{"id":9431,"date":"2003-05-07T19:49:53","date_gmt":"2003-05-07T17:49:53","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9431"},"modified":"2025-04-28T09:58:01","modified_gmt":"2025-04-28T07:58:01","slug":"johannes-10-10-30","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-10-10-30\/","title":{"rendered":"Johannes 10, 10-30"},"content":{"rendered":"

Misericordias Domini | 4. Mai 2003 | Johannes 10, 10-30 | Birte Andersen |<\/strong><\/h3>\n

Vi er i tiden mellem p\u00e5ske og pinse. Mellem opstandelse og himmelfart. Tiden, hvor vi skal have opstandelsen ind under huden. L\u00e6re at se p\u00e5 verden omkring os med den opstandnes \u00f8jne. M\u00e6rke og f\u00f8le p\u00e5 verden med den opstandnes \u00f8jne, M\u00e6rke og f\u00f8le p\u00e5 verden med den opstandnes h\u00e6nder, Vi skal tale med verden omkring os med den opstandnes ord. Derfor er tiden efter p\u00e5ske fyldt med tekster, der taler om menneskers formbundethed med Kristus. Et af disse st\u00e6rke billeder er billedet af forholdet mellem f\u00e5rene og deres hyrde.<\/p>\n

Inden billedet ankommer, lyder ordene: \u201djeg er\u201d.\u00a0Som et ekko af de gamle ord til Moses i den br\u00e6ndende busk.\u00a0Jeg er den, jeg er.\u00a0Enkelt og g\u00e5defuldt p\u00e5 \u00e9n gang.\u00a0Som et gudsforhold er.\u00a0S\u00e5 kommer billedet af hyrden.\u00a0Den gode hyrde, som st\u00e5r s\u00e5 st\u00e6rkt i vores bevidsthed,\u00a0at det n\u00e6sten er blevet en arketype.
\nMed den dobbelthed, en arketype er.\u00a0Meget skjult magt er blevet ud\u00f8vet som en hyrdefunktion.\u00a0Udnyttelse af andres svagheder, misbrug af egen godhed har dannet falske afh\u00e6ngighedsforhold.\u00a0Vi har set det og ser det i k\u00e6rlighedsforhold, i venskaber, i private\u00a0og offentlige forhold, i kirkelige forhold.\u00a0N\u00e5r vi springer den afg\u00f8rende sag over, at det er Kristus, der\u00a0er hyrden. Ikke os.
\nDerved fritages vi fra at v\u00e6re hyrde \u2013 i f\u00f8rste omgang.\u00a0Hverken min egen trang til at frelse andre eller deres behov for n\u00e6rhed\u00a0og omsorg kan s\u00e6tte mig i hyrdens sted.\u00a0Det er Kristus der er som den gode hyrde.\u00a0Det er han for mig og det er han for den anden.\u00a0I forholdet til den anden og i forholdet til mig selv kommer Kristus f\u00f8rst.\u00a0Det er ikke mig, der er hyrde for den anden, – det er Kristus, der er hyrde\u00a0for ham \u2013 og ogs\u00e5 for mig.\u00a0Hvad betyder det da, at Kristus er hyrde?\u00a0Vi ser bedst den sande hyrdes skikkelse p\u00e5 baggrund af hans mods\u00e6tning,\u00a0lejesvendens.
