00e6tter sig over andre, hverken ford\u00f8mmende
\neller dominerende eller undertrykkende.
\nMen ogs\u00e5 det m\u00e5ltid, de spiser sammen, er en m\u00e5de at
\ns\u00e6tte handling bag ordene p\u00e5.
\nI alt hvad der sker den aften, har Jesus sine forudanelser om det, der
\nvil komme, forr\u00e6dderiet og d\u00f8den, og han pr\u00f8ver at
\nkomme begivenhederne i fork\u00f8bet.
\nI \u00e5r har jeg valgt at inddrage nogle billeder, der er malet af
\nden danske maler Arne Haugen S\u00f8rensen \u2013 b\u00e5de i aften
\nog p\u00e5skedag. Arne Haugen S\u00f8rensen er en af de kunstnere,
\nder i sine billeder har arbejdet meget med betydningen af p\u00e5skeevangeliet.
\nSelv mener han, at de fleste kunstnere har hver deres lille historie,
\nsom de gentager hele livet. For ham er det \u201d noget med k\u00e6rligheden
\nog alle tings flygtighed\u201d \u2013 og \u201dnoget med h\u00e5b
\nog noget med at fange sk\u00f8nheden og holde den fast.\u201d
\nNadverbilledet, som han malede i 1997 er altertavle i Hindborg kirke
\ni Salling. Som betragtere kommer vi ind, da m\u00e5ltidet er ved at
\nv\u00e6re forbi. P\u00e5skelammet har de spist, og de er kommet til
\nfrugt og n\u00f8dder. Der er stadig br\u00f8d og vin p\u00e5 bordet.
\nArne Haugen S\u00f8rensen har ikke placeret Jesus hverken i lyset eller
\ni centrum, men Jesusskikkelsen tiltr\u00e6kker sig alligevel klart opm\u00e6rksomheden.
\nVi kan bare f\u00f8lge disciplenes blikretning.
\nMen jeg lader maleren selv kommentere billedet:
\n\u201d
\nDet er ved at blive m\u00f8rkt, m\u00e5ltidet er ved at v\u00e6re
\nforbi. Den bl\u00e5 time. Man sidder og nipper til en frugt eller en
\nn\u00f8d. P\u00e5 bordet ligger der stykker af vandmelon og andre
\nfrugter. Stemningen er lidt trykket. Sk\u00e6bnessvanger. En person
\nrejser sig og g\u00e5r ud ad d\u00f8ren l\u00e6ngst til venstre.
\nDet er Judas. Han har altid interesseret mig. Hans person og den utaknemmelige
\nsk\u00e6bne, han er blevet p\u00e5tvunget af Gud. Der er sikkert g\u00e5et
\nmange, lange og triste overvejelser forud, f\u00f8r han rejser sig
\nfra f\u00e6llesskabet. For at udf\u00f8re sin tunge samfundspligt \u2013 ligesom
\nBrutus over for C\u00e6sar. Den utydelige, lidt dobbelte figur p\u00e5 b\u00e6nken
\nt\u00e6ttest ved udgangen er m\u00e5ske samme Judas, bare lidt f\u00f8r
\ntidsregningen, hvor han uroligt begynder at g\u00f8re sig klart, at
\nhan ikke vil v\u00e6re med l\u00e6ngere\u2026\u201d
\n\u201d
\nDet er det \u00f8jeblik, hvor Jesus siger de voldsomme ord, der indstifter
\nnadveren. De selvsamme chokerende ord, som har lydt op igennem tiderne
\ni vores kirke i dag. Disciplene bliver overv\u00e6ldede, da det rigtig
\ng\u00e5r op for dem, at enden er n\u00e6r. Nogle protesterer, andre
\nr\u00e6kker ud efter det br\u00f8d, han byder dem. En enkelt rejser
\nsig bestyrtet op, og en anden sidder endnu med kniven i h\u00e5nden,
\nmens han fors\u00f8ger at forst\u00e5 r\u00e6kkevidden af det, der
\nforeg\u00e5r.\u201d
\nDet er tydeligt, at det Jesus siger og g\u00f8r v\u00e6kker bestyrtelse:
\ntag nu br\u00f8d og vin. Det er mit legeme og blod, det er mit liv,
\njeg r\u00e6kker jer. Ordene bliver til k\u00f8d, og det bliver til
\nen del af dem, der tager imod det.
\nDisciplene ser og g\u00f8r erfaringer med det Jesus mente.
\nMed fodvaskningen og f\u00e6llesm\u00e5ltidet vil Jesus s\u00e5 tydeligt
\nhan kan g\u00f8re op med forestillingen om, at f\u00e6llesskab mellem
\nmennesker altid skal v\u00e6re pr\u00e6get af magtkampe og illoyalitet.
\nIkke fordi han g\u00f8r sig nogen illusioner om, at det holder op \u2013 i
\ninderkredsen er det ikke bare Judas, der unddrager sig f\u00e6llesskabet
\nog forr\u00e5der livet og k\u00e6rligheden. Ogs\u00e5 de andre disciple
\nben\u00e6gter siden, at de er Jesu venner, og de svigter ham og flygter.<\/p>\n
Men Jesus opgiver ikke f\u00e6llesskabet af den grund. Han mistror
\nikke k\u00e6rligheden, selvom den forr\u00e5des igen og igen. Han resignerer
\nikke over for livet, selvom der bliver beg\u00e5et overgreb mod det.
\nHan insisterer tv\u00e6rtimod p\u00e5, at disciplene som hans efterf\u00f8lgere
\nskal huske, at det som de har modtaget fra ham, skal de nu selv v\u00e6re
\ni verden. De skal l\u00e6gge krop til Guds tanke, de skal v\u00e6re
\nKristi krop i verden og give sig selv, som han gav sig selv , elske som
\nhan elskede.
\nAmen.
\n(menigheden f\u00e5r udleveret en lille kopi af nadverbilledet)<\/p>\n