{"id":9421,"date":"2003-04-07T19:49:54","date_gmt":"2003-04-07T17:49:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9421"},"modified":"2025-04-28T09:55:47","modified_gmt":"2025-04-28T07:55:47","slug":"daenische-predigt-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/daenische-predigt-8\/","title":{"rendered":"Johannes 20, 19-29"},"content":{"rendered":"

Quasimodogeniti | 27. April 2003 | Johannes 20, 19-29 | Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b |<\/span><\/b><\/h3>\n

\u201dDu tog min s\u00f8rgedragt af mig og kl\u00e6dte mig i gl\u00e6de.\u201d S\u00e5dan lyder salmistens lovprisning af Gud.<\/p>\n

Der er ikke l\u00e6ngere grund til klage. Der er kun grund til gl\u00e6de, for Gud har grebet ind. Gud har handlet. Han har reddet mig fra intethed og m\u00f8rke. \u201dHerre, du l\u00f8ftede mig op fra d\u00f8dsriget, du lod mig leve.\u201d Han har reddet mig fra intethed og m\u00f8rke, og han har taget min s\u00f8rgedragt af mig og kl\u00e6dt mig i gl\u00e6de.<\/p>\n

For os skete det p\u00e5skedag da vi h\u00f8rte budskabet om opstandelsen. Eller vi kan sige at det skete p\u00e5 ny. P\u00e5skedag blev vores s\u00f8rgedragt taget af os, og vi blev kl\u00e6dt i gl\u00e6de.<\/p>\n

Og nu er den store h\u00f8jtid forbi. Men gl\u00e6den over opstandelsen er ikke forbi. Vi er stadigv\u00e6k kl\u00e6dt i gl\u00e6de. For p\u00e5skebudskabet er slet og ret kristendommens budskab – p\u00e5skedag og i hele p\u00e5sketiden og hele kirke\u00e5ret igennem. At v\u00e6re kristen det er at v\u00e6re kl\u00e6dt i gl\u00e6de.<\/p>\n

Fra den f\u00f8rste p\u00e5skedag og indtil tidernes ende skal det gl\u00e6delige budskab lyde. Det skal lyde midt i sorgen og angsten, det skal lyde midt i al den d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse som bliver forvoldt p\u00e5 denne jord.<\/p>\n

\u201dVi har set Herren.\u201d Det er budskabet i dets korteste form. Det er s\u00e5dan budskabet lyder til apostlen Thomas. Han har ikke v\u00e6ret sammen med de andre apostle og disciple da Jesus for f\u00f8rste gang har vist sig for dem. Og da de s\u00e5 ser Thomas igen, fort\u00e6ller de ham hvad der sket.<\/p>\n

\u201dVi har set Herren.\u201d Mere enkelt kan det ikke siges. Og det m\u00e5 netop siges s\u00e5 enkelt fordi det er s\u00e5 stort og ufatteligt. Der kan ikke gives nogen begrundelse. Der er ikke nogen forklaring. Ingen kan komme bag om denne begivenhed.<\/p>\n

Det er ikke en f\u00f8lge af noget der er g\u00e5et forud. Det er tv\u00e6rtimod her det hele begynder. Det er her en ny virkelighed bliver til. S\u00e5 der er kun det at sige som disciplene siger til Thomas: \u201dVi har set Herren.\u201d<\/p>\n

Men lad os lige begynde forfra. Hvad var det der skete den f\u00f8rste p\u00e5skedag? Kvinderne kom til graven, og stenen var v\u00e6ltet fra graven, og graven var tom.<\/p>\n

S\u00e5dan plejer vi at tale om det som kvinderne oplevede: De s\u00e5 den tomme grav.<\/p>\n

Det er et godt eksempel p\u00e5 at man kan blive vildledt af ord. Teologer og forkyndere har igen og igen talt om denne tomme grav.<\/p>\n

Men sandheden er jo at den grav som kvinderne s\u00e5 p\u00e5skemorgen, var alt andet end tom. Det er rigtigt at graven var tom for d\u00f8d. Men graven var ogs\u00e5 fuld af liv. Ja, den gravhule som kvinderne tr\u00e5dte ind i p\u00e5skemorgen, var fyldt med det h\u00f8jeste og st\u00e6rkeste liv. De kom ind i et rum der var fyldt med overjordisk liv og lys.<\/p>\n

Kvinderne s\u00e5 ikke den d\u00f8de. De s\u00e5 ikke det de havde ventet at se. Men de s\u00e5 noget andet! De s\u00e5 engle i hvide kl\u00e6der. Og de h\u00f8rte budskabet om opstandelsen. St\u00e6rkest gengives det af evangelisten Lukas: \u201dHvorfor leder i efter den levende blandt de d\u00f8de? Han er ikke her. Han er opst\u00e5et.\u201d<\/p>\n

