{"id":9414,"date":"2003-04-07T19:49:50","date_gmt":"2003-04-07T17:49:50","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9414"},"modified":"2025-04-28T09:52:11","modified_gmt":"2025-04-28T07:52:11","slug":"lukas-24-13-35-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-24-13-35-4\/","title":{"rendered":"Lukas 24, 13-35"},"content":{"rendered":"<h3><b><span style=\"color: #000099;\">Anden P\u00e5skedag | 21. April 2003 | Lukas 24, 13-35 | Birte Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n<p>Da Adam og Eva havde spist af kundskabens tr\u00e6 i Edens have, er der et tr\u00e6k, fort\u00e6llingen pointerer, nemlig, at \u201dderes \u00f8jne \u00e5bnedes\u201d.<br \/>\nOg fra da af var de ikke de samme mere.<br \/>\nDe var ikke mere uskyldige mere og fik bevidsthed om at de var n\u00f8gne.<br \/>\nOg de kunne kende forskel p\u00e5 godt og ondt.<br \/>\nEt dyrt bekendtskab viste det sig, for det var ondskaben, der<br \/>\nvar mest synlig.<br \/>\nKains brodermord. Og hvad der siden fulgte.<br \/>\nHistorien i dag handler ogs\u00e5 om \u00f8jne, der \u00e5bnes og om mennesker, der ikke er de samme mere.<br \/>\nMen det er en modhistorie til Syndefaldet.<br \/>\nOm det afg\u00f8rende vendepunkt i fort\u00e6llingen hedder det: at \u201dderes \u00f8jne \u00e5bnedes\u201d.<br \/>\nDet skete, da de genkendte Jesus i den handling, han gjorde sammen med dem: br\u00f8d br\u00f8det.<br \/>\nMen hvor Adam og Eva kom fra det lyse Paradis, kom de to disciple fra det sorteste m\u00f8rke og den st\u00f8rste sorg.<br \/>\nFor n\u00e5r selv det gode menneske, &#8211; han, der skulle frelse verden, blev dr\u00e6bt, s\u00e5 havde ondskaben endelig sejret.<br \/>\nMen deres \u00f8jne \u00e5bnedes.<br \/>\nUndervejs var denne \u00f8jen\u00e5bning forberedt.<br \/>\nFor den opstandne Jesus havde undervejs sat forudsigelserne i forbindelse med historien bagud.<\/p>\n<p>Men selve \u00f8jen\u00e5bningens begivenhed finder sted, da samtalen mellem de tre udfoldes ved at Jesus bryder br\u00f8det.<br \/>\nDer er tydeligvis tale om en guddommelig handling &#8211; nogen \u00e5bnede deres \u00f8jne.<br \/>\nAf sig selv kunne de ikke. Selv om de b\u00e5de h\u00f8rte og s\u00e5.<br \/>\nVi kan jo forestille os &#8211; b\u00e5de, at de gik i deres egen glasboble &#8211; eller at, deres syn og h\u00f8relse var sk\u00e6rpet af de voldsomme begivenheder &#8211; s\u00e5dan som mennesker, der er sat i ekstreme situationer ofte h\u00f8rer og ser bedre end vanligt.<br \/>\nDe s\u00e5 ham lyslevende p\u00e5 vejen, men s\u00e5 ham alligevel ikke.<br \/>\nDe h\u00f8rte ham tolke skrifterne, men h\u00f8rte ham alligevel ikke.<br \/>\nMen da de med deres sanser oplevede m\u00f8det med ham p\u00e5 n\u00e6rt hold, &#8211; da de kom til at f\u00f8le, smage og lugte br\u00f8det,<br \/>\nda \u00e5bnedes deres \u00f8jne.<br \/>\nS\u00e5dan som det er fortalt, understreges det, at det er den Gud, der blev k\u00f8d, blev krop og gik helt ind i materiens inderste, &#8211; det er ham, som er deres \u00f8jen\u00e5bner.<br \/>\nOg at han bruger de daglige n\u00f8dvendigheder: br\u00f8d og vin &#8211; som de steder, hvor han viser sig. Og viser sit rige.<br \/>\nN\u00e5r man ber\u00f8rer noget, og endnu tydeligere, n\u00e5r man smager og lugter, s\u00e5 udviskes gr\u00e6nsen mellem mig og det, jeg sanser.<br \/>\nVed at spise noget, blir jeg eet med det, jeg fort\u00e6rer.<br \/>\nDu er, hvad du spiser.