{"id":9406,"date":"2003-04-07T19:49:53","date_gmt":"2003-04-07T17:49:53","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9406"},"modified":"2025-04-28T09:49:16","modified_gmt":"2025-04-28T07:49:16","slug":"markus-161-8-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-161-8-6\/","title":{"rendered":"Markus 16,1-8"},"content":{"rendered":"

P\u00e5ske |<\/span>\u00a020. April 2003 | Markus 16,1-8 | Asta Gyldenk\u00e6rne |<\/span><\/b><\/h3>\n

Den kristne tro er en opstandelsestro. Uden en tro p\u00e5 Jesu opstandelse fra de d\u00f8de, ja, uden at der er en p\u00e5skemorgen, hvor kvinderne kommer ud til graven og finder den tom, s\u00e5 smuldrer alt det, der samler og binder kristendommen sammen. Hvis ikke evangelierne sluttede p\u00e5 denne m\u00e5de, med beretningen om Jesu opstandelse, s\u00e5 ville der ikke v\u00e6re meget, der adskilte historien om Jesu liv fra s\u00e5 mange andre historier. Ganske vist ville vi kunne h\u00e6vde, at han i sit liv satte ord og handling p\u00e5, hvad k\u00e6rlighed og sandhed er, selvom han skulle komme til at betale en h\u00f8j pris for det. Men det som Jesus sagde og gjorde, var der ogs\u00e5 andre i samtiden, der sagde. Der er visdomstraditioner, der indeholder meget af det samme, og som vi slet ikke till\u00e6gger s\u00e5 megen betydning her to tusinde \u00e5r efter.<\/p>\n

Det er heller ikke fordi Jesu med en us\u00e6dvanlig gl\u00f8dende iver k\u00e6mpede for det, han troede p\u00e5. Det var ikke fordi han var s\u00e5 idealistisk, at han ville g\u00e5 i d\u00f8den for det, at der siden hen blev noget, der kom til at hedde kristendom. Alt det er naturligvis en vigtig del af historien, men hvis vi kun havde den halvdel med – hvis man forstillede sig, at evangelisterne havde sluttet deres beretning ved langfredag – s\u00e5 havde vi haft en beretning, der endte med hovedpersonens d\u00f8d, henrettet som opr\u00f8rer. Det hele var tilsyneladende sl\u00e5et fejl, og det ville v\u00e6re en barsk historie, men den ville ikke adskille sig p\u00e5 v\u00e6sentlige punkter fra s\u00e5 mange andre opr\u00f8rsfors\u00f8g, der var sl\u00e5et ned af romerne. Den ville heller ikke adskille sig fra mange andre heroiske kampe og nederlag, verden har set siden hen.<\/p>\n

Som s\u00e5 meget andet, der er sket i historiens l\u00f8b, s\u00e5 ville Jesu liv hurtigt v\u00e6re forsvundet ud i glemslen, hvis alts\u00e5 ikke der havde v\u00e6ret noget, der havde p\u00e5kaldt sig en s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. Hvis der ikke havde v\u00e6ret noget ved den historie, som man dengang ikke kunne og heller ikke siden har kunnet g\u00f8re sig f\u00e6rdige med, eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, hvis ikke det var p\u00e5 grund af en tom grav en p\u00e5skemorgen og budskabet om, at opstandelsen var sket.<\/p>\n

Det kunne s\u00e5 v\u00e6re en besynderlig og g\u00e5defuld afslutning p\u00e5 et livsforl\u00f8b. En historie, som vi kan finde interessant eller underlig alt efter temperament, men det bliver jo ikke bare ved det. For afslutningen, beretningen om opstandelsen s\u00e6tter noget mere i gang. Historien er jo ikke bare en historien om et menneske, der levede for l\u00e6nge siden i et fjernt land, en historie, som man ville kunne fort\u00e6lle l\u00f8srevet fra alt andet. Det er historien om Guds s\u00f8n i verden, og ikke alene det, det er ogs\u00e5 Guds historie om mennesket. For det er kristendommens pointe, at Jesu liv, d\u00f8d og opstandelse sammenfatter vort liv. N\u00e5r vi har h\u00f8rt hans historie fortalt, s\u00e5 har vi ogs\u00e5 f\u00e5et fortalt det vigtigste om vor egen. S\u00e5 n\u00e5r vi hver is\u00e6r skal fort\u00e6lle vor egen historie, s\u00e5 h\u00f8rer det alts\u00e5 med, at der skal fort\u00e6lles om opstandelse. For opstandelsen h\u00f8rer ogs\u00e5 med i vor historie.<\/p>\n

Det kan v\u00e6re vanskeligt at s\u00e6tte ord og konkret billeder p\u00e5, hvad det betyder. Det havde de f\u00f8rste kristne det ogs\u00e5 sv\u00e6rt med, lige s\u00e5vel som vi andre har det, for n\u00e5r man taler om k\u00f8dets opstandelse og et evigt liv, hvad vil det s\u00e5 sige ? Hvordan skal det forst\u00e5s ? Jeg tror, at det er vigtigt, n\u00e5r man har med s\u00e5danne billeder at g\u00f8re, at man forst\u00e5r, hvad det er, de er udsprunget af. Hvad der er baggrunden for dem. S\u00e5dan s\u00e5 at man forst\u00e5r, at det er billeder, der viser hen til det l\u00f8fte, vi med Jesu liv, d\u00f8d og opstandelse har f\u00e5et af Gud. Et l\u00f8fte om at Guds f\u00e6llesskab med os varer ved, at det f\u00e6llesskab holder i liv og d\u00f8d, og at det ikke kun er en mindre del af os, det er ikke kun enkelte sider af os, som Gud vil kendes ved; det er det hele. Det er os og vor historie med alt det, den har f\u00f8rt med sig i sind, krop, tanker og handlinger. Det er derfor, det er s\u00e5 vigtigt, at vi taler om k\u00f8dets opstandelse. For det er det hele, der skal med. For det er s\u00e5dan, at vi st\u00e5r over for Gud.<\/p>\n