\u201dDen levende!\u201d T\u00e6nk engang! bare det ene ord siger det hele!<\/p>\n

Alle fire evangelister fort\u00e6ller om dette englesyn og gengiver det budskab som kvinderne h\u00f8rte. Det er et guddommeligt syn og guddommelige ord. Det er virkelig det som intet \u00f8je har set, og intet \u00f8re h\u00f8rt, og som ikke er opkommet i noget menneskes hjerte.<\/p>\n

Det er Guds hemmelige visdom som for f\u00f8rste gang bliver \u00e5benbaret for disse kvinder som m\u00e6ndene f\u00f8rst ikke vil tro p\u00e5.<\/p>\n

Og s\u00e5 straks den samme aften kommer Jesus til disciplene gennem lukkede d\u00f8re. Han st\u00e5r midt iblandt dem. De kan se s\u00e5rene i hans h\u00e6nder og i hans side. De kan se at det virkelig er det menneske der led en forf\u00e6rdelig d\u00f8d, der nu er levende virkelighed. Det er den d\u00f8de der er \u201dden levende\u201d.<\/p>\n

Og han \u00f8nsker dem sin fred. Han giver dem sin fred. Han sagde det f\u00f8r han d\u00f8de: \u201dFred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.\u201d Dengang var det et ord til vennerne fra et menneske der snart skulle d\u00f8. Det var et menneskeligt ord.<\/p>\n

Nu er det et ord der tales ud af en anden virkelighed. Jesus tr\u00e6der jo frem og bliver synlig direkte ud af usynligheden. Nu er hans ord rene guddommelige ord.<\/p>\n

Han giver dem sin fred. Og han indbl\u00e6ser sin livs\u00e5nde i dem. Han giver dem Hellig\u00e5nden. Han g\u00f8r dem til sin kirke og sin menighed p\u00e5 jorden.<\/p>\n

Jesus viser sig ikke blot for disciplene. Det handler ikke bare om at de skal se at det virkelig er Jesus, og at han virkelig er opstanden.<\/p>\n

Det handler ogs\u00e5 om at de skal have del i hans opstandelsesvirkelighed og hans opstandelseskraft. Den kraft som har b\u00e5ret ham gennem d\u00f8dens m\u00f8rke, den kraft som nu har f\u00e5et skikkelse og stemme i ham, den skaberkraft som nu har begyndt noget helt nyt, den kraft og det liv skal de nu ogs\u00e5 have del i.<\/p>\n

Det er en kraft. Det er sandhed. Det er k\u00e6rlighed. Det er en k\u00e6rlighed som kan tilgive alt og forny selv jordens st\u00f8rste synder. Det er en k\u00e6rlighed som kan genoprette alt.<\/p>\n

Men det er ogs\u00e5 en k\u00e6rlighed ikke kan p\u00e5tvinges den der ikke vil tage imod den. Det er en overmenneskelig k\u00e6rlighed. Men det er ogs\u00e5 en s\u00e5rbar k\u00e6rlighed som kun kan leve n\u00e5r vi r\u00e6kker ud efter den og \u00f8nsker at tage imod den.<\/p>\n

Det er det forunderlige ved evangeliet. Freden og n\u00e5den og k\u00e6rligheden kommer til os som en uimodst\u00e5elig kraft, ved Guds suver\u00e6ne handling i og ved dette menneske. Der er ikke plads til menneskets vilje og indgriben. Og dog er mennesket ikke blot passiv genstand for Guds handling. Mennesket er ogs\u00e5 en partner.<\/p>\n

Guds handling er suver\u00e6n, men Gud kan ikke f\u00f8re sin handling til ende uden at der er et menneske der vender sig mod Gud.<\/p>\n

Derfor siger Jesus: \u201dForlader I nogen deres synder, er de dem forladt, n\u00e6gter I at forlade nogen deres synder, er de dem ikke forladt.\u201d Syndsforladelsen vil nemlig altid v\u00e6re n\u00e6gtet den der \u00f8nsker at forblive bortvendt fra k\u00e6rligheden.<\/p>\n

Og s\u00e5 kommer Thomas ind i billedet. Han h\u00f8rer budskabet: \u201dVi har set Herren!\u201d Men budskabet er ikke nok for ham. Han vil ogs\u00e5 selv se.<\/p>\n

Og han f\u00e5r den opstandne at se. Og han har kun \u00e9t svar: \u201dMin Herre og min Gud!\u201d Det er som en genklang af det gamle Israels bekendelse. Thomas har ligesom de andre h\u00f8rt og l\u00e6rt ordene fra han var dreng: \u201dH\u00f8r Israel! Herren vor Gud, Herren er \u00e9n.\u201d<\/p>\n