<br \/>\nOg betyder opstandelse, at Gud har forenet sig med vores br\u00f8d og dagligdag, s\u00e5 er det, det, der sker for de to disciple:<br \/>\nderes hjerter fyldes af hans liv.<br \/>\nDe \u2019br\u00e6nder\u2019 siges der &#8211; s\u00e5dan er det at se med maven eller hjertet, hvad der i denne sammenh\u00e6ng er det samme.<br \/>\nModsat Adam og Eva, der komme fra lyset, men fik \u00e5bnet \u00f8jnene for m\u00f8rket, &#8211; kommer disse disciple fra m\u00f8rket ud i lyset.<br \/>\nOg det p\u00e5 en ganske s\u00e6rlig m\u00e5de.<br \/>\nHvor verden f\u00f8r havde v\u00e6ret adskilt i ondt eller godt, s\u00e5 kommer disse to mennesker nu til at se sejren i eller igennem lidelsen, at godheden gennemsyrer ondskaben &#8211; ligesom g\u00e6ren eller Guds kraft gennemsyrer br\u00f8det.<br \/>\nOg n\u00e5r ondskaben ikke l\u00e6ngere er overladt til sine egne spiraler, og n\u00e5r godheden f\u00e5r sit omr\u00e5de, f\u00e5r form og krop, s\u00e5 begynder en ny historie.<br \/>\nLigesom ny livsenergi kan opn\u00e5s ved at fort\u00e6re br\u00f8det, kan nyt livsmod nu komme gennem lidelse og tab &#8211; ikke modsat: ved at blive fri for tab og lidelse.<br \/>\nAt komme til at se med hjertet er at f\u00e5 syn for, at efter Jesu opstandelse, m\u00e5 vi ops\u00f8ge det gode p\u00e5 ondskabens og lidelsens steder, &#8211; ikke de fjerne og flotte idealers sted, men i hverdagens kampe.<br \/>\nFor den, der f\u00e5r \u00e5bnet sine \u00f8jne, kommer til at se Guds spor der, hvor han mindst venter det.<br \/>\nAt komme til at se med hjertet er selv at opst\u00e5.<br \/>\nP\u00e5skedag er det Jesu opstandelsesdag &#8211; 2. p\u00e5skedag er din og min og verdens.<br \/>\nDet er ogs\u00e5 verden, billedet af virkeligheden, som er \u00e6ndret og skriver en anden historie end den, mennesker f\u00f8r kendte.<br \/>\nAt se med hjertet er ikke noget, vi er gode til i vores kultur.<br \/>\nVi er langt snarere vante til at se med hjernen.<br \/>\nHjernens sprog er ofte enten &#8211; eller sprog.<br \/>\nDerfor passer hvert omr\u00e5de og hvert menneske sit, og f\u00e5 t\u00e6nker p\u00e5 tv\u00e6rs &#8211; eller p\u00e5 trods eller sp\u00e6ndinger.<br \/>\nHjertesproget derimod kan sige b\u00e5de- og.<br \/>\nEller lade de skarpeste mods\u00e6tninger st\u00e5 og tilsammen danne en sandhed.<br \/>\nHjertesproget t\u00e6nker i helheder, &#8211; m\u00e5ske brudte helheder,<br \/>\nmen alle hjertesprogets ord peger ud over sig selv, og er i sig selv invitationer til nye \u00e5bninger.<br \/>\nMen bruger vi ikke dette hjertesprog eller misbruger det, s\u00e5 lukkes vores hjerte. Der s\u00e6ttes en sten for, og hjertet blir til et gravkammer.<br \/>\nOpstandelse er, at hjertes \u00f8jne igen bliver \u00e5bnet.<br \/>\nS\u00e5 vi kan se p\u00e5 verden og os selv med et nyt blik.<br \/>\nEt blik, der kommer af, at den s\u00e5rede og genopstandne lever i vort hjerte.<br \/>\nDet blik, som vor opstandelse giver, kan vi kalde et dobbeltblik.<br \/>\nEt syn p\u00e5 vores omverden, der g\u00f8r, at vi altid &#8211; om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige &#8211; ser dobbelt.<br \/>\nHvor vi f\u00f8r kun s\u00e5 et br\u00f8d som et f\u00f8devare, er det nu tillige livets br\u00f8d, n\u00e6rv\u00e6r, helligt.<br \/>\nHvor vi f\u00f8r kun s\u00e5 vort medmenneske som en arbejdskammerat, en nabo, en ven eller en besv\u00e6rlig udfordring, kan vi aldrig blive fri for at se Guds billede i ham eller hende tillige.