\nNu ville dagens lejesvend aldrig kalde sig selv s\u00e5dan.\u00a0Han er den, der giver sig helt og fuldt, mener han om sig selv.\u00a0Men han skal have noget til geng\u00e6ld\u00a0For nogen, – f\u00e5rene eller deres ejer skylder ham noget.\u00a0F\u00e5r han ikke penge, det er s\u00e5 primitivt igen, s\u00e5 skal han\u00a0i det mindste have anerkendelse, opm\u00e6rksomhed, taknemmelighed, k\u00e6rlighed \u2013 fra\u00a0de andre.\u00a0Han styrer f\u00e5rene ved at holde dem fast p\u00e5 deres svaghed og afh\u00e6ngighed,\u00a0– des tydeligere kan hans omsorg s\u00e5 fremtr\u00e6de.\u00a0Han tror, at han har noget at miste, og ved ikke, at han allerede har mistet det, der er at miste, – for det kan ikke k\u00f8bes og\u00a0s\u00e6lges.\u00a0Han har mistet sit liv, da han i p\u00e5sken var med til at d\u00f8mme Jesus\u00a0til d\u00f8den.\u00a0Da gik det gamle liv under \u2013 det, han kunne kontrollere.\u00a0Siden der gik opstandelse i livet, tilh\u00f8rer det ikke l\u00e6ngere mennesket,\u00a0– nu er livet Guds. Og kan ikke kr\u00e6ves eller forhandles. \u00a0Ham, der ER lejesvend kalder sig oftest hyrde, men han afsl\u00f8res f\u00f8rst\u00a0n\u00e5r faren kommer, i ulvetimen.\u00a0For han vil ikke selv miste. Han vil gerne v\u00e6re der, men ikke miste.\u00a0Han kapsler sig i inde \u2013 i forsvar og beskyttelse \u2013 n\u00e5r ulven\u00a0kommer.<\/p>\n

Den sande hyrde kommer fra d\u00f8den.\u00a0Dertil f\u00f8rte hans hyrdehverv ham. Han f\u00e5r intet til geng\u00e6ld.\u00a0Gud tog hans liv og lod det v\u00e6re sit \u2013 liv.\u00a0Den sande hyrde har ikke sit mandat fra f\u00e5rene, men fra hans og\u00a0f\u00e5renes f\u00e6lles herre, universets herre.\u00a0Det er skaberen og universets herre, der har givet ham f\u00e5rene og\u00a0givet ham myndighed til at kunne vogte dem og samle dem.\u00a0Hyrden kender Gud og Gud kender ham.\u00a0Deri har han sin rod. Hans liv opst\u00e5r ikke ved f\u00e5renes anerkendelse\u00a0eller mangel p\u00e5 samme.\u00a0Fordi han kender Gud, vogter han ikke sin hjord alene.\u00a0Han lader os se Gud og genkende Gud i den flok, vi lever i.\u00a0For Jesus kan ikke l\u00e6ngere ses uden samtidig at se Gud med.\u00a0Det er selve universets herre, Jesus ved sin d\u00f8dsforagt har gjort\u00a0til vogter for den tilf\u00e6ldige f\u00e5reflok hvori du og jeg befinder\u00a0os. P\u00e5 tilsvarende m\u00e5de han har bragt Gud ind i andre f\u00e5reflokke,\u00a0som ligger uden for vort kendskab. Han har gjort d\u00f8den hjeml\u00f8s, s\u00e5 den ikke l\u00e6ngere\u00a0kan skille Gud og mennesker, skille f\u00e5rene fra deres ejer.\u00a0Hvor er det da muligt at se, at det er Gud selv, der er blevet hyrde?\u00a0Det ser vi ved hans m\u00e6rke.\u00a0F\u00e5reflokken, hvori du og jeg befinder mig, vogtes ikke l\u00e6ngere\u00a0af en hyrdehund, en solid indhegning eller en k\u00e6p.\u00a0Alt det er udskiftet med et m\u00e6rke.\u00a0Et kendem\u00e6rke.\u00a0Den k\u00e6mpende Guds sejrsm\u00e6rke.\u00a0Det m\u00e6rke p\u00e5 min person betyder, at jeg ikke l\u00e6ngere\u00a0beh\u00f8ver at fylde min usikkerheds sorte hul op med andres ros og\u00a0anerkendelse, med sukken efter de andres opm\u00e6rksomhed eller med\u00a0afventen p\u00e5 tilbagebetaling af taknemmelighedsg\u00e6ld.\u00a0For der er sat det kendem\u00e6rke p\u00e5 mig, der fort\u00e6ller\u00a0mig at jeg er udvalgt. \u00a0At ingen kan give mig mere end jeg allerede har f\u00e5et.\u00a0M\u00e5ske er det det sv\u00e6reste af alt at indoptage,- det at jeg\u00a0er kendt og set af universets herre.\u00a0Og at jo mere jeg giver bort, des mere er at modtage.