Nu er det dette opstandne menneske bekendelsen g\u00e6lder. For i ham er guddomsfylden til stede helt og fuldt. I ham ser de selve det usynlige. Ogs\u00e5 Thomas ser det, og med det samme ved han at det eneste mulige svar er bekendelse og tilbedelse: \u201dMin Herre og min Gud!\u201d<\/p>\n

Apostlene og disciplene er de f\u00f8rste af mange. De er de f\u00f8rste kristne. Da Jesus st\u00e5r midt iblandt dem og giver dem sin fred og indbl\u00e6ser sin \u00e5nd i dem og giver dem myndighed til at forlade menneskene synder, da bliver de kirke og menighed.<\/p>\n

Men kirken og menigheden lever fortsat efter at de ikke er der mere. Vi er deres efterf\u00f8lgere som kirke og menighed og som kristne. Vi har f\u00e5et overdraget den samme fred og den samme \u00e5nd og den samme myndigheden. Ogs\u00e5 vi har modtaget sandhedens og k\u00e6rlighedens \u00e5nd.<\/p>\n

Men Thomas har en ganske s\u00e6rlig betydning for os. Han er vores forg\u00e6nger p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de. Thomas tror ikke opstandelsen f\u00f8r han ser den opstandne. Og p\u00e5 foranledning af det der sker med ham, siger Jesus:<\/p>\n

\u201dSalige er de som ikke har set og dog tror.\u201d<\/p>\n

Det er jo os! Vi h\u00f8rer budskabet, men vi har ikke det direkte syn. Det usynlige \u00e5benbares ikke for os som et syn, men i ordet, i fort\u00e6llingen, i forkyndelsen, i d\u00e5bshandlingen, i nadverens br\u00f8d og vin, i b\u00f8nnen i Jesu navn.<\/p>\n

Vi har ikke del i den f\u00f8rste \u00e5benbaring. Vi har del i vidnesbyrdet om \u00e5benbaringen.<\/p>\n

Hvad betyder det for vores liv? Det betyder tre ting:<\/p>\n

For det f\u00f8rste at vi netop m\u00e5 tage vidnesbyrdet til os. Vi m\u00e5 h\u00f8re ordet og fordybe os i det med forstand og med hjerte. Uden det vidnesbyrd som Hellig\u00e5nden har inspireret, kan vi ikke v\u00e6re kristne.<\/p>\n

For det andet at vi m\u00e5 v\u00e6re bedende mennesker og g\u00f8re kirken til en bedende kirke. Uden b\u00f8nnen til den opstandne og i den opstandnes navn kan vi ikke v\u00e6re kristne. Ogs\u00e5 vi m\u00e5 sige: \u201dMin Herre og min Gud!\u201d<\/p>\n

For det tredje at vi m\u00e5 leve det liv som Jesus viser os og l\u00e6rer os. Vi m\u00e5 lade freden og f\u00e6llesskabet og barmhjertigheden og tilgivelsen r\u00e5de.<\/p>\n

At h\u00f8re Guds ord, at bede med hjertet, at leve som han har l\u00e6rt os. Det ene er ikke mere vigtigt end det andet. Det h\u00f8rer altsammen med. Forstand og sind og hjerte og vilje og handlinger: Vi er hele mennesker, og der skal hele mennesker til at tage imod opstandelsesbudskabet og f\u00f8re det ud i livet.<\/p>\n

T\u00e6nk engang at vi har f\u00e5et lov at b\u00e6re vidnesbyrdet fra dem der s\u00e5 ind i det usynlige og s\u00e5 selve herligheden! T\u00e6nk at vi har f\u00e5et lov at b\u00e6re det i ord og i b\u00f8n og i vores liv! Det er en stor gl\u00e6de.<\/p>\n

\u201dDu forvandlede min klage til dans, du tog min s\u00f8rgedragt af mig og kl\u00e6dte mig i gl\u00e6de. Derfor vil jeg lovsynge dig uden oph\u00f8r; Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.\u201d Amen.<\/p>\n

\n

Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b
\nKnud Hjorts\u00f8vej
\nDK-3500 V\u00e6rl\u00f8se
\nTel.: ++ 45 – 44 48 06 04
\ne-mail: jukd@vaerloesesogn.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Quasimodogeniti | 27. April 2003 | Johannes 20, 19-29 | Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b | \u201dDu tog min s\u00f8rgedragt af mig og kl\u00e6dte mig i gl\u00e6de.\u201d S\u00e5dan lyder salmistens lovprisning af Gud. Der er ikke l\u00e6ngere grund til klage. Der er kun grund til gl\u00e6de, for Gud har grebet ind. Gud har handlet. Han har reddet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1042,299,349,3,109,718],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9421","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-ulrik-dyrkjob","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-quasimodogeniti"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9421","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9421"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9421\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23477,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9421\/revisions\/23477"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9421"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9421"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9421"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9421"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9421"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9421"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9421"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}