<br \/>\nHvor vi f\u00f8r kun s\u00e5 lidelse, nar ulykker og sorg overmander os, er vi for evigt bundet til h\u00e5bet inden i lidelsen<br \/>\nHvor vi f\u00f8r kun s\u00e5 lykke, n\u00e5r den slog bo hos os, f\u00e5r vi nu blik for den lidelse, som kun lykken kan afsl\u00f8re.<br \/>\nHvor vi helst vil g\u00f8re ulykken til et brud &#8211; et brud, der ofte kommer til at omfatte hele livet, s\u00e5 melder livet sig som kontinuitet og sammenh\u00e6ng.<br \/>\nOg hvor vi i kontinuiteten overser bruddene, og giver os til at harmonisere og lykkedr\u00f8mme, da melder virkelighedens blik sig som brud indeni sammenh\u00e6ngen.<\/p>\n<p>Jeg tror, at mange undrer sig over hvorfor Jesus blir usynlig &#8211; lige efter han har \u00e5benbaret sig.<br \/>\nSet med et indre \u00f8je kunne svaret v\u00e6re, fordi det nu ikke l\u00e6ngere handler om hans opstandelse &#8211; den er set &#8211;<br \/>\nmen om vores.<br \/>\nDet er vore \u00f8jne, og vort hjerte, der nu \u00e5bnes.<br \/>\nDer gives ikke usynlige opstandelser.<br \/>\nAlle opstandelser har noget med stoffet, kroppen og jorden at g\u00f8re: et br\u00f8d, der brydes, en d\u00f8r, der \u00e5bnes, nogle skridt, der g\u00e5s, en h\u00e5nd, der griber, en fod, der st\u00e5r fast, en sang, der ikke kan holdes tilbage.<\/p>\n<p>S\u00e5dan synger den svensk-finske forfatter Bo Carpelan:<\/p>\n<p>I det sete gemmer der sig altid noget mere,<br \/>\nmellem glemte huse mere end stilhed.<br \/>\n\u0081 bner jeg en d\u00f8r er der foran mig<br \/>\nnogen som f\u00f8r har g\u00e5et p\u00e5 den h\u00e5rde vej &#8211;<br \/>\ni et ensomt rum er der altid noget mere.<br \/>\nDet som var mest sorg var lykkens modpart,<br \/>\nmellem sten og sten fandtes tavse samtaler,<br \/>\nv\u00e5rligt glimtede en h\u00f8stlig d\u00f8d<br \/>\nder i m\u00f8rket, lys og noget mere.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Pfarrer Birte Andersen<br \/>\nEmdrupvej 42<br \/>\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 39 18 30 39<br \/>\n<a href=\"mailto:bia@km.dk\">e-mail: bia@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Anden P\u00e5skedag | 21. April 2003 | Lukas 24, 13-35 | Birte Andersen | Da Adam og Eva havde spist af kundskabens tr\u00e6 i Edens have, er der et tr\u00e6k, fort\u00e6llingen pointerer, nemlig, at \u201dderes \u00f8jne \u00e5bnedes\u201d. Og fra da af var de ikke de samme mere. De var ikke mere uskyldige mere og fik [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7618,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,120,853,1047,108,111,121,319,3,123,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9414","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-current","category-dansk","category-festtage","category-kapitel-24-chapter-24","category-nt","category-passionsz_karw_ostern","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9414","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9414"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9414\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23476,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9414\/revisions\/23476"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7618"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9414"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9414"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9414"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9414"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9414"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9414"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9414"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}