Men opstandelse er jo ikke kun noget, der har betydning for de d\u00f8de, den r\u00e6kker jo ogs\u00e5 ind i vort liv.<\/p>\n

De f\u00f8rste kristne gjorde sig ikke s\u00e5 mange billeder af, hvad de d\u00f8des opstandelse ville sige, heller ikke umiddelbart efter den f\u00f8rste p\u00e5skemorgen. Det, der optog dem mere, var om der havde v\u00e6ret vidner til det, der skete. Det havde der ikke, i hvert fald ikke i f\u00f8rste omgang. Kvinderne var de f\u00f8rste, der var kommet ud til graven efter at det var sket. Men de var blevet s\u00e5 skr\u00e6kslagne, s\u00e5 de f\u00f8rst ikke turde sige noget til nogen. Men snart efter viser den opstandne Kristus sig for disciplene, og de kan s\u00e5 begynde at fort\u00e6lle om ham og det liv, de har levet sammen med ham. Den d\u00f8de og opstandne bliver n\u00e6rv\u00e6rende i deres fort\u00e6lling om ham.<\/p>\n

S\u00e5danne spor af opstandelsen kommer ogs\u00e5 til udtryk, n\u00e5r vi fort\u00e6ller hinanden om de mennesker, vi har holdt af og som vi har mistet. N\u00e5r vi fort\u00e6ller om den d\u00f8de, s\u00e5 vil han eller hun bliver n\u00e6rv\u00e6rende for os i erindringen og i tankerne, vi vil huske meget af det, vi har oplevet sammen med ham eller hende, og m\u00e5ske vil vi ogs\u00e5 opdage, at de b\u00e5nd, der bandt os til den levende stadig kan vise deres styrke og v\u00e6re en vigtig del af vor dagligdag, selv efter at dette menneske er d\u00f8dt og ikke her mere. Midt i savnet bliver vi opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvad det er, vi har f\u00e5et ved at v\u00e6re en del af dette menneskes liv og m\u00e5ske ogs\u00e5, hvad der nu er vigtigt at r\u00e6kke videre til andre.<\/p>\n

Opstandelsen kan ogs\u00e5 s\u00e6tte sig mange andre spor i vort liv. For opstandelsen kan v\u00e6re en del af vor erfaring og samtidig r\u00e6kke ind i troen og h\u00e5bet om det kommende. For opstandelsen s\u00e6tter sig spor i ethvert menneske. Vi vil hver is\u00e6r kunne fort\u00e6lle om oplevelser og erfaringer, som bedst lader sig beskrive med et ord som opstandelse. Fordi vi her oplevede, hvordan livet kom tilbage til os. M\u00e5ske har vi oplevet hvordan livet blev muligt for os igen efter en lang, vanskelig tid. Det kan v\u00e6re, n\u00e5r man efter et l\u00e6ngere sygeleje m\u00e6rker, hvordan kr\u00e6fterne vender tilbage eller det kan v\u00e6re efter at man har haft megen modgang, og s\u00e5 oplever, at livsmodet er vendt tilbage. S\u00e5danne erfaringer er spor i sindet af opstandelse og g\u00f8r ogs\u00e5 os til opstandelsesvidner b\u00e5de i vort eget og i andres liv. Men opstandelsen s\u00e6tter sig ikke kun spor, frem for alt ligger den i vor umiddelbare fremtid. For ved at ordet om opstandelsen har lydt, da siges det ogs\u00e5, at h\u00e5bet er kommet ind i vor verden. Den livshistorie, der kan fort\u00e6lles om os, kan ikke p\u00e5 forh\u00e5nd l\u00e6gges fast. Den er fuld af muligheder, den er fuld af g\u00e5der og overraskelser, den er fuld af h\u00e5b. Og det er den, fordi vor livshistorie bliver fortalt af den opstandne selv.<\/p>\n

Gl\u00e6delig p\u00e5ske<\/p>\n

\n

Pfarrer Asta Gyldenk\u00e6rne
\nSkoven
\nDK-J\u00e6rgerspris
\nTel: ++ 45 – 47 53 00 33
\nE-Mail: agy@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5ske |\u00a020. April 2003 | Markus 16,1-8 | Asta Gyldenk\u00e6rne | Den kristne tro er en opstandelsestro. Uden en tro p\u00e5 Jesu opstandelse fra de d\u00f8de, ja, uden at der er en p\u00e5skemorgen, hvor kvinderne kommer ud til graven og finder den tom, s\u00e5 smuldrer alt det, der samler og binder kristendommen sammen. Hvis ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7618,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,1059,157,120,853,108,111,121,713,349,3,704,123,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9406","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-asta-gyldenkaerne","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-festtage","category-kapitel-16-chapter-16-markus","category-kasus","category-nt","category-ostersonntag","category-passionsz_karw_ostern","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9406","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9406"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9406\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23474,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9406\/revisions\/23474"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7618"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9406"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9406"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9406"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9406"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9406"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9406"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9406"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}