\u00a0Des tydeligere tr\u00e6der m\u00e6rket frem.\u00a0Nok til at f\u00f8lge et livs tid.\u00a0For vi er afsk\u00e5ret fra at selv at se det m\u00e6rke, Gud kender\u00a0os p\u00e5. Ingen kan se sig selv.\u00a0Alligevel er det muligt at f\u00f8lge og bruge som ledestjerne.\u00a0N\u00e5r det er indskrevet i vort hjerte, – som det blev da Jesus \u00a0gik ud af d\u00f8den, kan vi b\u00e6re det som det stempel, f\u00e5rene\u00a0bliver kendt fra hinanden p\u00e5.\u00a0At leve med det m\u00e6rke p\u00e5 sig betyder, at den daglige gr\u00e6sning\u00a0er forandret.\u00a0F\u00f8r var det de st\u00e6rkeste f\u00e5r, der fik den bedste f\u00f8de \u2013 for\u00a0sig selv.\u00a0De svage m\u00e5tte enten forkomme eller henfly til hyrdens styring.\u00a0Nu kan selv det svageste f\u00e5r i flokken v\u00e6re storsindet og\u00a0give plads for det f\u00e5r, der gr\u00e6sser ved dets side.\u00a0Og det bliver vigtigt for mig som et af f\u00e5rene i flokken at kende\u00a0de andre.\u00a0Kan jeg ikke se Guds kendem\u00e6rke p\u00e5 mig selv, kan jeg se de\u00a0andres m\u00e6rke.\u00a0Og fort\u00e6lle omverden, hvad jeg ser.\u00a0Ligesom det andet f\u00e5r kan fort\u00e6lle hvad det ser i mig.\u00a0Via gensidigheden kan f\u00e5rene derfor i anden omgang v\u00e6re til\u00a0for hinanden.\u00a0Ja, uden denne fort\u00e6lling og udveksling om Guds forskellige kendem\u00e6rker\u00a0g\u00e5r livet og gr\u00e6sningen i st\u00e5.\u00a0Og det er ikke meningen.
\nMeningen, siger Jesus, er at de adspredte f\u00e5reflokke, der ikke ved som\u00a0hinandens eksistens, skal samles til \u00e9n stor hjord, der rummer alle\u00a0forskellighederne.\u00a0Fordi to og to er mere end fire.\u00a0Fordi der hver forskellighederne kan holdes sammen og v\u00e6re sammen i samme\u00a0billede, der er liv og energi.\u00a0Der kan ondskab og \u00f8del\u00e6ggelse ikke f\u00e5 ilt nok, for ilten\u00a0fordeler sig de steder, hvor livet str\u00f8mmer.\u00a0Denne adspredte hjord er det Guds vilje at samle op i sin evighed. Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\nE-Mail: bia@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Misericordias Domini | 4. Mai 2003 | Johannes 10, 10-30 | Birte Andersen | Vi er i tiden mellem p\u00e5ske og pinse. Mellem opstandelse og himmelfart. Tiden, hvor vi skal have opstandelsen ind under huden. L\u00e6re at se p\u00e5 verden omkring os med den opstandnes \u00f8jne. M\u00e6rke og f\u00f8le p\u00e5 verden med den opstandnes \u00f8jne, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12510,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,1047,108,111,337,349,723,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9431","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10","category-kasus","category-misericordias-domini","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9431","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9431"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9431\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23479,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9431\/revisions\/23479"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12510"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9431"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9431"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9431"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9431"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9431"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9431"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9431"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}